Den debat, der skulle være under det her punkt, var vistnok fra regeringspartiernes side og det indimellem også lidt regeringspartiagtige Dansk Folkepartis side mest tænkt som sådan en debat om teknik, hvor enhver kunne se, at det var fornuftigt, at der også var en statsfinansiering af sundhedsvæsenet, når man nu har afskaffet amterne og besluttet sig til, at regionerne ikke skal have mulighed for at udskrive skat. For af en eller anden grund forsøger man at udsprede den myte og det rygte, at det, at der er færre skatteudskrivende myndigheder, skulle føre til, at vi betaler mindre i skat.
Nu er det selvfølgelig en myte, at det fører til, at man betaler mindre i skat, at der bliver færre skatteudskrivende myndigheder. Det eneste, man har gjort ved at beslutte sig til, at regionerne ikke skal have mulighed for at udskrive skat, er, at man på den måde har sikret, at den demokratiske proces, der kan være i regionerne, bliver undergravet.
Jeg forstår sådan set godt Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis interesser i den her sag. Man ønsker regionerne afskaffet, og derfor handler det selvfølgelig om at tømme regionerne for indhold, egentlig politisk beslutningsproces og egentlig pondus, for så vil man om nogle år kunne komme og spørge, hvad vi skal med de regioner, og så kan man få dem afskaffet.
Det er smart taktik, og hvad der er baggrunden for, at Venstre har accepteret det, skal jeg ikke gøre mig klog på. Men det er sådan det, forslaget et eller andet sted handler om; det var det, man regnede med man kunne have en debat om.
Så troede man, at vi ikke i dag også ville fremføre det synspunkt, at konsekvenserne af den måde, man fremover ville finansiere sundhedsvæsenet på, er, at det skaber ulighed, fordi det betyder, at kommuner, som har mange syge, kommer til at betale mere end kommuner, der har få syge. Det er jo ikke overraskende, at den konservative ordfører synes, det er en god idé. Hvorfor ikke please sine kernevælgere, nemlig dem, der bor i Nordsjælland, hvor man tjener flest penge og har færrest syge, og så lade det gå ud over dem nede på Lolland-Falster, hvor man tjener færrest penge og har flest syge. Det er jo til at forstå.
Man kan selvfølgelig undre sig over, at Dansk Folkeparti også synes, at det er o.k., når man ved, at det faktisk er Dansk Folkepartis vælgere, som man i stor udstrækning her træder på og tramper på. Men det er så sådan, det er.
For konsekvensen af at sige, at kommunerne skal betale, er jo ikke den her ideologiske sniksnak om, at så får de en interesse i at forebygge. Jo, det er fuldstændig rigtigt, at de kommuner, der har råd til det, de kommuner, der har penge til det - hvis disse kommuner findes - kan bruge penge på at forebygge.
Men når man sidder nede i nogle kommuner i de områder, hvor folk ikke tjener ret mange penge - jeg vil ikke bruge ordet proletar, det ord overlader jeg helt til Dansk Folkeparti og hr. Søren Egge Rasmussen at diskutere definitionen af - hvor folk er langt mere syge, end de er i resten af landet, vil udgifterne til det her jo direkte forhindre, at man her og nu kan igangsætte forebyggende arbejde.
Man kan godt stå herinde og gøre sig klog på bekostning af mennesker, der ikke har penge og sige: Hvis I nu tænkte jer om, så ville I investere. Sådan er virkeligheden ikke. Disse kommuner vil bare blive endnu fattigere som konsekvens af, at man har valgt den her finansiering af sundhedsvæsenet
i Danmark.
Så er der det der underlige vrøvl om, at debatten i dag ikke handler om, at kommunerne skal betale. Jo, når man diskuterer et lovforslag, som betyder, at vi ikke over det her sundhedsbidrag skal betale det hele, så diskuterer vi også, hvordan resten skal finansieres. Og så er den sørgelige kendsgerning jo bare, som er blevet bekræftet af den ene ordfører efter den anden fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti, at det her fører til større ulighed. Det er der ikke noget mærkeligt i. Regeringens projekt er jo at skabe større ulighed.
Det, jeg bare er så trist til mode over, er, at man ikke åbent og ærligt siger: Vi synes sådan set, at det er helt i orden, at de kommuner, der har været så dumme at lukke fattige mennesker ind i deres byer - fattige mennesker, der oven i købet bliver syge, er syge - selvfølgelig skal betale. For der, hvor vi skal hente vores vælgere, er i kommuner i Nordsjælland, hvor man ikke etablerer socialt boligbyggeri eller andet, der kan virke tiltrækkende på dem.
Nu ved jeg selvfølgelig godt, hvorfor Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti ikke kan sige det åbent og ærligt. For man skal jo gerne have nogle af dem, som ikke tjener så mange penge i det her land, til at stemme på sig også i fremtiden. Og derfor er den her debat så god, for den afslører med al ønskelig tydelighed, hvad det er for en benhård klassepolitik, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti fører, mens de ikke ønsker at tage ordene proletar eller klassekamp i deres mund.