Besvarelse af spørgsmål nr. 7 af 8. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) (L 199).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/5-06 fra Olav Willadsen, Glostrup, jf. REU L 199 – bilag 9.”

 

Svar:

 

Advokat Olav Willadsen anfører i henvendelsen, at det bør overvejes nærmere, om tiden er inde til at indføre digital tinglysning. Efter advokatens opfattelse bør forslaget sendes ud til ny debat.

 

Spørgsmålet har imidlertid været overvejet nøje. Forud for lovforslagets fremsættelse ligger et omfattende og grundigt udvalgsarbejde. Tinglysningsudvalget, der blev nedsat i august 2003, afgav i februar 2006 betænkning nr. 1471 om digital tinglysning. Et enigt udvalg står bag betænkningens forslag om at indføre digital tinglysning i Danmark. Betænkningen har efter offentliggørelsen været sendt i høring hos relevante myndigheder og organisationer, og der har i høringssvarene været bred opbakning til forslaget om indførelse af digital tinglysning. Lovforslaget bygger i det væsentlige på udvalgets betænkning og de kommentarer, der fremkom under høringen.

 

Advokat Willadsen nævner endvidere problemet med indbrud i edb-systemer og misbrug i øvrigt. Advokaten anfører dog ikke, hvilke konkrete forhold der i denne forbindelse særligt giver anledning til frygt herfor. Problemet er som bekendt ikke nyt, og det forekommer i forskelligt omfang i edb-systemer, der kommunikerer med eksterne brugere. Problemets omfang afhænger naturligvis af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger der indbygges i systemet, og opgaven består derfor i at opbygge et så sikkert system som muligt. Det skal understreges, at Justitsministeriet lægger afgørende vægt på, at en kommende digital tinglysningsordning fortsat kan skabe den fornødne sikkerhed i omsætningen og belåningen af fast ejendom mv. Det forudsætter bl.a. en høj grad af tillid til tinglysningssystemets evne til at modstå tekniske angreb mv.

 

Advokat Willadsen anfører endvidere, at den hurtige, maskinelle sagsbehandling i det digitale tinglysningssystem vil medføre, at svindel ikke afsløres.

 

I det kommende digitale tinglysningssystem vil der blive indført maskinel prøvelse (kontrol) for en del tinglysningsdokumenters vedkommende. Det vil indebære, at de anmeldte dokumenter vil kunne behandles meget hurtigt, men der ændres ikke ved indholdet af prøvelsen. Det vil således være de samme forhold som i dag, der fremover vil blive kontrolleret.

 

Som det fremgår af pkt. 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, forventes det, at den maskinelle prøvelse af tinglysningsdokumenterne navnlig vil kunne gennemføres for dokumenttyper, der er kendetegnet ved en høj grad af ensartethed, og som ikke giver anledning til særligt komplicerede juridiske og praktiske overvejelser. Det gælder eksempelvis almindelige skøder og pantebreve. Vanskeligere sager, der ikke vil kunne prøves maskinelt, vil som i dag blive behandlet manuelt. Personalet ved Tinglysningsretten vil således også fremover skulle foretage manuel behandling af de større, mere komplicerede sager.

 

Endelig anfører advokat Willadsen, at den digitale tinglysning bruges som løftestang til at påtvinge folk en digital signatur.

 

Det er ikke korrekt, hvilket bl.a. understreges af forslaget om en fuldmagtsordning og en anmelderordning, der vil kunne anvendes af borgere og virksomheder, der ikke ønsker at anskaffe sig en digital signatur.