Den næste sag på dagsordenen var:
4) Første behandling af lovforslag nr. L 204:
Forslag til lov om ændring af affalds- og råstofafgiftsloven. (Fritagelse for affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Der er her i Folketinget bred enighed om, at biogas er en meget fornuftig måde at frembringe energi på, og det er også en fornuftig måde at løse nogle af landbrugets vandmiljøproblemer på.
     Med det lovforslag, vi i dag behandler, løser vi endnu et problem for biogasværkerne ved at fjerne den afgift, der i dag er på det tørre produkt. Efter at gyllen har været igennem separation og forgasning, så er der et tørt produkt tilbage. Det fjerner vi nu afgiften på, således at det kan bruges til afbrænding og dermed til frembringelse af energi på biogasværkerne. Det er en meget fornuftig løsning. Det betyder også, at den fosfor, der er bundet i restproduktet, afbrændes, og det er meget fornuftigt for miljøet frem for udbringning på markerne.
     Venstre kan støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører bliver fru Lene Jensen.

Intentionen bag det her lovforslag er at fjerne en økonomisk barriere for en mere miljørigtig husdyrproduktion gennem fortsat teknologisk udvikling, og det lyder vældig godt.
     I Socialdemokratiet er vi meget optaget af at fremme miljøteknologien til gavn for miljøet, og hvis vi med det her lovforslag kan fjerne en barriere for mere miljørigtig husdyrproduktion, ja, så er vi helt med. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan miljøteknolgierne anvendes, og det her forslag må altså ses i sammenhæng med et andet lovforslag, der er under behandling her i Folketinget, nemlig nr. L 62, der handler om kvælstof i husdyrgødning, der afbrændes i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg.
     I forbindelse med nr. L 62 har det ikke været muligt at opnå en ordning, hvor det kun er separeret husdyrgødning, der kan afbrændes. Det giver nemlig den bedste samlede effekt, sådan som jeg har forstået det. I nærværende lovforslag er det derimod en betingelse, at husdyrgødningen separeres, før den afbrændes, for at opnå afgiftslettelse, og det er godt. Jeg indrømmer gerne, at jeg ikke er den store husdyrgødningsekspert, uanset om den er samlet eller separeret, men det ligger os faktisk meget på sinde, at der samlet set bliver tale om en mindre miljøbelastning. Derfor har vi altså et behov for under udvalgsbehandlingen at grave lidt i det, ikke i husdyrgødningen, men i sammenhængen mellem det lovforslag, som vi behandler her, og nr. L 62, som jeg nævnte tidligere, og i det omfang, at der samlet set bliver tale om en miljøforbedring, kan ministeren fuldt ud regne med vores opbakning.

Det var positivt. Tak til ordføreren. Hr. Mikkel Dencker som næste ordfører.

Jeg skal ikke gøre det langt. Det er en forholdsvis teknisk og kompliceret måde, tingene hænger sammen på her omkring biogas, men som fru Lene Jensen var inde på og sluttede af med i sit ordførerindlæg, så er der en klar miljømæssig forbedring.
     Jeg vil også sige, at det, som vi gennemfører i dag, er noget, som vi i Dansk Folkeparti gennem flere år har presset på for at få gennemført, og som vi nu har fået med som en del af vandmiljøplan III.
     Vi synes, det er en rigtig god ordning, der lægges op til, hvor man netop ved, at det nu kan betale sig at brænde de her fiberfraktioner af, som er tilbage, når man har afgasset husdyrgødningen, på en ganske fin måde både udnytter energien og får nedbragt udledningen af fosfor og kvælstoffer - og samtidig mindsker man også lugtgenerne fra husdyrproduktionen.
     Så det er noget, vi til fulde kan gå ind for, og vi glæder os over, at vores ønske gennem flere år er blevet indfriet på denne måde.

Næste ordfører er fru Charlotte Dyremose.

De fleste har jo nævnt, hvad det her går ud på, nemlig at det foreslås, at der nu bliver fritagelse for afgift, når man brænder den her fiberfraktion af og bruger det til energiformål, og det synes vi fra konservative side er et rigtig godt forslag. Vi vil nemlig meget gerne, at det kan betale sig at gøre en indsats, også for miljøet, og det her forslag tilskynder til, at man ikke bliver økonomisk straffet, hvis man gør noget, der er miljømæssigt hensigtsmæssigt.

     I det hele taget synes vi fra konservativ side, at det er ganske fremragende, at vi nu på et antal områder har oplevet, at vi arbejder med det, der hedder, at afgifter ikke bare skal være der for afgiftens skyld, men at afgifter skal tilrettelægges på en måde, så de rent faktisk sikrer, at det kan betale sig økonomisk at tage et miljøhensyn. Det har regeringen også på et par områder gjort med dette års finanslov, og vi har også med stor fornøjelse bakket det op. Det her forslag er så om det samme, nemlig at man får en økonomisk tilskyndelse til netop at bruge den her energi og dermed opføre sig miljømæssigt hensigtsmæssigt. Det er en vej, vi fra konservativ side meget gerne vil gå. Der er en lang række områder i det her samfund, hvor afgifterne ikke nødvendigvis er indrettet sådan, at de tager hensyn til miljøet, men mere tager hensyn til, at skiftende regeringer har syntes, at det var en sjov måde at få nogle penge ind på. Afgifter kan sandelig sagtens bruges som et godt og konstruktivt miljømæssigt redskab, og det tvivler jeg heller ikke på de vil blive i fremtiden. Men vi synes, det er rigtig godt, at vi også med det her forslag arbejder os hen imod, at afgifterne altså får det primære formål at sikre, at mennesker får en økonomisk interesse i at opføre sig sådan, at det er til gavn for vores alle sammens miljø. Derfor er vi glade for det her forslag og kan godt støtte det.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Poul Erik Christensen.

Lovforslaget afgiftsfritager afbrænding af fiberfraktioner, der fremkommer ved afgasning og separering af husdyrgødning. Formålet er at fjerne en økonomisk barriere for en mere miljørigtig husdyrproduktion gennem fortsat teknologisk udvikling. Undersøgelser har vist, at der i områder med stor husdyrtæthed er både miljø-, energi- og samfundsmæssige gevinster forbundet med at afgasse og separere husdyrgødningen. Processen skaber både mere optimal gødningsudnyttelse og CO₂-neutral energifremstilling. Som et væsentligt led i processen indgår afbrænding af den fiberfraktion, som er til rest, efter at husdyrgødningen er blevet afgasset og separeret.
     Den eksisterende affaldsafgift på afbrænding af husdyrgødning gør imidlertid, at der ikke er driftsøkonomisk rentabilitet i at etablere anlæg til afbrænding af fiberfraktionen. Affaldsafgiften fungerer dermed som en økonomisk barriere for realisering af de gevinster, der er forbundet med den samlede proces.
     Ud fra en økonomisk synsvinkel er Det Radikale Venstre positiv over for at fjerne denne økonomiske barriere for at udnytte teknologien i processer, der kan nedbringe husdyrforureningen. Lovforslagets hovedformål må derfor helt afgjort være miljøforbedringer i forhold til det antal dyreenheder, der er for nuværende. Det må derfor ikke give mulighed for eller resultere i flere dyreenheder på landbrugene, fordi der nu indføres en ny metode til bortskaffelse af husdyrgødningen.
     Det Radikale Venstre deltager med glæde positivt i det videre udvalgsarbejde.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Morten Homann.

Efter SF's opfattelse er der jo ikke nogen grund til at fastholde en afgift, hvis det faktisk viser sig, at afgiften virker imod hensigten og som i det her tilfælde faktisk forhindrer, at man kan få nogle miljøgevinster, som man ellers kunne realisere. Derfor er SF meget positiv over for, at der nu skabes økonomi til at udnytte restprodukterne fra husdyrproduktionen til biogas og energiproduktion fra afbrænding af den faste del, som opstår efter separering af gyllen. Det er en afgiftsændring, som SF har arbejdet for længe.
     Forudsætningen for denne afgiftsændring er jo netop, at man har forudbehandlet gødningen, og det vil sige, at den er separeret og forgasset. Det betyder, at man får en win-win-situation. På den ene side får man forureningen og lugtgenerne fra gyllen formindsket, og på den anden side får man energi, og den separerede gylle kan føres tilbage til marken. Så der er kun vindere ved den løsning.
     Desværre kunne regeringen ikke stille sig tilfreds med sådan en win-win-situation. Den ville have en win-win-loose-situation. Derfor fremsatte den sideløbende med det her lovforslag nr. L 62, som også har været omtalt før i debatten, som vil tillade, at man bruger gevinsterne ved det her forslag til, at svinebønderne kan fylde op med ekstra svin. Det vil sige, at den miljøgevinst, der vil komme ved det her forslag, bliver brugt på at få endnu flere svin på de danske svinefabrikker.

     Det kan SF selvsagt ikke støtte, og derfor har vi også stillet et ændringsforslag til lovforslag nr. L 62, som vil rette op på det problem. Men vi erkender jo, at man ikke skal kunne regne med at få win-win-win-vedtagelser i Folketinget med den nuværende regering, når den også insisterer på at skulle varetage de meget kortsigtede interesser fra landbruget og de store svinebaroner.
     Men det skal altså som sagt ikke forhindre os i at stemme for det her forslag, som i sig selv er positivt og skaber miljøgevinster til fordel for alle, og så må vi jo blot håbe, at regeringen besinder sig og vælger at støtte SF's ændringsforslag, så man ikke klatter de miljøgevinster væk igen.

Tak til ordføreren. Sidste ordfører er hr. Per Clausen.

Det her lovforslag kan jo kun forstås, når man ser det i sammenhæng med lovforslag nr. L 62, der handler om gylleafbrænding, og lovforslag nr. L 160, der handler om udvidelse af det maksimale husdyrhold, for det her forslag er jo et led i regeringens formentlig af dansk landbrug meget ivrigt støttede kampagne for at sikre, at man kan udvide svineproduktionen i Danmark. Det vil sige, at man kan fastholde og yderligere udvide en grundlæggende forkert landbrugspolitik.
     Det er så også baggrunden for, at Enhedslisten ikke kan støtte det her forslag, for når man snakker om at fjerne affaldsforbrændingsafgiften for separeret gylle og hævder, at det er en miljøforbedring, så er det jo kun, fordi man ønsker at fastholde en grundlæggende forkert landbrugspolitik, hvor man satser på yderligere intensiveret svineproduktion. Hvis det var sådan, at man havde det udgangspunkt, at man ville skabe et landbrug, som var i balance med naturen, så ville man producere mindre gylle fra færre husdyr, man ville bringe gyllen ud i mindre koncentrationer, og man ville satse på at opbygge jordens humusindhold, således at den har en større evne til at holde på næringsstofferne.
     Hvis man valgte en sådan landbrugspolitik, så ville den miljømæssige gevinst, man hævder at opnå ved det her forslag, ikke eksistere, og da det er den vej, man skal gå efter vores opfattelse, kan vi ikke støtte forslaget.
     Vi har godt læst den rapport, som en arbejdsgruppe har lavet, om, hvordan det her med at afbrænde gylle, separere osv. ville være en fordel, men det er jo baseret på en række efter vores mening forkerte præmisser: Man fastsætter ikke nogen værdi af jordens humusindhold, fordi man siger, at det ikke kan prissættes, og man har en række andre overvejelser omkring miljøforhold og konsekvenser af et fortsat intensiveret svinelandbrug, som man ikke inddrager.
     Derfor er hovedpointen for os altså, at det her lovforslag skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige politik, som handler om at skabe større svineproduktion, som vil føre til større miljøproblemer, og derfor kan vi ikke støtte forslaget.

Tak til ordføreren. Så er det skatteministeren.

Jeg vil gerne sige tak til de partier, som har tilkendegivet en positiv holdning til lovforslaget.
     Jeg vil sige, at fra regeringens side er vi faktisk meget begejstrede for, at vi med det her lovforslag får skabt mulighed for, at vi både kan fremme etableringen af et af verdens største biogasanlæg, som ikke bare er på tegnebrættet, men rent faktisk er blevet vedtaget og igangsat, nemlig omkring Mårbjerg, og også være med til at fremme ny teknologi, udvikling i landdistrikterne, sikring af, at man kan have en landbrugsproduktion uden så belastende en miljømæssig virkning, som det er tilfældet i dag.
     Derfor er det her i hvert fald en - jeg ved ikke, hvor mange gange man skal sige win efter hinanden - win-situation for den teknologiske udvikling, det er win-situation for miljøet, det er win-situation for arbejdsstyrken, det er en win-situation for de udkantsområder, som Folketingets partier normalt synes at have så stor interesse for. Derfor er det fra regeringens side et lovforslag, som vi står helhjertet bag.

     Det er sådan med det lovforslag her, at for at kunne sætte afgiftslempelsen i kraft kræver det, at vi har en godkendelse fra EU omkring statsstøttereglerne, som der jo skal være, når visse dele skal fritages for en afgift, som andre skal betale. Derfor er vi i gang med at drøfte de spørgsmål med Europa-Kommissionen, som den har til vores ansøgning, sådan at vi forhåbentlig snarlig efter vedtagelsen af loven kan få EU's godkendelse, sådan at vi også kan få sat loven i kraft.
     Det her er et forslag, som, uanset hvilken holdning man måtte have til lovforslag nr. L 62, vil være en forbedring for miljøet, vil være en forbedring for samfundsøkonomien og vil være en forbedring for de udkantsområder, som typisk har forudsætningerne for at kunne få gavn af forslaget her.
     Regeringen er glad for den store opbakning.

Der er lige et enkelt spørgsmål. Det kommer fra hr. Per Clausen.

Skatteministeren nævnte selv, at man skulle henvende sig til EU, fordi det her nok var erhvervsstøtte.
     Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om det her ikke i realiteten fra regeringens side er ment som en støtte til at udvide svineproduktionen i Danmark, og at det er det, det handler om.

Det her lovforslag er med til at sikre, at opførelsen af et kraft-varme-anlæg kan blive rentabelt, og at vi kan få endnu en kraft-varme-kilde, som både fungerer ved hjælp af biogas og også ved afbrænding af tørstoffraktionen, og dermed får vi en miljømæssig og samfundsøkonomisk glimrende energikilde.
     Hvis det resulterer i, at der er en mindre miljøbelastning, og dermed, at det er muligt at have en større landbrugsproduktion med den samme miljøbelastning, som vi kender i dag, så må det næsten kun være hos Enhedslisten, at det at kunne have en større produktion og et bedre grundlag for eksempelvis slagterierne i Danmark og dermed slagteriarbejdspladserne skal gå hen og være et problem.
     Det er vel næsten kun i Enhedslisten, at et bedre og stærkere grundlag for danske arbejdspladser og dansk velstand kan være et problem.

Nu synes jeg jo, resten af oppositionen skal være opmærksom på det, skatteministeren siger her, for det, han siger, er, at intentionen er at have en større svineproduktion med samme miljøbelastning, som man har i dag. Det er en meget, meget ringe ambition at have, vil jeg sige.
     Så vil jeg bare spørge ministeren, hvad det er for nogle gode erfaringer, man har med biogas, der gør, at man vil satse på det. Altså, oppe i Nordjylland, hvor jeg kommer fra, har man lige lukket noget i Hjørring med meget, meget store økonomiske omkostninger for kommunen og uden nogen som helst miljømæssige gevinster.
     Hvis det var miljøet, der interesserede ministeren, hvorfor er det så sådan, at spildevandsslam skal man stadig væk betale afgift for? Altså, hvad er forskellen? Hvad er grunden til, at det er landbruget, der særlig skal begunstiges?

Først og fremmest fordrejer hr. Per Clausen det, jeg sagde, og det synes jeg ikke er fair i Folketingssalen. Jeg nævnte nemlig tydeligt, at det, der er formålet med lovforslaget, er, at man skaber et økonomisk grundlag for, at vi kan have et biogasanlæg, og at vi kan have en afbrænding af tørstof fra separeret husdyrgødning, som kan give os en god energikilde, og som samtidig kan være med til at løse et miljømæssigt problem.
     Så sagde jeg derefter, at hvis det betød, at man så efterfølgende valgte at bruge miljøgevinsten til at få en større landbrugsproduktion og dermed et bedre grundlag for slagteriarbejdere, uden at miljøbelastningen i Danmark blev større, så måtte det næsten kun være Enhedslisten, der syntes, at et bredere grundlag for bl.a. slagteriarbejdspladser i Danmark var et problem.
     Derfor er det en fordrejning af mine udtalelser. Jeg vil gerne sige helt klart, at der har været et grundigt forarbejde. Der er gennemgået ikke bare afbrænding af industrislam og husdyrgødning, men også af forskellige dele af husdyrgødning for at finde frem til, at der, hvor der samfundsøkonomisk og miljømæssigt er rationale i at lave en afgiftslempelse, netop er på den del, der hedder afgasset og separeret husdyrgødning. Derfor ligger der en ganske nøje dokumentation bag, at netop den del her bliver afgiftsfritaget og ikke andre dele, når det gælder afbrænding.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Anden næstformand (Poul Nødgaard):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.