"Der ønskes en opgørelse over, hvor meget en kommune efter de hidtil gældende regler isoleret set vinder ved:
a. en borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde
b. en borgers overgang fra kontanthjælp til førtidspension
c. en borgers overgang fra sygedagpenge til arbejde
d. en borgers overgang fra sygedagpenge til førtidspension
e. en borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde henholdsvis førtidspension, såfremt den pågældende er enlig forsørger med 2 børn henholdsvis samgift med 2 børn
f. en borgers overgang fra en almen bolig til en ejerbolig ved en husstandsindkomst på:
- 150.000 kr.
- 250.000 kr.
- 350.000 kr.
- 450.000 kr."
I beregningerne nedenfor er de enkelte situationer beregnet ud fra nogle nærmere angivne forudsætninger. Forudsætningerne er angivet i forbindelse med de enkelte eksempler.
a. En borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde.
Tabel 1. Beregnet virkning for en kommune af, at en borger overgår fra kontanthjælp til arbejde – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
30.000 |
30.000 |
30.000 |
Ændring i udligning |
-23.400 |
-39.000 |
-49.300 |
Sparet udgift for kommunen |
68.200 |
68.200 |
68.200 |
Samlet virkning for kommunen |
74.800 |
59.200 |
48.900 |
b. En borgers overgang fra kontanthjælp til førtidspension.
I tabellen nedenfor er vist de beregnede virkninger for kommunen. Udgiften til kontanthjælp er beregnet ud fra satsen for ikke-forsørgere over 25 år på 8.749 kr. pr. måned. I eksemplet er udgiften opregnet til helårsniveau. Førtidspensionen er forudsat til den gældende sats for en enlig førtidspensionist på 170.076 kr. årligt. Kommunens skatteindtægt er beregnet ud fra den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 20,7. Udligningsvirkningen er beregnet på grundlag de det hidtil gældende udligningssystem.
Tabel 2. Beregnet virkning for en kommune af, at en borger overgår fra kontanthjælp til førtidspension – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
13.500 |
13.500 |
13.500 |
Ændring i udligning |
-5.400 |
-12.100 |
-11.500 |
Merudgift for kommunen |
-42.300 |
-42.300 |
-42.300 |
Samlet virkning for kommunen |
-34.200 |
-40.900 |
-40.300 |
c. En borgers overgang fra sygedagpenge til arbejde.
I tabellen nedenfor er vist de beregnede virkninger for kommunen. Udgiften til sygedagpenge er beregnet ud fra satsen for det højeste dagpengebeløb på 3.332 kr. pr. uge. I eksemplet er udgiften opregnet til helårsniveau. Det bemærkes, at der i beregningen af kommunens udgifter til sygedagpenge er forudsat en refusionssats på 50 pct. Den faktiske refusionssats afhænger af sygedagpengeperiodens længde. Refusionen for de første 4 uger udgør 100 pct., efter 4. uge og til og med 52. uge udgør refusionen 50 pct., mens der ikke er refusion for udgifterne til sygedagpenge efter den 52. uge.
Der er i beregningen forudsat en skattepligtig indkomst på 250.000 kr. for personen i arbejde. Kommunens skatteindtægt er beregnet ud fra den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 20,7. Udligningsvirkningen er beregnet på grundlag de det hidtil gældende udligningssystem.
Tabel 3. Beregnet virkning for en kommune af, at en borger overgår fra sygedagpenge til arbejde – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
15.900 |
15.900 |
15.900 |
Ændring i udligning |
-6.500 |
-14.300 |
-13.700 |
Sparet udgift for kommunen |
86.600 |
86.600 |
86.600 |
Samlet virkning for kommunen |
96.000 |
88.200 |
88.800 |
d. En borgers overgang fra sygedagpenge til førtidspension.
I tabellen nedenfor er vist de beregnede virkninger for kommunen. Udgiften til sygedagpenge er beregnet ud fra satsen for det højeste dagpengebeløb på 3.332 kr. pr. uge. I eksemplet er udgiften opregnet til helårsniveau. Det bemærkes, at der i beregningen af kommunens udgifter til sygedagpenge er forudsat en refusionssats på 50 pct. Den faktiske refusionssats afhænger af sygedagpengeperiodens længde. Refusionen for de første 4 uger udgør 100 pct., efter 4. uge og til og med 52. uge udgør refusionen 50 pct., mens der ikke er refusion for udgifterne til sygedagpenge efter den 52. uge.
Førtidspensionen er forudsat til den gældende sats for en enlig førtidspensionist på 170.076 kr. årligt. Kommunens skatteindtægt er beregnet ud fra den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 20,7. Udligningsvirkningen er beregnet på grundlag de det hidtil gældende udligningssystem.
Tabel 4. Beregnet virkning for en kommune af, at en borger overgår fra sygedagpenge til førtidspension – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
-700 |
-700 |
-700 |
Ændring i udligning |
11.700 |
12.000 |
24.700 |
Merudgift for kommunen |
-23.900 |
-23.900 |
-23.900 |
Samlet virkning for kommunen |
-12.900 |
-12.600 |
100 |
e. En borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde henholdsvis førtidspension, såfremt den pågældende er enlig forsørger med 2 børn henholdsvis samgift med 2 børn
I tabellen nedenfor er vist de beregnede virkninger for kommunen. Udgiften til kontanthjælp for en samgift forsørger er beregnet ud fra satsen for forsørgere over 25 år på 11.625 kr. pr. måned. Udgiften til kontanthjælp for enlige forsørgere er beregnet ud fra loftet for kontanthjælp for enlige forsørgere på 14.502 kr. pr. måned. I eksemplet er udgiften opregnet til helårsniveau.
Førtidspensionen er forudsat til den gældende sats for en enlig førtidspensionist på 170.076 kr. årligt og for en samgift førtidspensionist på 144.552 kr. årligt.
Der er i beregningen forudsat en skattepligtig indkomst på 250.000 kr. for personen i arbejde. Kommunens skatteindtægt er beregnet ud fra den gennemsnitlige kommunale udskrivningsprocent på 20,7. Udligningsvirkningen er beregnet på grundlag de det hidtil gældende udligningssystem.
Tabel 5. Beregnet virkning for en kommune af, at en enlig forsørger overgår fra kontanthjælp til arbejde – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
15.700 |
15.700 |
15.700 |
Ændring i udligning |
-17.800 |
-25.400 |
-37.800 |
Besparelse for kommunen |
113.100 |
113.100 |
113.100 |
Samlet virkning for kommunen |
111.000 |
103.400 |
91.000 |
Tabel 6. Beregnet virkning for en kommune af, at en samgift forsørger overgår fra kontanthjælp til arbejde – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
22.800 |
22.800 |
22.800 |
Ændring i udligning |
-20.800 |
-32.000 |
-43.800 |
Besparelse for kommunen |
90.700 |
90.700 |
90.700 |
Samlet virkning for kommunen |
92.700 |
81.500 |
69.700 |
Tabel 7. Beregnet virkning for en kommune af, at en enlig forsørger overgår fra kontanthjælp til førtidspension – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
-800 |
-800 |
-800 |
Ændring i udligning |
300 |
700 |
700 |
Besparelse for kommunen |
2.600 |
2.600 |
2.600 |
Samlet virkning for kommunen |
2.100 |
2.500 |
2.500 |
Tabel 8. Beregnet virkning for en kommune af, at en samgift forsørger overgår fra kontanthjælp til førtidspension – opregnet til helårsvirkning
|
Kommuner uden for hovedstadsområdet |
Kommuner uden for hovedstadsområdet med svagt beskatningsgrundlag |
Kommuner i hovedstadsområdet |
Ændring i skatteindtægt |
1.000 |
1.000 |
1.000 |
Ændring i udligning |
-400 |
-900 |
-900 |
Merudgift for kommunen |
-3.300 |
-3.300 |
-3.300 |
Samlet virkning for kommunen |
-2.700 |
-3.200 |
-3.200 |
f. En borgers overgang fra en almen bolig til en ejerbolig ved en husstandsindkomst på:
- 150.000 kr.
- 250.000 kr.
- 350.000 kr.
- 450.000 kr.
Som udgangspunkt er der ikke økonomiske konsekvenser for kommunen i forbindelse med, at en person flytter fra en almen bolig til en ejerbolig. I en lejebolig vil personen dog have adgang til boligsikring – afhængig af indkomst, husleje mv., mens det ikke er tilfældet i en ejerbolig.