16. maj 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 3-6 (L. nr. 187 ), Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade, stillet af Folketingets Kulturudvalg den 10. maj 2006.
Spørgsmål nr. 3-6
(L. nr. 187), Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade
Skrivelse af 10. maj 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 6:
"Der udbedes - evt. via sÃ¥vel acceptable som ikke-acceptable eksempler - en præcisering af, hvad der forstÃ¥s ved henholdsvis â€â€¦en bred kreds af læsere og ikke er rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper†og â€aktuelt nyhedsstof inden for et bredt emneomrÃ¥de og behandler politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle spørgsmÃ¥lâ€."
Svar:
De i spørgsmålet nævnte formuleringer, som vil indgå i en kommende bekendtgørelse, er baseret på Rapport om tilskud til befordring af dagblade ( s. 27 og s. 51).
Det skal i øvrigt bemærkes, at det ikke anses for muligt at præcisere, hvordan kriteriet " en bred læserkreds" skal fortolkes, ved positivt at angive, hvad der ligger i dette kriterium. Derimod må kriteriet afgrænses negativt, idet det ligger i kriteriet, at publikationer, der udelukkende henvender sig til en bestemt, afgrænset del af den læsende befolkning , ikke vil være støtteberettigede.En publikation kan således ikke anses for at henvende sig til en bred læserkreds, såfremt den fx henvender sig til medlemmerne af en bestemt erhvervsorganisation, et bestemt politisk parti eller en bestemt forening.
Det skal præciseres, at fx det forhold, at en publikation er fremmedsproget, ikke er ensbetydende med, at den ikke har en "bred læserkreds".
Heller ikke det forhold, at en publikation fx har en redaktionel linje, som generelt anses for at tiltrække læsere af en bestemt politisk observans, vil være ensbetydende med, at læserkredsen ikke kan betragtes som "bred".
F.s.v. angår emneområder skal bemærkes, at det ikke udelukker støtte under ordningen, at en publikation behandler emner, der fx er sundhedsfaglige, erhvervsmæssige eller tekniske, men det ligger i den foreslåede dagbladsafgrænsning, at sådanne emner skal behandles i en politisk,samfundsøkonomisk eller kulturel sammenhæng.