Dato:            10. maj 2006

Kontor:         Kommunaløkonomisk kt.

J.nr.:             2006-2400-39

Sagsbeh.:   BS

Fil-navn:       spm 17 ad L 194

 


Besvarelse af spørgsmål nr. 17 (ad L 194), som Kommunaludvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 5. maj 2006

 

Spørgsmål nr. 17:

"Vil en kommune i hovedstadsområdet skulle betale mere i udligning, hvis dens egen indkomst er uforandret fra 2009 til 2010, men de gennemsnitlige indkomster i hovedstadsområdet stige med 1 procentpoint?”

 

Svar på spørgsmål nr. 17:

Den foreslåede reguleringsbestemmelse i landsudligningen i § 25 i lovforslag nr. L 194 hviler på en beregning for hovedstadsområdet som helhed, og reguleringen udløses, hvis den samlede vækst i hovedstadsområdet er tilstrækkelig høj sammenlignet med væksten i det øvrige land.

 

For den enkelte kommune i hovedstadsområdet kan der være tale om en anderledes udvikling end i området som helhed. En kommune i denne situation vil modtage et højere udligningsbeløb som følge af en lavere udvikling i skattegrundlaget. En lokal afvigelse vil endvidere kunne blive imødegået via den særlige udligning i hovedstadsområdet. Ligeledes vil de særlige forhold kunne påvirke kommunens bidrag til eller tilskud fra landsudligningen. Det skal i den forbindelse bemærkes, at flertallet af kommunerne i hovedstadsområdet vil modtage tilskud fra landsudligningen.