J.nr. 3034-0249

 

 

  

Den 21. april 2006

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 13 (L 213) stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg.

 

 

Spørgsmål 13

Hvad er baggrunden for, at lovforslaget tillægger opgravningskommunen myndighedskompetence i forhold til flytning af overskudsjord (og ikke i stedet den kommune, hvor jorden efterfølgende placeres, som foreslået af Dansk Byggeri)?

 

Svar

Af hensyn til borgeren foreslås at anmeldelsen af en jordflytning som hidtil alene sker til opgravningskommunen. Desuden har opgravningskommunen viden om mulige forureningsforhold på opgravingsstedet og vil dermed kunne vurdere om den foreslåede nye placering af jorden vil være velegnet.

 

Det forventes, at den bekendtgørelse, der fremover vil fastsætte de nærmere regler for anmeldeordningen, fortsat, som tilfældet er efter de gældende regler, vil bestemme, at kommunen straks underretter den eventuelle anden kommune, hvor jorden ønskes anvendt. Det gælder dog ikke hvis der er tale om anvendelse i et projekt tilladt efter § 19 eller kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven.

 

Forslaget ændrer ikke på de eksisterende bestemmelser i § 19 og kapitel 5, hvor det er modtagekommunen, der har kompetencen. Hvis en konkret jordflytning kræver en konkret tilladelse fra modtagekommunen, er det forudsat, at denne tilladelse foreligger, inden jordflytningen anmeldes. Hvis den ikke foreligger, skal anmeldekommunen gøre opmærksom på, at tilladelsen mangler.