L 217 - 2005-06 - Bilag 20: Henvendelse af 24/4-06 fra BYG

ResuméMed udgangspunkt i den Nationale Sårbarhedsudredning 2004 samt Regeringenshandlingsplan for terrorbekæmpelse har BYG•DTU, NIRAS, RISØ og ForsvaretsForskningstjeneste nedsat en arbejdsgruppe, Arbejdsgruppen for Risiko og Fysisk sikring,forkortet ARF.Arbejdsgruppen har undersøgt behovet og mulighederne for etablering af et forsknings-og udviklingscenter til fremme af teknologier relateret til sikring af samfundet modekstreme hændelser herunder specielt terrorhandlinger.ARF har gennem en spørgeskemaundersøgelse kontaktet en række danske myndighederog virksomheder om behovet for en øget indsats inden for forskning og udvikling afteknologier til sikring af samfundet mod terrorhandlinger – op mod 90 % af svarerneønsker en øget indsats indenfor emnet risikostyring og udvikling af teknologiskeløsninger til imødegåelse af terrorhandlinger.ARF anbefaler, at Regeringens handlingsplan suppleres med tiltag, der rettes mod fysisksikring af anlæg, byggeri og infrastruktur – en indsats, der vil bidrage væsentligt tilstyrkelse af samfundets robusthed over for terroraktioner.På baggrund af nærværende rapport og undersøgelse giver ARF følgende 3 supplerendeanbefalinger til Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse:•••der udarbejdes nationale krav og regler til projektering af bygværker for ekstremebelastninger fra eksplosioner, brande og voldsomme dynamiske påvirkningerder etableres et videnskabeligt grundlag for disse regler, bl.a. ved at oprette etlaboratorium til forskning i ekstremlast på bygværkerder afsættes midler til ovenstående

Resumé................................................................................................................................ 3Indholdsfortegnelse............................................................................................................. 41. Indledning ................................................................................................................... 51.1Fysisk beskyttelse af samfundet.......................................................................... 51.2Undersøgelse af behov og interesse for fysisk sikring........................................ 61.3Gennemførelse af undersøgelse .......................................................................... 71.4Rapport................................................................................................................ 72. Terminologi................................................................................................................. 93. Ekstreme hændelser .................................................................................................. 113.1Ekstreme laster.................................................................................................. 113.2Terror ................................................................................................................ 113.3Vurdering af terrortrussel.................................................................................. 124. Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.................................................... 134.1Anbefalet indsats............................................................................................... 134.2Forskningsindsats.............................................................................................. 134.3Risiko- og sårbarhedsanalyser .......................................................................... 145. Principper for fysisk sikring...................................................................................... 165.1Generel dimensionering mod ulykkeslast......................................................... 165.2Dimensionering mod ekstremlast ..................................................................... 165.3Fysisk sikring af byggeri, anlæg eller infrastruktur .......................................... 186. Undersøgelse af behov og interesse for fysisk sikring............................................... 207. ARF konklusion og anbefaling ................................................................................. 248. Bilag.......................................................................................................................... 25

1.1Fysisk beskyttelse af samfundetDen traditionelle beskyttelse af samfundet mod angreb og våbenvirkninger sker vedetablering af varslingsforanstaltninger og fysiske barrierer mellem angriberen ogforsvarer. Op gennem tiderne er de fysiske barrierer udviklet fra simple volde og grave tilsofistikerede fortifikationsanlæg med betonkonstruktioner og panserplader, som blevanlagt således, at de ikke blot beskyttede det militære forsvar men også det civil samfund.Efter 2. Verdenskrig og under den kolde krig fortsatte man traditionen med fysiskbeskyttelse bl.a. ved etablering af beskyttelsesrum i tilfælde af angreb. Efter Murens faldog afslutning af den første Golfkrig nåede NATO og det øvrig industrialiserede samfundtil den erkendelse, at det ikke længere var muligt/rationelt, at beskytte samfundet vedimplementering af fysisk sikring i anlæg, byggeri, infrastruktur mv., hvorfor dette lovkravbortfaldt. I Danmark blev krav til fysisk sikring af samfundet stort set opgivet, og manoverlod det til de enkelte myndigheder og virksomheder selv at tage vare for den fysiskesikring, hvis man følte behov herfor.Danmark har gennem tiden været udsat for ulykker, kriminelle handlinger, og trusler omterrorangreb som påkalder opmærksomhed om fysisk beskyttelse af sårbare bygninger,installationer mv. - se bilag 2 og 3. Terrorangrebene 11. september 2001 aktualiseredebehovet for en øget indsats og beredskab mod terror. Den danske regering har herefterigangsat et omfattende arbejde med udarbejdelse af en national sårbarhedsvurdering(Sårbarhedsudredningen2), efterfulgt af en handlingsplan for det danskes samfundsindsats og beredskab mod terror med 49 anbefalinger3. Det fremgår af rapporten og densanbefalinger at indsatsen fokuseres på præventive midler og etablering af barrierer, derskal hindre angriberen i at nærme sig potentielle terrormål i Danmark. Der givesimidlertid ingen anbefalinger om en egentlig fysisk beskyttelse af truede mål i tilfælde afangreb.Der er således sket et paradigmeskift i den foreliggende indsatsstrategi sammenlignetmed strategien for det civile beredskab for blot 25 år siden, hvor der blev fokuseret påden direkte beskyttelse af sårbare bygninger, installationer m.v. Som angivet iRegeringens handlingsplan er der givet mange gode grunde til fokus på den præventiveindsats, men der savnes omtale af det potentiale, der ligger i den fysiske sikkerhed afsamfundsvigtige infrastruktur, bygninger, installationer m.v. med hensyn til forøgelse afsamfundets robusthed. Desuden savnes anbefalinger om en teknologiskforskningsindsats, der kan støtte den danske indsats og beredskab mod terror.

Således foranlediget har BYG•DTU og NIRAS taget initiativ til nedsættelse af enarbejdsgruppe, Arbejdsgruppe om Risiko og Fysisk Sikring (ARF), der har vurderetmulighederne for at støtte regeringens handlingsplan med supplerende anbefalinger omfysisk sikring af anlæg, byggeri og infrastruktur.1.2Undersøgelse af behov og interesse for fysisk sikringUndersøgelsen er gennemført i perioden februar 2005 – december 2005. Afkommissorium dateret 22. februar 2005 fremgår følgende formål, opgaver, baggrund ogmedlemmer.FormålArbejdsgruppen har til formål at undersøge mulighederne for at etablere en organisation(center, selskab, forum m.v.) med henblik på at koordinere og fremme forskning ogudvikling (F&U) af teknologi vedrørende sikring af samfundet mod ekstreme hændelserherunder teknologiske og naturlige katastrofer og terrorhændelser.OpgaverArbejdsgruppen har følgende opgaver:1. Med udgangspunkt i dansk lovgivning og danske erfaringer set i lyset afinternationale erfaringer identificeres behov for F&U vedrørende risikovurderingog teknologi til fysisk sikring, som kunne tænkes at opfyldes ved DTU, eventuelt isamarbejde med andre forskningsinstitutter og danske virksomheder.2. Identificere markedet, herunder kunden og udbyderen.3. På ovenstående grundlag skabes overblik over den danske ressourcebase medinteresser inden for risikovurdering og fysisk sikringsteknologi.4. På grundlag af interviews med repræsentanter for virksomheder, universiteter,institutter m.fl. identificeres behov/interesse for at deltage i en fælles organisationmed henblik på koordinering og fremme af F&U-indsatsen inden for terrorsikring.5. Undersøgelse af mulighederne for at etablere en organisation ved DTU eller andetsted, herunder organisationsformer, intern struktur, opgaver, økonomi ogfinansiering m.v.6. Såfremt undersøgelserne i pkt. 4 er positive gives skitseforslag til etablering aforganisation.7. Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med en kortfattet rapport.BaggrundVed årsskiftet 2004/2005 var Danmark begyndt at implementere sikringsforanstaltningermod terroraktioner. I 2004 blev 79 danske havne godkendt som terrorsikrede havne, ogder planlægges yderligere sikringsforanstaltninger i den danske transportsektor ogforsyningssektor. Klimaforandringer forventes at øge antallet af ekstremhændelser.Samfundets infrastruktur bliver mere og mere integreret og kompleks, hvilket øgersårbarheden. Eksplosionskatastrofen 3. november 2004 i Kolding viste atvidensgrundlaget bag de eksisterende normer og godkendelsesprocedurer vedrørendefyrværkeri ikke var tilstrækkelig.

Fremtidige krav til fysisk sikring, i stil med de nye brandkrav, må forventes at blivefunktionsbaserede, hvilket kræver indgående forståelse og analyse af trussels- ellerrisikobilledet ligesom responset skal kunne forudsiges detaljeret.Medio 2004 tog BYG•DTU initiativ til etableringen af Centre for Protective Structuresand Materials (C•PROSAM), et center, der forsker i ballistiske og eksplosive belastningerpå bygninger, konstruktioner og materialer.BYG•DTU er endvidere hjemsted for forskning og undervisning i bygningersbrandsikkerhed samt tilhørende risikovurdering.Forskning i risiko- og sårbarhedsanalyse og tilhørende teknologi finder sted spredt påmange institutioner, ligesom markedet og innovations-potentialet ikke er belyst. Derforhar BYG•DTU sammen med NIRAS besluttet at etablere en arbejdsgruppe som skaletablere et overblik over emnet, erhvervslivsinteressen og myndighedsbehov med henblikpå at vurdere, om der er grundlag for at etablere et udviklingscenter på DTU indenforemnet sårbarhedsvurdering, risikoanalyse og udvikling af teknologiske løsninger somrespons på ekstreme hændelser (terror, orkan, jordskælv, nuklear/bio eller kemisk angrebmm.).Medlemmer•Institutleder Jacob Steen Møller, BYG•DTU, formand•Direktør Erik Krogh Lauritzen, NIRAS-DEMEX•Lektor John Forbes Olesen, BYG•DTU•Lektor Kristian Hertz, BYG•DTU•Programleder Nijs Jan Duijm, RISØ•Seniorforsker Erik Dannenberg, Forsvarets Forskningstjeneste•PhD-studerende Benjamin Riisgaard, BYG•DTU / NIRAS, sekretær1.3Gennemførelse af undersøgelseUndersøgelsen har været koncentreret om interviews med repræsentanter forvirksomheder og myndigheder m.fl. for at identificere behov/interesse for at deltage i enfælles organisation med henblik på koordinering og fremme af F&U-indsatsen inden forterrorsikring. 17 selskaber og organisationer har medvirket i undersøgelsen, der er udførtsom spørgeskemaundersøgelse opfulgt af telefoninterviews / møder.Sideløbende er der fortaget analyser af udviklingen inden for såvel den internationaleindsats mod terrorvirksomhed som det danske samfunds indsats og beredskab mod terror.1.4RapportDenne rapport giver indledningsvist ARFs principielle definitioner og betragtninger omsamfundets sårbarhed og robusthed over for ekstreme hændelser med særlig vægt påterrorangreb. Dernæst kommenteres den danske indsats og beredskab mod terror og de

Arbejdsgruppens opgaver handler om at imødegå risiko for ekstreme hændelser og om atbeskytte samfundets mod ekstreme belastninger ved fysisk sikring af anlæg, byggeri,infrastruktur m.v.Ekstreme belastninger omfatter eksplosioner, kraftige brandforløb og voldsommedynamiske påvirkninger, der kan opstå ved eksempelvis:•••Menneskeskabte ulykker, fx fyrværkeriulykken i Kolding, kollaps afkonstruktioner, som følge af fejldimensionering eller uforudsete belastningerNaturkatastrofer, fx jordskælv, vulkanudbrud, oversvømmelser m.v.Terroraktioner med væbnet angreb, selvmordsbomber, bilbomber etc.

3.1Ekstreme lasterDe sædvanligt forekommende belastninger fra egenvægt, nyttelast, sne, vind, ogsædvanlige brandforløb er til en vis grad dækket af anvisninger i Bygningsreglementet oglastnormerne. Men med hensyn til ekstreme belastninger er designgrundlaget spinkelt.Der mangler både data, effektive metoder til risikovurdering, rationelledimensioneringsmetoder, prøvningsmetoder og gennemtestede sammenhængendedesignløsninger på området.Resultatet er systemer, der ofte enten er utilstrækkeligt sikrede eller i nogle tilfælde fordyre som følge af unødvendig eller forkert anvendelse af sikringstiltag.3.2TerrorDet globale verdenssamfund bliver til stadighed mere og mere integreret og komplekst,hvilket øger dets sårbarhed overfor terrorhandlinger.Globaliseringen har ikke kun ændret virksomhedernes mulighed for at drive forretningmen også terroristers betingelser er ændret gennem øget mulighed for mobilitet,kommunikation, information og finansielle overførsler.Terror omfatter alle typer aktioner, direkte eller indirekte angreb, der bevidst sigter på atskade samfundet. Terroraktion kan eksempelvis opdeles i følgende angrebstyper:•Simple angreb – enkelte personer anskaffer sig et våben f.eks. en granat,håndvåben eller en simpel bombe og angriber et ubeskyttet mål. Sådan et angrebkræver hverken langvarig forberedelse eller omfattende kapacitet såsomfinansiering, rekognoscering, operations- og kommunikationssikkerhed, elleravanceret viden om anvendelse af sprængstoffer.Angreb af en vis kompleksitet – kan f.eks. bestå af en række bomber indsat modubeskyttede eller dårligt beskyttede mål. Et sådant angreb kræver en delforberedelse, koordination og kunnen. Det stiller bl.a. krav til terroristernes evnetil at kommunikere og rekognoscere uden at bliver optaget men det kræver ikkestørre finansielle, avancerede våben eller specielle færdigheder.Meget komplekse angreb – et eksempel på dette er det der ramte USA 11.september 2001 og det der har været planlagt mod Heathrow Lufthavn og CanaryWarf i Storbritannien. Disse angreb stiller store krav til ledelse og kompetencerligesom planlægningen er langvarig og indebærer rejser, kommunikation ogpengeoverførelser.

Den internationale terrorindsats har været optaget af trusler om angreb med kemiske ogbiologiske kampstoffer / giftstoffer, og man har også rettet opmærksomheden modmulige angreb med radioaktive stoffer /A-våben. Der foreligger ikke oplysninger omkemiske eller biologiske terrorangreb i Europa. Angreb i Europa er hidtil udført medsimple hjemmelavede eksplosive bomber. Militante ekstremister har dog flere gange i oguden for Europa demonstreret hensigt om at anvende biologiske kemiske giftstoffer iterroraktioner.Hidtil har det mest foretrukne terroristvåben været eksplosivstoffer, brugt som bomber.The U.S. Department of States Patterns of Global Terrorism 2002 har registreret 137terrorist bombe angreb ud af i alt 199 internationale terrorangreb i in 2002.Terrorhandlingerne i London i juli 2005 har sat fokus på trusler om selvmordsterrorister iEuropa. Ganske vist har britiske statsborgere tidligere været involveret i selvmords-terrorisme uden for Europa, ligesom de personer, der stod bag Madrid bomberne i marts2004, bombesprængte sig selv, da de var indkredset af myndighederne. Men terror-handlingerne i London er de første selvmordsangreb, som er gennemført i Europa på såmassivt og nøje planlagt vis.

3.3Vurdering af terrortrusselTrusselsniveauet i Danmark har traditionelt været vurderet lavt. Politiets Efterretnings-tjeneste (PET) og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer imidlertid, at der iforhold til den vestlige verden for tiden er et generelt forhøjet trusselsniveau. PETvurderer samtidig, at både simple angreb og angreb af en vis kompleksitet – jvf.erfaringerne fra Madrid og London – kan ske uden varsel. Danmark er i stadig flereforhold nævnt som terrormål og der er en stigning i antallet af trusler, som er accelereret ifebruar 2006 på grund af Muhammed tegningerne.Samtidig er Danmark ligesom de andre europæiske lande karakteriseret ved, at der er etstort antal ubeskyttede mål. Angrebene i London og Madrid fandt som nævnt sted, udenat der på forhånd forelå efterretningsmæssige indikationer, og angrebene viste at man kanhave meget begrænset kapacitet og alligevel udføre angreb.PET og FE har udarbejdet følgende terrortrussel med fokus på Danmark:”Der har siden den 11. september 2001 bestået et generelt forhøjet trusselsniveau i denvestlige verden og i forhold til vestlige interesser. Samtidig har de militære aktioner ihenholdsvis Afghanistan og Irak samt en række terrorhandlinger – herunder i Tyrkiet inovember 2003, Spanien i marts 2004 og London i juli 2005 – yderligere medvirket til atunderstrege og fastholde det forhøjede trusselsniveau.”5

4.1Anbefalet indsatsI august 2005 blev der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe om terrorbekæmpelsemed henblik på at foretage en samlet gennemgang af det danske samfunds beredskab ogindsats mod terrorhandlinger for at afklare, hvilke yderligere initiativer der eventueltmåtte være behov for med henblik på i videst muligt omfang at modvirke terrorangreb iDanmark. Den tværministerielle arbejdsgruppes rapport med titlen Det danske samfundsindsats og beredskab mod terror, oktober 2005, giver i alt 49 anbefalinger opdelt ifølgende emner:••••••Efterretningstjenestens organisation, samarbejde og ressourcerEfterforskning af terrorUdlændinges ophold i DanmarkDet civile beredskabDialog med de muslimske samfundForskning

Det skal bemærkes, at ingen anbefalinger handler om fysisk beskyttelse, og at styrkelse afden forskningsmæssige indsats på terrorområdet (anbefaling nr. 49) først og fremmestsker indenfor radikalisering og rekruttering det vil sige bedre forståelse af og indsigt i defaktorer, der kan lede til udvikling af terrortruslen.4.2ForskningsindsatsDet er i øvrigt Regeringens hensigt at styrke den forskningsmæssige indsats påterrorområdet ved, at der placeres en bevilling i Udenrigsministeriet med henblik påudmøntning i DIIS efter tilsvarende fremgangsmåde, som gælder for den pulje, der erafsat til konkrete forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter under Forsvarsministeriet. Deberørte ministerier og tjenesterne vil blive inddraget i identifikation af projekter, ligesomtjenesterne kan bidrage med ekspertise i projektforløbet. Alle projektopslag vil skullegodkendes i Det Strategiske Forskningsråd, ligesom de konkrete ansøgninger skalkvalitetsvurderes her6.Det er tanken, at konkrete oplæg udarbejdes af DIIS, således at de første projekter kaniværksættes i løbet af 2006.

Der stilles herefter spørgsmål om, hvilke trusler man skal forberede sig på for at have etrobust samfund. Svaret er gennemførelse af systematiske risiko og sårbarhedsanalyser -og her kommer begrebet fysisk sikring ind i billedet.Risiko- og sårbarhedsanalyse med hensyn til terrorangreb kan med fordel anvendeteknikker som anvendes i stor udstrækning i traditionelt risikoanalyse (i procesindustri foreksempel). Her anvendes bl.a. såkaldte ”barrierediagrammer” eller ”bowtiediagrammer”.I nedenstående bowtie diagram skelnes mellemforebyggendesikkerhedsforanstaltningerogbegrænsendeforanstaltninger.

Robusthed som en del af systemets design er en passiv foranstaltning. Itraditionel risikoanalyse tilkendes passive foranstaltninger betydelig størrepålidelighed end aktive foranstaltninger.Ved ondsindede initiativer kan man ikke stole på (som man godt må gøre vedutilsigtede hændelser) at forebyggende barrierer virker uafhængig af hinanden,som gør disse endnu mindre pålidelig i sammenligning med passiveforanstaltninger.Robust design er uafhængig af ændringer i truslernes oprindelser.Robust design holder i hele systemets levetid (typisk 20-30 år for bygninger)og forventes dermed at være omkostningseffektivt i sammenligning medressourcekrævende forbyggende indsatser.

Arbejdsgruppen forventer at bygherrer, private som offentlige, kun i et beskedent omfangvil investere i fysisk sikring medmindre der foreligger et myndighedskrav herom. Det erderfor nødvendigt at udvikle krav til fysisk beskyttelse af bygninger, installationer oginfrastruktur. En samfundsmæssigt forsvarlig balance mellem omkostninger og sikkerhedkræver, at disse krav er afhængige af en vurdering af den faktiske risiko og sårbarhed afdet pågældende system.På nuværende tidspunkt mangler standardiserede videnskabelige metoder til risikoanalysefor terrorangreb, præcise myndighedskrav til fysisk sikring samt retningslinjer tilbestemmelse af nødvendige sikringsforanstaltninger, hvilket vil resultere i manglendeeller uhensigtsmæssige sikringsforanstaltninger i samfundet som helhed. Derudovereksisterer ej heller optimerede sikringsløsninger til implementering i dansk anlæg,byggeri og infrastruktur.

5.1Generel dimensionering mod ulykkeslastBygningsreglementet og konstruktionsnormerne indeholder anvisninger på hvordan mankan designe anlæg, byggeri og installationer for almindeligt forekommende ulykker, ogmed indførelsen af funktionsbaserede brandkrav i Danmark i 2004 blev det principieltmuligt at gennemføre en rationel dimensionering baseret på risikovurderinger.Når det imidlertid drejer sig om sikring mod eksplosioner, voldsomme dynamiskepåvirkninger og kraftige brandforløb, der f.eks. kan forekomme som resultat afeksplosioner eller uhensigtsmæssige koncentrationer af brandbare materialer, er derbehov for etablering af et bedre dimensioneringsgrundlag. På brandområdet har man i dagen del beregningsmæssige designmetoder, men prøvningsmetoderne er forældede ogsvarer ikke til de virkelige påvirkninger. På eksplosionsområdet mangler man i vidudstrækning begge dele.Resultatet er kostbare uhensigtsmæssige løsninger, der langt fra altid giver den sammesikkerhed, som man kunne opnå ved et rationelt design for de ekstreme belastninger.5.2Dimensionering mod ekstremlastI Danmark forefindes ikke standarder indenfor beskyttelse mod terrorisme, hvilketnaturligvis skyldes at Danmark først indenfor de senere år er blevet et potentieltterrormål. USA har de seneste år udviklet standarder for privat og offentligt byggeri.Både Department of Defence (DoD) og U.S. General Services Administration (GSA) harudviklet metoder og standarder for terrorsikkert byggeri. Der kan bl.a. nævnes følgendepublikationer:•••GSA 2003, Progressive collapse analysis and design guidelinesDoD 2003, DoD minimum antiterrorism standards for buildingsDoD 2005, Design of buildings to resist progressive collapse

Bilag 4 viser, hvordan DoD indekserer ”MinimumAntiterrorism (AT) Standards for NewBuildings”.Ens for alle eksplosioner er, at trykket aftager kraftigt som funktion af afstanden. Som entommelfinger regel kan siges, at udgiften til sikring af en bygning stiger omvendteksponentielt med afstanden til eksplosionen – det er således nærliggende blot at etablereen tilstrækkelig afstand i form af indhegning mv. Ofte og specielt for byområder er detteimidlertid en økonomisk omkostningstung løsning, hvorfor det her har relevans at sikrebygninger mv. på anden vis.For en ikke sikret bygning vurderer DoD følgende sammenhænge mellem afstand frasprængning til objekt og størrelsen (vægt) af sprængladning:

5.3Fysisk sikring af byggeri, anlæg eller infrastrukturFysisk sikring kan generelt, hvad enten der er tale om byggeri, anlæg eller infrastruktur,opdeles i 4 trin –trusselvurdering, sårbarhedsanalyse, budgetsamtsystemanalyse.Trusselsvurdering•Hvem og hvad kan udgøre en trussel•Vurdering af sandsynlige lokaliteter eller områder for angreb•Vurdering af sandsynlige virkemidler, f.eks. bilbomber, brevbomber, skydevåben etc.Sårbarhedsanalyse•Vurdering af sandsynligheden for et angreb•Konsekvensvurdering ved et angrebBudgetBudgettet til beskyttelse allokeres på følgende områder:•Kontrol og overvågning•Etablering af afspærring•Implementering af fysisk sikringSystemanalyse•Analyse af systemsammensætning•Fastsættelse af sikre zoner•Forventede skader ved angreb•Udarbejdelse af løsningsforslag til den fysiske sikring•Forventede skader ved angreb efter implementering af sikring

Eksempler på metoder til sikring af vinduerSikkerhedsfilmSikkerhedsfilm limes på eksisterende glas og holder sammen på glasset i tilfælde af atruden knuses. Herved reduceres risikoen for livsfarlige flyvende glassplinter.Lamineret glasLamineret glas består af to eller flere lag almindeligt glas forbundet med en stærk PVB(polyvinylbutyral) plastfolie. Når glasset går i stykker bliver glassplinterne siddende iplastfolien, hvorved personer ikke bliver såret af glassplinter. Der vælges ofte et tykkereglas end de oprindelige glas, hvorved glassets modstandsevne overfor eksplosionslastmangedobles i forhold til glas med sikkerhedsfilm. Lamineret glas yder også beskyttelsemod beskydning.Sikring af bærende konstruktionsdeleDette element er ofte det mest komplicerede ved terrorsikring af bygninger og har enoverordentlig betydning for den samlede fysiske sikkerhed. Den bærende konstruktion imurværks-, stål- og betonelementbyggeri kan i visse tilfælde vise sig at være det svagesteled efter implementering af svære eksplosionssikre glas og rammer, hvilket naturligvisikke er hensigtsmæssigt. Det bør derfor tilstræbes, at den bærende konstruktion altid erdet stærkeste led.Til bestemmelse af bærende konstruktioners modstandsevne overfor eksplosionslast kanbl.a. anvendes numeriske modellerings værktøjer.

6. Undersøgelse af behov og interesse for fysisk sikringARF har rettet forespørgsel til en begrænset kreds af virksomheder og myndigheder for atskaffe et overblik over interessen og behovet hos erhvervslivet og offentlige myndighedermed hensyn til fysisk sikring mod terrorangreb. Formålet med undersøgelsen er atvurdere, om der er grundlag for at etablere et forsknings- og udviklingscenter indenforemnet risikostyring og udvikling af teknologiske løsninger til imødegåelse afterrorhandlinger.Undersøgelsen er baseret på spørgeskemaundersøgelse og interviews med de i bilag 1angivet virksomheder og myndigheder. Der er i alt udsendt 60 spørgeskemaer, hvoraf 17har svaret tilbage.Hvert spørgsmål i spørgeskemaet blev besvaret i relation til:••Risikostyring,herunder sårbarhedsanalyse, risikovurdering, krisestyringsplanog genetableringsplanFysisk sikring,herunder forstærkning af bygningskonstruktion ogvinduespartier, adgangskontrol, perimeterhegn mv.

De adspurgte blev stillet følgende 4 spørgsmål:1. I hvilken grad har din organisation implementeret risikostyring og fysisk sikringtil imødegåelse af terrorhandlinger?2. Beskriv din organisations interesse med henblik på at fremme forskning ogudvikling af teknologi relateret til sikring af samfundet mod terrorhandlinger?3. Hvordan vurderer din organisation nødvendigheden i at fremme forskning ogudvikling af teknologi relateret til sikring af samfundet mod terrorhandlinger?4. Såfremt der er grundlag for opbygning af en organisation med henblik på atfremme forskning og udvikling af teknologi relateret til sikring af samfundet modterrorhandlinger, beskriv da hvorledes din organisation muligvis kan deltage?

Ud over de konkrete besvarelser er der endvidere givet supplerende oplysninger. Pågrundlag af de indkomne besvarelser og supplerende oplysninger konkluderer ARFfølgende:••••At der blandt de adspurgte er et flertal, som har gjort en aktiv indsats for atnedsætte risikoen ved et terrorangrebAt der er en betydelig interesse for forskning og udvikling af teknologi til sikringaf samfundets mod terrorhandlingerAt de fleste finder det nødvendigt at fremme forskning og udvikling af teknologirelateret til sikring af samfundet mod terrorAt de fleste muligvis kan og vil deltage i et udviklingsarbejde, men at ingenønsker at bidrage med kapital

Konklusion••Arbejdsgruppen konkluderer at fysisk sikring af anlæg, byggeri og infrastruktur eret væsentlig element i samfundets robusthed over for terroraktioner.Arbejdsgruppen konkluderer at det eksisterende designgrundlag med henblik påbeskyttelse mod ekstreme belastninger ikke er tilstrækkeligt. Der manglerstandardiserede metoder til risikoanalyse for terrorangreb, præcisemyndighedskrav til fysisk sikring, retningslinjer til bestemmelse af nødvendigesikringsforanstaltninger, dimensioneringsmetoder, prøvningsmetoder samtgennemtestede sammenhængende designløsninger.Arbejdsgruppen konkluderer på baggrund af spørgeskemaundersøgelse, at derforeligger et behov for forskning og udvikling af teknologier til beskyttelse afsamfundet mod terrorhandlinger.

Bilag 2 – Historisk oversigt over registrerede terroraktiviteter iDanmark(kilde: MIPT Terrorism Knowledge Base)July 18, 1968A time bomb believed to have been planted by Croatian terrorists operating from Sweden was discovered atthe Yugoslav embassy in Copenhagen and disarmed.Apr. 1, 1969A time bomb believed to have been planted by Croatian terrorists was disarmed at the Yugoslav embassy inCopenhagenAug. 18, 1969The Israel Tourist Office in Copenhagen was bombed.Apr. 21, 1971A bomb destroyed the Greek embassy in Copenhagen.Nov. 12, 1977Two Molotov cocktails were thrown at the residence of the Indian ambassador in Copenhagen. In lettersreceived by the Indian Embassy and a Danish newspaper, the "Universal Army" claimed responsibility anddemanded the release of Ananda Marga leader P. R. Sakar.Nov. 19, 1980Responsibility for a fire at a factory owned by the British consul in Arhus was claimed by a pro-IRA groupthrough a series of letters written to newspaper editors in that town. In the letters the anonymous authorexpressed his sympathy for the IRA and accused the British government of murdering the IRA members onhunger strike in prison.Jan. 21, 1981Danish police reported that the Copenhagen manager of Israel's El Al Airlines was badly beaten at hisoffice by an intruder who painted swastikas over the office. Zvi Kedan used a special signal to alert thepolice who took him to a hospital where he was too ill to tell what had happened.Apr. 2, 1981Cavit Demir, the labor adviser at the Turkish Embassy in Copenhagen, was seriously wounded by anunidentified number of terrorists as he entered his apartment building elevator. Callers to the AssociatedPress stated that the Commandos of Retribution for the Armenian Genocide were responsible for the attack.Demir survived the six bullet wounds he received from the attackers.Aug. 11, 1981The Ninth of June Organization claimed responsibility for two bombs that destroyed a Swissair office inCopenhagen. One American tourist was injured by flying glass. The bombing was apparently in retaliationfor the recent arrest in Switzerland of an Armenian accused of assassinating a Turkish national.Sept. 15, 1981A group calling itself the Sixth Armenian Liberation Army called the Danish media and claimedresponsibility for an explosion during the night at the Turkish Airlines Office in Copenhagen. Two peoplewere injured in the attack, one of them seriously. The offices were severely damaged. A man was seenshortly before the explosion placing two plastic bags outside the building. Only one of the bags containingexplosives went off. The second bomb was detonated by army experts. (ASALA claimed in Armenia, inname of Martyr Hagop Darakjian Commando, with one death.)

July 22, 1985A bomb exploded in Scandinavia's oldest synagogue in Copenhagen, injuring twenty people. An Algeriancitizen on a tour of Copenhagen died after being burned in the explosion. Islamic Jihad claimedresponsibility.July 22, 1985A bomb went off in the American Airlines offices in Copenhagen. A spokesman for Islamic Jihad said thatthis blast, and the others in Copenhagen on this same day, had been carried out by its Scandinavian cells asreprisal for "the barbaric militaristic Israeli aggression against the village of Kabrikha in South Lebanon."He added that the organization will reach the core of the USA, USSR, France, UK and also the Arab stateswhich served as puppets of the west.July 22, 1985A bomb exploded in a Jewish rest home in Copenhagen. Islamic Jihad claimed responsibility. A U.S.Northwest Orient Airlines office was also bombed during this attack.July 22, 1985A U.S. Northwest Orient Airlines office was bombed by Islamic Jihad in Copenhagen. Twenty two peoplewere injured in the attack. A synagogue and a Jewish rest home were also bombed.Sept. 15, 1985Coinciding with the Jewish New Year, a bomb exploded at a Jewish-owned snack shop in Copenhagen. Noone claimed responsibility.Sept. 15, 1985Coinciding with the Jewish New Year, a bomb exploded at an Israeli travel agency in Copenhagen. No oneclaimed responsibility for the blast. Twelve people were injured.Sept. 15, 1985Bombs were found near the Israeli Embassy and near the residence of the Israeli ambassador.Sept. 15, 1985Bombs were found near the Israeli Embassy and near the residence of the Israeli ambassador.Dec. 14, 1986An explosive device was tossed over the gates into the grounds of the Soviet embassy in Copenhagen,causing minor damage. No one claimed responsibility.Sept. 8, 1989The South African Consulate in Copenhagen was the target of an attack by a group of about 40 anti-apartheid militants. The group poured acid on the floors and burned official papers before littering the streetaround the consulate with steel blades to prevent pursuit by authorities.June 24, 1993Turkish airline and tourism offices in Copenhagen were attacked by PKK guerrillas.Nov. 5, 1994An Iranian diplomat was the target of an assassination attempt. Members of the Mojahedeen KhalqOrganization (MKO) attacked the diplomat while in his car. Although the car was severely damaged, thediplomat escaped unharmed.Mar. 8, 1995A group of divers emerging from the sea allegedly opened fire on a Danish policeman near Copenhagenairport. The incident occurred close to the site of the United Nations Summit for Social Development,which was attended by Hillary Clinton.

Sept. 17, 1999Only one of four Molotov cocktails thrown at the Austrian Embassy in Copenhagen, detonated, causingmaterial damages to the building. A group calling itself the "Supporters of Horst Ludwig Meyer" claimedresponsibility for the attack that was made in protest to the recent killing of Meyer, a Red Army Faction(RAF) terrorist. German and Austrian police investigations conclude, however, that there is no connectionbetween Meyer's death and this attack on the Embassy.Dec. 26, 1999A powerful bomb was found near Dusher Street, the center of the soft drug trade in Christiania, a "free city"which is made up of a former barracks vacated by the army in 1971 and is now occupied by about 1000residents who are a self-governing society, free from the restrictions of Danish law. Police expertsdestroyed the bomb which may perhaps be linked to another, less powerful device that exploded in a nearbycannabis stall three days earlier.Jan. 31, 2000Boris Zhilko, a Russian diplomat, was injured when a bottle containing an incendiary mixture was throwninto the Russian Consular Office in Copenhagen. The attacker was detained and claimed he attacked theembassy "in response to Russia's actions in Chechnya."May 17, 2004A homemade explosive device, consisting of fireworks placed inside a wooden box, detonated outside theDanish defense ministry in Copenhagen. The blast caused no damage and no one was injured. Authoritiesbelieve the attack was perpetrated in protest to the US-led war in Iraq, in which Danish troops are playing apart.June 8, 2005The car and home of Integration Minister Rikke Hvilshoj, was set on fire in the early morning hours.Hvilshoj, her husband and two children were home asleep at the time of the attack, but managed to escapewithout injury. The fire destroyed the car and seriously damaged the home. An email sent to the Danishmedia claimed responsibility for the attack on behalf of a new group, the "Action Group Extreme Beate." Afew days after the attack, a Copenhagen man was arrested in connection with the email that was sent. He isbeing charged with arson, threatening democracy by attacking a minister and endangering the life ofanother, a sentence which can carry up to life in prison.

Bilag 3 – Historisk oversigt over større registrerede eksplosionsulykker iDanmark1964 Valby Gasværk3 arbejdere på gasværket samt en mand på en gade i nærheden omkom. Omkring 200personer blev behandlet på hospitalerne.1980 Dansk Soyakagefabrik Islands BryggeEkstraktionsanlægget på Dansk Soyakagefabrik sprænger i luften. 23 såres og der skerskader for ca. 200 mio. kroner.2004 Fyrværkeriulykken i SeestVed eksplosionen omkom en frivillig brandmand og to andre fra redningsmandskabetblev alvorligt såret. 760 husstande med omkring 2000 mennesker blev evakueret. Mananslår, at de samlede erstatninger for skader er 750 millioner kroner.

Minimum Antiterrorism (AT) Standards for New Buildings