Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 10. maj 2006

Betænkning

over

I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

 

II. Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 9 ændringsforslag til lovforslag nr. L 207 og 2 ændringsforslag til lovforslag nr. L 208.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslagene blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 7. april 2006. Lovforslagene blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslagene i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslagene har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 31. marts 2006 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en skriftlig henvendelse fra Michael Andersen, Viby, vedrørende lovforslag nr. L 208. Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse.

Spørgsmål

Udvalget har til lovforslag nr. L 207 stillet 8 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret 7 af disse spørgsmål, og udvalget forventer det sidste spørgsmål besvaret inden 2. behandling. Et af udvalgets spørgsmål og skatteministerens svar og et af kommunaludvalgets spørgsmål til L 71 (2004-05, 2. samling) og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller de 2 lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og SF) indstiller de 2 lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker at tilkendegive følgende:

De to lovforslag er den skattemæssige opfølgning af en af de mest problematiske dele af kommunalreformen – den uacceptable finansiering af regionerne og dermed sundhedsvæsenet.

I forbindelse med behandlingen af L 71 i folketingsåret 2004-05, 2. samling, om regionernes finansiering angav et mindretal i betænkningen afgivet af Kommunaludvalget følgende begrundelse for med alle midler at modsætte sig en vedtagelse af den finansielle konstruktion:

»Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget skal på det kraftigste advare imod at gennemføre den finansieringsmodel, som regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet for de nye regioner som et led i aftalen om strukturreformen fra juni 2004.

For regeringen har det udviklet sig til et mantra, at de nye regioner ikke må ligne eller erstatte de nuværende amter. Derfor må de folkevalgte i de fem nye regioner ikke få nogen reel indflydelse på indtægtssiden til finansiering af de opgaver, som skal løses fremover. Regionerne skal således løse sine opgaver med den økonomi, som de bliver tildelt af staten og gennem de af staten fastsatte kommunale bidrag til regionerne.

Hermed fjerner man det økonomiske ansvar fra de folkevalgte i regionerne. Dermed påtager finansministeren sig det fulde ansvar for, at der er økonomi i regionerne til at løse opgaverne – herunder især sundhedsopgaven. Denne opsplitning af ansvaret for henholdsvis indtægter og udgifter er på direkte kollisionskurs med det anerkendte forvaltningsprincip om, at opgaver og økonomisk ansvar skal følges ad. Derfor har mindretallet også på det kraftigste advaret regeringen imod konsekvenserne af at fjerne det økonomiske ansvar fra regionernes egen folkevalgte ledelse.

Vore bekymringer understøttes af erfaringen fra udlandet, hvor man har gennemprøvet lignende modeller. Senest har man i Norge overladt ansvaret for sygehusopgaven til udpegede bestyrelser, men placeret det økonomiske ansvar hos regeringen. Resultatet er blevet dramatiske stigninger i udgifterne og gentagne henvendelser til regeringen om at få tilført nye og flere penge til at løse opgaven.

På den baggrund kan finansministeren med den nye struktur se frem til løbende at modtage henvendelser om at få flere penge, hvis regionernes opgaver skal løses på et tilfredsstillende niveau.

Regeringen forsøger at fremstille det som om, at såfremt regionerne får ansvaret for egne indtægter gennem ret til skatteudskrivning, vil det indebære en samlet højere beskatning af borgerne. Efter vores opfattelse forholder det sig snarere omvendt. Da sygehus- og sundhedsopgaven fortsat skal finansieres gennem skatter og afgifter, handler det om at gennemføre en struktur, der sikrer den bedste sygdomsbehandling af borgerne gennem den mest effektive og mest omkostningsbevidste tilrettelæggelse af opgaven. Det sker kun, såfremt ansvaret for opgaven og ansvaret for økonomien følges ad. Derfor er risikoen tværtimod, at den valgte model vil medføre et udgiftspres, som indebærer højere skatter, fordi man placerer ansvaret for opgaverne og økonomien hos to forskelligeinstanser eller det kan medføre nedskæringer, fordi regionsrådene bliver stødpude mellem borgerne og regeringen, der sikrer sig det fulde herredømme over regionernes indtægter.

Nu vælger man en lovbestemt model med en uigennemsigtig kommunal medfinansiering, hvor kommunen skal betale et bidrag, hver eneste gang deres borgere er i berøring med det regionale sundhedssystem. Det betyder, at der hvert år skal foretages 60-70 millioner posteringer som grundlag for de regninger, der løbende skal sendes fra regionerne til kommunerne, som betaling på sundhedsområdet.

Et bureaukratisk system, som er umuligt for kommunerne at kontrollere og gennemskue.

Alle uvildige sagkyndige har advaret imod systemet og frygter, at det kan medvirke til en ringere betjening af borgerne og forhindre en hensigtsmæssig udvikling af sygehusområdet. Regeringen på sin side har erkendt, at der ikke er foretaget nogen form for egentlig forarbejde som baggrund for modellen, og at man ikke kan pege på lignende modeller i udlandet, som baggrund for forslaget.

Dertil kommer, at det bidrag, som skal betales af kommunerne, kraftigt vil forstærke de økonomiske uligheder i kommunerne. Med baggrund i de oplysninger, som regeringen har afgivet under udvalgsbehandlingen, vil fordelingen af sundhedsbidragene på de enkelte kommuner betyde, at »fattige kommuner« med et lavt skattegrundlag kommer til at betale op til mere end dobbelt så meget som »rige kommuner« målt som andel af skatteudskrivningen. Hermed tilføjes endnu en ulighed, som skal løses i den finansierings- og udligningsreform, som regeringen først vil finde en afklaring på i 2006.

Mindretallet skal dybt beklage, at regeringen på intet tidspunkt har vist nogen reel åbenhed over for at drøfte en klogere og mere sammenhængende finansieringsmodel for regionerne. Regeringen har overhørt og afvist alle sagkyndiges råd og advarsler. Det gælder også de anbefalinger, som regeringens egen Strukturkommission fremkom med, hvor man stærkt opfordrede til, at folkevalgte i regionerne får ansvaret for egne indtægter for herigennem at sikre en sammenhæng mellem opgavernes varetagelse og det økonomiske ansvar.

Konklusionen må derfor blive: Der eksisterer intet forarbejde eller udredning, der kan begrunde regeringens finansieringsmodel. Der er ingen kendskab til konsekvenserne af den foreslåede model.

Alle sagkyndig, der har udtalt sig om forslaget, har kraftigt advaret imod forslaget – inklusiv regeringens egen Strukturkommission.«

I det forløbne år siden denne betænkningsafgivelse er der ikke sket en eneste ting eller afdækket et eneste argument, der ikke bekræfter denne holdning. Derfor er der ikke nogen grund til at medvirke til vedtagelsen af det foreliggende lovforslag.

Skævheden mellem kommunernes belastning som følge af sundhedsudgifterne er blevet bekræftet af ministerens svar på spørgsmål 3, om end man har forsøgt at dølge denne ved ikke i første omgang at besvare spørgsmålet på den måde, der giver et relevant sammenligningsgrundlag. En gennemregning af tallene bekræfter desværre, at der systematisk kan forventes en større belastning af sundhedsudgifter i »fattige« kommuner og en mindre belastning af sundhedsudgifter i »rige« kommuner.

Lovforslag nr. L 207 omhandler et begreb, der kaldes et »sundhedsbidrag«. Dette dølger, at der er tale om en ren overførelse af den tidligere amtsskat til en – som det hedder i skatteministerens svar på spørgsmål 1 – »almindelig indkomstskat, der ikke adskiller sig fra den nuværende kommunale indkomstskat og i princippet heller ikke fra de statslige bund-, mellem- og topskatter.«

Begrundelsen for at kalde skatten, der helt normalt indregnes i skattetrykket efter OECDs definition, for et bidrag må tilskrives det sædvanlige forsøg på at kalde tingene ved et andet navn end det, der er dækkende for indholdet. For som det hedder i skatteministerens svar på spørgsmål 2, er der tale om, at »sundhedsbidraget er en helt almindelig skat til staten, og pengene er ikke øremærket til sundhedsvæsenet.«

Lovforslagets beskedne elementer knyttet til udligningsreformen er af teknisk art, hvor det politiske indhold behandles i de relevante lovforslag omhandlende udmøntning af udligningsreformen.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller i mod de 2 lovforslag og de stillede ændringsforslag.

Baggrunden herfor er, at partiet er med i aftalen om udligningsreformen, og støtter denne. Men partiet er samtidig imod den finansielle konstruktion, som blev vedtaget for regionernes finansiering med L 71 (2004-05, 2. samling), og henviser til det fælles betænkningsbidrag med S, SF og EL i betænkningen over L 71.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller de 2 lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget kan tilslutte sig det fælles betænkningsbidrag fra S og SF, men ønsker samtidig at tilkendegive følgende: 

Enhedslisten kan ikke støtte lovforslagene, som er en del af kommunalreformen.

Da amterne opkrævede skat og da udligningen mellem amterne var pÃ¥ 85 pct. var der en meget mere solidarisk finansiering af sundhedssektoren end der nu lægges op til. Med kommunalreformen fratages amterne udskrivning af skat, sÃ¥ledes at man bryder med den kommunaløkonomiske grundsætning om, at der skal være sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Sundhedssektoren vil efter 2006 ligge forvaltningsmæssigt under regionerne, som altsÃ¥ vil have kompetencen. Men ansvaret for finansieringen vil ligge i staten, hos den enkelte kommune og i kontaktrÃ¥det mellem kommunerne i regionen.

Da der er meget stor ulighed mellem borgernes sundhedstilstand og behov for sundhedsydelser vil kommunerne blive belastet meget forskelligt efter indførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007.

De konkrete merudgifter til sundhedsomrÃ¥det for de enkelte kommuner fremgÃ¥r af svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 3. Opgørelsen er en ajourføring af svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 8 til L 71 – regionernes finansiering – der blev stillet i 2004-05, 2. samling. Tallene viser, at det er udkantskommuner med en stor andel af indbyggerne pÃ¥ overførselsindkomster, en »gammel« befolkningssammensætning og fÃ¥ indbyggere med længere varende uddannelse, der har uforholdsmæssige høje udgifter i forhold til beskatningsgrundlaget og pr. indbygger. Modsat vil skatteborgere i f.eks. Gentofte og Rudersdal slippe langt billigere, fordi sundhedstilstanden i disse kommuner er bedre.

Konsekvensen af kommunalreformen, uligheden i sundhed og denne udligningsreform er altså en usolidarisk finansiering af sundhedssektoren, som uvægerligt vil føre til ringere sundhedsydelser, dér hvor behovet er størst.

Lovforslaget indebærer desuden at Ã¥rsreguleringen af ejendomsvurderingerne afskaffes, sÃ¥ ejendomme fremover kun vil kunne stige i officiel værdi ved vurderingen hvert andet Ã¥r. Det vil give et endnu større efterslæb i forhold til markedspriserne og dermed et mindre retvisende billede af boligformuen.

Til gengæld finder Enhedslisten, at der er fornuft i at flere skattekilder (bl.a. ejendomsværdiskat og pensionsafgift) tilfalder staten og fordeles ud til kommunerne efter befolkningstallet. Den del skaber større økonomisk lighed mellem kommunerne.

Men efter en samlet vurdering mener partiet, at dette lovforslag peger i en forkert retning.

Enhedslisten kan støtte ændringsforslagene, fordi de er betydningsløse.  

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

til

I. Forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove

(Indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform, m.v.)

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL):

Til § 2

   1) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 92, stk. 1, affattes 2. pkt. således:

»Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat på dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.«

[Konsekvensændring som følge af fusionen af de kommunale og statslige skattemyndigheder]

   2) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. § 92, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Af afdødes foreløbigt betalte skatter efter § 12 i mellemperioden og efter § 77, som bliver endelige, tilfalder 1/3 den kommune, hvortil afdøde svarede kommuneskat pÃ¥ dødsfaldstidspunktet. Staten afregner efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat skatten efter 1. pkt. til den enkelte kommune, som skatten skal tilfalde. Var afdøde ikke pligtig at svare kommuneskat pÃ¥ dødsfaldstidspunktet, tilfalder skatten efter 1. pkt. staten.««

[Skat vedrørende ikke afsluttende ansættelser foreslås afregnet sammen med almindelig indkomstskat gennem tolvtedelsrater. Endvidere konsekvensændring som følge af fusionen af de kommunale og statslige skattemyndigheder]

   3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 92, stk. 4, udgår »§ 12 og«.

[Skat vedrørende afsluttende ansættelser afregnes som hidtil 3 år efter dødsåret, dog uden efterreguleringer]

Ny paragraf

   4) Efter § 5 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 01

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 24. august 2000, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 10, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.

2. § 13 D, stk. 3, 2. og 3. pkt., ophæves.«

[Konkursindkomstskatten gøres statslig]

Til § 7

   5) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 14 A, stk. 1, 3. pkt., ændres »§§ 36-40« til: »§§ 36-39«.«

[Konsekvensrettelse]

   6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:   

»02. § 41, stk. 7, 3. pkt., affattes således: 

»Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed klage over afgiftsberegning skal rettes.««

[Konsekvensrettelse]

Til § 10

   7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer: 

»01. I § 33, stk. 5, 2. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 7, 2. pkt., ændres »§ 16 A, stk. 10« til: »§ 16 A, stk. 9«.«

 [Konsekvensrettelse]

Ny paragraf

   8) Efter § 10 indsættes som ny paragraf:

Ȥ 02

I lov nr. 313 af 17. maj 1995 om ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. og ændring af forskellige skattelove og konkursskatteloven. (Ophævelse af lov om særlig indkomstskat m.v. samt konsekvensændringer m.v.) foretages følgende ændring:

1. I § 19 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. § 11 i lov om særlig indkomstskat som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 539 af 20. juni 1994 finder ikke anvendelse på ændringsbeløb opgjort efter 1. maj 2005.««

[Ophør af afregning til kommunerne af kommunal andel af efterreguleringer m.v. af særlig indkomstskat for 1995 og tidligere år]

Til § 11

   9) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 2, nr. 3, har virkning for beløb, der opgøres den 1. maj 2009 eller senere, og som skal afregnes i 2010 eller senere. Beløb, der opgøres den 1. maj i årene 2006 til 2008 til afregning i årene 2007 til 2009 efter reglerne i dødsboskattelovens § 92, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 791 af 16. august 2005, tilfalder staten.«

[Revideret ikrafttrædelsesbestemmelse]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Da det efter 1. november 2005 ikke er kommunerne, der tager stilling til, om boerne er skattepligtige eller ej, foreslås bestemmelserne i dødsboskatteloven ændret, således at dødsboskatten i de tilfælde, hvor afdøde ikke er pligtig til at betale kommuneskat, fuldt ud tilfalder staten.

I lovforslaget er det foreslået, at der fra 2007 afregnes dødsboskat til kommunerne med en andel på 1/3.

Efter de formelle regler skal den kommunale andel afregnes til kommunerne 3 år efter indkomståret.

I praksis afregnes den del af dødsboskatten, der er omfattet af dødsboskattelovens §§ 12 og 77, imidlertid løbende i forbindelse med afregningen af almindelig indkomstskat gennem tolvtedelsrater. Der er tale om skat vedrørende ikke afsluttende ansættelser, dvs. hvor de foreløbige skatter anses for endelige.

Det foreslås, at afregningsreglerne lovgivningsmæssigt tilpasses den administrative praksis.

Dette er gjort ved at opdele afregningsbestemmelsen i § 92, stk. 4, i 2 dele. For den del af dødsboskatten, der omfattes af dødsboskattelovens §§ 12 og 77, indsættes der i § 92, stk. 2, en bestemmelse om, at afregningen sker efter reglerne for den almindelige kommuneskat i kommuneskatteloven. Den kommunale andel af den øvrige del af dødsboskatten afregnes fortsat efter reglerne i § 92, stk. 4, i det 3. år efter dødsåret.

Den samlede kommunale andel af dødsboskatten udgør ca. 600 mio. kr. årligt. Heraf afregnes omkring 300 mio. kr. løbende til kommunerne. Delingsreglen vedrørende den resterende del er i lovforslaget foreslået ændret fra 2/5 til 1/3. Størrelsen af provenuet der ikke afregnes med kommuner i 2007-2009 udgør således ca. 250 mio. kr. årligt. Kommunerne vil blive kompenseret for beløbet gennem bloktilskud.

Til nr. 4

Det foreslås at lade hele provenuet af konkursindkomstskatten tilfalde staten.

Konkursboer, der viser sig at være solvente, er skattepligtige af indkomsten i konkursperioden ud over et bundfradrag på 100.000 kr. Den kommunale andel af konkursindkomstskatten udgør 1/3 og afregnes sammen med den almindelige kommuneskat i tolvtedelsraterne. Der er typisk tale om et beløb af meget begrænset omfang – maksimalt et par millioner kr. årligt. Afregning af konkursindkomstskat i maj 2006 for 2004 skønnes eksempelvis til knap 3.000 kr.

Bortfaldet af efterreguleringen for den almindelige kommunale indkomstskat medfører et problem i relation til konkursskatten. Ophævelsen af den kommunale andel vil derfor være en forenkling af afregningssystemet.

I lyset af de meget beskedne årlige provenubeløb foreslås der ikke kompenserende modydelser til kommunerne.

Til nr. 5 og 6

Pensionsbeskatningslovens § 14 A, stk. 1, og § 41, stk. 7, henviser til pensionsbeskatningslovens § 40, som nu foreslås ophævet, jf. § 7 i lovforslaget. De pågældende bestemmelser foreslås konsekvensrettet, så henvisningerne til § 40 udgår.

Da det i aftalen om den kommunale finansieringsreform er aftalt, at pensionsafgiften fra 2007 skal tilfalde staten, foreslås det endvidere, at den del af § 41, stk. 7, der vedrører kommunernes andel af afgiften, bortfalder.

Til nr. 7

Ved § 6 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) blev ligningslovens § 16 A, stk. 8, ophævet. Bestemmelsens hidtidige stk. 10 blev derfor til stk. 9. Ved en fejl blev der ikke foretaget de fornødne konsekvensrettelser i vurderingslovens § 33, stk. 5-7. Disse foreslÃ¥s nu gennemført.

Til nr. 8

Lov om særlig indkomstskat ophævedes med virkning fra 1996. Efter gældende regler afregnes den kommunale andel af ændringer i særlig indkomstskat stadig vedrørende årene fra før 1996. Opgørelsen pr. maj 2005 viste eksempelvis et negativt beløb på ca. 227.000 kr. – mest afskrivning af uerholdelige beløb.

Ligesom der sker bortfald af efterreguleringen for den almindelige kommunale indkomstskat, og i lyset af de meget begrænsede beløbsstørrelser, foreslås det, at afregningen af den kommunale andel af særlig indkomstskat ophører med virkning fra og med afregningen, som med gældende regler skulle være foretaget i december 2006 opgjort pr. 1. maj 2006. Denne afregning vedrører beløb opgjort for perioden 1. maj 2005 til 30. april 2006. Reguleringer vedrørende særlig indkomstskat tilfalder/udredes herefter fuldt ud af staten. Der foreslås ikke kompenserende modydelser til/fra kommunerne.

Til nr. 9

I lovforslaget er det foreslået, at der fra 2007 afregnes dødsboskat til kommunerne med en andel på 1/3.

Som bestemmelsen i lovforslaget er udformet nu, skal der første gang afregnes dødsboskat efter tredjedelsreglen i 2007. Beløbet til afregning vedrører dødsboskat for indkomståret 2004 og opgøres pr. 1. maj 2006. I 2008 afregnes vedrørende 2005 og i 2009 vedrørende 2006.

Ifølge udformningen af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovforslagets § 11, stk. 2, bortfalder efterreguleringen af den kommunale andel af dødsboskat vedrørende øvrige tidligere år.

Imidlertid kan de eksisterende administrative systemer ikke sikre afregning af dødsboskat fra afsluttende ansættelser til de nye kommuner, da fordelingssystemet bygger på de eksisterende kommuner. Det vil være administrativt kostbart at udvikle et system, der efter 2007 kan fordele dødsboskat til gamle kommuner.

For den del af dødsboskatten, der ikke afregnes løbende sammen med den almindelige indkomstskat, foreslås derfor en suspendering af al afregning i 2007-2009 vedrørende indkomstårene 2004-2006. Herved sker der en tilpasning af reglerne for dødsboskat til de foreslåede regler i L 190 for den almindelige kommuneskat.

Fordelingen til kommunerne af denne del af dødsboskatten genoptages i 2010 vedrørende dødsboskat for 2007 og senere.

For den del af dødsboskatten, der vedrører afsluttende ansættelser, og som ikke fordeles til kommunerne i 2007-2009, bliver kommunerne kompenseret ved fastsættelsen af bloktilskud med en modsvarende bloktilskudsforhøjelse.

Ændringsforslag

til

II. Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v.

(Konsekvensændringer som følge af sundhedsbidraget og kommunalreformen)

Af   skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF, KF og EL):

Til § 10

   1) Nr. 1 udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 4 til L 207]

Til § 17

   2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 1-9« til: »stk. 1-8«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget om ophævelse af § 10, nr. 1, er en konsekvens af det stillede ændringsforslag til L 207 vedrørende konkursskatteloven, hvor det foreslås, at gøre konkursindkomstskatten til en ren statslig indkomstskat. Hermed bliver de foreslåede ændringer i § 10, nr. 1, overflødige, da de punktummer, hvori der ændres, ophæves.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel ændring. Ved § 2 i lov nr. 407 af 1. juni 2005 (Investeringsselskaber og hedgeforeninger) blev ligningslovens § 16 A ændret, sÃ¥ledes at det hidtidige stk. 10 blev til stk. 9. Det var en følge af, at den daværende § 16 A, stk. 8, blev ophævet. Ved en fejl blev der ikke foretaget den fornødne konsekvensrettelse i arbejdsmarkedsfondslovens § 7, stk. 1, litra e. Det er foreslÃ¥et rettet i § 3, nr. 2. Der blev heller ikke foretaget den fornødne konsekvensrettelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 4. Det foreslÃ¥s rettet i den foreslÃ¥ede ændring til § 17.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

  Kim Andersen (V) Â  Charlotte Antonsen (V) Â  Peter Christensen (V) nfmd.  Lars Christian Lilleholt (V) Â  Torsten Schack Pedersen (V) Â  Mikkel Dencker (DF) Â  Colette L. Brix (DF) Â  Charlotte Dyremose (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Frode Sørensen (S) Â  René Skau Björnsson (S) fmd.  Jens Peter Vernersen (S) Â  John Dyrby (S) Â  Lene Jensen (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Morten Homann (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 207 Bilagsnr. Titel 1 Høringssvar fra skatteministeren 2 Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 207 og L 208 3 1. udkast til betænkning 4 2. udkast til betænkning 5 Ændringsforslag fra skatteministeren 6 Yderligere ændringsforslag fra skatteministeren 7 3. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmÃ¥l og svar vedrørende L 207   Spm.nr. Titel 1 Spm. om at bekræfte, at sundhedsbidraget er en opkrævning hos borgerne, der svarer til en skat, og som vil blive defineret som en skat efter almindeligt anerkendt internationale definitioner, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   2 Spm. om begrundelsen for, at sundhedsbidraget kaldes et bidrag og ikke en skat, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   3 Spm. om en opgørelse om fordeling af sundhedsudgifter pÃ¥ de nye 98 kommuner, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   4 Spm. om at oplyse den kommunle andel af afgifter efter pensionsskatteloven for Ã¥rene 2000-2006, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   5 Spm. om at oplyse den kommunle andel fordelt pÃ¥ de enkelte kommuner, af afgifter efter pensionsskatteloven for Ã¥r 2005, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   6 Spm. om at oplyse, hvilke beløb, der ville skulle tilfalde kommunerne for 2007-2010 ved uændret fordeling af afgifter efter pensionsbeskatningsloven, jf. den nuværende § 40, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   7 Spm. om at oplyse, hvorledes der i den ændrede finansieringsreform er taget hensyn til, at den kommunale andel af afgifterne efter pensionsbeskatningsloven, jf. nuværende § 40, ville være kraftigt stigende de kommende Ã¥r, til skatteministeren, og ministerens svar herpÃ¥   8 Spm. om, at tallene for kommunerne i svaret pÃ¥ spm. 3 opstilles pÃ¥ samme mÃ¥de, som tallene blev opstillet i besvarelsen af L 71 - spm. 8, til skatteministeren

 

Oversigt over bilag vedrørende L 208

Bilagsnr.	Titel
1	Henvendelse af 30/3-06 fra Michael Andersen
2	Høringssvar fra skatteministeren
3	Udkast til tidsplan for Skatteudvalgets behandling af L 207 og L 208
4	1. udkast til betænkning
5	Skatteministerens kommentar til henvendelse af 30/3-06 fra Michael Andersen
6	2. udkast til betænkning
7	Ændringsforslag fra skatteministeren
8	3. udkast til betænkning

                                                                                                                                                                                                                                                                                           

+++Bilag+++Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og skatteministeren og indenrigs- og sundhedsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra EL.

 

Besvarelse af spørgsmål nr. 8 (L 71), som Folketing­ets Kommunaludvalg har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 12. april 2005

Spørgsmål 8:

Der ønskes en oversigt (regneeksempel) over den ”brugerbetaling”, som kommunerne kommer til at betale for sine borgere til regionerne, jf. kapitel 73 og 74 i L 74, opgjort kommune for kommune med de nuværende 271 kommuner på det senest opdaterede historiske grundlag. De konkrete beløb, som skulle være betalt af kommunerne bedes opgivet såvel i beløb som omregnet til kommunale skatteprocenter i de enkelte kommuner for at skabe et overblik over forskellene i den kommunale belastning. Såfremt det eksisterende datamateriale ikke gør det muligt at foretage de ønskede beregninger, ønskes de konkrete beregninger og udredninger, der er foretaget og ligger til grund for den valgte model?

Svar:

Kommunerne får med kommunalreformen et nyt ansvar på sundhedsområdet. Dels skal den enkelte kommune medfinansiere regionernes udgifter til behandling af kommunens borgere i sundhedsvæsenet, dels overtager kommunerne ansvaret for en række opgaver på sundhedsområdet.

Målsætningen med kommunalreformens finansieringsregler for kommunerne af sundhedsområdet er helt overordnet at give kommunerne et synligt og forpligtende ansvar både for de sundhedsopgaver, de allerede i dag varetager, og for de nye sundhedsopgaver, de får som følge af kommunalreformen. Det er samtidig målsætningen at give kommunerne et fornuftigt og velafbalanceret incitament til at arbejde mere målrettet med tilbud, der kan øge kvaliteten og sammenhængen i patienternes behandling.

Kommunernes medfinansiering består af et grundbidrag og et aktivitetsafhængigt bidrag.

Det kommunale grundbidrag forudsættes i udgangspunktet at udgøre 1.000 kr. pr. indbygger i 2003-niveau svarende til 1.050 kr. pr. indbygger i 2005-niveau. Beregnet ud fra folketal i 2003 svarer det til i alt 5,7 mia. kr. i 2005-niveau.

For så vidt angår den kommunale aktivitetsafhængige medfinansiering på sundhedsområdet er der lagt op til en relativt enkel model, hvor de økonomiske incitamenter virker for alle typer sygehusbehandlinger samt konsultationer hos praktiserende læger, speciallæger, tandlæger m.v.. Opgørelsen af de kommunale betalinger vil blive baseret på de registreringssystemer m.v., der allerede findes i dag. Det aktivitetsbestemte bidrag udgør i alt 7,6 mia. kr. (2005-niveau).

Udgiften til aktivitetsafhængig medfinansiering på de enkelte områder fordeles indbyrdes mellem kommuner efter det faktiske forbrug, som forefindes og registreres for samtlige ydelser og behandlinger i sundhedsvæsenet.

Nedenfor følger en forklaring om, hvorledes den kommunale medfinansiering for hver kommune er beregnet.

Fordeling af somatisk sygehusforbrug på kommuner

Her opgøres det faktiske forbrug af sygehusydelser for hver enkelt kommune baseret på DRG-værdien. Dermed kan bl.a. tages eksakt højde for loftet på 4.000 kr. pr. indlæggelse for den kommunale medfinansiering. Kilden er Landspatientregisteret 2003.

Fordeling af forbrug af sygesikringsydelser på kommuner

Her anvendes de faktiske registreringer af ydelserne i bopælskommunen udført i 2003. Kilden er sygesikringsregisteret 2003.

Fordeling af psykiatrisk sygehusforbrug på kommuner

Her er udgifterne fordelt efter det faktiske forbrug af sengedage/ambulante behandlinger for personer med bopæl i de enkelte kommuner.  Kilden er Landspatientregisteret 2003

Fordeling af genoptræning på kommuner

Fordelingen af kommunernes udgifter til medfinansiering af genoptræning under sygehusbehandling fordeles forholdsmæssigt efter det faktiske samlede forbrug af sygehusydelser fordelt på kommuner. Kilden er Landspatientregistret 2003.

Det skal for en god ordens skyld bemærkes, at de her angivne byrdekonsekvenser er opgjort før effekten af udligning. Den kommunale medfinansiering vil indgå i finansieringsudvalgets arbejde med henblik på en samlet model for den kommunale udligning mv.

Kommunal medfinansiering på sundhedsområdet

Komnr. 2005 pl	Kommune		Kommunal medfinansiering i alt			I pct. af beskatningsgrundlag, 2005
			1000 kr.			Aktivitetsafhængigt bidrag							 Grundbidrag
101	København		        1.370.723			        1,1							             0,7
147	Frederiksberg		           265.041			1,0							0,6
151	Ballerup		           122.347			1,0							0,7
153	Brøndby		             92.520			1,2							0,8
155	Dragør		             31.508			0,7							0,5
157	Gentofte		           176.676			0,6							0,4
159	Gladsaxe		           160.618			1,0							0,6
161	Glostrup		             55.797			1,0							0,7
163	Herlev		             72.850			1,1							0,7
165	Albertslund		             72.225			1,0							0,8
167	Hvidovre		           133.278			1,1							0,7
169	Høje-Tåstrup		           115.834			1,0							0,7
171	Ledøje-Smørum		             23.833			0,7							0,6
173	Lyngby-Tårbæk		           133.918			0,7							0,5
175	Rødovre		             96.453			1,1							0,7
181	Søllerød		             81.432			0,5							0,4
183	Ishøj		             53.497			1,1							0,8
185	Tårnby		           106.291			1,1							0,7
187	Vallensbæk		             31.070			0,8							0,6
189	Værløse		             43.480			0,6							0,5
201	Allerød		             53.205			0,6							0,6
205	Birkerød		             51.748			0,6							0,5
207	Farum		             43.692			0,7							0,6
208	Fredensborg-Humlebæk		             48.659			0,7							0,5
209	Frederikssund		             46.258			0,9							0,7
211	Frederiksværk		             51.138			1,1							0,8
213	Græsted-Gilleleje		             53.551			1,0							0,7
215	Helsinge		             46.840			0,9							0,7
217	Helsingør		           156.451			0,9							0,6
219	Hillerød		             93.116			0,9							0,6
221	Hundested		             24.727			1,1							0,8
223	Hørsholm		             60.081			0,5							0,4
225	Jægerspris		             24.228			1,1							0,8
227	Karlebo		             47.269			0,8							0,6
229	Skibby		             16.623			1,1							0,8
231	Skævinge		             13.571			0,9							0,7
233	Slangerup		             21.222			0,9							0,7
235	Stenløse		             29.391			0,7							0,6
237	Ølstykke		             32.667			0,7							0,7
251	Bramsnæs		             22.740			0,9							0,7
253	Greve		           119.486			0,8							0,6
255	Gundsø		             36.766			0,8							0,6
257	Hvalsø		             18.112			0,9							0,7
259	Køge		             99.228			1,0							0,7
261	Lejre		             20.966			0,8							0,6
263	Ramsø		             20.660			0,8							0,7
265	Roskilde			   141.022					0,9							0,6
267	Skovbo			     33.748					0,9							0,7
269	Solrød			     48.786					0,8							0,6
271	Vallø			     25.268					0,9							0,7
301	Bjergsted			     20.310					1,3							0,9
303	Dianalund			     18.400					1,3							0,9
305	Dragsholm			     33.662					1,2							0,9
307	Fuglebjerg			     15.327					1,1							0,9
309	Gørlev			     16.072					1,2							0,8
311	Hashøj			     15.199					1,1							0,9
313	Haslev			     34.208					1,0							0,8
315	Holbæk			     85.688					1,0							0,8
317	Hvidebæk			     13.344					1,1							0,9
319	Høng			     19.301					1,0							0,9
321	Jernløse			     13.883					1,0							0,8
323	Kalundborg			     51.077					1,1							0,7
325	Korsør			     51.800					1,2							0,9
327	Nykøbing-Rørvig			     21.130					1,3							0,8
329	Ringsted			     73.513					1,0							0,8
331	Skælskør			     28.879					1,1							0,8
333	Slagelse			     94.331					1,2							0,8
335	Sorø			     35.538					0,9							0,8
337	Stenlille			     13.240					1,1							0,9
339	Svinninge			     15.140					1,0							0,9
341	Tornved			     21.100					1,1							0,9
343	Trundholm			     28.139					1,1							0,8
345	Tølløse			     22.689					1,0							0,8
351	Fakse			         30.666					1,1							0,8
353	Fladså			         17.157					1,0							0,8
355	Holeby			           9.994					1,2							1,0
357	Holmegård			         17.044					1,1							0,8
359	Højreby			         10.063					1,2							0,9
361	Langebæk			         15.476					1,2							0,9
363	Maribo			         27.340					1,2							0,9
365	Møn			         29.171					1,2							0,9
367	Nakskov			         38.604					1,3							0,9
369	Nykøbing-Falster			         63.723					1,2							0,9
371	Nysted			         13.078					1,2							0,9
373	Næstved			       120.942					1,1							0,8
375	Nørre-Alslev			         23.112					1,2							0,9
377	Præstø			         18.629					1,2							0,8
379	Ravnsborg			         14.126					1,3							1,0
381	Rudbjerg			           8.475					1,1							0,9
383	Rødby			         16.160					1,2							0,9
385	Rønnede			         16.642					1,0							0,8
387	Sakskøbing			         22.909					1,2							0,9
389	Stevns			         27.007					1,0							0,8
391	Stubbekøbing			         17.184					1,3							0,9
393	Suså			         18.849					1,0							0,8
395	Sydfalster			         17.316					1,0							0,8
397	Vordingborg			         49.728					1,1							0,8
400	Bornholm kommune (primærkom. del)			       107.076					1,2							0,9
421	Assens			         27.856					1,3							0,9
423	Bogense			         17.021					1,4							0,9
425	Broby			         15.143					1,2							0,9
427	Egebjerg			         20.345					1,1							0,9
429	Ejby			         25.553					1,3							0,9
431	Fåborg			         41.588					1,1							0,9
433	Glamsbjerg			         13.814					1,0							0,9
435	Gudme			         16.153					1,4							0,9
437	Hårby			         11.829					1,1							0,9
439	Kerteminde			         26.252					1,0							0,8
441	Langeskov			         14.895					1,0							0,8
443	Marstal			           8.267					1,4							1,0
445	Middelfart			         51.527					1,0							0,7
447	Munkebo			         14.327					1,2							0,9
449	Nyborg			         48.445					1,2							0,8
451	Nørre-Åby			         13.294					1,1							0,8
461	Odense			       453.710					1,1							0,8
471	Otterup			         27.420					1,2							0,9
473	Ringe			         27.012					1,2							0,9
475	Rudkøbing			         17.497					1,3							0,9
477	Ryslinge			         16.632					1,2							0,9
479	Svendborg			       109.806					1,2							0,9
481	Sydlangeland			           9.932					1,2							1,0
483	Søndersø			         26.610					1,1							0,9
485	Tommerup			         18.155					1,1							0,9
487	Tranekær			           8.777					1,3							0,9
489	Ullerslev			         12.202					1,2							0,9
491	Vissenbjerg			         14.691					1,1							0,9
493	Ærøskøbing			           9.463					1,2							0,9
495	Ørbæk			         15.425					1,1							0,9
497	Årslev			         20.242					0,9							0,8
499	Årup			         13.011					1,1							0,8
501		Augustenborg			       16.857					1,2								0,9
503		Bov			       23.30					0,9								0,7
505		Bredebro			         8.629					1,1								0,9
507		Broager			       15.325					1,1								0,9
509		Christiansfeld			       22.425					1,1								0,9
511		Gram			       11.801					1,2								0,9
513		Gråsten			       17.737					1,1								0,8
515		Haderslev			       77.407					1,1								0,8
517		Højer			         7.052					1,2								1,0
519		Lundtoft			       13.650					1,0								0,9
521		Løgumkloster			       16.437					1,1								0,9
523		Nordborg			       34.979		1,2											0,9
525		Nørre-Rangstrup			       21.634		1,1											1,0
527		Rødding			       24.852		1,1											0,9
529		Rødekro			       26.527		1,1											0,9
531		Skærbæk			       17.117		1,0											0,9
533		Sundeved			       12.239		1,1											0,9
535		Sydals			       15.484		1,0											0,8
537		Sønderborg			       76.473		1,1											0,8
539		Tinglev			       23.622		1,1											1,0
541		Tønder			       32.519		1,2											0,8
543		Vojens			       38.686		1,1											0,9
545		Åbenrå			       55.052		1,0											0,7
551		Billund			       19.819		0,8											0,7
553		Blåbjerg			       15.001		1,0											0,9
555		Blåvandshuk			       10.267		0,9										0,7
557		Bramming			       30.546		1,0										0,9
559		Brørup			       16.012		1,2										0,9
561		Esbjerg			     211.349		1,2										0,8
563		Fanø			         7.159		0,8										0,7
565		Grindsted			       45.160		1,3										0,9
567		Helle			       19.463		1,1										0,9
569		Holsted			       17.225		1,3										1,0
571		Ribe			       41.966		1,0										0,8
573		Varde			       47.260		1,0										0,8
575		Vejen			       39.646		1,1										0,9
577		Ølgod			       25.912		1,0										0,9
601		Brædstrup			       20.145		1,0										0,9
603		Børkop			       26.831		1,0										0,8
605		Egtved			       34.551		1,0										0,8
607		Fredericia			     127.334		1,2										0,8
609		Gedved			       23.811		1,1								0,8
611		Give			       32.733		1,1								0,9
613		Hedensted			       37.089			0,9						0,8
615		Horsens			     145.573			1,1						0,8
617		Jelling			       12.902			1,0						0,9
619		Juelsminde			       36.653			1,0						0,8
621		Kolding			     150.923			1,0						0,8
623		Lunderskov			       12.091			1,0						0,9
625		Nørre-Snede			       16.616			1,1						0,9
627		Tørring-Uldum			       27.559			1,0						0,9
629		Vamdrup			       16.394							1,0									0,9
631		Vejle			     138.636							1,0									0,7
651		Aulum-Haderup			       14.574							1,0									0,9
653		Brande			       19.460					0,9							 0,8
655		Egvad			       23.812					1,2									0,9
657		Herning			     134.647					0,9									0,8
659		Holmsland			       12.374					0,8									0,6
661		Holstebro			       94.785					0,9									0,8
663		Ikast			       50.483					0,9									0,8
665		Lemvig			       43.951					1,1									0,9
667		Ringkøbing			       42.055					1,0									0,8
669		Skjern			       31.060					1,1									0,9
671		Struer			       43.731					1,0									0,8
673		Thyborøn-Harboøre			       11.750					1,1									0,8
675		Thyholm			         8.636					1,1									0,9
677		Trehøje			       21.423					1,0									0,9
679		Ulfborg-Vemb			       16.729					1,0									0,8
681		Videbæk			       27.244							1,0										0,9
683		Vinderup			       18.644							1,1										0,9
685		Åskov			       15.317							0,9										0,9
701		Ebeltoft			       36.341							1,0										0,8
703		Galten			       25.366							1,0										0,8
705		Gjern			       17.879							1,0										0,9
707		Grenå			       45.683							1,1										0,8
709		Hadsten			       26.600							1,0										0,8
711		Hammel			       23.963							0,9										0,8
713		Hinnerup			       25.582							0,8										0,7
715		Hørning			       19.638							0,9										0,8
717		Langå			       19.788							1,1										0,9
719		Mariager			       20.277							1,2										0,9
721		Midt-Djurs			       18.841							1,2										0,9
723		Nørhald			       20.910							1,2										0,9
725		Nørre-Djurs			       20.093							1,4										0,9
727		Odder			       48.149							0,9										0,8
729		Purhus			       19.662							1,0										0,9
731		Randers			     156.204							1,2										0,8
733		Rosenholm			       22.834							1,0										0,8
735		Rougsø			       18.585							1,1										0,9
737		Ry			       23.199							0,8										0,8
739		Rønde			       16.085							1,0										0,8
741		Samsø			       12.046							1,5										0,9
743		Silkeborg			     130.236							1,0										0,7
745		Skanderborg			       49.778							0,9										0,7
747		Sønderhald			       19.479							1,0										0,8
749		Them			       15.458							1,0										0,9
751		Århus			     714.577							1,0										0,8
761		Bjerringbro			       32.818							1,0										0,8
763		Fjends			       18.799							1,1										1,0
765		Hanstholm			       13.185							1,0										0,8
767		Hvorslev			       16.115							1,1										0,9
769		Karup			       16.032							1,1										0,9
771		Kjellerup			       32.590							1,1										0,9
773		Morsø			       57.491							1,3										0,9
775		Møldrup			       18.219							1,2										0,9
777		Sallingsund			       14.060							1,0										0,9
779		Skive			       68.099							1,1										0,8
781		Spøttrup			       17.530							1,1										1,0
783		Sundsøre			       14.581						1,0									0,9
785		Sydthy			       27.277						1,2									1,0
787		Thisted			       69.675						1,1									0,9
789		Tjele			       20.170						1,1									0,9
791		Viborg			     113.545						1,1									0,8
793		Ålestrup			       18.027						1,3									1,0
801		Arden			       19.743						1,2									1,0
803		Brovst			       19.423						1,1									0,9
805		Brønderslev			       47.261						1,1									0,9
807		Dronninglund			       34.679						1,0									0,9
809		Farsø			       19.197						1,1									0,9
811		Fjerritslev			       19.999						1,1									0,9
813		Frederikshavn			       82.410						1,1									0,9
815		Hadsund			       25.225						1,0									0,9
817		Hals			       25.501						0,9									0,8
819		Hirtshals			       33.317						1,0									0,9
821		Hjørring			       83.156						1,1									0,9
823		Hobro			       35.124						1,0									0,9
825		Læsø			         4.475						0,8									0,9
827		Løgstør			       24.669						1,1									0,9
829		Løkken-Vrå			       20.788						1,1									0,9
831		Nibe			       17.937						1,0									0,9
833		Nørager			       12.093						1,0									1,0
835		Pandrup			       24.934						1,0									0,8
837		Sejlflod			       20.971						1,1									0,9
839		Sindal			       21.379						1,1									1,0
841		Skagen			       30.037						1,0									0,8
843		Skørping			       21.287						0,9									0,8
845		Støvring			       27.999						0,9									0,8
847		Sæby			       40.340						1,0									0,9
849		Åbybro			       24.926						0,9									0,8
851		Ålborg			     372.041						0,9									0,8
861		Års			       30.109						1,0									0,9
					13.321.533						1,0									0,7

 

 

Spørgsmål 3:

I forlængelse af den besvarelse som indenrigs- og sundhedsministeren har givet på L 71 - spm. 8 (folketingsåret 2004-05, 2. samling), bedes ministeren komme med en opgørelse om fordeling af sundhedsudgifter på de nye 98 kommuner.

Svar:

Spørgsmålet har været forelagt Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvis svar jeg i det hele kan henholde mig til. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har svaret følgende:

I tabellen nedenfor er vist en opgørelse af de skønnede kommunale sundhedsudgifter efter kommunalreformen. Udgifterne består af grundbidrag og aktivitetsafhængigt bidrag samt udgifter forbundet med varetagelsen af nye opgaver på sundhedsområdet. Denne opgørelse svarer til det, der har indgået som forudsætning for beregningerne i forbindelse med aftalen af 27. februar 2006 om en kommunal finansieringsreform.

Tabel 1. Skønnede kommunale merudgifter på sundhedsområdet. 2005 niveau

		Mio. kr.
101	København	1.543,9
147	Frederiksberg	291,8
151	Ballerup	134,4
153	Brøndby	102,3
155	Dragør	34,2
157	Gentofte	192,5
159	Gladsaxe	175,7
161	Glostrup	61,1
163	Herlev	80,1
165	Albertslund	79,4
167	Hvidovre	146,3
169	Høje-Taastrup	127,4
173	Lyngby-Taarbæk	146,2
175	Rødovre	105,9
230	Rudersdal	144,9
183	Ishøj	59,0
185	TÃ¥rnby	116,4
187	Vallensbæk	33,9
201	Allerød	57,9
190	Furesø	95,0
210	Fredensborg	104,9
250	Frederikssund	115,9
260	Frederiksværk-Hundested	83,4
270	Gribskov	110,0
217	Helsingør	171,4
219	Hillerød	120,2
223	Hørsholm	65,3
240	Egedal	93,4
350	Lejre	67,7
253	Greve	130,5
259	Køge	145,6
265	Roskilde	217,7
269	Solrød	53,2
306	Odsherred	90,6
320	Faxe	88,5
316	Holbæk	173,5
326	Kalundborg	131,5
329	Ringsted	80,2
330	Slagelse	209,1
340	Sorø	73,5
360	Lolland	136,8
376	Guldborgsund	172,0
370	Næstved	206,7
336	Stevns	57,0
390	Vordingborg	123,8
400	Bornholms kommune	116,9
420	Assens	108,7
430	Faaborg-Midtfyn	132,6
440	Kerteminde	60,9
410	Middelfart	98,7
450	Nyborg	83,4
461	Odense	498,8
479	Svendborg	161,7
482	Langeland	39,7
480	Bogense	77,7
492	Ærø	19,6
510	Haderslev	149,3
540	Sønderborg	207,8
550	Tønder	110,0
580	Aabenraa	156,6
561	Esbjerg	316,1
563	Fanø	7,8
530	Billund	71,2
573	Varde	128,0
575	Vejen	107,4
607	Fredericia	139,5
766	Hedensted	108,1
615	Horsens	206,3
621	Kolding	221,4
630	Vejle	269,5
657	Herning	204,9
661	Holstebro	143,6
756	Ikast-Brande	95,1
665	Lemvig	60,9
760	Ringkøbing-Skjern	149,0
671	Struer	57,5
706	Syddjurs	103,3
707	Norddjurs	103,0
710	Favrskov	106,7
727	Odder	52,8
730	Randers	250,5
741	Samsø	13,3
740	Silkeborg	215,0
746	Skanderborg	131,7
751	Ã…rhus	783,6
773	Morsø	63,4
779	Skive	125,3
787	Thisted	122,0
791	Viborg	242,1
810	Brønderslev-Dronninglund	89,7
813	Frederikshavn	168,1
860	Hjørring	174,2
846	Mariagerfjord	107,2
825	Læsø	4,8
840	Rebild	66,8
849	Jammerbugt	97,5
851	Aalborg	478,2
820	Vesthimmerland	97,7
		14.656,0