Jeg vil også her gerne takke for den fuldstændig enstemmige tilslutning til lovforslagets hovedprincipper.
Selv om det måske for dem, der måtte følge debatten i dag, lyder som lidt tør lovgivning at tale om digitalisering af tinglysningen, er der ikke desto mindre tale om et ekstremt moderne og fremtidsrettet lovforslag, som rent faktisk betyder - hvis vi ellers sikrer, at det kommer i gang og er velfungerende fra starten, som tidsplanen lægger op til
- at vi bliver det første land i verden, der digitaliserer tinglysningen. Det er et enormt skridt fremad, først og fremmest til gavn for borgere, virksomheder og de medarbejdere, der arbejder med det. Som flere har været inde på, indeholder lovforslaget en lang række elementer, og ordførerne har med den sædvanlige kvalitetssans i deres ordførertaler været inde på noget af det, der er det centrale element, og måske også noget af det, der har givet anledning til en række spørgsmål i høringsrunden. Noget, som næsten alle ordførere har været inde på, og som jeg gerne vil indlede med at komme med et par forhåbentlig beroligende bemærkninger til, er spørgsmålet om ikrafttræden. Det er korrekt, og det fremgår også af lovforslaget, at såfremt lovforslaget vedtages af Folketinget inden sommerferien, så de planer, der allerede er meget langt fremme, kan blive gennemført, burde den digitaliserede tinglysning kunne igangsættes hen over påsken i 2008. Jeg vil gerne sige til alle ordførerne, at systemet altså kun bliver igangsat, hvis vi er hundrede procent sikre på, at det fungerer. Det er noget, jeg som minister er ekstremt opmærksom på. Med andre ord er det ikke tidsrammen, men det, at systemet fungerer, der er helt, helt, helt afgørende, og derfor vil jeg sige, at hvis det ikke starter
i påsken 2008, men først på et senere tidspunkt, mener jeg såmænd godt, vi kan leve med det. Det eneste, vi ikke kan leve med, er en tinglysning, der ikke fungerer, og derfor vil vi arbejde meget, meget, meget grundigt, før overgangen sker. Det er alle, der arbejder med projektet, også hundrede procent enige med os i, så jeg kan sige helt sikkert, at der ikke bliver noget hastværk i forbindelse med denne lovgivning. Så hellere leve med en kraftig forsinkelse.
Så har flere været inde på, at bl.a. Datatilsynet har rejst spørgsmålet om cpr-numre og om, hvorvidt retsgrundlaget er klart nok. Jeg mener bl.a., at fru Anne Baastrup rejste det i sin ordførertale. Vi har jo i den kommenterede høringsoversigt allerede i hvert fald givet, synes jeg, nogle ret klare svar på, at vi ikke mener, der er en problemstilling.
Men jeg er enig med fru Anne Baastrup i, at vi skal have en sikkerhed for, at retsgrundlaget er klart, og derfor medvirker jeg gerne til yderligere under udvalgsbehandlingen at berolige Folketingets partier, så man føler, at også på det her punkt er tingene meget gennemtænkte.
Jeg er meget glad for de bemærkninger, som fru Anne Baastrup kom med, om, at SF også mener, at de retssikkerhedsmæssige aspekter er blevet meget, meget nøje gennemtænkt, således at vi har taget fuld højde for den enkeltes retssikkerhed. Men ikke desto mindre gør det ikke noget, at vi er ekstra grundige, også når det gælder det her punkt.
For så vidt angår spørgsmålet om digital signatur, så er jeg også meget enig med fru Anne Baastrup i, at vi selvfølgelig også her skal gennemtænke det meget grundigt, herunder ikke mindst den fuldmagtsordning, der lægges op til. For jeg er enig i, at selv om der skulle være en vis forsinkelse af selve ikrafttrædelsestidspunktet, så bliver der nok alligevel borgere i Danmark, der ikke selv vil have en digital signatur, men vil have behov for, at der er andre, der skal hjælpe i den forbindelse.
Jeg medvirker også gerne til under udvalgsbehandlingen at få klarlagt, hvordan vi har tænkt os ordningen, for vi mener faktisk, at vi med ordningen har lagt op til stor fleksibilitet. Det behøver jo ikke at være professionelle folk, det kan også være andre familiemedlemmer, hvis digitale signatur man giver fuldmagt til.
Til hr. Simon Emil Ammitzbøll og fru Line Barfod, som derudover også rejste spørgsmålet om tilgængeligheden: Jeg vil gerne lade det indgå i det videre arbejde. For det er selvfølgelig helt afgørende, at folk, der af ene eller den anden grund har et handicap, også har adgang til det her syvmileskridt fremad. Det her er noget, der giver meget store besparelser for alle, og det ville være helt urimeligt, hvis der var befolkningsgrupper, som ikke fik den samme adgang. Så det medvirker jeg gerne til at få afklaret under udvalgsbehandlingen.
For de borgere, der måtte følge med debatten i dag og måtte spørge, hvor meget det betyder, at man nu kan klare tingene digitalt frem for at skulle møde op på f.eks. et tinglysningskontor, vil jeg sige, at de skønnede mindreudgifter er vurderet til for statens vedkommende at være 70 mio. kr. For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og advokater vil det ligge i størrelsesordenen 200-300 mio. kr., for borgerne i størrelsesordenen 100-150 mio. kr. Der er selvfølgelig nogle implementeringsomkostninger, men der er ingen tvivl om, at det her langsigtet er en meget stor gevinst og giver en meget stor sikkerhed for den enkelte borger.
Jeg er glad for de mange positive bemærkninger, og jeg ser frem til udvalgsarbejdet, hvor jeg håber, at bl.a. de ting, jeg har fremhævet her i dag, kan indgå i det videre udvalgsarbejde.