Ændringsforslag stillet den 23. maj 2006 uden for betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]
Af  indenrigs- og sundhedsministeren:
Til § 4
  1) I nr. 2 indsættes efter »2.000 indbyggere«: », dog højst kommunens indbyggertal,«.
[Loft over den gennemsnitlige rejsetid]
Til § 5
  2) I stk. 2, nr. 2, ændres »20-49-årige« til: »25-49-årige«.
[Ændret aldersgruppe for personer uden erhvervsuddannelse]
Til § 10
  3) I stk. 2, nr. 2, ændres »20-49-årige« til: »25-49-årige«.
[Ændret aldersgruppe for personer uden erhvervsuddannelse]
Til § 21
  4) I stk. 3 indsættes som 3. pkt.:
»Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til herudover at foretage de reguleringer i tilskuddet, som er forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner.«
[Videreførelse af bemyndigelse]
Til § 24
  5) Paragraffen affattes således:
»§ 24. Afregning af tilskud og bidrag til den enkelte kommune efter denne lov, bortset fra tilskud fordelt efter ansøgning, jf. §§ 16, 17 og 19, sker enten efter en af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret, jf. stk. 2, eller efter en beregning foretaget på grundlag af bestemmelserne i stk. 3-7.
Stk. 2. For de kommuner, der har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, afregnes tilskud og bidrag efter denne lov på grundlag af en af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldt samlet beregning for tilskudsåret. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om disse beløb.
Stk. 3. For de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget (selvbudgettering), jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat, foretages der i tilskudsåret en foreløbig afregning af tilskud og bidrag efter denne lov, jf. stk. 4-6. I året to år efter tilskudsåret opgøres der en efterregulering af de tilskud og bidrag, der blev afregnet i tilskudsåret, jf. stk. 7. Efterreguleringen afregnes med kommunerne i året tre år efter tilskudsåret.
Stk. 4. De foreløbige tilskud og bidrag efter stk. 3 beregnes efter bestemmelserne i denne lov på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet, samt kommunens skøn over indbyggertallet. I beregningen indgår følgende:
1)  Kommunens beskatningsgrundlag beregnet på grundlag af det udskrivningsgrundlag og de afgiftspligtige grundværdier, som kommunen har lagt til grund for budgettet.
2)  Kommunens udgiftsbehov beregnet på grundlag af et af indenrigs- og sundhedsministerens udmeldt foreløbigt udgiftsbehov pr. indbygger for kommunen ganget med kommunens eget skøn over indbyggertallet.
3)  Kommunens andel af de tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal, beregnet ud fra kommunens skøn over indbyggertallet i kommunen i forhold til indenrigs- og sundhedsministerens skøn over indbyggertallet i hele landet.
4)  Kommunens andel af tilskudsreguleringer, som fordeles efter beskatningsgrundlag, beregnet ud fra kommunens skøn over sit beskatningsgrundlag i forhold til det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte foreløbige beskatningsgrundlag for hele landet.
Stk. 5. Til brug for kommunens egen beregning af de foreløbige tilskud og bidrag, jf. stk. 3, giver indenrigs- og sundhedsministeren senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret kommunalbestyrelserne meddelelse om følgende:
1)  Det foreløbige udgiftsbehov pr. indbygger i den enkelte kommune for henholdsvis landsudligningen og hovedstadsudligningen.
2)  Det skønnede indbyggertal for hovedstadsområdet og hele landet.
3)  Størrelsen af de samlede tilskud og bidrag, der fordeles efter indbyggertal.
4)  Grænsebeløbet for beregning af tilskud til ugunstigt stillede kommuner efter § 12.
5)  Det foreløbige skøn over beskatningsgrundlaget for hovedstadsområdet og hele landet.
6)Â Â Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau for hele landet.
7)Â Â En skattetryksfaktor til brug for hovedstadsudligningen.
Stk. 6. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om kommunernes budgettering og indberetning af tilskud og bidrag efter stk. 3-5.
Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov for de kommuner, der har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf. stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som forskellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2, 7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret, og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på grundlag af de endeligt opgjorte beskatningsgrundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for tilskudsåret.«
[Valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes]
Til § 37
  6) Som stk. 3 indsættes:
»Stk. 3. Efterregulering af boligstøtteudligning for kommunerne i hovedstadsområdet efter § 20, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner og amtskommuner for tilskudsårene 2004-2006 afregnes dog efter de hidtil gældende bestemmelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om opgørelse og afregning af disse efterreguleringer.«
[Efterregulering fra den eksisterende boligstøtteudligning]
Til § 41
  7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Staten yder et årligt tilskud til hver region svarende til den del af en regions udgifter til faktorpræparater til visse bløderpatienter i året 2 år før tilskudsåret, som overstiger 1 mio. kr. pr. patient i det pågældende år. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af tilskuddet.
Stk. 2. Statens tilskud til regionerne til finansiering af sundhedsområdet, jf. § 3, nedsættes for tilskudsåret svarende til statens udgifter til finansiering af tilskuddet efter stk. 1.««
[Videreførelse af bløderudligningen]
Bemærkninger
Til nr. 1
I den foreslåede bestemmelse om opgørelse af en kommunes aldersbestemte udgiftsbehov indgår den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere som et mål for kommunens geografiske struktur målt ved spredt bebyggelse. Hvis en af ø-kommunerne i fremtiden skulle komme under 2.000 indbyggere, vil det indebære en voldsom forøgelse af værdien af dette kriterium. Det skyldes, at den gennemsnitlige rejsetid til 2.000 indbyggere i en sådan situation ikke længere ville kunne opgøres alene ud fra rejsetiden til indbyggere på øen, men også ville inkludere rejsetid til indbyggere uden for øen.
Med henblik pÃ¥ at undgÃ¥ muligheden for denne utilsigtede virkning indføres der med ændringsforslaget en overgrænse - svarende til kommunens indbyggertal - for det antal indbyggere, der kan indgÃ¥ i beregningen af kriteriet. Det betyder, at selv om indbyggertallet i en ø-kommune pÃ¥ et tidspunkt skulle falde til under 2.000 indbyggere, vil kriteriet fortsat kun blive beregnet pÃ¥ grundlag af rejsetiden til indbyggere pÃ¥ øen.Â
Til nr. 2 og 3
Ændringsforslaget er en korrekturrettelse af kriteriet »antallet af 25-49-årige uden erhvervsuddannelse«, som indgår i opgørelsen af det socioøkonomiske udgiftsbehov både i landsudligningen og i hovedstadsudligningen. I lovforslaget er aldersgruppen i kriteriet ved en fejl angivet som »20-49-årige«, mens det burde have været 25-49-årige.
Til nr. 4
Ændringsforslaget indebærer, at den bestemmelse om regulering af tilskuddet til Bornholms Kommune, som blev indsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner, videreføres. Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til at foretage de reguleringer af tilskuddet til Bornholms Kommune, som var forudsat i forbindelse med sammenlægningen af de bornholmske kommuner. Af de oprindelige bemærkninger til lovforslaget fremgik følgende om dette tilskud:
»Den anden regulering kan blive udløst i forbindelse med en omlægning af færgetrafikken til Bornholm. Staten yder i dag tilskud til Bornholmstrafikken under finanslovens § 28. I tilfælde af, at statens økonomiske interesser måtte blive tilgodeset ved en registrering af færgerne til Bornholm under Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), vil dette påvirke den kommunale økonomi på Bornholm. Bornholms § 22-tilskud vil blive forøget med 4,1 mio. kr., hvis der sker en sådan DIS-registrering af færgerne. Beløbet er angivet i 2001 pris- og lønniveau. Forøgelsen af tilskuddet forudsætter, at registreringen har en tilsvarende negativ effekt på den kommunale økonomi på Bornholm. Tilskudsforøgelsen finansieres ved overførsel fra Trafikministeriet.«
Til nr. 5
Lovforslaget indebar sammen med forslaget om ændring af lov om kommunal indkomstskat en forenkling af den kommunale budgettering af skat og udligning. Den foreslåede ordning indebar, at alle kommuner forskudsbudgetterer udskrivningsgrundlaget på samme grundlag (samme vækstprocent), men sådan at alle kommuner, der baseret på det faktiske skattegrundlag ville få et nettoprovenu efter udligning, der overstiger forskudsafregningen, vil få udbetalt det overskydende provenu. For lavvækstkommuner vil der fortsat som i dag være en garanti, sådan at de kan beholde det forskudsbudgetterede provenu uden efterregulering.
Efter de gældende regler kan kommunerne vælge mellem to budgetteringsmetoder – selvbudgettering og statsgaranti på skattegrundlag og udligning. Den nuværende ordning indebærer en risiko for tab for den enkelte kommune, idet det i forbindelse med valget mellem de to metoder kan være vanskeligt at forudsige, hvilken metode der vil være gunstigst for kommunen. Denne risiko ville blive fjernet med den budgetteringsordning, som indgik i lovforslaget.
Regeringen og forligspartierne har dog noteret sig, at KL i høringssvaret har udtrykt en meget kraftig modstand mod dette element i finansieringsreformen, herunder begrundet i nogle principielle synspunkter vedrørende det kommunale selvstyre. Det har ikke med forslaget været intentionen at indskrænke dette selvstyre. Uanset at en tilbagevenden til den nuværende ordning indebærer en risiko for tab for den enkelte kommune, har KL endvidere efterfølgende tilkendegivet, at foreningen er tilhænger af, at den enkelte kommune selv kan budgettere sit skattegrundlag. Regeringen og forligspartierne har på baggrund af KL´s bemærkninger besluttet at opretholde den nuværende ordning med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti foreløbig, men således at ordningen tages op til overvejelse igen i folketingsåret 2008-09.
Ændringsforslaget indebærer sammen med ændringsforslaget til lov om kommunal indkomstskat, at ordningen med valg mellem selvbudgettering og statsgaranti opretholdes.
Til nr. 6
Boligstøtteudligningen for hovedstadskommunerne afskaffes fra og med 2007. Lovforslaget indebærer tillige, at efterreguleringen for årene til og med 2006 afskaffes. Det er i overensstemmelse med, at efterreguleringer for årene til og med 2006 generelt afskaffes i forbindelse med kommunalreformen.
Men med hensyn til boligstøtteudligningen foreslås det dog med dette ændringsforslag at gennemføre efterregulering af den eksisterende ordning for tilskudsårene til og med 2006 med henblik på at imødekomme de kommuner, der i årene 2004-2006 har disponeret i tillid til, at udgifterne ville indgå i efterreguleringen efter de hidtil gældende bestemmelser.
Til nr. 7
Bestemmelsen har til formål at videreføre bløderudligningsordningen, der siden 1984 har sikret en udligning af amtskommunernes udgifter til de meget kostbare faktorpræparater i forbindelse med sygehusbehandling af visse bløderpatienter. Med bestemmelsen videreføres ordningen fra og med 2007 i den nye regionsstruktur.
Ordningen indebærer, at der etableres en statslig tilskudsordning til udligning af regionernes udgifter til meget kostbare faktorpræparater i forbindelse med sygehusbehandling af visse bløderpatienter, således at der kan ydes tilskud til de regionale udgifter, der overstiger 1 mio. kr. pr. patient pr. finansår. De af staten udbetalte tilskudsbeløb til regionerne vil blive fradraget på det regionale bloktilskud i udligningsordningen. Ordningen er således statsfinansiel neutral.
Udligningsordningen vedrører kun patienter, hvortil Sundhedsstyrelsen har meddelt sin godkendelse til at udgifterne afholdes.