Folketingets Skatteudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 206) Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer) har Folketingets Skatteudvalg i brev af 23. maj 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 6:

”Mener ministeren ikke, at det er en fejl, at studerende, der har fulgt ministerens og regeringens opfordring om at læse i udlandet, i mange tilfælde er blevet beskattet af deres SU og således er straffet økonomisk?”

 

Svar:

Skatteministeriet har oplyst følgende:

 

”Det er ikke nogen fejl, at danske studerende i udlandet bliver beskattet af deres SU. Udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte er skattepligtig indkomst for modtageren, uanset om den pågældende studerer i Danmark eller i udlandet. Spørgsmålet i den aktuelle sag er da heller ikke, om de studerende er skattepligtige til Danmark af deres SU – for det er de – men om hvornår de har adgang til personfradrag ved skatteberegningen i Danmark.

 

Der er heller ikke tale om, at danske studerende i udlandet er blevet straffet økonomisk. Som det fremgår af nedenstående, har langt de fleste danske studerende i udlandet uden videre adgang til almindeligt dansk personfradrag, og når dette ikke er tilfældet, vil det være muligt at indrette sig sådan, at man får personfradraget alligevel.

 

De regler, som regeringen med lovforslag L 206 nu ønsker at ændre, blev som bekendt vedtaget i marts 2004 med tilslutning fra samtlige af Folketingets partier. Med lovændringen (L 119, den såkaldte EU-pakke), blev der bl.a. gennemført ændringer af reglerne for beregning af personfradrag, når en person kun er skattepligtig til Danmark i en del af et år.

 

Tidligere var det altid sådan, at hvis skattepligtsperioden til Danmark var mindre end et år – fx ved flytning til Danmark midt i året – omregnede man indkomsten til en helårsindkomst. Herefter gav man et almindeligt personfradrag i den beregnede helårsindkomst, hvorefter man gav et forholdsmæssigt nedslag i den beregnede skat, således at skatten kom til at svare til den periode, hvor man havde været skattepligtig til Danmark. Formålet med dette var at sikre progressionen i beskatningen i Danmark. Man undgik også den situation, at en person flytter til Danmark midt i året og får udenlandsk personfradrag i første del af året og derefter et helt dansk personfradrag i anden del af året.

 

Denne omregningsmetode kan stadig anvendes, men med L 119 blev det også muligt at anvende den faktiske helårsindkomst – såvel dansk som udenlandsk – som grundlag for skatteberegningen i Danmark. Dette har betydning for den skatteyder, der eksempelvis har en beskeden indkomst i udlandet i første halvdel af året og en højere indkomst i Danmark i anden halvdel af året.

 

Samtidig med ændringen i reglerne for helårsomregning blev reglerne for personfradrag til begrænset skattepligtige – og kun til begrænset skattepligtige – ændret. Baggrunden var, at en begrænset skattepligtig person i mange tilfælde kun vil have en kortvarig kontakt til Danmark, og det vil derfor ofte være forbundet med vanskeligheder for såvel skattemyndighederne som for den skattepligtige selv at skulle tage faktisk helårsindkomst – dansk såvel som udenlandsk – i betragtning ved skatteberegningen i Danmark.

 

Derfor blev det i L 119 foreslået helt at afskaffe helårsomregningen for begrænset skattepligtige, som kun har indkomst i Danmark i en del af et år. Grundlaget for beskatning af den begrænset skattepligtige i denne situation er således alene den faktiske indkomst i Danmark uden den progression, som helårsomregningen måtte give anledning til. Samtidig blev det foreslået, at begrænset skattepligtige kun kan opnå personfradrag, hvis skatteansættelsen omfatter hele året.

 

Når en studerende tager midlertidigt ophold i udlandet, må skattemyndighederne ud fra de konkrete omstændigheder afgøre, om den pågældende har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark. Er der tale om egentlig udvandring, hvor den pågældende flytter ”sig og sine” til udlandet og ikke længere har et tilknytningsforhold til Danmark, er det klart, at den pågældende ikke har bevaret sin fulde skattepligt til Danmark. Er der derimod tale om midlertidige udlandsophold, må den pågældendes skattepligtsforhold bero på en konkret vurdering.

 

Man er fuldt skattepligtig til Danmark, hvis man har en bolig til sin rådighed her i landet. Der er ingen nærmere definition på, hvad der forstås ved en bolig, og en ung studerende i udlandet kan sagtens have en bolig til rådighed i Danmark i form af eksempelvis et kollegieværelse, som er fremlejet til en anden. Et værelse i forældrenes hus kan også være en bolig.

 

Hvis den fulde skattepligt til Danmark er bevaret, er der ikke noget problem i forhold til personfradraget, da afskaffelsen af personfradraget ved delårsindkomst som før nævnt kun gælder for de begrænset skattepligtige.

 

Hvis den fulde skattepligt til Danmark ikke er bevaret – hvis den studerende er udvandret – kan der kun opstå et problem i det omfang, at skatteansættelsen i Danmark kun omfatter en del af et år. Studerer den pågældende i udlandet hele året, har vedkommende adgang til personfradrag på samme måde som fuldt skattepligtige. Der kan hermed opstå et problem i udrejseåret, hvis den studerende eksempelvis påbegynder uddannelsesopholdet ved efterårssemesterets begyndelse, og tilsvarende i hjemrejseåret, hvis den studerende eksempelvis afslutter uddannelsesforløbet ved forårssemestrets udløb.

 

I sådanne tilfælde vil den pågældende kunne gøre brug af de såkaldte grænsegængerregler. Betingelsen er, at den pågældende har mindst 75 pct. af sin indkomst i løbet af et år fra Danmark. Det drejer sig om 75 pct. af indkomsten i hele året – også den del af året, hvor den pågældende bor i Danmark. Hvis man opfylder denne betingelse, kan man opgøre sin indkomst på stort set samme måde som fuldt skattepligtige personer, og man får også adgang til personfradrag.

 

Danske studerende i udlandet har således også under de gældende regler i langt de fleste tilfælde uden videre samme adgang til dansk personfradrag, som alle andre, og i undtagelsestilfældet – ud- og hjemrejseåret som omtalt ovenfor – er det muligt at indrette sig sådan, at der fortsat er adgang til personfradrag.”

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder