Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 18. maj 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
[af indenrigs‑ og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og
var til 1. behandling den 6. april 2006. Lovfor-
slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Kommunaludvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 24. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 123. Den 30. marts 2006 sendte indenrigs- og sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner,
Det Kommunale Kartel,
Ny Lejre Kommune og
Sammenslutningen af Danske Småøer.
Indenrigs- og sundhedsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Albertslund Kommune,
Det Kommunale Kartel og
Repræsentanter fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål 1-18 og 20. De resterende besvarelser forventes at foreligge inden 2. behandling.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har været kritiske over for resultatet af regeringens forhandlinger om udmøntning af de økonomiske og lovgivningsmæssige konsekvenser af kommunalreformens omfattende opgaveændringer sammenbygget med et ændret tilskuds- og udligningssystem. Den efterfølgende høring og udvalgsbehandlingen i Folketingets Kommunaludvalg har på alle måder bekræftet dette kritiske udgangspunkt.
Udvalgsarbejdet har været forholdsvis langvarigt, da det har kunnet tage udgangspunkt i den politiske aftale, som regeringen indgik med partier repræsenterende et flertal i Folketinget i slutningen af februar 2006. Men det har været en behandling, der ikke har formet sig optimalt. Lovforslagene kom først meget sent, høringsfasen blev meget kortvarig, fristen frem til 1. behandlingen var meget kort, mens svartiderne var meget lange. I respekt for det store arbejde, som skal udøves i en sådan proces fra de involverede embedsmænd, har S i hele forløbet valgt at undlade kritik heraf. Det var vigtigere at samle kræfterne om de indholdsmæssige udfordringer.
På denne baggrund må det så nu kritiseres, at besvarelserne til Kommunaludvalget har været ualmindelig lang tid undervejs uden at vinde i kvalitet derved. Særligt vedrørende hovedforslaget har besvarelserne været nærved ubrugelige i første omgang, mens opfølgende svar ikke har været meget mere bevendte. S må konstatere, at regeringen kun føler sig forpligtet over for det flertal, der har lavet en aftale og ikke over for hverken Folketinget som sådan eller over for offentligheden. Dette er kritisabelt og dybt problematisk for kvaliteten af Folketingets arbejde og dermed for den demokratiske proces.
Hovedformålet med en udligningsreform er at sikre, at der er mulighed for sammenhæng mellem det serviceniveau, der er i en given kommune, og den skattebelastning, der hviler på borgerne i kommunen. Det indebærer, at der har været udlignet for store forskelle i udgifter og for store forskelle i indtægter i de enkelte kommuner. Uden en sådan udligning ville der blive meget store forskelle på kommunernes muligheder for at yde service til deres borgere, hvilket helt ville stride imod ønskerne om et samfund præget af høj grad af lighed i muligheder.
Med dette formål for øje er forslaget om et nyt tilskuds- og udligningssystem ganske uforståeligt. Kommuner, der nu får tilført midler, fordi deres serviceniveau er lavt på trods af en højere skatteudskrivning, bliver tvunget til at sende en større del af et nyt udligningsbidrag videre – ikke til udbygning af den kommunale kerneservice inden for børnepasning, folkeskole eller ældreomsorg, men til nedsættelse af deres borgeres skat. Dette er der ingen, der har bedt om, men det skal de tvinges til.
Borgerne i de kommuner, der nu skal øge deres bidrag til udligningen, vil som udgangspunkt have en vis forståelse for, at der deles med andre, der har færre muligheder for en ordentlig kommunal service end de selv. Men forståelsen forsvinder som dug for solen, når det blotlægges, at deres penge skam skal gå til skattelettelser helt andre steder i landet. Dette er også i inderlig modstrid med hele formålet med et omfattende system, som udligningssystemet er. Denne modstrid skærpes yderligere, når det bliver klart, at resultatet af ændringerne i systemet er, at der samlet bliver mindst 100 mio. kr. mindre til den kommunale service. Det er uacceptabelt – og ganske særligt i en tid, hvor udviklingen i den kommunale økonomi ligger på det laveste niveau i de sidste i hvert fald 35 år sammenlignet med udviklingen i den private økonomi.
De omfattende økonomiske konsekvenser af kommunalreformen er indbygget i det, der kaldes en tilskuds- og udligningsreform. Forholdet er dog snarere omvendt. De økonomiske ændringer som følge af kommunalreformen er dramatiske og af en lang større størrelsesorden en ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet. Sammenblandingen med udligningen og adskillelsen fra beslutningerne om de berørte fagområder i kommunalreformen gør det fuldstændigt uoverskueligt, hvorfor det økonomiske resultat for den enkelte kommune bliver, som den gør. Tilsvarende er det fuldstændig uoverskueligt, om der faktisk tilføres den økonomi, der svarer til de tilførte opgaver.
Det har været et klart valg for regeringen at blande tingene sammen, så det ville være umuligt at finde klare årsagssammenhænge og dermed mulighed for at vurdere de enkelte beslutninger og deres konsekvenser. Når dertil lægges, at nedlæggelsen af amterne er et selvstændigt bidrag til begrænsning af udligningen, fremtræder tilskuds- og udligningsreformen udelukkende som en tvungen oprydning efter kommunalreformen med dens uoverskuelige konsekvenser for løsningen af den enkelte kommunes kerneopgaver og de mange nye opgaver, der tilføres fra 1. januar 2007.
Adskillige elementer i det samlede lovkompleks giver anledning til undren. Regeringens forsinkelse af gennemførelsen af en ren udligningsreform fra 2003 til 2007 har givet anledning til en forvridning af udligningen til gunst for de rigeste kommuner med mindste udgiftsbehov. De rige kommuners ventetidsgevinst har det imidlertid ikke været muligt at afdække under udvalgsarbejdet grundet helt utilstrækkelige besvarelser. Men tilbage står, at flere af de rigeste kommuner i hovedstadsområdet har vundet mere på forsinkelsen siden 2003, end de kommer til at yde mere til udligningen fra 2007. Og ganske tilsvarende er der kommuner med et stort udgiftsbehov, der har tabt mere ved forsinkelsen siden 2003, end de kommer til at modtage mere i udligning fra 2007.
Når der skal føres penge fra de dele af landet, hvor der er størst indkomstgrundlag, til de egne af landet, hvor der er et mere beskedent indkomstgrundlag, er det væsentligt at interessere sig for, hvem der kommer til at betale denne regning. Her må alle i det mindste undre sig over, at det største beløb til betaling af denne regning kommer fra mindre velstillede kommuner i den københavnske omegn og lidt videre væk fra København. S ikke alene undrer sig. S finder det heri dokumenteret, at der er tale om en social profil, der kommer til at trække Danmark socialt skævere, hvor det grundlæggende er det modsatte, der er formålet med et udligningssystem.
Lovkomplekset bidrager til en yderligere detailstyring af kommunerne. Ikke alene niveauet, men også sammensætningen af de kommunale indtægter fastsættes i den centrale lovgivning – helt ude i anden decimal. Dette er endnu et bidrag til den voksende detailstyring fulgt af omfattende kontroller og sanktioner, der præger den nuværende regerings samarbejde med kommunerne. Der vil altid være regler for driften af mere end halvdelen af den offentlige økonomi. Mange regler. Men der må være en grænse. Dette lovkompleks går langt over grænsen.
Under slagordet forenklinger, som ingen borger nogensinde vil opfatte, og som de kommunale parter tager afstand fra, gennemføres der yderligere skridt, som begrænser de kommunale frihedsgrader. Det mest tungtvejende af disse forslag – om tvangsmæssig fastsættelse af udskrivningsgrundlaget – har der været indædt modstand imod i høringssvarene, klar afstandtagen fra ved 1. behandlingen fra adskillige partier og – her – en vis imødekommenhed fra regeringen. Ikke desto mindre er vi nu forbi udvalgsbehandlingen og fremme ved 2. behandlingen af de mange forslag, uden at der er kommet andet end henholdende svar fra regeringen. Det er endnu en brik til det billede af en uvillig medvirken fra regerings side til en rimelig og kvalitetsbetonet udvalgsbehandling.
Kernen i et udligningssystem er vurderingen af udgiftsbehov i de enkelte kommuner og en tilsvarende opgørelse af den økonomi, der er grundlag for på baggrund af borgernes indkomstgrundlag. Vægtningen af udjævning af indkomstforskelle er det dominerende element, mens vægten af udgiftsbehovene er mere beskeden. Lovforslaget prioriterer udgiftsudligningen højere end tidligere, men ikke i en takt, der kan følge med den meget større forøgelse af opgavetyngden, der bliver kommunernes efter kommunalreformen. Her er det særligt det tunge sociale område, specialundervisningen og de nye kommunale sundhedsudgifter, der for alvor vejer. Konsekvensen heraf er der desværre ikke taget afgørende højde for.
Nedlæggelsen af amterne giver som tidligere nævnt anledning til en selvstændig begrænsning af udligningen. Hvert enkelt amt udlignede forskelle i tyngden af bl.a. de tunge sociale opgaver, specialundervisningen og sundhedsopgaverne mellem de kommuner, der lå i amtet. Og der til kom den meget høje udligningsgrad mellem de enkelte amter.
De samlede ændringer af placeringen af og betalingen for disse meget omfattende opgaver er søgt indbygget i de samlede ændringer af tilskuds- og udligningssystemet. Men desværre med en så begrænset vægt, at udgiftsudligningens del af det samlede system stadig er meget begrænset. Dette var efter S’s opfattelse ellers et hovedformål at få øget den kraftigt.
Fordelingen af regningen for ændringerne dokumenterer, at ændringerne ikke har den rette sociale profil. Det er således karakteristisk, at kommuner med store sociale og sundhedsmæssige opgaver i høj grad optræder som bidragydere til de samlede omlægninger. Dette er helt og aldeles uacceptabelt. Men heller ikke på dette punkt har det været muligt at komme dybere ned i baggrunden for, at resultatet er blevet sådan. Således har det ikke været muligt at få klare svar på, i hvilket omfang udgiftsudligningens andel af den samlede udligning spiller ind i den enkelte kommunes nettoudligning. Regeringen har stædigt holdt fast ved, at der nu med forslaget bliver tale om en nettoudligning, hvorefter det er afvist at bryde forudsætningerne for de deraf følgende nettoresultater op. S respekterer, at der er forskellige holdninger i det politiske spektrum til det ønskelige i at skabe en større social lighed. Men S tager kraftigt afstand fra, at regeringen prøver at skjule sin holdning bag uvilje, uigennemsigtighed og overfladiskhed.
De kommuner, der som resultat af ændringerne i tilskuds- og udligningssystemet ser ud til at få tilført en bedre økonomi, må se en større del af pengene passere den kommunale kasse for at vandre videre til nogle skatteborgere, der ikke engang kan få lov til at bede om, at pengene i stedet bliver brugt til en påtrængende øget offentlig service. Men noget bliver dog tilbage til brug for stærkt påtrængte serviceforbedringer. For de fleste et betydeligt mindre beløb end ventet og meget lille i forhold til de opgaver, der har måttet presses eller udskydes som følge af de seneste års økonomiske smalhals i kommunerne.
Hovedproblemet for kommunerne i de kommende år bliver ikke at fordele nogle smuler mellem sig, men overhovedet at få råderum til at løse de mange opgaver for borgerne, som alle med rimelighed forventer, og hvor presset ikke just mindskes af udtalelser fra de partier i Folketinget, der er ansvarlige for kvælergrebet på den kommunale økonomi. Nogle vil bukke under for dette kvælergreb, og så vil regeringen have vundet et nyt slag i dysten med det kommunale selvstyre.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget ønsker en bedre kommunal udligning, men kan trods dette ikke støtte regeringens, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstres udspil.
For det første ønsker SF ikke at være en del af det del og hersk spil regeringen har udvist i forhold til kommuner og amter de sidste tre til fire år: Først sagde man, der ikke var behov for en kommunalreform, og så lavede man alligevel en. I den forbindelse fik man først spillet amterne af banen ved at love kommunerne en masse opgaver. Dernæst fik man spillet de små kommuner af banen ved at tvinge dem til umulige samarbejdsaftaler, så de de facto blev tvunget til sammenlægninger. Og nu har man så fået Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre med i en halvdårlig udligningsreform – en reform, der burde havde været på plads samtidig med kommunalreformen. Men hvad der er endnu værre, så tager reformen heller ikke ordentlig fat på ulighederne på det kommunale landkort!
I regeringens udspil til udligningsreform har man stirret sig blind på udligningen af selskabsskatten, således at man nu er kommet til primært at ramme de kommuner, der har ført en aktiv erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, samtidig er de sociale kriterier og udligningsprocenterne langt fra vægtet nok.
Efter SF’s opfattelse skal hovedfokus i en udligningsreform være de service-, indkomst- og vækstforskelle, som er i landet, således at kommuner med mange sociale udgifter og lav vækst får et langt kraftigere løft.
Den udligning, der nu er lægges op til, bringer os kun et lille stykke af vejen og rammer både skævt og indeholder mange tidsler. F.eks. er det fuldstændigt uacceptabelt, at man nu straffer kommuner med mange boligsociale udgifter.
Udligningsreformen indeholder også en hidtil uset detailstyring på skatteområdet, men her skal SF blot henvise til betænkningsbidraget på L 195.
Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte lovforslaget.
Den længe ventede udligningsreform, som dette lovforslag er en del af, indeholder både gode og dårlige elementer.
De gode elementer er en mere ligelig fordeling af bloktilskuddet, som udgør ca. 8 pct. af nettoudgifterne i den kommunale sektor. Hvor bloktilskuddet fra staten før blev fordelt efter beskatningsgrundlag, så kommuner i Whiskeybæltet nord for København fik flere penge pr. indbygger end udkantskommuner, vil fordelingen fremover ske ud fra indbyggertallet. Denne fordeling svarer bedre til udgiftsbehovet. Endnu bedre ville det være, om EL’s forslag B 12 om 100 pct.'s refusion til kommunernes udgifter til overførselsindkomster (kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge, m.fl.) også blev indført.
Der er formentligt også med ændringerne i de socioøkonomiske objektive kriterier og de vægte, hvormed de indgår i beregningen af tilskud og tilsvar for de enkelte kommuner, sket en mere retfærdig fordeling mellem kommunerne. Men systemet er desværre ikke blevet mere gennemskueligt og systemets legitimitet beror således i høj grad på tilliden til en lille håndfuld ansatte i ministeriet og deres EDB-programmer. Det er et særskilt problem, og man må håbe på, at ministeriet snart får tid til at begrunde valget af kriterier og dokumentere, i hvilket omfang kriterierne opfanger de faktiske udgifter. Det er en skam, at det store arbejde i finansieringsudvalget, herunder udarbejdelse af betænkning 1437, i så ringe grad er blevet udnyttet til at begrunde de enkelte lovforslag.
I debatten om udligningsforliget har borgernes rådighedsbeløb stået centralt. EL er enig i , at det ikke er på de private udgifter, man skal måle en udligning mellem kommunerne, men partiet finder, at de spørgsmål, der er blevet rejst om høje boligudgifter – især blandt offentligt ansatte – i hovedstadsregionen i forhold til det øvrige Danmark, bør løses snarest muligt.
Centralt i debatten har også været, at udligningsreformen er koblet sammen med begrænsning i kommunernes mulighed for skatteudskrivning. Det er klart, at når nogle kommuner både skal bidrage til andre kommuner og forringe deres kommunale service, skabes en aversion mod hele udligningssystemet. Det finder EL er synd, fordi det ødelægger den solidariske ide, som er udligningssystemets fornemmeste formål.
De dårligste elementer i udligningsreformforslagene finder EL dels som følge af kommunalreformen og dels i nye incitamenter for kommunerne. I det følgende skal for kortheds skyld blot fremhæves tre områder: sundhed, boligstøtte og sociale institutioner.
Kommunalreformen har indført en usolidarisk finansiering af sundhedsudgifter mellem kommunerne. Før kommunalreformen opkrævede amterne skat og udligningen mellem amterne var på 85 pct. Med kommunalreformen fratages amterne udskrivningen af skat, således at man bryder med den kommunaløkonomiske grundsætning om, at der skal være sammenhæng mellem ansvar og kompetence. Sundhedssektoren vil efter 2006 ligge forvaltningsmæssigt under regionerne, som altså vil have kompetencen, men ansvaret for finansieringen vil i stort omfang ligge hos den enkelte kommune og i kontaktrådet mellem kommunerne i regionen.
Da der er meget stor ulighed mellem borgernes sundhedstilstand og behov for sundhedsydelser, vil kommunerne blive belastet meget forskelligt efter indførelsen af kommunalreformen pr. 1. januar 2007.
De konkrete merudgifter til sundhedsområdet for de enkelte kommuner fremgår af svaret på spørgsmål 8 under L 207 om forslag til lov om ændring af personskatteloven og andre skattelove (indførelse af et sundhedsbidrag, ændringer som led i den kommunale finansieringsreform m.v.). Tallene viser, at det især er de sædvanlige udkantskommuner med en stor andel af indbyggerne på overførselsindkomster, en »gammel« befolkningssammensætning og få indbyggere med længerevarende uddannelse, der har uforholdsmæssige høje udgifter i forhold til dels beskatningsgrundlaget og dels pr. indbygger. Modsat vil skatteborgere i f.eks. Gentofte, Lyngby-Taarbæk, Furesø, Hørsholm og Rudersdal slippe langt billigere, fordi sundhedstilstanden i disse kommuner er bedre. Variationen går fra 1,1 pct. til 2,7 pct. af beskatningsgrundlaget.
Konsekvensen af kommunalreformen, uligheden i sundhed og denne udligningsreform er altså en usolidarisk finansiering af sundhedssektoren, som uvægerligt vil føre til ringere sundhedsydelser, dér hvor behovet er størst.
Kommunalreformen betød at de sociale og sundhedsmæssige institutioner, som før var placeret i amterne med solidarisk finansiering, er for over 80 pct.'s vedkommende kommet under den kommune, hvori de fysisk er placeret. Kommunerne skal herefter købe pladser hos hinanden. Der er visse statslige tilskud til de ekstraordinært dyre behandlinger, men resultatet er samlet set, at borgernes behandling på specielle sociale institutioner langt overvejende bliver et anliggende for hjemkommunen. Det giver kommunerne et incitament til at spare på behandlingen og til at afvise tilflyttere med sociale og sundhedsmæssige behandlingsbehov.
Udligningsreformen bryder med den solidariske finansiering af boligstøtte i hovedstadsregionen. Formålet skulle angiveligt være at give kommunerne incitament til at nedbringe boligstøtten, men EL finder, at boligstøtten er et retskrav, som beboere i udlejningsejendomme, almene boliger og andelsboliger har og skal have. Det er således helt uacceptabelt at give kommunerne et incitament til at undlade at oplyse borgerne om deres ret og på anden måde at vanskeliggøre tildeling af boligstøtte. Set i et fremtidsperspektiv vil kommunerne have incitament til at afvise byggeri af alt andet end ejerboliger. Det vil give et ensformigt boligmarked forbeholdt velhavende indbyggere, helt i modsætning til EL’s ønske om mangfoldighed og med fare for, at det bliver meget vanskeligt at tiltrække (lavtlønnede) kommunalt ansatte til hjemmehjælp, pasning af børn, undervisning af skoleelever m.m.
De konkrete økonomiske tab og gevinster for kommunerne i hovedstadsområdet fremgår af svar på alm. del - spørgsmål 59 i kommunaludvalget. Her fremgår, at kommuner med mange udlejningsboliger, mister store tilskud, mens kommuner nord for København, som har undladt at bygge almene boliger, vinder på ændringen. F.eks. mister København Kommune 230 mio. kr. mens Gentofte vinder 58 mio. kr.
Efter en samlet vurdering kan Enhedslisten ikke støtte udligningsreformen.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
 Erling Bonnesen (V)  Troels Christensen (V)  Flemming Damgaard Larsen (V)  Leif Mikkelsen (V)  Jens Vibjerg (V)  Poul Nødgaard (DF) fmd. Kristian Thulesen Dahl (DF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF) nfmd. Allan Niebuhr (KF)  Pia Gjellerup (S)  Ole Stavad (S)  Arne Toft (S)  Magnus Heunicke (S)  Margrethe Vestager (RV)  Ole Glahn (RV)  Kristen Touborg (SF)  Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 194
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Høringsnotat, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
2 |
Høringssvar, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
3 |
Oversigt over spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del, der vedrører udligningsaftalen |
|
4 |
Svar på spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del, der vedrører udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
5 |
Kopi FIU alm. del - spm. 3-21 om udligningsaftalen, til indenrigs- og sundhedsministeren |
|
6 |
Svarfrist for spørgsmål til ministeren er fastsat til 25/4-06 |
|
7 |
Henvendelse af 5/4-06 fra Det Kommunale Kartel |
|
8 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 3, 4, 12 og 13 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
9 |
Svar på spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del, der vedrører udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
10 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 14 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
11 |
Henvendelse af 24/4-06 fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner |
|
12 |
Henvendelse af 10/4-06 fra ny Lejre Kommune |
|
13 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
|
14 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 5, 6, 7 og 11 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
15 |
Svar på spørgsmål, der er stillet i udvalget på alm. del, der vedrører udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
16 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 20 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
17 |
Materiale modtaget af Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner ved foretræde den 4/5-06 |
|
18 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 8 og 9 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
19 |
Henvendelse af 2/5-06 fra Sammenslutningen af Danske Småøer |
|
20 |
1. udkast til betænkning |
|
21 |
Henvendelse af 10/5-06 fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner |
|
22 |
Materiale modtaget af Albertslund Kommune ved foretæde den 11/5-06 |
|
23 |
Kopi FIU alm. del - svar på spm. 16 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
24 |
Kopi ØKU alm. del - svar på spm. 12 om udligningsaftalen, fra indenrigs- og sundhedsministeren |
|
25 |
Henvendelse af 16/3-06 fra Vallensbæk Kommune |
|
26 |
Underskriftindsamling fra borgere i bl.a. Allerød, Ballerup, Farum, Ishøj og Hillerød Kommuner mod udligningsreformen |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 194
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om oversigt over tab, gevinster og differencen herimellem for kommuner i forbindelse med forslaget i regeringens velfærdsudspil om, at der skal ske bortfald af refusion af udgifter til unge under 30 år på kontanthjælp, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 5/4-06 fra Det Kommunale Kartel, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om, hvorfor der ikke i større grad er lagt vægt på udgiftsudligningen, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 24/4-06 fra Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/4-06 fra ny Lejre Kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om oversigt over den maksimalt tilladte skattestigning for hver kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om, hvilke muligheder en kommune har for at dæmpe udgifterne til boligstøtte på en måde, der ikke vil flytte udgiften til en anden kommune, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om opgørelse over, hvor meget en kommune vinder ved en borgers overgang fra kontanthjælp til arbejde, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om eksempler på hidtil gældende regler på livssituationer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om kommentar til, at fire kommuner skal betale 34 pct. af hovedstadens øgede udligning på trods af, at de fire kommuner kun står for 10 pct. af hovedstadsområdets beskatningsgrundlag, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om kommentar til, at fire kommuner skal betale 1,17 pct. af beskatningsniveauet i øget udligning, når de fire rigeste hovedstadskommuner kun skal betale 0,44 pct. i øget udligning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om kommentar til materiale modtaget af Ballerup, Høje-Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner ved foretræde den 4/5-06, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om opfølgning på besvarelse af spørgsmål om ejendomsværdierne, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om opfølgning på besvarelse af spørgsmål om den foreslåede reguleringsmekanisme, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm. om beskatningsgrundlaget i hovedstadsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om kommunerne i hovedstadsområdet vil være omfattet af loftet for overudligning, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om en kommune i hovedstadsområdet skulle betale mere i udligning, hvis dens egen indkomst er uforandret fra 2009 til 2010, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm. om der ved beregningen af udligningsloftet skal foretages en opgørelse i faste eller i løbende priser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 2/5-06 fra Sammenslutningen ad Danske Småøer, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 10/5-06 fra Ballerup, Høje Taastrup, Køge og Ny Hillerød Kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm. om ministeren vil sikre kompensation til de kommuner, hvor visse indbyggere ikke er skattepligtige, men alligevel er berettiget til at få kommunale serviceydelser, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om ministeren kan garantere, at udligningsreformen for Ballerup Kommune, ikke får konsekvenser på undervisningsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup Kommune på institutionsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup Kommune på ældreområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for Ballerup Kommune på kultur- og fritidsområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm. om konsekvenserne af udligningsreformen for hovedstadsområdet på boligområdet, til indenrigs- og sundhedsministeren, og ministerens svar herpå |