"Hvorledes er der ved fastsættelsen af udligningsniveauet taget hensyn til, at â€omkostningsniveauet er forskelligt mellem kommunerne i de forskellige egne af landet †(jf. formuleringen pÃ¥ side 3 i aftalen)?"
Det kommunale udligningssystem indebærer, at der overføres midler fra hovedstadsområdet til resten af landet på grund af det relativt høje skattegrundlag i hovedstadsområdet. Størrelsen af disse overførsler afhænger af udligningsniveauet i landsudligningen. Jo højere udligningsniveauet er, jo mere overføres der fra hovedstadsområdet til resten af landet.
Ved fastsættelsen af udligningsniveauet i landsudligningen er der dog taget hensyn til, at omkostningsniveauet ved produktion af kommunale ydelser er højere i hovedstadsområdet end i resten af landet. Når udligningsniveauet i landsudligningen ikke er sat højere end 58 pct., skyldes det således, at der er taget hensyn til det højere omkostningsniveau ved produktion af kommunale ydelser i hovedstadsområdet.
Der foreligger dog ikke statistisk grundlag for at belyse forskellene i de regionale omkostningsniveauer mere præcist. I det kommunale tilskuds- og udligningssystem har man tidligere anvendt de såkaldte stedtillægssatser som indikator for forskelle i de regionale omkostningsniveauer. Men korrektionen for regionale forskelle i omkostninger ved produktion af kommunale ydelser blev afskaffet med udligningsreformen i 1995 med virkning fra og med 1996. Samtidig blev udligningsniveauet i udligningen af beskatningsgrundlag sænket fra 50 til 45 procent netop med henvisning til afskaffelsen af korrektionen for regionale lønforskelle.
Det skal i øvrigt i relation til anvendelsen af stedtillægssatserne som datagrundlag bemærkes, at stedtillægssatserne ved overenskomsten i 1998 blev fastfrosset.
Vedrørende fastsættelsen af udligningsniveauet pÃ¥ 58 procent set i forhold til det gældende systems udligningsniveau pÃ¥ 45 procent henvises til svaret pÃ¥ spørgsmÃ¥l 3. Â