Skal boligkøbere ikke længere rådgives?
Justitsministeren har for nyligt fremsat lovforslag til indførelse af digital tinglysning uden at løfte sløret for, hvad det vil betyde for fremtidens boligmarked. MÃ¥ske fordi det virker helt modsat af økonomi- og erhvervsministerens opstramninger pÃ¥ omrÃ¥det.Â
Der er ingen tvivl om, at selve justitsministerens lovforslag om indførelse af digital tinglysning er gennemarbejdet, og det bygger da også på et solidt forudgående udvalgsarbejde. Lovforslagets problem er dog, at det imidlertid er helt tavst om den forventede betydning af digital tinglysning i det fremtidige boligmarked.
Ligeledes skal der heller ikke herske tvivl om, at digital kommunikation, herunder også ved tinglysning af rettigheder over fast ejendom og i kommunikationen mellem de centrale aktører på området, er fremtiden. Hele reguleringen af forholdene ved køb og salg af fast ejendom bygger på følgende forsimplede aktuelle forløb af en bolighandel:
Med forslaget om indførelse af digital tinglysning følger en helt ny mÃ¥de at hÃ¥ndtere â€papirgangen†i en bolighandel. Ejendomsmæglere, pengeinstitutter, realkreditinstitutter og advokater kan i det nye system fÃ¥ fuldmagt til elektronisk/digitalt at anmelde rettigheder over fast ejendom pÃ¥ vegne af sælgere og købere. Fremtidens bolighandel vil derfor formentlig blive hÃ¥ndteret sÃ¥ledes:
Umiddelbart ser forløbet ikke så forskelligt ud, men realiteterne bliver ganske anderledes. Når sælgers ejendomsmægler kommer til at stå for købsaftalen og tinglysning heraf, så vil huskøberen typisk ikke søge uafhængig rådgivning. Tværtimod vil køberen blive tilbudt den finansiering og de forsikringer, som tilbydes af den finansielle koncern, der ejer den pågældende ejendomsmæglerkæde. En forsmag på dette fremtidens boligmarked kan ses på www.edc.dk.
Der kan være forskellige holdninger til, om dette er en hensigtsmæssig måde at beskytte især huskøberne på. Særlig pudsigt forekommer det dog at være, at økonomi- og erhvervsministeren samtidig med justitsministerens forslag om digital tinglysning netop har fået vedtaget et lovforslag, som lægger op til, at ejendomsmæglerne underkastes skærpede oplysningsforpligtelser og et nyt uafhængigt disciplinærnævn[1]. Baggrunden for dette forslag er de uheldige sager, som sidste år var fremme i dagspressen om ejendomsmæglere, der havde egne økonomiske interesser i de hushandler, som de behandlede.
Folketingets Erhvervs- og Retsudvalg bør inden 2. behandlingen af lovforslaget om digital tinglysning tage en fælles drøftelse om, hvorledes man ønsker fremtidens boligrÃ¥dgivning bør være. De seneste Ã¥rs ønsker om øget forbrugerbeskyttelse ved handel med boliger er ved helt at blive sat over styr, hvis der ikke indføres begrænsninger i adgangen til at foretage digital tinglysning pÃ¥ vegne af andre.Â
[1] Ét lovforslag, som følger i hælene på de skærpede regler, som blev indført sidste år, og som betød, at ejendomsmæglere ikke må rådgive boligkøbere i samme handel, hvor de arbejder for sælger. Det må dog gerne finde sted inden for samme mæglerkæde og finansielle koncern.