Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

ATP

Ingen bemærkninger

Dansk Arbejdsgiverforening

Ingen bemærkninger

Dansk Byggeri

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Handel og Service

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Industri

Dansk Industri finder skabelsen af et enstrenget inddrivelsessy-stem meget positiv. Det vil skabe en mere effektiv restanceinddrivelse og reducere antallet af henvendelser til virksomhederne. Dette vil give administrative lettelser og reducere irritationsbyrderne, hvilket er positivt.

DI er dog bekymret for den udvidede adgang til lønindeholdelse, som lovforslaget indebærer. Lønindeholdelse er administrativt besværligt, og har en skadelig indvirkning på forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager. DI finder det derfor rimeligt, at forslaget integreres med e-Indkomst. Herved kan gældsinddrivelsen ske automatisk over skatteprocenten uden inddragelse af arbejdsgiveren. Samlingen af restanceinddrivelsen i én myndighed skaber netop muligheden for denne integration. En manglende integration vil pålægge virksomhederne større administrative byrder, hvilket DI ikke finder rimeligt.

DI bemærker, at der benyttes objektive kriterier for dækningsrækkefølgen, ligesom der bliver adgang til øremærkning i særlige tilfælde. Dette understreger efter DI’s opfattelse netop det behov, som DI gav udtryk for i høringssvaret af 6. marts 2006 vedrørende Èn Skattekonto. DI foreslår derfor, at reglerne for dækningsrækkefølgen også kan benyttes på skattekontoen, dvs. inden krav overgives til restanceinddrivel-sesmyndigheden.

Med følgeforslaget til eIndkomst (L 120) ændres reglerne om lønindeholdelse, så indeholdelsen sker via skattekortet. Der arbejdes hen imod, at denne del af L 120 vil kunne træde i kraft den 1. januar 2008. Når lønindeholdelse via skattekortet træder i kraft, vil det også omfatte regreskrav mod skadevoldere, der efter L 209 foreslås tillagt adgang til lønindeholdelse. Fra og med ikrafttrædelsen af reglerne om lønindeholdelse via skattekortet vil beløbene således skulle indeholdes via skattekortet. I lighed med andre beløb, der skal foretages lønindeholdelse for efter reglerne i kildeskatteloven, vil der dog i perioden frem til ikrafttrædelsen for adgangen til lønindeholdelse via skattekortet skulle foretages særskilt lønindeholdelse via trækkort.

Der vurderes ikke i relation til Én Skattekonto at være behov for en adgang til at tillade fravigelse af dækningsrækkefølgen svarende til den, der foreslås i relation til Ét Fælles Inddrivelsessystem. Der henvises endvidere, for så vidt angår begrundelsen for i relation til en Skattekonto at ophæve øremærkningsprincippet, til bemærkningerne til L 205 (Opkrævning via én Skattekonto) samt bemærkningerne i høringsnotatet til DIs høringssvar vedrørende dette forslag.

Dansk Iværksætterforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Landbrug

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Transport og Logistik

Har ikke afgivet bemærkninger

Datatilsynet

Datatilsynet forudsætter, at inddrivelsessystemet tilrettelægges i overensstemmelse med PDL § 5 og § 41, stk. 3, samt principperne i sikkerhedsbekendtgørelsen. Datatilsynet finder således, at der i medfør at PDL skal ske begrænsninger i adgangen til inddrivelsessystemet, og at der ved tilrettelæggelsen af adgangsrettighederne skal tages såvel geografiske som opgavemæssige hensyn.

Datatilsynet bemærker, at online adgangen til inddrivelseskontoen skal udformes under iagttagelse af PDL. Tilsynet henleder opmærksomheden på, at Datatilsynet er central godkendelsesinstans i forhold til elektronisk borgerservice i den offentlige sektor. Datatilsynet vil derfor gerne orienteres nærmere om den påtænkte selvbetjeningsløsning.

Ét Fælles Inddrivelsessystem vil blive udformet under iagttagelse af PDL. Ligesom det i dag er tilfældet i SKAT, vil der ikke blive givet en generel adgang for ansatte i restanceinddrivelsesmyndigheden til alle oplysninger i myndighedens edb-systemer. Adgang og autorisation til oplysninger, der er relevante for løsningen af opgaver, vil ske efter en forudgående konkret vurdering af ledende medarbejdere.

SKAT vil tidligst muligt orientere Datatilsynet om, hvorledes  skyldners mulighed for online adgang til inddrivelseskontoen konkret vil blive udformet.

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet bemærkninger

Den Danske Skatteborgerforening

Den Danske Skatteborgerforening mener, at skyldner bør have fri adgang til at anvise beløb til dækning af bestemte krav.

  

Foreningen finder, at rykkergebyret er uhensigtsmæssigt højt, at gebyrer ved første rykker maksimalt bør være 50 kr., og at gebyrerne først skal kunne opkræves efter mindst en henvendelse fra myndighederne.

Skatteborgerforeningen er imod inddrivelse ved udpantning og lønindeholdelse. Endelig er det foreningens opfattelse, at borgerne bør have indsigt i, hvordan renter og tillæg beregnes.

Begrænsningen af skyldners adgang til at anvise beløb til dækning af et af flere krav er en videreførelse af de regler, der i dag gælder i relation til lønindeholdelse. Baggrunden herfor er først og fremmest, at den foreslåede objektiverede dækningsrækkefølge netop tager højde for tilfælde, hvor skyldner eller fordringshaver har en særlig interesse i, at bestemte krav dækkes forud for øvrige krav. Forslaget om harmonisering af renten for krav under inddrivelse betyder endvidere, at skyldners interesse i, at højtforrentede krav dækkes først, forsvinder. Endelig kan restanceinddrivelsesmyndigheden efter anmodning fra skyldner tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges, hvis dækning af krav under inddrivelse i den foreslåede rækkefølge vil medføre urimelige retsvirkninger for skylder.

Der henvises fsva. rykkergebyrets størrelse til bemærkningerne nedenfor til HTSIs høringssvar.

Samlingen af alle krav under inddrivelse på en konto, der forrentes med den samme rentesats, og skyldners mulighed for online-adgang til inddrivelseskontoen indebærer, at skyldner får langt bedre mulighed end i dag for at overskue sine gældsforhold, herunder rentetilskrivningen.  

Familiestyrelsen

Styrelsen går ud fra, at fortrinsretten for underholdsbidrag efter den foreslåede § 3 a, stk. 1, nr. 2, alene tilkommer krav på underholdsbidrag, der tilkommer private. Dette vil i givet fald indebære, at fortrinsretten ikke gælder, når det offentlige har overtaget forsørgelsen af et barn eller er indtrådt i bidragskravet efter reglerne om forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven) eller lov om aktiv socialpolitik § 97, stk. 2.

Lov om inddrivelse af underholdsbidrag (§ 1, stk. 3) omfatter ikke krav på renter. Den bidragsberettigede har imidlertid mulighed for at kræve, at den bidragspligtige forrenter en bidragsrestance efter de almindelige regler i renteloven. Betaling af sådanne renter henhører under domstolene. Styrelsen går ud fra, at forrentning efter den foreslåede § 3 b træder i stedet for renter efter renteloven, således at den bidragspligtige ikke skal forrente den samme restance to gange.

I relation til muligheden i § 3 b, stk. 3, for at eftergive renter går styrelsen ud fra, at dette ikke omfatter rentekrav, der tilkommer private.

Underholdsbidrag er løbende bidrag, der normalt forfalder månedsvis eller halvårsvis forud. Styrelsen går ud fra, at “oprettelse af en ny fordring” i § 3 c, stk. 1, ikke omfatter situationer, hvor der hos restanceinddrivelsesmyndigheden er oprettet en bidragsrestance, hvorefter der forfalder et nyt bidrag, der overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden til inddrivelse.

For den bidragsberettigede er der afgørende forskel på, hvorvidt der er tale om inddrivelse af forskudsvis udbetalte eller ikke forskudsvis udbetalte bidrag. Den bidragsberettigede modtager ikke afregning af ikke forskudsvis udbetalte bidrag, forinden disse er inddrevet. Det har således stor betydning for den bidragsberettigede, at disse bidrag stilles højt i dækningsrækkefølgen. I princippet er det for den bidragsberettigede derimod uden betydning, hvor i dækningsrækkefølgen de forskudsvis udlagte bidrag placeres, idet den bidragsberettigede har modtaget det berettigede beløb. Forskudsvis og ikke forskudsvis udbetalte bidrag indberettes imidlertid under samme restanceart i dag. Der sker således ikke en opsplitning af kravene i forbindelse med oversendelsen til restanceinddrivelsesmyndigheden. Hertil kommer, at placeringen af bidraget i dækningsrækkefølgen har betydning for den bidragspligtiges adgang til fradrag for bidragsbeløbet. Der lægges derfor i forslaget op til, at de forskudsvis udbetalte og de ikke forskudsvis udbetalte bidrag i relation til dækningsrækkefølgen behandles samlet.

De foreslåede harmoniserede renteregler for krav under inddrivelse finder først anvendelse, når kravet er overgået til inddrivelse, mens de nuværende regler vedr. rente og fradrag for krav under opkrævning fortsat vil gælde, indtil den 1. i måneden efter, at kravet er modtaget hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Skatteministeriet er enig i styrelsens fortolkning.

Det foreslåede gebyr for oprettelse af ny fordring er en videreførelse af det gebyr, der i dag kan opkræves for visse statslige fordringer. Gebyret skal dække de omkostninger, der er forbundet med restanceinddrivelsesmyndighedens oprettelse af fordringer, der oversendes til inddrivelse fra opkrævningsmyndigheden, herunder meddelelse til skyldner om, at kravet er overgået til inddrivelse. Såfremt bidragsrestancerne oversendes løbende til restanceinddrivelsesmyndigheden, vil hvert enkelt krav skulle oprettes, og der skal ske meddelelse til skylder om kravets modtagelse til inddrivelse. Der lægges derfor op til, at det foreslåede oprettelsesgebyr også omfatter enkelte bidrag, der oversendes løbende til inddrivelse.  

Finansrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

Finanstilsynet

Har ikke afgivet bemærkninger

Foreningen af Pantefogeder i Danmark

Pantefogedforeningen foreslår, at kategori 2 i den foreslåede dækningsrækkefølge kun gælder ikke forskudsvis udlagte bidrag, medens forskudsvis udlagte bidrag dækkes under kategori 3.

Pantefogedforeningen foreslår, at fordringerne dækkes efter kravets forfaldstidspunkt i stedet for i forhold til, hvornår fordringerne er modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden.

Foreningen foreslår, at gebyrer får samme status i dækningsrækkefølgen som renter, således at også gebyrer dækkes forud for hovedkravet.

Pantefogedforeningen foreslår, at restancer vedr. underholdsbidrag altid forrentes, uanset om fordringen er overdraget til inddrivelse hos inddrivelsesmyndigheden.

Der henvises fsva. begrundelsen for afgrænsningen af, hvilke fordringer der er omfattet af kategori 2 til bemærkningerne ovenfor til Familiestyrelsens høringssvar.

Den foreslåede dækningsrækkefølge, hvorefter fordringerne dækkes i den rækkefølge, de modtages hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er en videreførelse af de regler, der i dag gælder for krav, der inddrives ved lønindeholdelse. Dette FIFO-princip skal ses i sammenhæng med, at opkrævningsmyndigheden normalt oversender et krav til inddrivelse, når den almindelige rykkerprocedure er gennemført, jf. § 2, stk. 3, i lov nr. 429 af 6. juni 2006 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer, dvs. forholdsvis kort tid efter, at fordringen er forfaldet. Hvis opkrævningsmyndigheden tillader henstand eller afdragsvis betaling, kunne det umiddelbart forringe placeringen i dækningsrækkefølgen efter de forslåede regler. Denne mulighed for opkrævningsmyndigheden sigter imidlertid fortrinsvis på skyldnere, der har betalingsmulighed/evne. Kravet vil derfor normalt slet ikke komme til inddrivelse i disse tilfælde. Samlet set er det således fundet hensigtsmæssigt, at de nuværende principper på lønindeholdelsesområdet videreføres.

Gebyrer under opkrævningen vil følge hovedkravet, da disse krav vil være modtaget i restanceinddrivelsesmyndigheden samtidig med hovedkravet. I relation til gebyrer under inddrivelsen vil gebyrerne her relatere sig til den samlede saldo, og det giver derfor ikke mening at placere inddrivelsesgebyrerne i forhold til de enkelte fordringer.

Som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform blev al inddrivelse af gæld til det offentlige samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005. Opkrævningen tilkommer derimod fortsat fordringshaverne. Forslaget ligger derfor uden for Skatteministeriets område.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger

Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

HTSI Handel, Transport- og Serviceerhvervene

HTSI er generelt positiv overfor forslaget. Harmoniseringen af renter og gebyrer for krav under inddrivelse anses således som en stor fordel, da virksomhederne herved vil få lettere ved at overskue deres gældsforhold.

HTSI stiller sig imidlertid uforstående overfor, at rykkergebyret ifølge forslaget fastsættes til 140 kr. HTSI mener, at det er oplagt at lade rykkergebyret følge renteloven, hvor gebyret er 100 kr. 

Det foreslåede rykkergebyr skal ses i sammenhæng med de øvrige gebyrer på inddrivelsesområdet, der ifølge forslaget maksimalt  kan fastsættes til omkostningerne forbundet med det gebyrbelagte inddrivelsesskridt, og med, at der samlet set for omlægningen af gebyrer kan opnås et provenu, der svarer til de nuværende gebyrindtægter på inddrivelsesområdet. Samtidig skal det fremhæves, at der for en række krav vil være tale om en nedsættelse af rykkergebyret i forhold til i dag, samt at skyldnere med flere fordringer under inddrivelse som følge af saldoprincippet i mange tilfælde antalsmæssigt vil blive opkrævet færre gebyrer end i dag. Der henvises endvidere til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Investeringsforeningsrådet

Ingen bemærkninger

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger

Landbrugsraadet

Har ikke afgivet bemærkninger

LO Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger

Nationalbanken

Har ikke afgivet bemærkninger

Realkreditrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

SKAT

Ingen bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger