Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. maj 2006

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love

(Ét fælles inddrivelsessystem m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 27. april 2006. Lov­forslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring i forbindelse med fremsættelsen. Den 21. april 2006 sendte skatteministeren indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget, og den 28. april sendte skatteministeren yderligere høringssvar til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er enige i lovforslagets intention om oprettelse af ét fælles opkrævnings- og inddrivelsessystem. Partierne er dog betænkelige ved de stramninger, der foreslås over for almindelige borgere, og som står i modsætning til de lettelser, virksomhederne får.

S, RV og SF mener ikke, at der i udvalgsarbejdet har kunnet skabes fornøden sikkerhed for, at svage skyldnere med lovforslaget ikke bliver dårligere stillet, end tilfældet er nu.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig de politiske bemærkninger fra S, RV og SF.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Lene Jensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

 

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

 

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

 

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

 

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

 

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

 

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

 

 

 

 

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 209

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Yderligere høringssvar, fra skatteministeren

4

1. udkast til betænkning

 

 

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 209

Spm.nr.

Titel

1

Spm. om, hvorfor erhvervslivet samlet skal have en fordel af forslaget, mens borgerne − først og fremmest de fattigste − betaler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

2

Spm., om ministeren er enig i, at lovforslaget gør det vanskeligt at tro på, at regeringen ikke ønsker at øge uligheden i samfundet, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

3

Spm. om at redegøre for, hvorledes lovforslaget påvirker muligheden for at tage individuelle hensyn, ikke mindst til udsatte grupper i forbindelse med gældsinddrivelsen, til skatteministeren, og ministerens svar herpå