Det kan for så vidt gøres ganske kort. Vi kan støtte både Det Radikale Venstres og SF's ønske om, at behandlingen afbrydes,
i og med at der også er nye oplysninger undervejs. Jeg vil også gerne rette en misforståelse og sige til den konservative miljøordfører, hr. Christian Wedell-Neergaard, at det, der ligger i det her lovforslag, ikke er konsekvensændringer af kommunalreformen, det er ændringer af sammensætningen i Naturklagenævnet, og det har intet at gøre med kommunalreformen. Så det kan man ikke bruge som argumentation for at skøjte hen over et meget velbegrundet og velberettiget ønske om, at behandlingen afbrydes.