Side 1 af 2

Uopfordret høringssvar til

 

Lov om ændring af retsplejeloven, lov om forbud mod tv-overvågning m.v., og lov om luftfart

 

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund (LPSF) ønsker hermed at udtrykke betænkelighed over for de punkter i de nye forslag til terrorforebyggelse, som vi frygter kan begrænse vores retssikkerhed.

En sikkerhed der burde være grundlæggende i vores samfund.

LPSF vil her fremhæve enkelte emner i lovpakken, som vi synes er betænkelige samt tilføje generelle betragtninger.

Samtidig vil vi bemærke, at det i det hele taget er dybt betænkeligt, at de grundlæggende rettigheder i vores samfund kan sættes til side af politiet, hvis de vurderer, at det måtte være nødvendigt.

Vores demokrati er jo netop kendetegnet ved, at vi er sikret disse rettigheder.

 

Efterforskning af terror

I anbefaling nr. 9 og nr. 10 åbnes der mulighed for, at PET får yderligere beføjelser til at kunne hente personlige oplysninger fra forskellige myndigheder uden retskendelse.

Selvom justitsministeren vurderer, at der er den nødvendige mulighed i den nuværende lovgivning, anbefaler hun alligevel at følge udvalgets anbefalinger.

Ministeren er dog ikke enig i udvalgets anbefaling nr. 12 om, at politiet skal have yderligere muligheder for at pålægge de forskellige myndigheder ikke at informere mistænkte.

Det er der nemlig allerede mulighed for i dag, hvis politiet i forlængelse af nr. 9 og nr. 10 har vurderet, at det var nødvendigt at hente disse informationer.

Det gør blot anbefaling nr. 9 og 10 mere betænkelige.

 

Retskendelse

I dag skal politiet indhente retskendelse for hvert enkelt kommunikationsmiddel og hvert enkelt telefonnummer, der ønskes overvåget. Med den ”flerhed af kommunikationsmidler” en person råder over, anbefales det, at kendelsen nu skal omfatte selve personen og dennes omgangskreds(f.eks. dennes arbejdsplads!).

Udvalget og ministeren anser det for bureaukratisk, at der i dag skal skaffes særskilte kendelser på aflytning af telefoner tilhørende mistænktes familie og arbejdsgivere.

 

Efter LPSFs opfattelse kan det vel betragtes som et grundlæggende retsprincip, at politiet skal skaffe disse kendelser.

Justitsministeren anfører i kommentaren til anbefaling 26 og 27, at ”i hvert fald på terrorområdet” kan der være anledning til denne ændring af bestemmelsen. Vendingen ”i hvert fald” er yderst betænkelig set i lyset af de store beføjelser, PET pludselig får.

Der burde meget nøje beskrives, i hvilke situationer det skulle være muligt.

Den nuværende bestemmelse garanterer dog et minimum af retssikkerhed for de mistænkte.

Med den nye bestemmelse er der risiko for, at de grundlæggende rettigheder for mistænkte og deres omgivelser er sat ud af spil

Selvom en retskendelse efterfølgende skal indhentes, er dette ofte en ren formalitet.

 

Flerhed af kommunikationsmidler

Lovforslaget udstyrer politiet med nye beføjelser til at - uden retskendelse - gribe ind i kommunikationen (breve, tele, IT mv.) mellem borgere.

I den nuværende lovgivning skal der indhentes en retskendelse, dog ikke såfremt formålet dermed forspildes. Ifølge retsplejeloven skal politiet indhente en retskendelse inden 24 timer, efter indgrebet har fundet sted.

 

 

 

 

Side 2 af 2

Hvis denne mulighed overføres til IT-teknologierne, og da disses anvendelsesmuligheder er ganske mangfoldige, indebærer forslaget derfor en betydelig udvidelse af politiets muligheder for at trænge dybere ind i vores privatliv, end politiet hidtil har haft mulighed for.

 

Retssikkerheden

Anbefalingerne og lovforslaget forholder sig kun overfladisk til de mistænktes retssikkerhed. Forsvareren skal informeres om de kendelser, politiet indhenter, men samtidig anbefales det af arbejdsgruppen, ”at retten efter anmodning fra politiet kan bestemme, at reglerne om forsvarerens og sigtedes ret til aktindsigt fraviges, hvis det er påkrævet af hensyn til beskyttelse af fortrolige oplysninger om politiets efterforskningsmetoder”.

 

Retssikkerheden for borgere, der er sigtet eller anklaget af en statslig myndighed, er en grundlæggende del af vores demokrati.

Det er et alvorligt princip at give køb på.

 

De fleste forslag handler mere om at undgå det bureaukrati, der er forbundet med at skulle til domstolene. Derved sættes den demokratiske kontrol sættes ud af kraft.

 

Står vi over for risikoen for en alvorlig terrorhandling, kan domstolene i forvejen arbejde hurtigt.

Vores samfund har i forvejen råd og mulighed til at bruge de ressourcer, der burde være nødvendige for at sikre vores retssikkerhed og samtidig agere over for de trusler, der måtte komme

 

Internationalt arbejde

Vores internationale arbejde i LPSF bringer os måske tæt på organisationer, som andre vurderer er tæt på ”såkaldte” terrorbevægelser. LPSF samarbejder med fagbevægelser verden over i forhold til at give indsigt og forståelse for forhandlinger, aftaler og skabe demokrati i det hele taget. Ofte i lande som har haft diktatur, er et diktatur, har været eller er i krig osv.

Skulle vores indsats for at hjælpe med at indføre fred og demokrati rundt i verden betyde, at vores egne demokratiske rettigheder kan sættes ud af spil?

En indsats som er anerkendt i såvel folketinget som verden over.

(Palæstina, El Salvador, Sydafrika, Cuba, Vietnam, Mozambigue, Nicaragua, Colombia, Guatemala, Filipinerne)

 

Generelle bemærkninger:

Det er for LPSF betænkeligt, at terrorbegrebet bruges i så bred en definition, at alle borger i princippet kan sigtes og dømmes efter de forskellige paragrafer. Alene en sigtelse, hvorefter man først efter års retssag afgør, at det alligevel ikke var efter terrorloven, sigtelsen skulle rejses, gør borgerne angst og nervøs.

Som fagbevægelse bruger vore medlemmer ofte de demokratiske rettigheder til yderste konsekvens f.eks. konfliktretten – ovenstående kan give store beføjelser for politiet ved f.eks. en generalstrejke. Selvom der i bemærkninger til første terrorpakke står, at dette ikke er møntet på fagbevægelsen, så er det ikke bemærkningerne en lokal byretsdommer ser på under en sigtelse men udelukkende lovteksten.

Det er bekymrende, at såvel lovgivningen som de nye forslag er så brede i definitionerne, at den i princippet kan bruges overalt. Det anbefales at bruge lejligheden med de nye forslag at gennemgå loven grundigt, skabe klarhed i lovgivningen og indsnævre definitionen af terror, så loven ikke rammer de forkerte.

 

Vi skal venligst anmode om, at høringssvaret videresendes til Folketinget i forbindelse med lovforslagets fremsendelse.

 

Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund v/Bjarne Høpner

 

 

Fra: [email protected] [mailto:[email protected]]
Sendt: 15. maj 2006 09:46
Til: Jørgen Nielsen
Emne: Ang. fortræde 18 maj

Jørgen Nielsen.

 

Ang. foretræde for Retsudvalget d. 18 maj (Lager, Post & Servicearbejdernes Forbund)

 

Hermed fremsendes, som aftalt, vort høringssvar!

Det blev overbragt pr. bud til Justitsministeriet d. 24 marts 2006.

 

Vores supplerende bemærkninger samt hvilke personer der kommer til foretræde fremsendes snarest.

 

Venlig hilsen Caja Bruhn