Den næste sag på dagsordenen var:
7) Første behandling af lovforslag nr. L 213:
Forslag til lov om ændring af lov om forurenet jord. (Ændring af kortlægning af forurenede arealer m.v.). Af miljøministeren (Flemming Hansen, fg.). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Med dette lovforslag kommer en længe ventet ændring af jordforureningsloven. Efter flere års udredningsarbejde, som er foretaget af embedsmænd og miljø- og sundhedseksperter, foreligger der nu et lovforslag, som på en række væsentlige punkter skal hjælpe ejere af forurenede grunde.
     De nye tiltag har i første omgang betydet, at tjærekriterierne er blevet hævet på grundlag af ny viden. Nu er det miljø og sundhed, der er udgangspunkt for grænseværdierne, der altså ikke længere skal fastlægges efter et politisk skøn. Forureningen er nu blevet sat i relation til netop miljøet og naturen og til den sundhedsrisiko, den udsætter befolkningen for. Nu skal vi ikke længere opleve, at en grund bliver erklæret som forurenet, fordi en forurening, som er uden betydning for miljø og sundhed, gør, at den bliver kortlagt, og det vil spare mange tusind mennesker for bekymringer og store økonomiske udgifter.
     For fremtiden vil vi heller ikke opleve, at en grund bliver erklæret forurenet, uden at der stilles krav om, at den ryddes op. Hvis den ikke skal ryddes op, er den ikke forurenet, og det betyder, at mange tusinde grunde, som ifølge den nuværende lov ville blive erklæret for forurenede, nu går fri. Det betyder samtidig, at de grunde meget nemmere kan sælges og belånes.
     Forslaget betyder, at den lettere forurenede jord ikke længere skal kortlægges. I stedet skal der ske en områdeklassificering af større sammenhængende, lettere forurenede områder, og samtidig mindskes de ulemper, forureningskortlægningen medfører for borgerne.
     Med forslaget koncentreres og målrettes indsatsen mod de områder, der virkelig betyder noget forureningsmæssigt, altså de store forureninger, der kan udgøre en risiko for beboernes sundhed og for grundvandet. Den kraftigere jordforurening skal kortlægges som hidtil, og efter kommunalreformen er det regionsrådene, der får opgaven med at kortlægge. Med forslaget opstrammes tidsgrænserne for kortlægningen ydermere, så borgerne ikke skal leve længe i uvished om, hvorvidt deres ejendom skal forureningskortlægges.
     En vigtig ting: For at beskytte børnene kan regionsrådet udføre særlige undersøgelsesprojekter og afværgeforanstaltninger på arealer med lettere forurenet jord, der anvendes til børneinstitutioner eller offentlige legepladser. Når et areal tages i brug til bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, kolonihave eller sommerhus, skal ejeren enten sikre, at de øverste 50 cm jordlag af det ubebyggede areal ikke er forurenet, eller at der etableres en varig fast belægning.
     Venstre kan støtte dette lovforslag, fordi det er et godt forslag. Der har i lang tid været brug for nogle ændringer på dette område, og nu kan en masse borgere blive fri for bekymringer og økonomisk belastning.

I Socialdemokratiet støtter vi også, at der nu sker en enkel og miljømæssigt afbalanceret regulering af forureningen fra lettere forurenede områder, typisk i byerne. Der er typisk tale om forureninger i de større byer, hvor en vis form for trafik, industri eller andet undervejs har forurenet jorden.
     I lovforslaget lægger ministeren op til, at kravet om kortlægning af den lettere forurenede jord, typisk i byerne, ophæves, og i stedet kommer der en områdeklassifikation. Dertil kommer, at de stærkt forurenede grunde stadig skal kortlægges som hidtil, dog skal kortlægningen nuanceres i tre forskellige klasser, alt efter hvor stor risikoen ved at anvende grunden til boligbyggeri er. Det er især noget, der vil gavne de husejere, som indtil nu har haft svært ved at få deres lån gennem kreditforeningen eller har haft svært ved at sælge deres bolig, fordi eventuelle nye købere heller ikke kunne optage lån. Det indgår også i lovforslaget, at der etableres nye afskæringskriterier for de lavmobile stoffer i den lettere forurenede jord, bl.a. pH'erne. Her er det en forudsætning for Socialdemokratiet, at regeringen ikke senere ændrer definitionen af lavmobile stoffer, men det fremgår også af lovforslaget. Vores stillingtagen har været betinget af, at der fastholdes et højt miljømæssigt beskyttelsesniveau, at der stadig er styr på jordstrømmene, så den forurenede jord ikke bliver spredt utilsigtet, og at der gives en relevant, ordentlig og saglig information til borgerne, og vi synes faktisk, der er fundet nogle gode løsninger i det foreliggende lovforslag. Vi har været meget optaget af informationen til f.eks. boligkøbere, så man som køber ikke risikerer at købe en forurenet grund uden at vide det. Det har været meget vigtigt for os, og her synes vi, at Erhvervs- og Boligstyrelsen i sine høringssvar rejser nogle supplerende problemstillinger, som vi vil spørge lidt til under udvalgsbehandlingen for at se, om de er fanget op af det nuværende lovforslag. Vi har også lagt vægt på, at der tages sundhedshensyn til de mennesker, der fremover kommer til at bo under områdeklassificeringen. Her er det vigtigt, at rådgivningen til både boligejere og lejere bliver god og omfattende og når ud til de rette mennesker, og derfor er det afgørende, at kommunerne får et gennemarbejdet, let forståeligt og anvendelsesorienteret materiale, som de kan bruge i den videre proces. Derfor er vi glade for, at det også er indarbejdet i lovforslaget, at kommunerne skal afrapportere til miljøministeren, hvordan det går med deres rådgivning af borgerne. Derudover synes vi, det er mægtig godt, at der nu laves en generel regel, der sikrer udearealet ved etablering af nye boliger, børneinstitutioner, offentlige legepladser, kolonihaver og sommerhuse. I de tilfælde, hvor der etableres noget sådant nyt i lettere forurenede områder, skal det sikres, at de øverste 50 cm jord enten er uforurenede eller bliver forsynet med en fast, varig belægning. Det er en klar forbedring af den nuværende, lidt uklare tilstand. Vi støtter også meget, som der lægges op til i lovforslaget, at kommunerne kan få mulighed for at gribe ind over for eksisterende daginstitutioner, hvor der kan være forurenet jord. Vi vil gerne bede miljøministeren om at gøre det meget klart for kommunerne, at de har den mulighed, og vi vil også gerne klart opfordre ministeren til i så vidt omfang som muligt at opfordre kommunerne til at gå i gang med at tjekke de eksisterende daginstitutioner for forurenet jord. Der er yderligere nogle enkelte spørgsmål, vi vil kigge på. Der er rejst nogle spørgsmål i høringssvarene om regulativerne og standardiseringen, og det udvalgsarbejde, ministeren har sat i gang, og gebyrfinansieringen i så henseende vil vi også spørge lidt til. Men derudover vil vi faktisk lidt imod sædvane slutte med at takke miljøministeren og ministeriet for en god proces og for gode aftaler undervejs, for vi synes faktisk, det ser ud til at ende med at blive et ganske fornuftigt resultat, som vi gerne vil bakke op om.

Jeg må sige, at fra Dansk Folkepartis side betragter vi det som en historisk begivenhed, at kortlægningskriterierne nu skal ændres. Dansk Folkeparti synes selvfølgelig, det er godt, at kortlægningskriterierne for forurenet jord bliver gennemarbejdet, som det er blevet gjort i længere tid, og at man nu er kommet frem til, at det er forsvarligt at hæve grænserne.
     Når man kortlægger, er det selvfølgelig vigtigt, at man kortlægger de rigtige områder, hvor der er en forurening, der skal gøres noget ved. At kortlægge næsten en hel by, på grund af at der tidligere var bly i benzinen og man derfor betragtede al jord som forurenet af udstødningsgasser, men alligevel ikke så forurenet, at den skulle renses op, mener vi er uacceptabelt, fordi man på den måde stemplede husejere og andre ejere af jord, så de faktisk ikke engang kunne låne penge i bankerne eller kreditinstitutterne.

     Det har vi nu prøvet at rette op på, vi har talt med ministeren, og vi kan nu se i lovforslaget her, at man prøver på at tilrette det virkeligheden.
     Derfor synes jeg, det er godt, at man er kommet frem til det resultat her, hvor vi fra Dansk Folkepartis side har lagt vægt på, at i de jordforureningssager, der er, bliver der også renset op.
     Det, vi også har lagt vægt på, er, at hvor børn færdes, hvor man har legepladser, skal vi selvfølgelig gøre noget ekstraordinært. Altså, hvis der bliver etableret nye børneinstitutioner, så skal det øverste lag jo være 50 cm jord, og det skal være uforurenet, eller også skal det dækkes med fliser eller noget lignende. Det gælder i øvrigt også ved boliger.
     Jeg vil også igen sige, at børn jo er særlig sårbare, så derfor er det også vigtigt, at man vurderer, om de her steder skal medføre nogle sanktioner fra myndighedernes side, altså om der skal fjernes jord eller hvordan og hvorledes. Derfor vil vi da også meget gerne under udvalgsbehandlingen se på, om man kan gøre det, at der ligesom gives en mulighed, eller om man skal gøre det.
     Så vi ser i hvert fald frem til, hvordan vi under udvalgsbehandlingen får de sidste knaster rettet til, sådan at folk kan føle sig fuldstændig tryg ved, at vi nu laver om på hele jordforureningssiden.
     Men som sagt er det også vigtigt, at vi får gjort ganske klart, at for de 95.000 ejendomme, som ellers ville være kortlagt, begynder man at prioritere indsatsen, sådan at på de virkelig forurenede grunde, hvor der er fare for drikkevandet og den slags ting, rydder man op i stedet for kun at kortlægge og så alligevel ikke gøre mere ved sagen.
     Det er klart, at Dansk Folkeparti er glad for, at der kommer et meget enkelt og klart regelsæt på det her område, og at man tager udgangspunkt i den konkrete risiko for sundhed og miljø. Derfor mener jeg også, at det her lovforslag er et skridt i den rigtige retning.
     Vi ser frem til, at vi får behandlet det i udvalget og eventuelt får rettet de sidste knaster, hvis det skulle vise sig, at der er et problem med, at man ikke har sat ind, at man skal undersøge de steder, hvor børn færdes, for netop børn kan tage jord i munden, når de leger. Der skal vi være særlig opmærksomme, det har vi jo også fra Dansk Folkepartis side været i hele processen, og det vil vi også være under den videre udvalgsbehandling.

Tak til ordføreren. Så går vi videre. Den næste ordfører er hr. Christian Wedell-Neergaard.

Gennem flere år har jordforureningsområdet givet anledning til betydelig bekymring, og det har det jo bl.a., fordi det har været amternes opgave at foretage oprydning og oprydningen har taget lang tid. Der har været kolossalt lange ventetider, og samtidig er der jo dukket nye store jordforureningssager op, som fuldstændig blokerer budgettet. Derfor har det været naturligt at tage det her område op til revision.
     Derfor ligger der også flere års arbejde bag det lovforslag, som nu er fremsat; bag det står alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten. Det viser bare, at der her er gjort et særdeles grundigt stykke arbejde, som partierne har kunnet tilslutte sig.
     Der sker noget næsten historisk, nemlig at man hæver en grænseværdi, som ikke længere fastsættes politisk, men nu fastsættes på baggrund af det mere præcise, nemlig i forhold til påvirkning af miljøet og påvirkning af sundheden.

     Tjæregrænserne hæves til det tredobbelte, og det betyder, at en lang række grunde ikke længere optræder som forurenede. Lettere forurenet jord skal ikke længere kortlægges, mange tusinde ejendomme vil ikke længere skulle kortlægges, og det er jo alle de steder, hvor der er en diffus forurening, som er uden betydning for miljø og sundhed.
     Til gengæld skal der foretages en områdeklassificering for større områder med lettere forurening, og det er typisk i byerne.
     Det betyder jo, at der frigøres midler, som har været brugt i forbindelse med hele registreringen af de lettere forurenede ejendomme, men de penge ryger jo ikke ud af jordforureningsområdet. Jordforureningsområdet fastholder de budgetter, det hele tiden har haft, men nu kan man i højere grad koncentrere sig om indsatsen mod de store forureninger, som har betydning for grundvand og for sundhed.
     Det er meget vigtigt, at man derved får mulighed for at speede arbejdet op, og at de tidsfrister, som jeg talte om før, kan blive noget kortere.
     Arbejdet med jordforurening ligger jo i regionerne, hvilket er en af de opgaver, som regionerne blev pålagt ud over sundhedsopgaven. I den forbindelse sker der en opstramning af tidsfristerne, således at borgerne får en større tryghed med hensyn til, hvornår de får svar på, om deres grund er forurenet.
     For den enkelte boligejer sker der en kortlægning, og sker den, er det med oplysning om, hvilken risiko den konkrete forurening udgør, således at man kan informere eventuelt kommende ejere om situationen.
     Lovforslaget tager særligt hensyn til arealer, der skal bruges til børn, og man kunne jo meget malende sige, at hvis barnet taber sin sut, samler den op og putter den i munden, ja, så skulle det jo også meget nødig udgøre en sundhedsrisiko for barnet. Derfor er det naturligt, at især legepladser og daginstitutioner tages der særlige hensyn til.
     Alt i alt en ny, afbalanceret og fornuftig regulering på jordforureningsområdet, hvor man forhåbentlig kommer de lange ventetider til livs og giver borgerne en større tryghed i form af mindre registrering af forurenede ejendomme.

Jeg vil da godt spørge hr. Christian Wedell-Neergaard, om det betyder, at hr. Christian Wedell-Neergaard er enig med mig i, at så skal det ikke bare være muligt for myndighederne at fjerne den forurenede jord, men de skal faktisk gøre det ved børneinstitutioner.
     Jeg kunne jo høre, at hr. Christian Wedell-Neergaard var meget optaget af børnene, så er vi enige om det?

Altså, jeg formulerer mig, som jeg gør, fordi jeg nærer en særlig bekymring for forurening i forbindelse med børneinstitutioner, legepladser og den slags, og der er jo
i lovforslaget angivet noget med, at der ikke må være forurenet jord i 50 cm's dybde. Det er jeg ikke gået nøjere ind i, men jeg vil meget gerne gå ind i en nøjere dialog efterfølgende.

Det er jo bare vigtigt. Der står jo netop i lovforslaget, at det skal være muligt for myndighederne, at de kan fjerne den forurenede jord fra børneinstitutioner.
     Det andet, hr. Christian Wedell-Neergaard ligesom hentyder til, er, at der ved nye børneinstitutioner skal være de 50 cm, men ved de gamle får kommunerne en ny mulighed for at kunne gå ind.
     Er det så ikke korrekt opfattet, at det er vigtigt, at de faktisk går ind og vurderer de her børneinstitutioner, så vi ikke ligesom har nogle steder, hvor der er børneinstitutioner oven på noget, man kan kalde giftdepoter.

Nu synes jeg, at ordføreren for Dansk Folkeparti strammer formuleringen. Det er jo ikke giftdepoter.
     Men altså, jeg er ligesom hr. Jørn Dohrmann meget, meget opmærksom på spørgsmålet om jordforurening i sammenhæng med børns legepladser og det, de tager med ind i huset, og da børn jo også spiser jord, eller det kan ske, at de stikker fingrene med jord på i munden, ja, så har det en helt særlig betydning.
     Men jeg synes, at vi skal undersøge, hvorfor der står kan. Jeg mener, at hvis vi skriver skal, så pålægger vi os selv en ganske stor budgetmæssig forpligtelse, og det er i hvert fald en konsekvens, jeg ikke er klar til at tage lige i dette øjeblik.

Det er i forlængelse af det samme om børnene og den forurenede jord. Af en eller anden mærkelig grund er det faktisk sådan, at der er nogle børn, der spiser jord, så det er ikke kun et spørgsmål om at tabe en sut, der kan blive beskidt, der er faktisk nogle børn, der spiser jord.
     Derfor er det jo ikke betryggende, at der kan være daginstitutioner på forurenet jord, og man sikrer ikke med det her lovforslag, at regionerne skal diktere, at der skal renses op, det er kun defineret, at de kan kræve, at der renses op. Men man kunne jo gå ind for, at det skulle sikres, at alle regioner undersøgte, om jorden omkring daginstitutionerne var forurenet.
     Det kunne måske være, at et ændringsforslag kunne løse noget af det her problem.

I forbindelse med behandling af den grundlæggende politiske aftale har vi jo talt meget om det her område, og den nuværende grænseværdi for tjære er fastsat i henhold til miljø og sundhed, som jeg sagde, og det vil rent faktisk være sådan, at et barn hver dag skal spise jord, der svarer til sådan en stor velvoksen burger, for at det har nogen sundhedsmæssig effekt. Så man skal altså også passe på, at vi, når vi nu har forhøjet grænseværdien, ikke kommer i en situation, hvor vi skræmmer nogle på det her felt.

Vi siger tak til ordføreren. Så er det hr. Johs. Poulsen som ordfører.

Flere ordførere har allerede været inde på det arbejde, der har været udført forud for det lovforslag, der her er fremsat, og man må vel sige, at også det, der har ligget forud for den politiske aftale om, hvordan og hvorledes man kunne indrette en ny lovgivning på det her område, har været særdeles grundigt.
     I al fald har det været forsøgt via høringer, via åbne diskussioner, via udvalg og med mange andre indgangsvinkler stort set at få belyst hvert et hjørne af det, som det kunne have interesse at få viden om, når vi skulle lave en ny lov om jordforurening. Selv om det naturligvis vil være sådan, at forskellige mennesker ikke altid vil vurdere en sag fuldstændig ens, så er det vel nok sådan, at der i al fald på det her felt er skabt enighed meget, meget langt hen ad vejen om, at det kunne lade sig gøre at finde et grundlag, som man med relativ fornuft kunne basere sig på, når man administrerer hele jordforureningsområdet i fremtiden. Det synes vi man er nået frem til med det her, og det synes vi faktisk er et ganske godt resultat. Det, der har været målsætningen for Det Radikale Venstre, har først og fremmest været, at man i hele tilgangen til spørgsmålet om forurenet jord og i hele tilgangen til, hvordan man tackler det fremover, først og fremmest satte fokus på den alvorlige del af jordforureningen, naturligvis med henblik på, at man så kunne lave en endnu større indsats over for den del af jordforureningen, som rent faktisk med sikkerhed kunne siges at have en betydning for sundhed eller for miljø. Med andre ord handler det altså om, at man prioriterer indsatsen på en sådan måde, at man først og fremmest får gjort noget ved det, som vil have konsekvenser, hvis der går alt for lang tid, inden man foretager sig noget over for det. Situationen har jo bagud været, at den måde, vi har registreret på, og den måde, man har kortlagt området på, har givet anledning til, at der så at sige har hobet sig så mange problemer op, at det vil være vanskeligt at prioritere det, der så måske i virkeligheden var væsentligst at få tage fat på fra starten. Det danner både den politiske aftale og så det lovforslag, der her er fremsat, grundlag for at man i højere grad vil kunne, altså fastholde fokus på den alvorlige del af jordforureningen og først og fremmest altså også handlingsorienteret kunne få gjort noget ved den del af jordforureningen. Den anden del, som vi fra Det Radikale Venstres side har haft fokus på, er, at man ved netop at foretage den sondring mellem jordforurening, som har betydning for miljø og sundhed, og så den del, som måtte vurderes ud fra alt, hvad vi overhovedet har kunnet skaffe os af tilgængelig viden, ikke har nogen betydning for sundhed og miljø, samtidig også
i højere grad ville være i stand til at lette tilværelsen for de mennesker, som under en eller anden form var berørt af, at de som grundejere eller på anden måde var registreret i den sammenhæng. Det er også opnået med den politiske aftale og det lovforslag, som er fremsat, og vi synes derfor også, at det er et væsentligt resultat, at man på den måde jo i virkeligheden har kunnet hjælpe rigtig mange af de mennesker, der med rette har følt sig i klemme i et system, som det var meget svært at komme ud af, og som det var meget svært at overskue for dem som enkeltpersoner. Ja, selv hvis de allierede sig med nogle af de bedste advokater, var det faktisk ganske vanskeligt for dem at overskue situationen og komme ud af den. De dele, der har været hovedmålsætninger for Det Radikale Venstre, synes vi langt hen ad vejen er opnået.

Vi kunne måske nok have ønsket os, at der ikke mindst i den politiske aftale og det, der ligger længere fremme, ville være vilje til allerede nu at sige, at der er brug for endnu flere midler til at sætte ind over for den alvorlige del af forureningen. De rigtig store forureninger, som vi jo godt kender til, og som vi godt kender navnene på, synes vi fortsat der er brug for en måske endnu stærkere indsats over for end det, der så at sige ligger i den her politiske aftale. Men det må vi så specifikt tage op i vores diskussioner i fremtiden. Vi vil i hvert fald holde fokus på, at der er en opgave, som skal løses.

Så er det hr. Steen Gade som ordfører.

SF har også været med i det grundige og forholdsvis langvarige forarbejde, der har været til det her lovforslag, og vi anbefaler lovforslaget til vedtagelse.
     Jeg vil sådan set godt rose miljøministeren for processen. Det er jo ikke sådan, at vi troede, vi nødvendigvis var enige fra starten, men vi har altså arbejdet os igennem det problemstilling for problemstilling og er nået til noget, som også - i hvert fald for nogle af os - har været en svær diskussion: at vi i det her forslag har besluttet os for at hæve nogle grænseværdier.
     Jeg er uenig i det, der er sagt tidligere fra talerstolen her, om, at det, vi vedtager nu, ikke er en politisk vedtaget grænseværdi: Den står jo i lovforslaget, det er en politiske vedtagelse, lad os nu lade være med det pjat med at sige, at der er noget, der er politisk, og noget, der ikke er politisk. Vi går fra en politisk grænseværdi til en anden politisk grænseværdi.
     Det, vi gør her, er, at vi - synes jeg - fortsat bruger forsigtighedsprincippet, som var det, der var princippet bag den tidligere grænseværdi. Så har vi undervejs fået en meget ordentlig og grundig analyse og til sidst også påpegning om, at man på EU-niveau har diskuteret, hvor den her grænse ligger ud fra sundhedsmæssige og miljømæssige kriterier. Det er efter denne lange proces og diskussion, at man hæver grænseværdien for tjærestoffer.
     Det andet, jeg synes har været vigtigt for os i udvalgsarbejdet, har været, at der skal være særlig fokus på børn. Derfor ser jeg også frem til, at miljøministeren sender et brev ud til kommunerne, sådan at de bliver opmærksomme på de muligheder, der bliver med den her lov, men også den - kan man sige - forpligtelse, der politisk ligger her til at sætte fokus på børneinstitutioner og legepladser, sådan at vi i det her land har fuldstændig sikkerhed for, at vi der, hvor børnene er mange, mange timer om dagen, har et forsigtighedsprincip, som er så maksimalt, som det kan være.
     Så er jeg enig i det, der er fremført fra mange sider om, at det er vigtigt at fokusere på de steder, hvor den alvorligste forurening er, og det kan vi gøre med det her lovforslag. Hr. Johs. Poulsen fra Det Radikale Venstre var inde på, at vi sådan set skulle kunne gå videre og gøre noget ved det, men der må vi indrømme, at det handler grundlæggende og i høj grad om penge, og det vil så sige, at det afhænger af finanslovaftaler, og det er noget med at bruge af ministerens million kroner, og hvor mange gange vi kan bruge den, så det skal jeg ikke blande ind i den her lovgivning. Men det er jo rent faktisk bare penge, det handler om, og så kan de, der skal lave næste års finanslov, vise deres gode vilje.
     Det sidste, vi har lagt vægt på, er, at det fortsat er sådan, at ejerne og andre involverede i en ejendom eller en grund kan skaffe sig sikker viden om, hvordan situationen er på den ejendom, de ejer.
     På den baggrund anbefaler vi lovforslaget.

Tak til hr. Steen Gade. Så er det hr. Søren Egge Rasmussen som sidste ordfører, inden ministeren får ordet.

Det fremsatte lovforslag om kortlægning af forurenede arealer er et forsøg på at lappe på en ikke særlig flatterende situation for det offentlige Danmark, hvor de lokale myndigheder i nogen grad har givet op over for problemet jordforurening.
     I 1999 blev der vedtaget en lov om jordforurening, som skulle sikre mod fremtidige forureninger og med udformning af regler, som skulle sikre oprensning af forurenede grunde. I dag står det klart, at mange borgere står med alvorlige problemer: De afventer oprensning af alvorlige forureninger, samtidig med at der stadig er store arealer, hvor forureningssituationen ikke kendes, fordi arealerne endnu ikke er blevet kortlagt.

     Lovforslaget her lægger op til, at man dropper egentlig kortlægning af de arealer, som i dag kaldes lettere forurenede, samtidig med at man ændrer definitionen af lettere forurenet jord ved at flytte på grænserne for, hvilket niveau af tjærestoffer som man anser for problematisk. Der lægges samtidig op til, at man generelt klassificerer byzone som lettere forurenet, og man definerer lettere forurenet jord som jord, der indeholder nogle bestemte stoffer i særlige mængder.
     Enhedslisten er bekymret over virkningen af de foreslåede lovændringer. I bedste fald forværrer de ikke den nuværende situation, men de gør den heller ikke bedre. I værste fald risikerer vi at forværre beskyttelsen af menneskers sundhed. At droppe kortlægningen betyder alt andet lige, at man ikke får en detaljeret viden om de egentlige forureningsforhold. Man kan være heldig, at det ikke betyder noget, og man kan være uheldig, hvis mennesker i øjeblikket lever med forurening, der reelt er højere, end man troede. At flytte grænseværdierne for ren jord, så indholdet af tjærestoffer kan øges, betyder alt andet lige, at befolkningen på længere sigt udsættes for en øget belastning.
     Omvendt må man sige, at det er et plus i det her lovforslag, at det nu bliver pålagt ejere at informere om, hvordan folk skal forholde sig til lettere forurenede arealer. Vi ser meget frem til i udvalget alvorligt at drøfte, om der i lovforslaget skal strammes op på de her forhold omkring legearealer og daginstitutioner, fordi det er en særlig gruppe, som er særlig udsat. Det er ikke ret mange mennesker i Danmark, der spiser jord, men det kan børn altså finde på, og derfor synes vi, der skal fokus på den drøftelse af, om ikke der skal strammes op på det punkt i lovforlaget.

Bortset fra det sidste indlæg vil jeg gerne sige tak til ordførerne og også meget gerne gengælde takken for den gode proces og det gode samarbejde. Uden at det skal være for højtravende, så synes jeg egentlig, at det, vi har oplevet, vel sådan er det samarbejde folkestyre, når det er bedst, fordi der også undervejs i processen er kommet nye aspekter ind, som så er blevet belyst, nye ideer, nye forslag til, hvordan man også kunne gøre det, og jeg synes, det er endt med et resultat, som jeg tror vi alle sammen kan være glade for. Det er jo også det, jeg kan høre her: Det har været et godt og et tillidsfuldt samarbejde, og det er mundet ud i et forslag, som jeg synes er udtryk for sund fornuft, hvor der selvfølgelig stadig væk fokuseres der, hvor der er rigtige miljøproblemer og sundhedsproblemer, og hvor der omvendt løsnes lidt der, hvor der ikke er fare for miljø og sundhed.
     Jeg synes, vi har fundet en god balance, og jeg er glad for, at vi med det her forslag nu kan lette tilværelsen for ejerne af de forurenede grunde. De får hjælp. Der er hjælp at hente, både når grunden kun er lettere forurenet, og når der så er en mere problematisk forurening, hvor der er grund til at handle på basis af det.
     Ca. 95.000 borgere, som bor i lettere forurenede byområder, skal ikke have deres grund forureningskortlagt, og det er jo altså de områder, hvor der gennem årene er aflejret forurening i jorden fra f.eks. trafik og industri. I de områder er der kun en meget, meget beskeden sundhedsrisiko, og derfor er der også kun brug for en meget beskeden indsats. Der hjælper vi jo altså ejerne, for når den lettere forurenede grund ikke skal kortlægges, ja, så forbedres deres mulighed for at belåne og sælge deres ejendom ganske betydeligt.
     Jeg må til det sidste indlæg sige, at det altså ikke forholder sig sådan, at nogle vil forholde ejerne en viden om ejendommens historie og om, hvad der har stået på den af forskellige ting og sager, det følger selvfølgelig fortsat med. Det nye er bare, at vi ikke bruger kræfter på at kortlægge noget, der miljømæssigt set og sundhedsmæssigt set er ligegyldigt at kortlægge.
     Der skal selvfølgelig være mulighed for, at beboerne selv kan tage højde for den lille sundhedsrisiko, der kan være ved at bo og opholde sig på lettere forurenet jord, og derfor forbereder vi også en rådgivningsindsats. Jeg har bedt Miljøstyrelsen om i samarbejde med Sundhedsstyrelsen at udarbejde materiale, som kommunerne så kan anvende i den forbindelse.
     Som jeg tror næsten alle ordførere har været inde på, så er børn særlig sårbare i den her forbindelse. Derfor kan der være tilfælde, hvor børn i en institution er særlig udsatte for jordforurening, og i den slags tilfælde skal der være mulighed for, at myndighederne kan fjerne den forurenede jord fra børneinstitutioner.
     Jeg vil desuden skrive et brev til kommunerne om, at de skal tjekke deres børneinstitutioner. Det er jo så også en henvendelse, som forskellige forældre, hvis de har en usikkerhed, har mulighed for at reagere på, men her har vi jo altså at gøre med et område, hvor man må sige, at der ikke er ret mange, der er så tæt på til at agere som netop de mennesker, hvis børn går på institutionen.

     Det er så også sådan, at hvis der etableres en ny børneinstitution, skal den øverste halve meter af jorden være uforurenet, eller der skal dækkes af med fliser, eller hvad det nu kan være. Det gælder i øvrigt også ved nyetablering af boliger, af offentlige legepladser, kolonihaver og sommerhuse. Så der, hvor man altså kommer i direkte kontakt med jord, vil der selvfølgelig også være taget de forholdsregler, der skal tages.
     Det hører med i det samlede billede, at jeg før jul besluttede at hæve tjærekriterierne i tråd med, at der var kommet ny viden om tjærestoffernes farlighed, men der er stadig væk et forsigtighedsprincip der. Der, hvor det altså er miljø- og sundhedsmæssigt velbegrundet, er det sund fornuft så at turde gå ind og justere kriterierne. Ikke bare så vi altid justerer og til stadighed skærper grænseværdier, men i det her tilfælde altså i den anden retning, fordi det er fuldt ud miljø- og sundhedsmæssigt forsvarligt, hvilket bl.a. jo embedslægerne støtter.
     Jeg vil også gerne understrege, at det er vigtigt, at de ressourcer, som vi nu sparer på kortlægningen, ikke forsvinder ud af jordforureningsområdet. De bliver i området og kan så altså i stedet for meget mere målrettet bruges de steder, hvor der er reelle problemer. Det betyder ikke, at ventelisten forsvinder i morgen, men det betyder jo trods alt, at den bliver noget kortere. Pengene bliver i systemet, der tages ikke nogen besparelser ud i den her anledning.
     Så er vi også enige om, og det fremgår også af lovforslaget, at vi skal have styrket udviklingen af teknologier over for jord- og grundvandsforurening. Jeg vil i efteråret indbyde miljø- og planlægningsudvalget til en drøftelse af, hvordan vi så bedst gør det. Det er også sådan
- og det er svar til bl.a. hr. Johs. Poulsen - at vi i udvalget til efteråret vil drøfte, hvad der skal ske i de store jordforureningssager, dvs. sager på over 10 mio. kr. Samtidig hjælper vi med lovforslaget de boligejere, der er så uheldige at eje en grund, hvor der har været en forurenende aktivitet, f.eks. en industrivirksomhed. Tidsgrænserne for kortlægningen strammes op, så de ejere ikke længere i årevis skal leve i uvished om, hvorvidt deres grund skal forureningskortlægges eller ej. Hvis den kortlægges, skal kortlægningen nuanceres efter den risiko, som forureningen udgør for boliganvendelsen, og der skal gives fuldstændig klar besked om, hvornår man kan forvente, at der bliver ryddet op. I stedet for at folk lidt for tit er ude at kigge i postkassen for at se, om det nu er i dag, de får svar, så skal der lægges en klar plan for, hvornår man kan forvente, at der bliver ryddet op på ens grund. Det vil også være med til at gøre det lettere at få optaget lån i ejendommen og vil dermed også opleves som en konkret lettelse for ganske mange mennesker. Til sidst vil jeg bare nævne, at det også er vigtigt, at vi sikrer, at forurenet jord ikke spredes til uforurenede arealer. Samtidig skal det være nemmere for dem, som arbejder med at flytte jord, så i løbet af i år vil der blive arbejdet videre med at forbedre og styrke reglerne om flytning af jord, sådan at de nødvendige bekendtgørelser kan udstedes, samtidig med at vi forventer, at den her lov kan træde i kraft, nemlig den 1. januar.

Ministeren var inde på det særlige forhold, som gør sig gældende for nogle af dem, hvis grunde har været kortlagt hidtil og måske ikke bliver det i fremtiden, men altså har været det tidligere, nemlig at de har haft vanskeligheder med at opnå lån hos kreditinstitutionerne. Det er jo er noget af det, der i nogle situationer har bragt dem ud, kan man sige, et sted, hvor de har haft svært ved at bunde økonomisk eller har været stavnsbundet eller noget lignende.
     Vil ministeren overveje, om der i forlængelse af lovgivningen, når vi nu når til vejs ende med den, kunne være brug for, at man sikrede en generel information om, at det her altså også er en ny retstilstand, der så at sige også kunne give anledning til, at man hos kreditinstitutionerne nyvurderer situationen i en række tilfælde?
     Det kom i forbindelse med høringen frem, at der ikke nødvendigvis var en automatik i det. Jeg synes i al fald, at det ville være væsentligt, at vi fra Folketingets side og fra regeringens side også gjorde kreditinstitutionerne opmærksom på, at her kan man altså muligvis godt gøre det lidt bedre, end man har gjort hidtil, og dermed jo i virkeligheden hjælpe en lang række af de mennesker, der har været i klemme.

Jo, men repræsentanter fra kreditforeningerne var til stede ved høringen, så vidt jeg i hvert fald har fået det refereret, og gav også tilsagn om, at man gerne ville gå ind og åbne mere op her. Det var jo også en væsentlig forudsætning for, at vi ligesom er landet på det snit, vi er landet på her.
     Omkring den generelle information mener jeg sådan set, at vi har aftalt, at der er nogle ting, som går ud også til mæglerkæder, og der er noget information, der kommer til at ligge på de hjemmesider, hvor det er relevant, så vi altså sikrer, at informationen kommer ud til dem, der rent faktisk har at gøre med omsætning af fast ejendom.

Jeg tror, at hvis det her lovforslag bliver opdaget af mange, så kan der være nogle, der bliver bekymrede over, at det sted, hvor de bor nu, klassificeres som lettere forurenet. Derfor synes jeg, at den informationskampagne, der skal laves, er vigtig.

     Jeg kunne læse i Jyllands-Posten den 21. marts, at ministeren skal have udtalt sig som følger - men det er jo ikke sikkert, det er rigtigt - at det kan være, man blot skal huske at vaske hænder eller skylle gulerødderne fra haven. Jeg synes nok, at hvis man skal melde noget ud til alle de mennesker, som dyrker deres have, skal man undersøge tingene lidt mere og måske komme med nogle anbefalinger, som er differentierede efter de forskellige afgrøder.
     Jeg synes ikke, man skal skøjte hen over problemet, og samtidig skal man give en reel information. Det kan være, der er visse grøntsager, som er gode til at opsamle tungmetaller, og som man derfor skal give nogle særlige advarsler imod. Jeg tror, man skal passe på, at denne lov ikke skaber for megen usikkerhed, hvis der ikke er grund til det, men man skal heller ikke skøjte hen over de problemer, som måtte være.

Jamen det er vi da enige om. Der er ikke nogen, der skal skøjte hen over det, og den information, der kommer ud, skal være reel. Det er jo en kunst i sig selv at kunne give risikoinformation, så man ikke gør folk unødig opskræmte, men giver nogle meget præcise anvisninger, som står i det rette forhold til den stadig meget, meget lille risiko, der findes. Der er folk, som er eksperter i, hvordan det bedst kan gøres, og det vil blive gjort så præcist og nøgternt og informativt, som det er muligt.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Planlægningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.