Den næste sag på dagsordenen var:
16) Første behandling af lovforslag nr. L 206:
Forslag til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og personskatteloven. (Fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring og personfradrag til begrænset skattepligtige personer). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Det forslag, som vi her skal behandle, har til formål at øge mobiliteten og give sit bidrag til et mere fleksibelt arbejdsmarked i vores grænseområder.
     Forslaget har to hovedelementer. For det første foreslås det at udvide fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til alle begrænsede skattepligtige personer. Efter gældende regler gives der kun fradrag til fuldt skattepligtige personer, det vil sige personer, som bor
i Danmark, og til personer, der er omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, hvilket vil sige, at man skal have mindst
75 pct. af den samlede indkomst fra Danmark i form af løn
m.v. Personer, der bor i f.eks. Tyskland og arbejder i Danmark og er begrænset skattepligtige til Danmark og har valgt ikke at blive omfattet af grænsegængerreglerne, kan i dag ikke fratrække bidraget til arbejdsløshedskasse ved den danske skatteberegning. Men personen har til gengæld ikke nogen tysk indkomst og kan derfor heller ikke udnytte et eventuelt tysk fradrag for bidrag til arbejdsløshedsforsikring. Derfor vil denne person være dårligere stillet end sin kollega, der har bopæl i Danmark.

     For det andet foreslås det, at personer, der er begrænset skattepligtige til Danmark en del af året, nu får mulighed for at vælge at få et dansk personfradrag kombineret med en helårsomregning af deres delårsindkomst. Hvis man ikke vælger personfradraget og helårsomregningen, vil beskatningen ske efter de regler, som er gældende i dag, dvs. på baggrund af den faktiske delårsindkomst.
     Forslaget er udformet så generelt, at det kommer både dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode, og det bidrager dermed til at fremme integrationen og mobiliteten i begge grænseregioner. Derfor vil jeg godt benytte lejligheden til at sige tak til skatteministeren og Skatteministeriets medarbejdere, som har bidraget til udarbejdelsen af forslaget, der bl.a. er anbefalet og rekommanderet i den afsluttende rapport fra den dansk-tyske arbejdsgruppe til forbedring af den grænseoverskridende mobilitet, som var resultatet af en fælles erklæring fra den tyske forbundskansler og den danske statsminister i forbindelse med markeringen af 50-års-jubilæet for afgivelsen af København-Bonn-erklæringerne på Sønderborg Slot den 29. marts 2005.
     Jeg har haft den ære og glæde at være statsministerens personlige repræsentant i dette arbejde, og jeg er glad for, at Skatteministeriet og ministeren har været så resolutte med at følge op på de anbefalinger på skatteområdet, som fremgår af arbejdsgruppens rapport. Jeg er personligt ikke et øjeblik
i tvivl om, at der er et stort potentiale for øget pendlervirksomhed i vores land. Særlig ved den dansk-tyske landegrænse ser jeg store muligheder for, at vi kan udvikle et mere fleksibelt arbejdsmarked til gavn og glæde for virksomhederne i landsdelen og også med en højere beskæftigelse til følge. Venstre kan med stor glæde støtte dette lovforslag.

Da Socialdemokratiets ordfører, hr. Klaus Hækkerup, ikke kan være til stede, skal jeg på hans og Socialdemokratiets vegne redegøre for vores holdning til dette lovforslag.
     Den forrige ordfører har jo redegjort fyldestgørende for indholdet, så jeg skal bare sige, at vi synes, det er et fint forslag, der gør det lidt lettere at bo i Tyskland eller Sverige og arbejde i Danmark. I Socialdemokratiet er vi af den opfattelse, at integration i grænseregionerne er vigtig. De hindringer, som kan fjernes uden de store problemer, skal fjernes, det mener vi at dette lovforslag vil bidrage til, og derfor kan vi støtte det.

Lovforslaget indeholder to elementer, som begge har til formål at forbedre vilkårene for begrænset skattepligtige.
      Det første element går ud på, at begrænset skattepligtige, dvs. personer, der bor i udlandet og arbejder
i Danmark, men ikke er omfattet af de såkaldte grænsegængerregler, skal kunne fradrage deres indbetalinger til en dansk a-kasse på lige fod med fuldt skattepligtige. Det andet element giver personer, som er begrænset skattepligtige i mindre end 1 år, mulighed for at vælge at få dansk personfradrag.
     I Dansk Folkeparti ser vi de to elementer som forbedringer for den relativt lille gruppe begrænset skattepligtige, som kan gøre brug af dem. Vi kan derfor støtte lovforslaget og håber, at vedtagelsen vil medvirke til at styrke forholdene for grænsependlere, både ved den dansk-tyske grænse og i Øresundsområdet.

Også i Det Konservative Folkeparti har vi fulgt det arbejde, der er blevet gjort i arbejdsgruppen, med stor interesse, og vi er selvfølgelig utrolig glade for, at der er kommet dette lovforslag ud af det.
     Lovforslaget øger det, vi kalder mobiliteten, altså muligheden for, at man kan bo på den ene side af grænsen og arbejde på den anden side. Vi vil godt lægge vægt på, at det kan være en fordel i Øresundsregionen, hvor der jo netop med hele Ørestadsprojektet lægges op til at integrere regionen meget mere. Alt andet lige har vi jo i Danmark en stor fordel, fordi vores lands hovedstad ligger så tæt på Malmø. Mange af indbyggerne i Malmøs opland kan jo med fordel arbejde i København.
     Vi tror meget på, at netop muligheden for et fleksibelt arbejdsmarked, hvor man kan arbejde på den anden side af grænsen, uanset om det er i Sønderjylland eller i Københavnsområdet, selvfølgelig giver en større fleksibilitet. Det giver både virksomhederne bedre mulighed for at finde de rette medarbejdere og medarbejderne bedre mulighed for at finde den rette virksomhed at arbejde i. Alt andet lige vil det være til gavn for den vækst, vi alle sammen skal leve af, og som er forudsætningen for, at vi stadig kan have et godt og velfungerende velfærdssamfund.
     Derfor støtter vi varmt begge lovforslagets elementer, både fradraget for arbejdsløshedsforsikring og muligheden for at vælge modellen med personfradrag og omregning af indkomsten, så man ikke bliver pålagt en højere beskatning, blot fordi man kun er skattepligtig til Danmark en del af året.
     Så skulle jeg måske lige nævne her til sidst, at forslaget selvfølgelig også kommer til at omfatte de studerende, der f.eks. er ude fra sommer til sommer og derfor er begrænset skattepligtige i indkomståret. I denne globaliserede verden er der jo stor brug for, at mange mennesker kommer ud i verden og ikke bare arbejdsmæssigt, men også uddannelsesmæssigt får nogle udfordringer, de kan tage med hjem til Danmark. Det yndige ved det er jo netop, at det også er en fordel for Danmark, når de kommer hjem og gør brug af deres øgede erfaring og viden her i landet, så også af den grund kan vi støtte lovforslaget.

Lovforslaget indeholder for det første en udvidelse af fradragsretten for bidrag til arbejdsløshedsforsikring til alle begrænset skattepligtige personer. En begrænset skattepligtig person er en person, der bor i udlandet og har indkomst med kilder fra Danmark, f.eks. lønindkomst. For det andet foreslås det, at personer, der er begrænset skattepligtige i Danmark i en kortere periode end 1 år, får mulighed for at vælge at få et dansk personfradrag kombineret med en helårsomregning af deres delårsindkomst. Forslagene er udformet så generelt, at de kommer både dansk-tyske og dansk-svenske grænsependlere til gode og dermed bidrager til at fremme integrationen i begge grænseregioner.
     Ændringen, der giver skattefradrag for arbejdsløshedsforsikring til en gruppe borgere, der ikke tidligere har haft mulighed for det, er en retfærdig ændring. Skattefradraget kan medvirke til, at flere vælger at forsikre sig mod arbejdsløshed, hvilket er positivt og helt i forlængelse af Det Radikale Venstres ønske om, at alle skal være arbejdsløshedsforsikrede, og derfor vil Det Radikale Venstre indgå positivt i det videre arbejde.

Efter SF's opfattelse vil dette lovforslag gavne integrationen og gavne mobiliteten for dem, som arbejder på tværs af landegrænserne i grænseområderne. Det synes vi selvfølgelig er positivt, og derfor vil vi også gå positivt ind i drøftelserne om forslaget.
     Hvis man skal pege på ét punkt, som dog kunne forbedres eller i hvert fald belyses nærmere, er det, at det ville være mere rimeligt med ens personfradragsregler for alle i stedet for en frit valg-løsning, som alt andet lige er mere sårbar over for skattespekulation. Men det ændrer ikke ved, at det overordnede billede er positivt, og at jeg forventer, at SF kan stemme for forslaget ved tredjebehandlingen.

Enhedslisten er også positiv over for forslaget, men vi synes alligevel, der er noget i det, der bør rettes.
     Den første del vedrørende grænsegængerne, som nu kan få fradrag for deres kontingent til arbejdsløshedsforsikring, er en forbedring, som vi selvfølgelig støtter. Ingen kan have haft en forventning om, at de skulle have det, men nu får de det, og det synes vi er en god ting.

     Den anden del af lovforslaget, der f.eks. rammer studerende, der læser en del af året i udlandet og derfor bliver beskattet af deres SU, selv om de ikke skulle have været beskattet, bygger på en fejl. Det er en fejl, vi alle sammen har begået i fællesskab, fordi hele Folketinget stemte for den ændring af loven, der gjorde, at lige pludselig skulle de, der havde haft ophold i udlandet, beskattes af deres SU, når de kom hjem, og den helt åbenlyse fejl bør vi rette med tilbagevirkende kraft. Gaver kan godt gives fremadrettet - og det skal der ikke klages over - men rettelse af en fejl, som gør, at vi mod vores vilje kommer til at tage penge fra folk, bør være bagudrettet.
     Jeg anerkender, at skatteministeren, da han lovede at fremsætte forslaget, hele tiden sagde, at det ikke var sikkert, at det kunne blive med tilbagevirkende kraft. Nu kan jeg se, at der ikke er foreslået tilbagevirkende kraft, men i udvalget vil jeg arbejde for, at et flertal i Folketinget kan gå ind for at løse problemet for f.eks. de uddannelsessøgende med tilbagevirkende kraft, så de, der har måttet betale en skat, de aldrig skulle have betalt, får pengene tilbage.
     Med denne ene indvending, som altså også vedrører ikrafttrædelsesdatoen for forslaget, vil vi altså gå positivt ind i arbejdet og regner selvfølgelig med at kunne stemme for lovforslaget.

Jeg skal ikke knytte mange kommentarer til den positive modtagelse, lovforslaget har fået, og jeg er glad for, at der er bred opbakning til det.
     Jeg vil gerne anerkende det arbejde, hr. Kim Andersen har gjort som personlig udpeget repræsentant for statsministeren i den dansk-tyske arbejdsgruppe. Der har været en lang række ønsker om at få løst de problemstillinger, der var angående de dansk-tyske grænsegængere, og man har lavet et meget flot stykke arbejde.
     Den eneste knast, der er blevet nævnt i forbindelse med lovforslaget, er den knast, hr. Frank Aaen var inde på her til sidst, nemlig diskussionen om tilbagevirkende kraft eller ej. Det er sådan, at jeg - ikke fordi jeg har siddet og kedet mig, men for min egen interesses skyld - har ledt efter, om der i forbindelse med vedtagelsen af lovforslag nr.
L 119, hvor de nuværende regler blev indført, var nogen, der problematiserede eller spurgte om det. Det kan selvfølgelig være, at jeg har overset noget i min gennemlæsning, men mig bekendt var der ikke nogen, der tog den problemstilling op. Derfor er der for mig at se ingen tvivl om, at vi i fællesskab bærer ansvaret for, at der er sket en utilsigtet stramning af skattereglerne, og derfor har det også været væsentligt for mig at få gennemført og vedtaget denne lovændring inden sommerferien, så de studerende, der måtte rejse ud fra og med sommeren i år for at gennemføre en del af deres studier i udlandet, har klarhed over, hvilke skatteregler der gælder for dem. Det er naturligvis muligt i det omfang, man måtte ønske at bruge offentlige midler på det, at lovgive med tilbagevirkende kraft, når det tjener et fornuftigt formål; det er der ikke nogen juridiske eller etiske problemer i. Men det er selvfølgelig et spørgsmål om at få den bedst mulige effekt ud af den måde, man bruger skatteydernes penge på, og derfor har vi fra regeringens side valgt at fremsætte et lovforslag, som tager fat om problemstillingerne og sørger for, at de bliver løst fremadrettet. Jeg håber på en fuldstændig opbakning bag lovforslaget, og jeg anser det ikke for at være helt umuligt.

Jeg anerkender, at ministeren har arbejdet med problemstillingen, og tak for det; det skal der på ingen måde lyde utak for. Men det er jo sådan, at efter de beretninger jeg har fået, er folk rejst ud i den forventning, at når de kom hjem, kunne de bare fortsætte deres studier med den SU og den økonomi, de nu engang havde, men lige pludselig blev de udsat for at skulle betale en skat, de ikke havde forventet.
     Man kan måske sige, at de kunne have studeret loven. Men så ville vi jo i virkeligheden kræve, at de studerende skulle læse den lov, vi vedtog enstemmigt, mere grundigt, end Folketinget læste den, da vi vedtog den, og det synes jeg trods alt er et lidt voldsomt krav til borgerne, herunder de studerende. Der var ingen af os, der vidste - og det er også derfor, der ikke var nogen, der berørte det under behandlingen af forslaget - at det ville få den betydning, og jeg mener altså, det har alvorlige konsekvenser for studerende, som er i gang med deres studier, at de bliver udsat for en beskatning, de ikke havde forventet.
     Jeg vil bare sige, at jeg synes, vi skal tage det op i udvalgsarbejdet og håbe, at der også kan blive skabt en løsning på den del af problemet. Samfundsøkonomisk set er der jo ikke tale om noget stort beløb.

Jeg vil naturligvis lade det være fuldstændig op til udvalgsmedlemmerne selv, hvilke spørgsmål der rejses under udvalgsarbejdet, men jeg skal bare til almindelig oplysning nævne, at lovforslaget har virkning fra og med indkomståret 2006, så studerende, der rejser ud i indeværende år, og andre, som har delindkomster i udlandet, vil være omfattet af forslaget.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.