Besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 8. maj 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om tinglysning og forskellige andre love (Digital tinglysning) (L 199).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 5/5-06 fra Peter Gammelgaard Mortensen, kommunikationsmedarbejder, Ret og Råd Innovation/Sekretariatet, København Ø, jf. REU L 199 – bilag 8.”

 

Svar:

 

Henvendelsen fra Peter Gammelgaard Mortensen angår en artikel af Ret og Råds direktør, advokat Christian Lundblad. I artiklen anføres, at lovforslaget om digital tinglysning vil have negative konsekvenser for den professionelle rådgivning på boligområdet.

 

Det kan indledningsvis nævnes, at lovforslaget ikke tilsigter at regulere spørgsmålet om rådgivning ved handel med fast ejendom.

 

Det fremgår af artiklen, at forfatterens indvendinger nærmere vedrører spørgsmålet om tinglysning af skøder.

 

Skøder skal for at kunne tinglyses alene indeholde nogle helt grundlæggende oplysninger om ejendomsoverdragelsen. Det fremtidige digitale skøde vil skulle oprettes på den tinglysningsportal, der bliver stillet til rådighed for brugerne i det nye system. Her vil borgere og virksomheder kunne betjene sig selv ved anvendelse af digital signatur.

 

En virkning af tinglysningsportalen må forventes at ville være, at det fremover ikke så meget bliver selve skødeskrivningen, der får købere af fast ejendom til at henvende sig til en advokat, men derimod behovet for rådgivning om de juridiske aspekter af en ejendomshandel.

 

Jeg mener helt principielt, at de forbrugere og virksomheder, der er i stand til selv at oprette og anmelde et skøde, skal have mulighed for det. Det vil alt andet lige bidrage til en skærpet konkurrence om kunderne blandt de professionelle rådgivere på boligområdet, men det vil som anført ikke fjerne behovet for juridisk rådgivning i forbindelse med køb af fast ejendom.