Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærkninger til forslaget.

Danmarks Rederiforening

Rederiforeningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Dansk Industri

DI bemærker, at de kan støtte forslaget.

Dansk Handel & Service

Dansk Handel & Service er positive overfor forslagets formål og er tilfredse med, at regeringen har fokus på at skabe bedre rammer for pendling til Danmark fra omkringliggende lande. Dog er det deres vurdering, at lovforslaget alene vil få betydning for et meget begrænset antal personer, hvilket også bekræftes i forventningerne til provenutabet som følge af lovændringerne.

Dansk Handel & Service imødeser yderligere tiltag fra regeringen, der kan stimulere grænsependlingen. Herunder ikke mindst tiltag, der kan sikre, at danske virksomheder ikke risikerer at blive mødt med krav om sociale sikringsudgifter fra andre lande, hvis en udenlandsk medarbejder har sideløbende ansættelse i Danmark og bopælslandet. 

Skatteministeriet er enig i, at der er et samspilsproblem mellem danske og svenske regler. Danmark kan imidlertid ikke løse problemet alene. Danmark tog derfor sidste år sagen op med Sverige, hvorefter, der har været en konstruktiv dialog landene imellem. Fra dansk side er der et håb om, at det kan lykkes at nå til enighed om en aftale, der kan løse problemet. 

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen foreslår følgende tekst til forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: ”Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer, at lovforslaget ikke er erhvervsrelevant, og medfører således ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget skal derfor ikke forelægge Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel”.

Styrelsen bemærker yderligere, at lovforslaget dog kan medføre positive strukturelle økonomiske konsekvenser. Dette skyldes, at lovforslaget indrømmer visse skattemæssige fordele til personer, der bor i udlandet men arbejder i Danmark, hvorfor erhvervslivet vil kunne få nemmere ved at tiltrække netop denne type arbejdskraft.

Skatteministeriet er enig.

Foreningen Danske Revisorer

FDR har ingen bemærkninger til forslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR har ingen bemærkninger til forslaget.

Handel, Transport og Serviceerhvervenes interesseorganisation

HTSi har ingen bemærkninger til forslaget.

SKAT

SKAT bemærker, at en implementering af forslaget vil medføre engangsudgifter på 3,3 mio. kr.

Skatteborgerforeningen

Foreningen mener, at forslaget er en klar forbedring for de begrænset skattepligtige.

Foreningen nævner herudover, at de har bemærket, at man helt vilkårligt har dømt studerende begrænset skattepligtige, når de i en periode studerer uden for Danmark, hvilket foreningen finder uforståeligt og uden sagligt belæg.

Foreningen gør herudover opmærksom på at de finder, at grænsen for at kunne vælge at blive omfattet af grænsegængerreglerne bør nedsættes fra 75 pct. til 51 pct.

Ifølge foreningen må man ikke glemme, at man ikke optjener pensionsret, når man bor i udlandet. Det er derfor helt ubegrundet at operere med så høje beskatninger af personer, der er afskåret fra at få del i de ydelser, som skatten er afsat til. Foreningen gør herudover opmærksom på at kildeskattemodellen efter deres mening er forfejlet, når arbejdsland og leveland ikke er det samme.

Foreningen gør herudover opmærksom på, at de har hørt, at der er store problemer med skatten for grænsegængere, der også har indkomst i bopælslandet. Dette problem mener foreningen også bør løses i forslaget.

De forhold, der har betydning for bedømmelsen af, om en person har bopæl i Danmark og dermed har bevaret sin fulde skattepligt her til landet, er de samme for studerende som for andre personer. Skatteministeriet er uenig i, at der er tale om en vilkårlig bedømmelse. Bedømmelsen må dog i sagens natur bero på en konkret vurdering.

EF-domstolen har i to sager fastslået, at det er i strid med henholdsvis artikel 39 om arbejdskraftens frie bevægelighed og artikel 43 om etableringsretten, hvis arbejdslandet nægter begrænset skattepligtige personer med mindst 90 pct. af deres indkomst fra arbejdslandet adgang til samme fradrag for familiemæssig og personlige udgifter som fuldt skattepligtige personer. Forud for afsigelsen af dommene udstedte EU-Kommissionen en henstilling om den skattemæssige behandling af visse begrænset skattepligtige, hvori det fremgår, at begrænset skattepligtige lønmodtagere m.m., der har mere end 75 pct. af deres samlede indkomst fra et andet land end bopælsstaten, bør have samme adgang til ligningsmæssige fradrag m.m. som fuldt skattepligtige.

Den danske grænse svarer til EU-kommissionens anbefaling. Det skal herudover bemærkes, at personer, der har mindre end 75 pct. af deres samlede globale indkomst fra Danmark, vil have så stor en udenlandsk indkomst, at de vil kunne udnytte et tilsvarende fradrag efter bopælslandets regler. En nedsættelse af grænsen vil give disse personer mulighed for dobbeltfradrag. Der er derfor ingen planer om at nedsætte grænsen.

Indledningsvis skal det bemærkes, at personer, der bor i EU-lande og arbejder i Danmark optjener ret til social pension, herunder folkepension, ifølge forordning 1408/71. Det skal herudover påpeges, at det i skattemæssig henseende er fast dansk politik, at personer, der bor i udlandet og arbejder i Danmark, skal dele vilkår med de personer, der både bor og arbejder i Danmark. Herved sikres det, at udenlandske personer, der arbejder i Danmark, ikke bliver behandlet bedre end danske personer, der arbejder i Danmark.

Skatteministeriet er ikke bekendt med at der skulle være store problemer med skatten for grænsegængere, der også har indkomst i bopælslandet. Derimod har reglerne om social sikring givet problemer for de danske arbejdsgivere, der har ansat personer, der bor i Sverige, og som både arbejder i Danmark og i Sverige. Ifølge EU’s forordning nr. 1408/71 er arbejdstagerne i denne situation socialt sikret i Sverige. De danske arbejdsgivere skal derfor ud over den danske løn også betale de relativt høje svenske socialbidrag.

Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til Dansk Handel & Service.