Den næste sag på dagsordenen var:
9) Første behandling af lovforslag nr. L 20:
Forslag til lov om ændring af børnefamilieydelsesloven. (Ændret periodisering af børnefamilieydelsen for 18-årige). Af skatteministeren (Kristian Jensen). (Fremsat 5/10 2005).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre er som bekendt et ansvarligt parti, og derfor er vi også klar til at finde finansiering i statens budget til de ønsker, vi har til forbedringer på budgetterne. Derfor er vi også klar til at finde de hjørner, hvor der er mulighed for at finde finansiering til vores ønsker, og det er faktisk lige præcis det, som det her lovforslag handler om. For forslaget handler om, at børnefamilieydelsen kun skal udbetales til den dag, hvor den unge fylder 18 år, og ikke som i dag, hvor den fulde ydelse udbetales i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.
     Lovforslaget korrigerer dermed for et delvis overlap, der er i lovgivningen, hvor de unge er berettigede til voksenpersonfradrag i hele det år, hvor de fylder 18, samtidig med at der udbetales børnefamilieydelse, efter at den unge er fyldt 18 og dermed juridisk er voksen i andre sammenhænge.
     Hvis man ser samlet på, hvad børnefamilieydelsen beløber sig til i løbet af 18 år, så betyder ændringen her en nedsættelse med omkring 1.000 kr. fra 196.000 kr. til godt
195.000 kr. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi i Venstre har høje ønsker på børnefamiliernes vegne. Derfor har vi også i valgkampen lovet at nedsætte daginstitutionstaksterne, og vi vil også forhøje børnechecken for de mindste børn. Næste år nedsættes forældrenes egenbetaling for de mindste børn til 25 pct., i 2007 nedsættes egenbetaling for de større børn, og i 2008 forhøjes børnefamilieydelsen for de mindste børn.

     Venstre påtager sig selvfølgelig et ansvar for at finansiere sine løfter. Det her forslag bidrager til en finansiering af de ønsker, vi har om statens budgetter, og vi støtter derfor forslaget.

Der er nogle korte bemærkninger til ordføreren. Først fra hr. Frank Aaen.

Det er jo et meget interessant sammenfald, vi har her, for vi har lige behandlet to forslag fra skatteministeren, der går ud på at mindske skattebetalinger for forsikringsselskaber og multinationale selskaber, og så kommer vi her til et forslag, der går ud på at kradse penge hjem for at finansiere f.eks. skattelettelser til multinationale selskaber. Synes Venstre ikke, at det er lidt mærkeligt at tage fra børnefamilierne, som man jo gør? Uanset hvor meget man snakker, så er det jo at tage fra børnefamilierne for at give penge til f.eks. multinationale selskaber.

Altså, når vi ser på de løfter, som Venstre har givet, og som fremgår af regeringsgrundlaget, så er børnefamilierne faktisk nogle af dem, der bliver tilgodeset i allerhøjeste grad. Et eksempel er nedsættelse af daginstitutionsbetalingerne, forældrenes egenbetaling, og forhøjelsen af børnechecken for de mindste børn. Så jeg synes på ingen måde, man kan sige, at vi lader børnefamilierne betale for andre elementer på budgetterne. Tværtimod er det et område, som vi prioriterer højt og også tilfører ekstra midler.

Ja, nu går 18-årige jo altså ikke i daginstitutioner, og de får altså ikke forhøjet børnecheck alene, fordi de ikke er små børn. Så uanset hvordan Venstre vender og drejer det, tages der altså fra nogle børnefamilier, hvor udgiften til at have børn i øvrigt er ret stor. Der tages fra børnefamilier, og det gives bl.a. til skattelettelser til de multinationale selskaber. Synes Venstre ordfører ærlig talt ikke, det er lidt usmageligt?

Jamen jeg kan bare gentage, at samlet set sker der en ekstra tilførsel til børnefamilierne, uanset hvordan hr. Frank Aaen vender og drejer det, og det er en klar prioritering for Venstre og for regeringen, at vi ønsker at støtte danske børnefamilier, og det gør vi generelt. Det er rigtigt, at vi her finder nogle midler, og det er klart, at det bidrager til, at vi har mulighed for at lave forbedringer andre steder.

Jeg kan forstå Venstres ordfører derhen, at hvis der skal ske nogle forbedringer for børnefamilierne, så skal børnefamilierne betale. Men når der så, som hr. Frank Aaen var inde på, skal ske nogle forbedringer for de multinationale selskaber, som der gjorde med de sidste par forslag, hvorfor er det så ikke de multinationale selskaber, der skal bidrage til det? Hvorfor er det kun, når der skal laves forbedringer for almindelige mennesker, at regeringen synes, de selv skal betale? Hvorfor er det ikke, når det er de store virksomheder, det drejer sig om?

Jeg synes, det er besynderligt at foretage den sammenblanding, at det hele skal sættes op som forslag mod forslag. Det her handler om generelt at tilvejebringe en finansiering. De penge er ikke målrettet en bestemt forbedring, men de sikrer, at vi har en ansvarlig økonomisk politik, og vi er altså meget bevidst om i Venstre, at når vi skal lave forbedringer, så skal vi også være klar til at finde steder, hvor vi kan få finansieringen. Og det er klart, at det her forslag bidrager til at finansiere. Vi er et ansvarligt, økonomisk parti, og vi vil ikke bare sende regningen videre til kommende generationer ved at bruge løs af de offentlige midler og dermed slække på målet om at få nedbragt gælden. Men jeg kan forstå, at der er andre, der har et lidt mere afslappet forhold til det.

Nu ved jeg ikke, om hr. Torsten Schack Pedersen var til stede
i salen under behandlingen af de foregående forslag, men jeg synes, det er regeringen og Venstre, der har et alvorligt problem med at få økonomien til at hænge sammen, når man gang på gang på gang giver skattelettelser til forsikringsselskaber, de store virksomheder, de multinationale selskaber, og så står her bagefter og med hr. Torsten Schack Pedersens ord skal tilvejebringe finansiering. Det er jo en pæn bureaukratmåde at sige på, at der nu skal kapres nogle penge fra børnefamilierne. Det er jo det, det her drejer sig om. Man tager fra børnefamilierne, og hver eneste gang der skal laves nogle forbedringer for børnefamilierne, så kan de få lov til at betale selv. Men hvorfor gør det samme princip sig ikke gældende med multinationale selskaber? Hvorfor skal de have gaver betalt af os alle sammen, mens børnefamilierne selv må betale regningen?

Jamen der er ikke nogen regning til børnefamilierne. Samlet set får børnefamilierne tilført flere midler i de kommende år. Det vil jeg bare gerne have at hr. Morten Homann vil indse. Der er ikke nogen tvivl om, at når vi nedsætter daginstitutionsbetalingen, når vi forhøjer børnechecken for de mindste, ja, så bliver der flere penge til børnefamilierne.
     Så der er ikke nogen grund til at frygte, at børnefamilierne skal være med til at finansiere andre dele, som hr. Morten Homann gerne vil have det til at fremstå som. Tingene hænger ganske simpelt godt sammen.

Jeg vil gerne lige spørge til Venstres ansvarlighed, idet jeg godt kunne tænke mig at høre, hvad de 70 mio. kr. skal bruges til. Skal de bruges inden for samme område, som de tages fra, altså skal de bruges til en forbedring af SU'en, således at den også bliver periodiseret? Ellers kan jeg ikke rigtig se, hvor den økonomiske ansvarlighed og ønsket om ikke at skabe ulighed i samfundet er.

Hvor de penge, vi sparer her, skal anvendes til forbedringer, er endnu ikke bestemt. Det kan være, at der bliver lavet en kobling under finanslovforhandlingerne, det skal jeg lade være usagt, men det er rigtigt, at det drejer sig om en generel forbedring. Og skal der laves noget på SU-området, er det jo SU-forligskredsen, der må tage det op.

Er det helt forbigået hr. Torsten Schack Pedersens opmærksomhed, at det, at man tager penge fra den 18-årige, jo ikke har nogen indflydelse på, om andre familier får nedsættelser af priserne på daginstitutionspladserne? Hvor er sammenhængen i Venstres politik?

Sammenhængen er ganske klar. For de 18-årige er der jo i øjeblikket, vil jeg sige, en delvis dobbeltkompensation, i og med at man får børnefamilieydelse efter den dag, man er fyldt
18 år, samtidig med at man får det voksne personfradrag for hele det år, hvor man fylder 18 år. Så man kan sige, at vi i dag faktisk har en lille overkompensering, og det her forslag er så med til, at beløbet kun er til udbetaling til den dag, den unge bliver 18 og bliver voksen i juridisk forstand. Så skal man selvfølgelig ikke længere have børnefamilieydelse, men man har jo altså gavn af det fulde voksenfradrag i hele det år, man fylder 18 år.

Jeg kan jo forstå, at Venstre nu stort set putter alle besparelser ind under den hat, der hedder økonomisk ansvarlighed. Det er jo nemt nok, og så bliver der ikke meget debat ud af det. Men jeg bliver nødt til at sige til hr. Torsten Schack Pedersen, at vi her i salen tidligere har drøftet SU, og det er jo sådan, at hvis man får SU som 18-årig og man fylder 18 år i oktober måned, så får man først SU for januar kvartal.
     Tidligere har der i den her sal været henvist til børnefamilieydelsen som argument for, at man altså ikke får SU fra sin 18-års-fødselsdag, men først senere. Jeg skal lige høre, om hr. Torsten Schack Petersen er enig i, at det faktisk har været drøftet her i salen.

Hvorvidt SU'en skal ændres, er en drøftelse, må jeg sige, der bør foretages i SU-forligskredsen, og der er en ramme. Så hvis der er nogen, der har fundet en ekstra pose penge eller har lyst til at lave omprioriteringer, ja, så står det jo forligskredsen frit for at diskutere det og finde ud af, om der er ting, der kan ændres.
     For mig at se er der i dag en meget god sammenhæng i forslaget, som jeg beskrev for den radikale ordfører, og hvis der skal ske ændringer på SU-området, skal det ske gennem en drøftelse i SU-forligskredsen. Det ligger jo ikke i forlængelse af det her forslag.

Jeg bliver nødt til at høre hr. Torsten Schack Pedersen, om hr. Torsten Schack Pedersen ikke er enig i, at det princip, regeringen nu her lægger op til, burde det være rimeligt også gjaldt dels for de 18-årige i forbindelse med SU, dels vel også for barnet den dag, det kommer til verden, sådan at børnefamilieydelsen gives fra den dag, barnet kommer til verden.
     Er hr. Torsten Schack Pedersen ikke enig i, at det princip burde vi i hvert fald køre hele vejen igennem og så se lidt stort på, at det her i virkeligheden er et besparelsesforslag?

Der er ingen tvivl om, at det her forslag drejer sig om at sikre nogle penge til finansiering af de offentlige budgetter. Og hvis Socialdemokratiet ønsker at udvide principperne, ja, så koster det jo i den anden ende. Jeg vil sige, at det i hvert fald dér kniber med at se sammenhængen i finansieringen.
     Den eneste finansiering, der står lysende klar for enhver, er, at man så sender regningen videre til de børn, så de får lov til at betale den senere. Og den form for ansvarlighed og den form for omfordeling vil vi ikke være med til i Venstre, for det er til skade for de unge.

Tak til hr. Torsten Schack Pedersen. Så er det hr. John Dyrby som ordfører.

Hvis man går lidt tilbage i historien, vil man se, at reglerne om, at et barn, når det fylder 18, ikke får børnefamilieydelsen beskåret fra den dag, vedkommende har fødselsdag, men får den for hele kvartalet, har bund i nogle forenklingsprincipper, nemlig at det er nemmere at regne ud, og i en tid, hvor man ikke havde mange computerkræfter og lignende, har det sikkert været meget fornuftigt.
     Det, man gjorde på det tidspunkt, var at sige, at folk ikke fik børnefamilieydelse fra den dag, barnet blev født, men først fik den kvartalet efter. Når barnet så til gengæld fyldte 18, fik man den for det hele kvartalet, og så var der balance i regnskabet. Det er den balance, som regeringen nu vil pille ved, i øvrigt uden hensyntagen til det princip.
     I dag, hvor vi jo har masser af regnekraft, er det ikke noget problem at regulere børnefamilieydelsen fra den dag, barnet fylder 18 år. Det er heller ikke noget problem at regulere det fra den dag, barnet kommer til verden. Det princip kan i og for sig være fornuftigt nok. Så vi må kræve, at regeringen, når den med det her lovforslag ændrer et princip, kører linen ud og bruger princippet i de sammenhænge, der er relevante. Men det er ikke nok med, at børnefamilieydelsen altså skal hænge sammen, fra barnet bliver født, til barnet bliver 18, det er også sådan, at i denne her sal har diskussionen om SU-reglerne jo også været begrundet i de nugældende regler for børnefamilieydelsen. Hvis man i dag fylder 18 år og vil have SU, får man at vide, at man ikke kan få SU før til januar, sådan er reglerne, og her i salen har der været henvist til reglerne om børnefamilieydelsen som argument for, at man altså ikke kan få SU fra den dag, man fylder 18. Jeg synes, det ville være rimeligt, hvis regeringen også havde taget denne her sammenhæng med og i samme åndedrag så at sige havde fremsat forslag om at ændre reglerne for SU. Nu kan jeg jo forstå på ordføreren for Venstre, at det nærmest vil ligge i en anden sammenhæng, men jeg går ud fra, at ordføreren for Venstre og Venstre i øvrigt er enige i, at den sammenhæng gælder, og at det vil være naturligt at tage den med i det store billede. Jeg skal derfor sige, at Socialdemokraterne ikke kan støtte det forslag, der ligger.

Jeg skal bare høre den socialdemokratiske ordfører, som er meget optaget af, at periodiseringerne følges ad i alle sammenhænge, om det så betyder, at det er Socialdemokratiets politik, at man først skal have det fulde voksenfradrag fra den dag, man fylder 18 år, og ikke i hele det år, hvor man fylder 18 år. Er det den sammenhæng, det skal ses i?

Nej, det har vi ingen planer om.

Så vil jeg gerne bede hr. John Dyrby prøve at fundere lidt over, hvordan det kan være, at man forsøger at gøre sig til talsmand for et princip, hvorom man så øjeblikkelig fra talerstolen siger: Nej, vi vil alligevel ikke følge det helt til dørs.
     Altså, hvor er sammenhængen henne? Er det ikke bare et forsøg på at byde over, som vi ser så tit fra Socialdemokratiets side? Hvorfor vil man ikke forfølge sine principper fuldt ud, hvis det nu er dem, man synes, der er så afgørende?

Jeg har ikke sagt, at man ikke skal følge det princip. Jeg har bare sagt, at vi ingen aktuelle planer har om det, for det er ikke indgået i hele denne her pakke.
     Jeg synes, at man skal starte et sted, og hvis man gerne vil være så principfast, som Venstre lægger op til, så synes jeg, at man skulle starte det sted, der hedder: Lad os nu give børnefamilieydelsen til småbørnsfamilierne, allerede fra den dag barnet er født, og lad os nu kigge på reglerne for SU. Så kan vi jo tage det andet bagefter.

Tak til hr. John Dyrby. Så er det hr. Mikkel Dencker som ordfører.

Forslaget, som vi behandler her omkring ændret periodisering af børnefamilieydelsen, er jo en del af regeringens udspil til finanslov for 2006. Og på den baggrund må jeg sige, at vi
i Dansk Folkeparti undrer os en del. Vi undrer os på samme måde, som vi gjorde, over, at undervisningsministerens forslag om at fjerne transportfradraget for børn, der går på privatskoler, som også er en del af finanslovudspillet fra regeringen, også blev sat til første behandling allerede for
14 dage siden. Vi har det på den måde, at finansloven er noget, vi går
i gang med at forhandle her i næste uge, og vi undrer os derfor over, at vi allerede nu skal til at førstebehandle dele af en måske kommende finanslovaftale. Jeg mener, at den rette tidslinje at gå efter må være, at man laver en finanslovaftale først, og derefter tager man den formelle lovbehandling her i Folketinget. Og da vi betragter lovforslaget her som et forhandlingsudspil fra regeringens side i forbindelse med de forhandlinger, som går i gang i næste uge, vil jeg sige, at vi fra Dansk Folkeparti ikke kan tage stilling til, om vi i den sidste ende vil stemme ja eller nej til lovforslaget.

Jeg stiller mig lidt undrende over for hr. Mikkel Denckers indstilling til denne her sag. Jeg kan godt forstå det strategiske i forbindelse med finanslovforhandlingerne, sådan noget har jeg fuld forståelse for. Men kunne du dog for søren ikke sige, hvad du så selv personlig mener om det her? Er du ikke enig i det her princip, at hvis man kører det fra den ene ende af skalaen, der går fra 0-18 år, så skal det da også gælde for den anden side? Er Dansk Folkeparti ikke enig i det princip?

Se, nu skal tiltale jo ske i tredje person, også selv om man bliver ivrig.

Jeg vil gerne svare hr. John Dyrby på spørgsmålet.
     Naturligvis har vi i Dansk Folkeparti en holdning til børnefamilieydelsen. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at den for os ikke er hellig. Vi har jo selv tidligere og så sent som i forbindelse med vores finanslovudspil foreslået, at man beskærer børnefamilieydelsen. Vi har så haft det som vores officielle politik, at vi vil beskære, sådan at man maks. kan få ydelsen til to eller tre børn.
     Jeg mindes også her i foråret, at Socialdemokratiets finansordfører, hr. Sass Larsen, kom med et forslag om, at man skulle begrænse den personkreds, der har adgang til børnefamilieydelsen. Så det er jo ikke noget, som Dansk Folkeparti står alene med, at vi ikke betragter børnefamilieydelsen som hellig.
     Jeg vil bestemt ikke stå her og sige nej til lovforslaget i den sidste ende, for hvis de 70 mio. kr., som jeg kan se at forslaget har til formål at tilvejebringe, kan bruges til noget, som er bedre end at give børnefamilieydelse til voksne mennesker, så vil vi ikke sige nej til det.

Det vil sige, at hvis der kommer et forslag om at bruge de 70 mio. kr. - ikke til 18-årige, men til småbørnsfamilier, altså 0-årige, om man så må sige - så vil Dansk Folkeparti ikke være afvisende over for det?

Som jeg sagde lige før, vil vi ikke tage stilling til det her lovforslag ved at sige ja eller nej til det på nuværende tidspunkt. Det kommer an på, hvad de 70 mio. kr. i stedet skal bruges på, og det må så være en afvejning og en forhandling, som foregår i Finansministeriet i den kommende uge.
     Der går jeg da ud fra, at Socialdemokratiet vil følge den taktik, som partiets ledelse har lagt, nemlig at man deltager i de forhandlinger, og så må det jo afklares ved det bord.

Nu kan jeg jo komme med en forbrugeroplysning til hr. Mikkel Dencker: Der forhandles kun med et parti. Finanslovforhandlingerne omhandler kun et parti, nemlig Dansk Folkeparti, og alle herinde i Folketinget ved, at der bliver en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven.
     Derfor synes jeg bare, at jeg vil sige tak til ordføreren fra Dansk Folkeparti for så beredvilligt her at indrømme, at selvfølgelig er Dansk Folkeparti parat til at tage penge fra børnefamilierne, på samme måde som man også i løbet af de næste uger vil tage penge fra pensionisterne ved at reducere boligydelsen, ved at tage penge fra boligsikringen, ved at tage penge fra de lejere, der har de laveste indkomster, ved at man deltager i satspuljen, der betyder, at pensioner og dagpenge og kontanthjælp ikke skal følge indkomstudviklingen, men sakke bagud osv. En lang række af de asociale forslag, regeringen har fremlagt, bliver alle sammen til sidst støttet af Dansk Folkeparti. Det er en god information at have for borgerne.

Det var en lang svada, der kom fra hr. Frank Aaen. Jeg vil da sige, at jeg slet ikke vil tage stilling til nogen af de udsagn, der kommer. Dansk Folkeparti vil ikke tages til indtægt for nogen af regeringens forslag, så det må hr. Frank Aaen udrede med regeringen. Ministeren kommer på lidt senere.
     Jeg vil sige, at det jo blot bekræfter mig i, at man ikke fra Enhedslisten kan forvente nogen seriøs deltagelse i finanslovforhandlingerne, som skal i gang i næste uge, men det er jo ikke noget nyt. Så jeg er ikke overrasket.

Enhedslisten gik til forhandlinger ovre i Finansministeriet, kom glad og fro med alle vores forslag og ting, vi gerne ville have gennemført, og fik den klare besked af finansministeren, at regeringen jo havde lagt sin politik frem. Det var det, der skulle til. Det dækkede hele det råderum, regeringen mener der er for at lave politik i forbindelse med finanserne i 2006, og derfor var der ikke noget at forhandle om. Derfor tog forhandlingerne kun så lang tid, som det tager at drikke en kop kaffe, og der bliver ikke flere forhandlinger, hverken med os eller andre oppositionspartier, hvad angår finansloven som helhed. Det bliver kun med Dansk Folkeparti.

     Det er jo derfor, vi kan sige med sikkerhed, at det ender med en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, og
i den aftale vil der stå, at Dansk Folkeparti støtter at tage penge fra børnefamilierne, støtter at tage penge fra lejerne og støtter en lang række af de asociale forslag, som regeringen har fremlagt. Sådan er det, og det synes jeg ikke hr. Mikkel Dencker skulle prøve at lægge skjul på, for det er bare virkeligheden.

Endnu en gang kommer der en lang historie fra hr. Aaen om alle de ting, som regeringen lægger frem, men det er jo ikke afklaret endnu, om de bliver en del af finansloven. Det er givet, at det ikke er dem alle sammen, der bliver det, så jeg vil slet ikke tages til indtægt for alt det, som hr. Aaen beskylder Dansk Folkeparti for.
     Hr. Frank Aaen lyder meget skuffet over regeringens holdning til Enhedslisten. Nu er det ikke mit job at forsvare regeringen, men jeg kunne jo forestille mig, at de krav, som Enhedslisten møder op med i Finansministeriet, er så urealistiske, at det er fuldstændig umuligt at lave nogen form for aftale eller forlig med Enhedslisten. Det er måske derfor, finanslovforhandlingerne for Enhedslistens vedkommende ikke tager længere tid, end det tager at drikke en kop kaffe.

Hr. Mikkel Denckers ordførertale i dag vil ikke gå over i historien som en af de mest oplysende. Den løftede stort set ikke en flig for, hvilken stillingtagen Dansk Folkeparti egentlig har til at tage penge fra børnefamilierne.
     Jeg kunne godt tænke mig at spørge hr. Mikkel Dencker:
Er det meningen, at Dansk Folkeparti vil levere stemmer til at beskære børnefamiliernes ydelser, så den unge oplever på sin 18-års-fødselsdag, at han får mindre i ydelse, end han egentlig havde regnet med, og ellers bare kan sætte sig ned og vente på, at han får en ældrecheck, når han bliver 65 år?

Når man bliver 18 år, er man voksen, og derfor synes jeg, der kan være mange gode argumenter for, at man ikke skal give en børnecheck til voksne mennesker. Men dermed er ikke sagt, at Dansk Folkeparti siger ja til det lovforslag, der ligger her, blot at hvis der kan findes noget bedre at bruge de 70 mio. kr., som lovforslaget kan tilvejebringe, på, vil jeg ikke afvise, at vi kan sige ja til det i den sidste ende. Men som sagt er det noget, der bliver afgjort i Finansministeriet, formodentlig i den kommende uge.

Nu vil jeg gøre hr. Mikkel Dencker bekendt med, at man også kunne blive 18 år inden valgkampen, og det har ikke været fremme, at Dansk Folkeparti ville skære ned for netop den gruppe.
     Så siger hr. Mikkel Dencker, at man skal finde noget bedre at bruge pengene til. Det er jo en meget diffus udtalelse, som er svær at forstå for vælgerne og lytterne, så jeg kunne også tænke mig at spørge: Er det sådan, at vendingen »noget bedre at bruge dem til« betyder, at man også vil periodisere starttidspunktet for børnefamilieydelsen og SU?

Nu har jeg det på den måde med børnefamilieydelsen, at den er en ekstra ydelse. Det er en gave til børnefamilierne, og vi har jo det system, at børnefamilieydelsen gives fra det første kvartal, efter at barnet er født, men ikke i perioden til det kvartal begynder. Det er den ordning, vi har nu, og så kan man selvfølgelig sige, at børnefamilien med det nyfødte barn kan gå og glæde sig og tænke, at pengene kommer igen i den sidste ende om 18 år. Men jeg tror altså ikke, der er ret mange, der går ret højt op i det beløb.
     Det er jo ikke nogen hemmelighed, og det har det ikke været, siden Dansk Folkeparti blev stiftet for 10 år siden, at vi går ind for at skære i børnefamilieydelsen på den ene eller den anden måde. Vores politik har været, at vi først og fremmest ønsker at begrænse antallet af børn, man kan få ydelse til, men hvis man skærer toppen af for dem, der er blevet 18 år, kan man måske også godt spørge: Hvor meget har de egentlig brug for den? De får jo også voksenskattefradraget i hele det kalenderår, hvor de bliver
18 år, selv om de måske kun er 17 år det meste af året.

Jeg synes, det var en vis logik, hr. Mikkel Dencker kom til at lægge for dagen, og det skal han i hvert fald have tak for. Det var det med, at når man bliver 18 år, er man voksen og dermed i stand til at forsørge sig selv. Det er et synspunkt, som jeg synes giver god mening, men er konsekvensen af det ikke, at så må man også være berettiget til ydelser som f.eks. SU fra den dag, man fylder 18 år, og ikke først efter et bestemt antal måneder efter sin fødselsdag? Og kunne det ikke tilsvarende siges, at når man er født, ja, så er man til, og så har ens forældre udgifter, og derfor skal de have børnefamilieydelsen fra fødselsdagen og ikke først fra det første kvartal efter fødslen? Er det ikke nødvendigt at vælge, hvilken stol man vil sidde på, altså enten vælge kvartalsprincippet eller også, at både når barnet bliver født, og når det bliver voksent, sker det på en bestemt dag?

Nu tror jeg ikke, der er ret mange her i landet, der vælger at få børn for at få børnefamilieydelsen. Jeg tror nok, det går en anden vej rundt.
     Jeg tror, at de fleste, som får et barn, bliver glædeligt overraskede. Måske vidste de godt, checken ville komme, men når den kommer, betragter de den som et supplement, som de bliver glade for, og tænker ikke: Hurra, nu er barnet født, og så skal jeg altså kræve de penge fra dag et. Sådan tror jeg ikke der er nogen der har det, og derfor kan jeg ikke rigtig følge den millimeterudmåling af kroner og øre, som hr. Morten Homann slår til lyd for. Som udgangspunkt mener jeg ikke, at børnefamilieydelsen behøver være noget, der skal gives til voksne mennesker.

Jeg vil godt lige holde fast i, at det jo ikke var SF, der startede med millimeterretfærdighed på dette område. Det var sådan set regeringen og det lovforslag, vi snakker om her, siger jo også meget millimeterretfærdigt, at børnefamilieydelsen skal stoppe den dag, den unge fylder 18 år, så derfor spørger jeg bare, om man ikke trods alt - hvis man mener noget med millimeterretfærdighed - skal være lidt konsekvent og sige, at når de unge stopper med at få børnefamilieydelse, skal de være berettigede til at få f.eks. SU i stedet for.
     Jeg synes ærlig talt, at hr. Mikkel Denckers sidste indlæg var en smule arrogant. Jeg tror ikke, der er nogen, der får børn for pengenes skyld, men helt ærligt: Der er ganske mange mennesker i dette land, for hvem børnechecken med børnefamilieydelsen er forudsætningen for, at de kan få deres økonomi til at hænge sammen, så jeg synes altså, det er temmelig arrogant over for de mennesker, at hr. Mikkel Dencker betragtede det som en gave, som kan gå til lidt ekstra forbrug. Der er faktisk rigtig, rigtig mange børnefamilier her i landet, som er afhængige af børnechecken for overhovedet at kunne få økonomien til at hænge sammen, og jeg synes, det er meget arrogant af Dansk Folkeparti, at de bare betragter den som en ekstra gave, som kommer ned fra himlen.

Jeg tror nok, det er sådan, at når mennesker overvejer, om de skal have børn, hvornår de skal have børn, og hvor mange børn de skal have, indgår de økonomiske overvejelser om, hvorvidt de får børnechecken hver tredje måned, ikke forfærdelig tungt for de flestes vedkommende.
     Jeg ved, at hr. Homann har små børn, det har jeg også selv, og jeg ved, at det er dyrt. Men i den forbindelse er det jo også åbenlyst, at børnechecken ikke dækker en ret stor del af de udgifter, der er forbundet med at have mindre børn, så jeg synes, det er en pseudodiskussion, vi er kommet ud i. Den er i hvert fald kørt af det spor, der er udgangspunktet for debatten, altså om det er rimeligt at give børnefamilieydelse til 18-årige, og om man kunne bruge pengene til noget bedre.

Tak til hr. Mikkel Dencker, og så er det fru Charlotte Dyremose som ordfører.

Som det er blevet nævnt af tidligere ordførere, er dette forslag fra regeringen en del af det samlede finanslovudspil, hvor man bl.a. ønsker - bare for at nævne noget - at lave en række forbedringer for børnefamilierne, bl.a. med lavere takster i børneinstitutionerne og ikke mindst penge til at skabe bedre kvalitet i børnepasningen.
     Når man laver et finanslovforslag, er det jo sådan, at man skal have pengene til at slå til, og det er også sådan, at man nogle gange skal vælge at prioritere anderledes. Fra konservativ side mener vi sådan set, at der er god brug for, at vi i det hele taget gør det i debatten om fremtidens velfærdssamfund, og derfor er det også på vores initiativ, at Velfærdskommissionen netop nu i store billeder sammentænker, hvordan fremtidens velfærd bør se ud.
     Disse overvejelser kan man naturligvis også gøre sig i det små, og jeg er ikke i tvivl om - og det er der ikke nogen
i den konservative folketingsgruppe der ikke er - at de penge, man får, efter at ens barn er fyldt 18 og dermed ikke længere er barn, men voksen, naturligvis er rare penge at få. Men når vi skal prioritere, og det skal vi jo hvert år, når vi skal lave statens budget, må vi overveje, om det nødvendigvis er helt rimeligt, at de unge får de penge, eller om det var mere rimeligt at bruge pengene på noget andet, som kom nogle flere til gavn.

     Der er faktisk nogle steder, hvor vi gerne vil gøre en indsats, og fra konservativ side vil vi f.eks. meget gerne være med til at gøre en indsats for bedre kvalitet i børnepasningen og for den barselfond, som nu langt om længe ser ud til at være på plads. Derfor er vi helt med på, at regeringen har valgt at prioritere på dette område, og derfor kan vi også som udgangspunkt støtte dette lovforslag.

Jeg har jo forsøgt at spørge Venstre angående regeringens sociale ansvarlighed, og jeg har også forstået, at den ligger ikke hos Venstre, men formodentlig hos Det Konservative Folkeparti.
     Jeg vil gerne spørge, om man vil medvirke til, at også andre ydelser periodiseres, så børneydelsen starter ved barnets fødsel og ikke først ved det første kvartal efter fødslen, og så SU'en også starter på det tidspunkt, hvor børnefamilieydelsen stopper.

Jeg er da glad for anerkendelsen af, at Det Konservative Folkeparti er meget socialt ansvarligt parti.
     Som jeg sagde, er det jo sådan, at vi nu er gået i gang med finanslovforhandlingen, og hvis Det Radikale Venstre har forslag i denne forbindelse, foreslår jeg, at man fremkommer med dem, uanset om det er på SU-området, hvor der jo er andre ordførere, eller på skatteområdet. Så må vi jo drøfte dem.
     Men jeg synes, det i denne forbindelse er vigtigt at sige, at vi altså her har en situation, hvor man er blevet voksen. Man er blevet 18 år, man får et højt personfradrag ligesom andre voksne, og så får man altså ikke sin børnecheck. Det kan vi godt støtte.

Jeg må have udtrykt mig forkert, hvis fru Charlotte Dyremose opfattede det som en anerkendelse af Det Konservative Folkeparti, for det var det ikke. Men da jeg er blevet afvist tidligere, må den sociale forståelse jo ligge her, hvis den er til stede.
     Jeg er nødt til at stille mit spørgsmål en gang til: Vil Det Konservative Folkeparti medvirke til en ændring, således at børneydelsen starter ved barnets fødsel, og SU'en starter, når børneydelsen stopper?

Nu ved jeg jo heldigvis, at Det Konservative Folkeparti er et socialt ansvarligt parti, så det behøver jeg sådan set ikke at få andre til at nævne. Men hvis Det Radikale Venstre har konkrete forslag, jamen så kom frem med dem i finanslovforhandlingerne.
     Jeg har ikke på noget tidspunkt sagt, at nu skal det hele være fuldstændig principfast. Det ville f.eks. betyde, at man først fik sit høje voksenpersonfradrag fra den dag, man fylder 18, og det har jeg ingen intentioner om. Jeg går ikke ind for det princip, at nu skal det pinedød være fuldstændig pr. dato alt sammen.
     Hvis der er nogle konkrete forslag, jamen så lad os se på dem. Men vi skal jo huske, at vi skal se dem i en større sammenhæng, og vi skal også huske - det var sådan set det, jeg indledte min ordførertale med - at når vi skal bruge penge et sted, skal vi hele tiden overveje, hvor pengene skal komme fra. Det er også derfor, jeg siger om forslaget her, at uanset at det er rare penge at få, er det måske nok meget rimeligt, at når man nu har det høje personfradrag hele året, skal man ikke også have børnecheck.

Tak til fru Charlotte Dyremose, og så er det hr. Poul Erik Christensen som ordfører.

Lovforslaget har til formål at indføre en mere præcis periodisering af børnefamilieydelsen for de 18-årige, således at udbetalingen af ydelsen stopper ved den unges 18-års-fødselsdag. Samtidig bidrager forslaget til finansiering af nye initiativer i overensstemmelse med regeringsgrundlaget, og netop det sidste er jo ikke en radikal opgave. Vi skal ikke skaffe midler til, at regeringen kan opfylde de utrolig mange valgløfter, man gav i februar måned i år.
     Men hvor er sammenhængen i forslaget? Hvis man mener, børnefamilieydelsen skal periodiseres, hvorfor skal den så kun periodiseres i den ene ende? Hvorfor ikke bruge en del af de 70 mio. kr. eller måske dem alle til at periodisere i den anden ende, således at ydelsen betales fra den dag, barnet bliver født? Det er jo netop fra den dag, det begynder at koste familien penge.
     Lovforslaget skal korrigere for det overlap, der er i den eksisterende lovgivning, og som giver de unge ret til et voksenfradrag. Jeg synes ikke, det er en reel sammenligning, idet den unge jo også fra og med en bestemt dag skal have en indtægt for at få gavn af dette fradrag.

     Forslaget giver en besparelse på 70 mio. kr., og Det Radikale Venstre kan jo ikke deltage i opfyldelse af regeringsløfterne uden at have haft indflydelse på, hvor de
70 mio. kr. skal bruges. Derfor skal udvalgsarbejdet afdække, om der er mulighed for at periodisere andre steder, så man laver et mere retfærdigt system, hvor det ikke kun er i den ene ende, man beskærer og periodiserer. Det Radikale Venstre vil have en meget kritisk, men spørgende indgangsvinkel til deltagelsen i det kommende udvalgsarbejde.

Når man ser fuldstændig isoleret på forslaget her, er det måske ikke noget helt urimeligt forslag, men der er alligevel to grunde til, at vi i SF ikke kan støtte det.
     For det første handler det jo om, at det på ingen måde er konsekvent. Hvis det var sådan, at der var fremsat et forslag, som konsekvent indførte det princip, at ydelser, fradrag osv. blev beregnet fra den dag, man blev født, og den dag, man fyldte 18 år, var det en anden snak. Så kunne vi sagtens være med til at se på, om der kunne laves en justering. Men her laves der kun en enkelt justering, som giver nogle penge i kassen, men ikke er konsekvent, så folk ville blive behandlet ens i de forskellige faser af deres liv.
     Det andet er, at den besparelse på børnefamilierne, som kommer ud af forslaget, går lige lukt i finansministerens kasse og kan blive brugt til at lave nogle af de urimeligheder, som regeringen i øvrigt har planlagt på finansloven. Man kan sige det på den måde, at børnefamilierne betaler 70 mio. kr., som kan blive givet i tilsvarende skattelettelser til aktionærer, bare for at blive på skatteministerens eget område. Det er jo et meget godt billede på regeringens fordelingspolitik: Børnefamilierne må betale, mens det er nogle af de mest velstående, som får genvisterne.
     Af de to grunde kan SF overhovedet ikke støtte dette forslag. Hvis regeringen vil lægge op til en debat, så kom med et konsekvent og gennemarbejdet forslag, som gennemfører det samme princip hele vejen gennem systemet, i stedet for et camoufleret spareforslag, som tager penge fra børnefamilierne.

Lovforslaget her er et led i en stribe asociale lovforslag, som regeringen har fremsat i forbindelse med finanslovforhandlingerne. Der er forslag om at skære i boligydelsen til landets pensionister - en besparelse på 200 mio. kr. over 4 år; der er forslag om at skære i boligsikringen til lejere med lav indkomst - en besparelse på
200 mio. kr. over 4 år; der er forslag om at skære i Landsbyggefonden, som finansieres ved, at lejerne i de almene boliger betaler en forhøjet husleje - regeringen har tænkt sig at stjæle ca. 5 mia. kr. fra fonden. Det ligger i forlængelse af satspuljen, som er en besparelse, der opnås ved, at pensioner, dagpenge og kontanthjælp ikke følger indkomstudviklingen, men følger indkomstudviklingen minus 567 mio. kr., som altså er en besparelse; det ligger i forlængelse af et forslag om at forringe erstatningerne for arbejdsskader med i alt 440 mio. kr. over 4 år, og her er der altså et forslag om at skære 300 mio. kr. i børnefamilieydelsen over 4 år. Regeringen har møjsommeligt lavet en række forslag, som rammer pensionister, børnefamilier og lejere, især lejere med lav indkomst, og det er jo interessant, når statsministeren for få uger siden højtideligt sagde, at regeringen ikke ønskede at øge uligheden her i samfundet, at den alligevel fremsætter forslag, der løber op i flere milliarder kroner, og som både hver for sig og samlet øger uligheden i samfundet. Det vil altså sige, at der er en himmelråbende forskel på de flotte ord, når statsministeren skal holde taler og irettesætte en minister, der kommer til at indrømme for åbent tæppe, hvad det hele går ud på, og den praksis, der alligevel gennemføres med de forslag, der fremsættes. Her er et enkelt forslag fra skatteministeren, som selvfølgelig øger uligheden
i samfundet og dermed sætter statsministerens udtalelser i relief. Det var bare snak, fordi ministeren ikke ville indrømme, hvad det hele går ud på. Børnechecken var jo oprindelig en del af skattelovgivningen, fordi der tidligere var et fradrag, som blev lavet om til en check, der blev udbetalt. Jeg tror, det var noget med, at det skulle være mere synligt, at man gav nogle penge til børnefamilierne - jeg kan ikke huske det - men i hvert fald var de en del af skattesystemet, og det er vel også derfor, de stadig ligger i Skatteministeriets ressort.

     Man kunne umiddelbart spørge: Hvorfor ligger den ikke i Socialministeriet eller et sted, der i øvrigt har med børns vilkår at gøre? Men den ligger altså i Skatteministerens ressort, fordi der selvfølgelig et eller andet sted er tale om en gammel skattelov, og derfor har jeg et spørgsmål til skatteministeren: Når man nu på denne måde forringer en ordning, som børnefamilie havde på grund af skattereglerne, er det så ikke at ligne med en ganske almindelig skatteforhøjelse, selv om det hedder noget andet? Det har jo samme virkning. 2.400 kr. skattefrit i kvartalet er sådan set mange penge for ganske mange familier, så er det ikke bare en ganske almindelig skatteforhøjelse, og hvorfor er det ikke et brud på skattestoppet?

Jeg vil gerne sige tak for de mange indlæg, og jeg er glad for at få taletid for at kunne give noget forbrugeroplysning efter de mange fejlagtige indlæg, som må vidne om behov for at kende mere end bare et lille, snævert felt.
     Først og fremmest er der den fejlagtige påstand om, at regeringen skærer ned over for børnefamilierne. Tværtimod gennemfører regeringen forbedringer for børnefamilierne. Børnefamilierne bliver tilført ca. 2 mia. kr. årligt.
     Vi gennemfører en lavere betaling for de 0-3-årige børn
i vuggestuerne, og den slår igennem fra næste år. Fra og med 2007 indfører vi en lavere betalingssats for de 3-6-årige i børnehaverne, og fra 2008 og fremefter giver vi en forhøjelse af børnefamilieydelsen til de yngste børn. Samtidig med det gennemfører vi rent faktisk et kvalitetsløft i daginstitutionerne, hvor der over en 4-årig periode er afsat
2 mia. kr. til at sikre en bedre kvalitet. Hvis man bare tager et enkelt af disse forslag, vil de hver for sig - hver for sig - være en langt større håndsrækning til børnefamilierne end den justering, vi taler om i dag, og når de bliver lagt sammen, afslører det hulheden
i den anklage, som venstrefløjen forsøger at køre frem mod regeringen. Denne regering styrker børnefamilierne. Vi styrker dem ved lavere betaling for børnepasning, vi styrker dem ved en højere børnefamilieydelse til de yngste, og vi styrker dem ved at indføre en bedre kvalitet i daginstitutionerne. Pengene til det er afsat, og pengene bliver finansieret i de finanslove, som regeringen lægger frem. Men det er klart, at en finanslov også skal være økonomisk ansvarlig, og når vi ser, at der er nogle steder, hvor pengene kan bruges bedre, er vi også nødt til at lave de ændringer, der skal til. Hvis vi tager det forslag, vi taler om i dag, er det sådan i dag, at man modtager personfradrag som voksen hele det år, man fylder 18 år, plus at man modtager en børnecheck
i hele det kvartal, man fylder 18 år. Vi har så valgt at lave en periodisering af børnefamilieydelsen det år, man fylder 18 år. Nogle partier, særlig Socialdemokratiet, har forsøgt at slå sig op som værende særlig principfast, og har sagt, at hvis man laver periodisering et sted, må man gøre det alle steder. Så må man gøre det for de nyfødte, og så må man gøre det med SU'en. Men principperne blev jo afsløret som hykleri af hr. Torsten Schack Pedersen, der spurgte Socialdemokratiet, om man var klar til at føre dem ud i livet. Hvis det virkelig var et princip, skulle man jo også periodisere personfradraget for de 18-årige, så de først fik det forholdsmæssigt fra den dag, hvor de fyldte 18 år. Men nej, så var principperne ikke noget, som Socialdemokratiet egentlig stod ved. Vi gennemfører ordningen her, fordi der er sund logik i at sige: Der er et personfradrag, altså en tilføjelse i skattelovgivningen, som gælder for hele det år, man fylder 18 år, og derfor er det også rimeligt at lave en begrænsning af børnefamilieydelsen efter den dag, man fylder 18 år. Det er helt korrekt, at forslaget er en del af regeringens finanslov, og det er et forslag, som skal bruges til at gennemføre de mange gode tanker, som regeringen har præsenteret på andre områder. Men det er enten udtryk for bevidst vildledning eller manglende evne til at læse de foregående lovforslag, når nogle af talerne har ment, at dette forslag skulle bruges til at finansiere de to foregående.

     Hvis man kigger på de to foregående lovforslag, vil man kunne læse i bemærkningerne, at der for begges vedkommende enten er tale om meget beskedne udskydelser og dermed kun et spørgsmål om renteforholdet, eller at vi, da vi tidligere gennemførte en lovgivning, ikke fik den lavet præcis nok og derfor har haft en uretmæssig situation, hvor nogle er blevet beskattede, og den situation skal selvfølgelig rulles tilbage.
     Der er ikke tale om, at dette forslag er med til at finansiere de to foregående, da der ikke er nævneværdige provenutab i disse forslag. Det er et godt lovforslag, og jeg er sikker på, at når vi kommer til afstemningen, vil et flertal i Folketinget også bakke regeringen op.

Der er en række korte bemærkninger til skatteministeren. Først hr. Frank Aaen.

Vi har tidligere vedtaget et forslag - eller rettere sagt:
Ikke vi, men et flertal har vedtaget et forslag - hvor der stod, at provenuvirkningerne var ubetydelige. Det var om tonnageskatten på skibe, men det har kostet et milliardbeløb, så man skal passe på med den ubetydelige provenuvirkning.
     Men det, jeg vil spørge om, er: Når nu lovforslaget er koblet sammen med skattepolitikken, nemlig i forbindelse med de 18-åriges personfradrag, er det så ikke bare et skatteforslag, og er det ikke bare et brud på skattestoppet?

Nu ved jeg godt, at hr. Frank Aaen ikke var medlem af Folketinget på daværende tidspunkt, men hele diskussionen om skattestoppet havde vi jo, dengang vi ændrede reguleringen af den takt, børnefamilieydelsen skal stige med, og allerede dengang blev det fastslået, at det ikke var et brud på skattestoppet.
     Men den påstand, hr. Frank Aaen kom med, om, at det skulle være et problem, at vi indførte en tonnageskatteordning i Danmark, er jeg lodret uenig i. Det har været til glæde, at vi indførte den. Den har gjort Danmark til at være en af verdens søfartshovedstæder, ja, måske det sted i verden, hvor de fleste skibes styres fra, og hvor der derfor er størst omsætning og dermed flest arbejdspladser på grund af skibstrafikken.
     København er blevet det største center for international skibstrafik, netop fordi vi fik gennemført en tonnageskatteordning, der gjorde det mere attraktivt at være rederi i Danmark. Det har været med til at skabe mange gode, vellønnede og højt beskattede arbejdspladser i Danmark.

Ja, og rederierhvervet er stort set skattefrit. Det gennemførte man samtidig.
     Men lad os vende tilbage til sagen. Forslaget her betyder altså - og det har skatteministeren jo ikke prøvet at benægte - at der tages penge fra børnefamilier, oven i købet også fra børnefamilier, der i langt, langt de fleste tilfælde ikke vil mærke noget til, at betalingen i daginstitutionerne sænkes.
     Derfor kan vi bare sige, at når regeringen snakker om økonomisk ansvarlighed, går økonomisk ansvarlighed for denne regering altså f.eks. ud på at tage penge fra børnefamilier. Sådan er det, og sådan er det med en lang række af de øvrige forslag, regeringen har fremsat: Man tager penge fra børnefamilier, pensionister, dagpengemodtagere og lejere med lav indkomst. Man er altså i det hele taget ude at støvsuge penge de steder, hvor folk i forvejen har allerfærrest penge, mens pengene strømmer til f.eks. de rige boligejere nord for København. Sådan er denne regerings politik, det har vi fået illustreret ved endnu et forslag, og tak for det!

Det er jo et meget godt billede af Enhedslistens økonomiske regneevner.
     Vi tilfører børnefamilierne lavere betalinger og større ydelser for 2 mia. kr. om året, når regeringens politik er fuldt indfaset - 2 mia. kr. - og så laver vi en præcisering, som betyder en besparelse på 70 mio. kr. Det får Enhedslisten til, at 70 mio. kr. er mere end 2 mia. kr. Men det er jo den regnestok, Enhedslisten hele tiden bruger, og det er også derfor, at når Enhedslisten kommer over til finansministeren, bliver besøgene ganske korte.
     Det er en god illustration af, at Enhedslisten ikke forstår de økonomiske sammenhænge. Denne regering fjerner ikke penge, hvis man tager børnefamilierne som helhed. Denne regering tilfører børnefamilierne penge i form af, at vi sænker satserne og hæver ydelserne for familierne med de yngste børn.

Hvor mange af de børnefamilier, som regeringen plukker penge fra med forslaget her, mener skatteministeren vil få gavn af de andre forslag på børnefamilieområdet, som han peger på? Er sandheden ikke, at med dette forslag tager man penge fra en række børnefamilier, som ikke får noget til gengæld? De får lov til at være med til at finansiere, men de får ikke noget som helst til gengæld.

Det er korrekt, at der ikke er nogen sammenhæng mellem dem, som får gavn af den lavere ydelse på vuggestuerne, og de familier, som oplever, at vi præciserer og periodiserer børnefamilieydelsen for de 18-årige, medmindre man har en meget stor børneflok eller et meget stort spænd mellem de børn, der er. Så jeg kan ikke sige, at der er en præcis sammenhæng.
     Men det, vi har drøftet i dag, er: Hvad er regeringens politik over for børnefamilierne? Hvad ønsker vi at gøre for børnefamilierne? Når man tager regeringens samlede politik, så er vi også nødt til, og det forsøger SF helt at se bort fra, at sænke betalingen for vuggestuer og daginstitutioner. Vi sænker betaling for børnehaver til næste år; vi øger børnefamilieydelsen for de mindste børn fra 2008 og fremefter; vi forbedrer kvaliteten i daginstitutionerne.
     Når regeringens politik er fuldt indfaset, bruger vi godt 2 mia. kr. om året på at forbedre vilkårene for børnefamilierne, og det er det, der er regeringens politik for børnefamilierne.

Det var vist den lange ministermåde at sige på, at det sådan set er rigtigt, at de mennesker, som kommer til at betale gildet her, ikke får noget som helst til gengæld. Altså, det er jo ærlig snak.
     Men jeg vil godt holde fast i et andet element af det, som skatteministeren var inde på, nemlig at det skulle handle om præciseringer. Kan skatteministeren ikke godt se, at det klinger lidt hult, at man laver en præcisering, som gør, at børnefamilieydelsen stopper den dag, barnet fylder 18 år og dermed juridisk set ikke længere er et barn, mens man stadig har de her stive, gamle regler, fra dengang det skulle beregnes på kugleramme, når det drejer sig om, hvornår man starter børnefamilieydelsen, og for den sags skyld også det hul, der kan opstå i den anden ende i forhold til, hvornår man er berettiget til at modtage SU?
     Kan ministeren ikke godt se, at en meget stor del af Folketinget undrer sig lidt over, hvorfor man har valgt at lave sådan et punktnedslag, som bare skal skaffe penge i kassen, i stedet for konsekvent at sige, at enten har vi et princip, der hedder »ved det førstkommende kvartal«, eller også gør vi det konsekvent den dag, barnet bliver født, den dag barnet fylder 18 osv.?

Nej, for regeringen kigger faktisk på, hvad det er, vi tilbyder barnet og familien i det år, hvor barnet fylder 18. Det år, hvor barnet fylder 18, giver vi faktisk et fuldt skattemæssigt personfradrag, som var barnet voksen hele året, som var det 18 hele året. Dermed har vi skattemæssigt givet den 18-årige en større begunstigelse, end hvis vi havde lavet periodiseringen.
     Derfor mente vi, da vi skulle lave finansloven, at det var rimeligt, når vi nu har givet en ekstra skattemæssig begunstigelse til unge det år, de fylder 18, så også at lave periodiseringen og præciseringen af børnefamilieydelsen. Vi har ikke sagt som princip, at det skulle gøres hele vejen igennem. Vi har sagt, at her er der en overlapning, hvor vi giver et fuldt personfradrag til unge det år, de fylder 18, og derfor er det også rimeligt at lave en periodisering af børnefamilieydelsen.
     Det rokker ikke ved, at regeringens politik samlet set giver danske børnefamilier langt bedre vilkår, når vi får den indført og fuldt gennemført. Vi tager første skridt med finansloven for næste år, næste år igen tager vi endnu et skridt, og i 2008 har vi også hævet børnefamilieydelsen for de yngste børn.

Skatteministeren kalder sin svartale for forbrugeroplysning. Jeg kan jo sige, at hvis skatteministeren havde været automobilsælger, var han nok kommet voldsomt i klemme i forhold til markedsføringsloven, for det er endnu ikke fortalt, hvilken positiv effekt regeringens vuggestuepriser og kvalitetsløft har for den familie, som blot har en 18-årig
i husstanden.

Jeg er da ked af, hvis hr. Poul Erik Christensen ikke hørte mit svar til hr. Morten Homann, men jeg skal gerne gentage det:
     Jeg kan ikke love nogen sammenhæng mellem, hvilke familier der mærker, at vi laver en periodisering, og hvilke familier der får gavn af, at vi øger børnefamilieydelsen for de yngste, eller at vi sænker satserne. Jeg kan ikke love den sammenhæng. Det ville kræve, at man enten havde en stor børneflok eller en meget stor spredning i alderssammensætningen.
     Det, der er vigtigt for regeringen, er, at vi tilbyder de 18-årige og deres familier, at uanset hvornår på året de unge fylder 18, så giver vi dem et skattemæssigt gode, nemlig et personfradrag, som var de 18 år hele året igennem. Derfor mener vi også, det er rimeligt at lave en præcisering og en periodisering af børnefamilieydelsen den dag, hvor en ung fylder 18.

Jeg vil gerne spørge skatteministeren, om de 70 mio. kr. skal bruges til at gøre mere for børnefamilierne. Eller skal vi i dag konkludere, at skatteministeren ikke har den nødvendige sociale forståelse for at kunne føre socialpolitik?

Regeringens socialpolitik bl.a. over for børnefamilierne er da at få sænket ydelserne på noget af det, som er en stor belastning for børnefamilier. Jeg skal hilse og sige fra min egen lille hjemlige husholdning, at det at få passet vores børn da er noget af det, vi tydeligt kan mærke i vores månedlige budget.
     Når regeringen får sænket satsen for betalingen for daginstitutioner, vuggestuer og pasning for de yngste, så vil det være med til at lette det månedlige budget, også for dem, der er socialt klemte.
     Når vi får hævet børnefamilieydelsen for de yngste, som træder i kraft fra 2008 og fremefter, så vil det også være med til at gavne de socialt dårligst stillede. Det vil være med til at gavne alle børnefamilier, at vi får hævet ydelsen for de yngste.
     Regeringens politik er ganske sammenhængende og konsistent. Det, vi snakker om her, er, hvordan vi optræder over for unge det år, hvor de fylder 18 år, og der har vi følt det rimeligt, når man giver det store personfradrag, også at lave en periodisering.

Jeg synes, det er lige groft nok af skatteministeren at bruge ord som hykleri og lignende, specielt når det er på et forkert grundlag.
     Hvis skatteministeren husker tilbage, så sagde jeg faktisk, da jeg var på talerstolen, at jeg ikke ville afvise, at det ville vi kigge på. Det var det, jeg svarede på det spørgsmål, der blev stillet. Det er bare en forbrugeroplysning til skatteministeren.
     Så vil jeg godt føre den et stykke videre og for at indtage en positive indgangsvinkel til det spørge: Skal jeg forstå skatteministeren sådan, at hvis man kigger på personfradraget, så vil skatteministeren også være med til at kigge på reglerne om SU og regler om børnefamilieydelse fra den dag, barnet bliver født?

Regeringens politik ligger sådan set ganske klar. Vi har præsenteret den i finansloven, vi præsenterer den nu i lovforslaget.
     Vi mener, at der er en overlapning der, hvor unge fylder
18 år, og den overlapning ændrer vi ved den præcisering, der nu sker. Det er det, regeringen gerne vil gennemføre. Når Socialdemokratiets ordfører blev afsløret i hykleri, så var det, fordi Socialdemokratiets ordfører først sagde, at det er vigtigt at have nogle principper. Man skal have et princip om, at hvis man periodiserer, skal man gøre det alle steder. Men da Venstres ordfører nævnte bare et enkelt eksempel, hvor man så også skulle periodisere, nemlig personfradraget, så begyndte Socialdemokratiets ordfører sådan at væve lidt, og så var principper jo alligevel ikke noget, man skulle stå ved. Skal jeg nu forstå det sådan, at det er Socialdemokratiets ønske, at man periodiserer personfradraget for unge, sådan at de først får det fra den dag, de fylder 18 år? Eller hvad er det for en forvirring omkring socialdemokratisk politik, der er skabt her?

Jeg vil sige, at hvis det ikke var, fordi jeg selv var sådan et godt gemyt, ville jeg blive temmelig irriteret lige nu.
     Jeg synes, at skatteministeren lægger mig nogle ord i munden, som jeg på ingen måde har sagt. Jeg har bare ikke afvist, at vi godt ville kigge på det. Det var egentlig meget enkelt, det var et kort svar, og det ene svar var ét ord, og det andet svar jeg tror var to-fire ord. Det vil jeg godt præcisere.
     Men jeg bliver også nødt til at spørge skatteministeren:
Når skatteministeren fuldstændig afviser, at der er en sammenhæng mellem reglerne for udbetaling af SU for den 18-årige, altså betalt efter at den unge fylder 18 år, og børnefamilieydelsen, og finansieringen af denne her meget store pakke til børnefamilierne, som skatteministeren har omtalt adskillige gange, betyder det så, at de 18-årige kan forvente, at reglerne for SU nu bliver rykket, så de først kan få SU som 19-årige? Eller hvordan stiller man sig til alt det her? For det ville jo også være en finansiering af hele denne her meget store pakke, som ved gud godt kunne have været større.

Først og fremmest blev jeg kun endnu mere forvirret over, hvad Socialdemokratiet egentlig mente om periodisering af personfradraget.
     Var det nu sådan, at man alligevel mente, at det skulle periodiseres? Eller gjaldt de principper, man egentlig havde om, at alt skulle periodiseres, altså blot ikke personfradraget? Det blev ikke klarere - for nu at sige det pænt.
     Så spørger man til SU. Det er jo lidt pudsigt. Jeg har selv deltaget i forhandlingerne om ændringen af SU-forliget i efteråret 2003, hvor Socialdemokratiet også sad med. Vi har jo en SU-forligskreds, hvor en række partier skal sætte sig ned og blive enige, hvis man skal ændre reglerne på SU-området.

     Jeg mindes ikke at have hørt et ønske fra Socialdemokratiet, da vi lavede reformen og ændringerne af SU'en, om at få lavet en præcisering på det område. Hvis man fra Socialdemokratiets side har det ønske, så vil jeg da foreslå, at man gør som normalt i en forligskreds, nemlig at man retter henvendelse til ministeren med ønske om at få drøftet sagen i forligskredsen. Det er sådan en naturlig måde at behandle forlig på i Folketinget, som jeg synes Socialdemokratiet skulle bruge, hvis det er sådan, at det er et ønske, de egentlig har, og det ikke bare er et drilleri, de skal fyre af her i dag.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Første næstformand (Svend Auken):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.