"Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. marts 2006 fra Vallensbæk Kommune, jf. L 194 – bilag 25."
I et brev af 15. marts 2006 har Ishøj og Vallensbæk Kommuner henvendt sig til indenrigs- og sundhedsministeren i forbindelse med aftalen om en kommunal finansieringsreform. Kommunerne peger i brevet på to specifikke problemstillinger.
Det første punkt er den foreslåede afskaffelse af boligstøtteudligningen for kommunerne i hovedstadsområdet. Kommunerne peger i den forbindelse på, at både Ishøj og Vallensbæk for 2006 har budgetteret med udgifter til grundkapital, som kommunerne efter de gældende regler om boligstøtteudligning i hovedstadsområdet ville have fået refunderet fra boligstøtteudligningen. Det ville efter de gældende regler ske i forbindelse med efterreguleringen af boligstøtteudligningen for 2006. Kommunerne påpeger, at de har vedtaget deres budgetter for 2006 i forventning om, at disse udgifter ville blive refunderet i forbindelse med efterreguleringen af ordningen efter de regler, der var gældende på tidspunktet for budgetvedtagelsen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at boligstøtteudligningen for hovedstadskommunerne afskaffes fra og med 2007. Det oprindelige lovforslag indebærer tillige, at efterreguleringen for årene til og med 2006 afskaffes. Det er i overensstemmelse med, at efterreguleringer for årene til og med 2006 generelt afskaffes i forbindelse med kommunalreformen.
Indenrigs- og sundhedsministeren har dog den 22. maj 2006 fremsat et ændringsforslag, som vil betyde, at der gennemføres efterregulering af den eksisterende boligstøtteudligningsordning for tilskudsårene til og med 2006 med henblik på at imødekomme de kommuner, der i årene 2004-2006 har disponeret i tillid til, at udgifterne ville indgå i efterreguleringen efter de hidtil gældende bestemmelser.
Det andet punkt i henvendelsen drejer sig om den foreslåede budgettering af skat og udligning. Den foreslåede ordning indebærer, at kommunerne for budgetåret skulle budgettere med et af staten udmeldt udskrivningsgrundlag, men at kommunerne i forbindelse med den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget ville få en efterregulering, hvis det viste sig, at efterreguleringen ville være en indtægt for kommunen. Ishøj og Vallensbæk Kommuner anfører, at de vil være vækstkommuner i de kommende år, og de finder derfor, at ordningen ville give dem et likviditetsproblem i perioden fra budgetåret til efterreguleringen.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal i den forbindelse bemærke, at der ikke var tale om, at vækstkommuner med den foreslåede ordning ville miste en indtægt, men der ville dog, jf. lovbemærkningerne, være tale om en likviditetsmæssig forskydning for vækstkommunerne, idet efterreguleringen af indkomstskat og udligning vil blive afregnet i året 3 år efter indkomståret. I lovbemærkningerne til forslaget til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner er angivet, at der for de kommuner, der har vækst i befolkningen og derfor påregner en positiv efterregulering, til denne afregningsform vil blive knyttet en kortvarig låneadgang efter dispensation, således at et eventuelt likviditetsproblem kan blive dækket i perioden frem til afregningen af efterreguleringen. I naturlig sammenhæng hermed er der i lovforslaget indført en forrentning af det fulde efterreguleringsbeløb i modsætning til i dag, hvor kun efterreguleringsbeløb over tre procent af forskelsbeløbet forrentes. Kommuner, der således vurderer, at væksten i skattegrundlaget vil være større end landsgennemsnittet, vil således fortsat have mulighed for efter eget skøn at sikre den likviditet, der svarer til skønnet over udskrivningsgrundlaget.
Regeringen og forligspartierne har dog noteret sig, at KL i høringssvaret har udtrykt en meget kraftig modstand mod dette element i finansieringsreformen, herunder begrundet i nogle principielle synspunkter vedrørende det kommunale selvstyre. Det har ikke med forslaget været intentionen at indskrænke dette selvstyre. Uanset at en tilbagevenden til den nuværende ordning indebærer en risiko for tab for den enkelte kommune, har KL endvidere efterfølgende tilkendegivet, at foreningen er tilhænger af, at den enkelte kommune selv kan budgettere sit skattegrundlag.
Regeringen og forligspartierne har på baggrund af KL´s bemærkninger besluttet at opretholde den nuværende ordning med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti foreløbig, men således at ordningen tages op til overvejelse igen i folketingsåret 2008-09.
Indenrigs- og sundhedsministeren har den 22. maj 2006 fremsat ændringsforslag til forslagene til lov om kommunal indkomstskat og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, som indebærer, at ordningen med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes.