Den næste sag på dagsordenen var:
21) Anden behandling af lovforslag nr. L 206:
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven. (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 29/3 2006. Første behandling 27/4 2006. Betænkning 17/5 2006).

Der var stillet 4 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Forleden behandlede vi her i Folketinget et lovforslag, der gik ud på at hjælpe de stakkels stenrige pengeinstitutter, fordi en ændret EU-regel betyder, at de kommer til at betale lidt mere i skat. Et omsorgsfuldt flertal - ikke Enhedslisten, men andre i Folketinget - mente, at sådanne stakkels koncerner må vi jo straks hjælpe, og derfor blev der vedtaget et lovforslag, der allerede her i 2006 giver de pågældende selskaber en skatterabat på 125 mio. kr. på bordet og lovning om 50 mio. kr. pr. år de kommende år - altså ganske generøst - for det er ikke meningen, at de selskaber skal rammes af en ekstra skat på grund af de nye EU-regler.

     Forleden dag behandlede vi et lovforslag, som i øvrigt også kom fra EU, nemlig en ændring af personfradraget, som utilsigtet viste sig at betyde, at når studerende f.eks. i september måned rejste til udlandet for at læse, hvilket regeringen og andre synes er en god idé - det synes vi også - så kunne de komme hjem og opdage, at de altså skulle betale
12.000 kr. tilbage i skat, fordi de lige pludselig blev beskattet af deres SU. Det var et enigt Folketing, der vedtog det uden at vide, at man på den måde ramte de studerende, og derfor var alle i Folketinget, da vi hørte om det, enige om, at den lov skulle laves om, altså at de studerende skal have lov til at rejse til udlandet uden at blive beskattet af den SU, de får, mens de er i Danmark. Det er vi alle sammen enige om. Problemet er, at det jo altså i 2 år har ramt studerende, der er rejst til udlandet, og som umuligt kunne være klar over, at de ved at rejse til udlandet blev beskattet af deres SU og derfor kom hjem til en regning, de ikke havde en chance for at vide noget om, f.eks. en tilbagebetaling på 12.000 kr. Det er en oplagt urimelighed, som jeg gik ud fra og regnede med at regeringen ville sige var en urimelighed, der var utilsigtet. Det var ikke meningen, at de studerende, der rejste til udlandet, skulle straffes, og derfor sørger vi med det her forslag for at betale pengene tilbage. Det drejer sig om 30 mio. kr., ikke om året, men en gang for alle - 30 mio. kr., der skal sammenlignes med de 125 mio. kr. som engangsbeløb til forsikringsselskaberne og bankerne og de 50 mio. kr. i løbende udgift til pengeinstitutterne. Jeg forstår det simpelt hen ikke. Jeg forstår det ikke, vil jeg sige til skatteministeren. Jeg forstår det ikke, vil jeg sige til undervisningsministeren. Hvorfor skal studerende, der i god tro fulgte regeringens ønske og udtalte opfordring til at tage til udlandet, lige pludselig uforvarende opdage, at de er kommet tilbage til en skattegæld? Hvorfor løser vi ikke det problem for dem? Det er mange penge for unge mennesker, 12.000 kr., de på den måde skal tilbagebetale til staten, og som vi aldrig har regnet med. Altså, når man utilsigtet tager penge fra forsikringsselskaberne og bankerne, får de pengene igen, værsgo, men når det drejer sig om de studerende, siger vi:
Det var søreme en skam. Fremover slipper I, men I, der har betalt, skal ikke regne med at få pengene igen. Jeg vil gerne spørge undervisningsministeren og skatteministeren, og jeg vil gerne spørge regeringspartierne, V, K og Dansk Folkeparti: Hvorfor støtter man ikke det ændringsforslag, der ligger til behandling her i dag, og som sørger for, at den lille gruppe studerende - men for hver enkelt er 12.000 kr. mange penge - får kompensation, fordi de utilsigtet blev beskattet af de regler, som Folketinget vedtog?

Jeg havde en forventning om, at skatteministeren ville svare på det spørgsmål, som hr. Frank Aaen stillede. Det må vel være rimeligt, at vi, der ikke har haft mulighed for at deltage i udvalgsarbejdet, får et klokkeklart svar fra skatteministeren på: Hvorfor mener regeringen, at det er fair og rimeligt, at et problem af den her karakter ikke bliver løst for dem, der har været omfattet, og ikke bliver løst for fremtiden? Er der tekniske problemer? Er der andre begrundelser? Er regeringen uenig i det, hr. Frank Aaen har sagt? Eller hvad er det, der gør, at skatteministeren, som jo ikke plejer at være så bekymret for at svare, når der bliver spurgt - det vil jeg gerne rose skatteministeren for - ikke har brugt lejligheden til at forklare Folketinget, hvad det her går ud på?
     Jeg har i hvert fald brug for at få et svar, inden der stemmes, idet jeg går ud fra, at der også ovre hos regeringspartierne og Dansk Folkeparti må være nogle, der deler holdning med os andre, på samme måde som jeg mener at kende undervisningsministeren så godt, at han ville være glad, hvis vi hjælper ham med at få løst det her problem på en god måde.

Hr. Frank Aaen som ordfører i anden omgang.

Jeg glemte i første omgang at takke Socialdemokratiet, SF og De Radikale for at støtte ændringsforslaget, sådan at hele oppositionen står samlet bag at rette op på den her fejl, der er sket.
     Jeg har jo forstået på skatteministeren, at det er en fejl, at det var utilsigtet. Skatteministeren har godt nok prøvet at forklare Folketinget, at vi vidste det, men det gjorde vi altså ikke, det gjorde skatteministeren heller ikke. Ingen i dette Folketing vidste, da lovforslaget blev vedtaget, at det ville have den konsekvens for de studerende, for så var det ikke blevet vedtaget. Det er også derfor, det er blevet lavet om, og det er også derfor, det er uret, at det ikke på nogen måde bliver lavet om nu, men at man siger:
Det var bare en skam for de stakkels unge mennesker, som altså har afleveret 12.000 kr.
     Jeg vil gerne sige, at det er bemærkelsesværdigt, at vi fra hverken regeringen, undervisningsministeren, skatteministeren, regeringspartierne eller Dansk Folkeparti kan få en eneste begrundelse for, at man lige her vil sidde hårdt på kassen. Hvor man altså letter på den for de stenrige pengeinstitutter, så sidder man her rigtig hårdt på kassen og sørger for, at den her uret ikke bliver rettet op.
     Når vi ikke kan få nogen kommentarer i dag, vil jeg gerne sige, at vi, siden vi havde første behandling af forslaget, i dag ved mere, end vi gjorde dengang, nemlig at det kun drejer sig om 30 mio. kr. for en statskasse, der i år har et overskud på 82,5 mia. kr. Det drejer sig om 30 mio. kr., som man ikke vil udbetale, så vi bliver egentlig nødt til at tage det tilbage i udvalget, så vi kan få en forklaring i udvalget på, hvorfor man ikke synes, man kan finde de penge.

Hr. Morten Homann som ordfører.

Jeg synes også, at vi savner skatteministeren i den her debat. Jeg plejer gerne at kunne rose skatteministeren for, at han, selv om vi er uenige, så ikke plejer at være bange for at forsvare sine synspunkter, og det kan jo give en god debat.
     Men jeg synes, det er lidt besynderligt med de fakta, der ligger på bordet i den her sag, hvor regeringen tidligere har kunnet gøre op med sine bestræbelser for at imødekomme de store magtfulde virksomheder, men ikke vil imødekomme nogle studerende, som er blevet ramt af den her regel. Jeg synes, at skatteministeren i det mindste skylder en forklaring, og jeg synes, at skatteministeren plejer at have modet til at forsvare også nogle upopulære standpunkter, så jeg savner meget, at han i den her sag vil have modet til i det mindste at tage debatten, så vi kan få klarhed over, hvorfor de store selskaber skal have, mens de studerende ikke skal.

Tak til hr. Morten Homann. Så er det fru Lene Jensen som ordfører.

Jeg er vældig bange for at stå her og optage talerstolen, for jeg skal ikke være den, der står i vejen for, at skatteministeren eller for den sags skyld andre ministre, der måtte føle sig kaldet, kommer op og kommenterer, hvad det er, der sker her.
     Vi har jo hørt meldinger i offentligheden, som klart har givet udtryk for, at det er en urimelig behandling af de studerende; det er der blevet redegjort for fra flere sider. Jeg viger også gerne pladsen for medlemmer af Venstre, De Konservative eller andre, der måtte føle sig kaldet til at komme og forsvare, at man om et øjeblik stemmer, som man har tilkendegivet i udvalget. Og hvis man nu har lyst til at ombestemme sig, så tror jeg også, der er tid til det.
     I hvert fald synes jeg, det kalder på en kommentar et eller andet sted, at man godt kan rende rundt og synes, at det heller ikke er så godt med de der stakkels studerende, men når der så er en konkret chance for at gøre noget ved det, så sidder man på hænderne eller endnu værre på den røde knap. Jeg tror, det vil være hensigtsmæssigt, også for den videre proces omkring det her, at der var nogen, meget gerne skatteministeren, der følte sig kaldet til at redegøre for, hvor borgerligheden, hvor Venstre, hvor De Konservative, hvor Dansk Folkeparti står i den her sag.

Tak til fru Lene Jensen. Så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Jeg må på De Radikales vegne sige, at jeg synes, det er flovt, at man, når man fra Folketingets side laver en fejl, så ikke erkender, at man har lavet den, og derefter får den rettet med den tilbagevirkende kraft, der er nødvendig.
     Jeg synes også, det er flovt, at skatteministeren ikke føler, at han på talerstolen vil begrunde, hvorfor han ikke vil følge de ændringsforslag, som er stillet.

Tak til hr. Poul Erik Christensen. Er der flere, der ønsker ordet? Hr. Ole Stavad som ordfører i anden runde.

Jeg synes, det her er dybt mystisk. Der er ingen ovre i højre side af Folketingssalen, som er dem, der vil jorde et ændringsforslag, der skal rette op på det, som jeg troede vi var enige om var en åbenbar fejl, der har bedt om ordet. Der er ingen, der vil forklare, hvorfor man stemmer, som man gør.

     Vi har en skatteminister, der har fremsat et lovforslag, og som har ansvaret for den lovgivning, der er begået en fejl
i. Nu har alle partier i opposition, da jeg ikke henregner Dansk Folkeparti til at være i opposition og bestemt ikke i den her sag, opfordret skatteministeren til i det mindste at indfinde sig på talerstolen og give en forklaring. Det her, vil jeg sige til skatteministeren, er for pinligt! Derfor vil jeg godt gentage: Er det bevidst, mener skatteministeren, at der er sket en fejl? Mener skatteministeren, det er i orden, at unge mennesker, der studerer i udlandet, hvilket vi plejer at være enige om faktisk kan være en god og nyttig ting for Danmark, og får dansk SU, fordi vi synes, det er tilstræbelsesværdigt, så, når de kommer hjem, får en ekstra skat, fordi de, da de har været bosiddende uden for landets grænse i en periode, mister det danske personfradrag, som er en af forudsætningerne for den SU, vi udmåler? Det må skatteministeren da kunne forklare om han mener er tilsigtet. Vi kan være uenige, det er vi jo ofte i det her hus, det er vi næsten valgt på at være. Vi kan være uenige i konkrete situationer om, hvorvidt vi mener, at det ene eller det andet er rigtigt, men man må da i det mindste kunne forsvare og forklare, om det her er, som regeringen mener det skal være, altså om det er tilsigtet, at danske unge mennesker, der tager til udlandet og studerer og får dansk SU, har mistet deres personfradrag. Man må da anstændigvis kunne anmode en ansvarlig minister og en regering om at få et svar, inden vi stemmer, som vi skal om et øjeblik. Må vi se skatteministeren på talerstolen give et svar på præcist stillede spørgsmål til os her i salen, som ikke har kunnet deltage i udvalgsarbejdet, fordi vi ikke sidder i Skatteudvalget, men også til dem, der måtte følge med i Folketingets arbejde, så de kan forholde sig til, om de er enige med skatteministeren, eller om de er enige med os i oppositionen, der mener, at den fejl, vi anser det for at være, bør rettes?

Man forstår udmærket hr. Ole Stavads forundring over, at vi ikke kan få nogen svar. Jeg vil gerne spørge hr. Ole Stavad, om ikke vi alle sammen havde en lille forventning om, at debatten havde gjort et indtryk på regeringspartierne.
     Jeg så da i hvert fald, at Venstres politiske ordfører, hr. Jens Rohde, bevægede sig over til skatteministeren og ligesom spurgte til, hvad det er for noget, og hvad man kan sige, og hvad man kan gøre. Kunne vi så ikke godt have forventet, at vi, da hr. Jens Rohde satte sig ned igen, så måske havde fået en reaktion fra enten skatteministeren eller hr. Jens Rohde på, hvorfor man ikke vil rette den her fejl, der er begået over for de studerende?

Svaret til hr. Frank Aaen er, at jeg faktisk tror, at en stor del af de medlemmer, der befinder sig i højre side af Folketingssalen, og som i henhold til deres kolleger i Skatteudvalget om et øjeblik skal nedstemme et forslag, ville være dybt uenige i det, hvis de kendte det. Derfor synes jeg, at der er god grund til at anmode hvert enkelt medlem hos de to regeringspartier og Dansk Folkeparti om, inden vi kommer til tredje behandling, at få sat sig ind i den her sag.
     Vi kan anstændigvis ikke tillade en fejl, som rammer en stor gruppe unge mennesker og endda en stor gruppe unge mennesker, som rent faktisk gør det, som vi stort set i enighed her i Folketinget har opfordret dem til at gøre. Vi har derfor også besluttet, at de ville være berettiget til dansk SU, men straffer dem derefter, ved at de bliver beskattet langt højere, end direktørerne bliver.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag nr. 1-3 vedtoges uden afstemning.

Ændringsforslag nr. 4 forkastedes, idet 47 stemte for, 63 imod.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.