Kulturministeriet

Att.: Fuldmægtig Lotte Kristoffersen

Nybrogade 2

1203 København K

 

11. april 2006

 

 

 

 

 

Vedr. L 187 Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade

 

Tak for det fremsendte forslag til høring.

 

Dansk Fagpresse, som i sin medlemskreds har flere dagblade og dagbladslignende publikationer, skal beklage, at forslaget ikke, som det er normal praksis, er sendt til høring, før lovforslaget fremsættes, så vores bemærkninger kunne være indgået i Kulturministeriets overvejelser forud for fremsættelsen.

 

Vi kan se, at Kulturministeriet - i modsætning til da portostøtten for først uge- og månedsblade og dernæst dagbladslignende publikationer blev afskaffet – giver de berørte blade et rimeligt varsel til at omstille sig og samtidig indfører en overgangsordning over fem år.

 

Belært af den erfaring mange af vores medlemmer har haft omkring afskaffelsen af portostøtten, finder vi, at det lange varsel og overgangsordningen er et meget klogt hensyn at vise de berørte blade, men vil samtidig gøre opmærksom på, at det kan være problematisk ud fra et ønske om at sidestille blade med forskellige udgivelsesfrekvenser konkurrencemæssigt.

 

Dansk Fagpresse har ingen bemærkninger til den foreslåede ordning, hvad angår fordelingen af støtten mellem landsdækkende og regionale dagblade og mellem morgendagblade og eftermiddagsdagblade.

 

 

Sammenhæng mellem dagbladsordning og ordning for dagbladslignende publikationer

Det er for Dansk Fagpresse meget afgørende, at der bliver den størst mulige grad af overensstemmelse mellem den netop vedtagne ordning for dagbladslignende publikationer og den nye ordning for dagblade.

 

Vi er derfor helt enige i bemærkningerne til lovforslaget side 7, hvor der står: ”regeringen har fundet det afgørende, at der bliver skabt størst mulig sammenhæng mellem de støtteordninger, der udformes for henholdsvis dagblade og dagbladslignende publikationer”.

 

 

Kriterier for støtte

Vi har derfor også noteret os, at det er de samme kriterier, der gælder for definitionen af et dagblad og en dagbladslignende publikation – selvfølgelig undtagen udgivelsesfrekvensen. Vi har heller ingen indvendinger imod, at ordningen for dagblade både omfatter landsdækkende og regionale dagblade – mens det alene er de landsdækkende dagbladslignende publikationer, der kan få støtte.

 

 

 

 

Netop fordi kriterierne i øvrigt er identiske, har vi de samme betænkeligheder herved, som vi havde i forbindelse med forslaget om støtte til dagbladslignende publikationer.

 

Det er vigtigt, at kriterierne er så klart formuleret, at både eksisterende og nye blade umiddelbart af teksten i bekendtgørelsen kan se, om de vil være støtteberettiget, og at fordelingsudvalgets opgave alene er at se, om et blad falder inden for disse klart definerede kriterier.

Det er ikke tilfældet med de kriterier, der er indeholdt i bemærkningerne til lovforslaget.

 

Det fremgår af bemærkningerne til § 1 at: ”Publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere og må ikke være rettet mod bestemte erhvervs- eller faggrupper, medlemmer af enkelte politiske partier eller foreninger.”

 

Vi finder det meget uklart, hvad der forstås ved begrebet ”en meget bred kreds af læsere” og ”bestemte erhvervs- eller faggrupper”.  Fordelingsudvalget vil her skulle anlægge en meget høj grad af skøn ved vurderingen. Vi vil anbefale, at beskrivelsen af modtagerkredsen helt udgår af bemærkningerne, og at der alene ses på de mere objektive kriterier.

 

Det hedder efterfølgende i bemærkningerne: ”Mindst halvdelen af publikationens indhold skal være redaktionelt stof (dvs. ikke annoncer) i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof, og således at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle temaer. Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet.”

 

Her er det især definitionen af, hvad der er politiske, samfundsmæssige og kulturelle temaer, der er uklar. Hvad er politisk, hvad er samfundsmæssigt, og hvad er kulturelt? I den sammenhæng opfatter vi det som givet, at for eksempel sport og idræt er at betragte som kultur. Dansk Fagpresse finder, at denne usikkerhed kan begrænses, hvis temaerne gøres mere præcise.

 

Dansk Fagpresse finder, at det vil være tydeligere, hvis kriteriet kommer til at lyde:

 

”Mindst halvdelen af publikationens indhold skal være redaktionelt stof (dvs. ikke annoncer) i form af artikler m.v. inden for et bredt emneområde og med behandling af aktuelt nyhedsstof, og således at mindst halvdelen af det redaktionelle stof skal behandle politiske, sundhedsfaglige, erhvervsmæssige, økonomiske, kulturelle eller tekniske temaer. Mindst en tredjedel af det redaktionelle stof skal være selvstændigt journalistisk bearbejdet.”

 

Dansk Fagpresse har skrevet til EU-Kommissionen og bedt kommissionen ved godkendelsen af ordningen for dagbladslignende publikationer sikre, at ordningen ændres svarende til ovenstående.

 

 

Fordelingsudvalget

Den høje grad af skøn i ordningerne gør, at Fordelingsudvalget fÃ¥r en væsentlig rolle i vurderingen af, hvem der er støtteberettigede. Kulturministeren sagde i et samrÃ¥d med Folketingets kulturudvalg den 25. januar 2006, ”at forslaget om et fordelingsudvalg netop skal ses pÃ¥ baggrund af, at regeringen ikke finder, at en ordning med et formÃ¥l som den foreslÃ¥ede kan baseres pÃ¥ rent mÃ¥lbare kriterier.  Det vil være nødvendigt at foretage en faglig vurdering af, hvorvidt en konkret ansøgning lever op til visse af tilskudskriterierne”.

 

Ministeren lægger derfor op til, at fordelingsudvalget får en vigtig rolle.

 

Da det af konkurrencemæssige grunde er vigtigt, at der anlægges de samme skøn for, hvem der kan få tilskud i de to ordninger – den for dagblade og den for dagbladslignende publikationer – bør det også være det samme udvalg, der foretager skønnene i de to ordninger.

 

 

 

 

 

Det undrer os derfor meget, at Kulturministeriet foreslår en forskellig sammensætning af de to udvalg.

 

I lovforslaget om tilskud til dagblade foreslås det, at Danske Dagblades Forening er ene om at repræsentere branchen, mens branchen i udvalget for dagbladslignende publikationer repræsenteres af Danske Dagblades Forening og Dansk Fagpresse.

 

Dansk Fagpresse finder, at regeringens ønske om at sikre den størst mulige sammenhæng mellem de to ordninger bedst sikres ved, at det er samme fordelingsudvalg, der behandler ansøgninger i de to ordninger, og at branchen repræsenteres af henholdsvis Danske Dagblades Forening og Dansk Fagpresse. Dermed sikres det, at det er præcis samme kriterier og skøn, der lægges til grund – så der ikke kan opstå ulige konkurrence som følge af forskellige vurderinger af ens produkter.

 

Vores undren skyldes også, at kulturministeren i det nævnte samråd fremhævede, at den eneste forskel på de to ordninger - ud over udgivelsesfrekvensen - er, at dagbladsordningen både gælder landsdækkende og ikke-landsdækkende blade, mens ordningen for dagbladslignende publikationer kun gælder landsdækkende publikationer. Derfor forstår vi ikke, hvorfor forslaget rummer forskel i sammensætningen af de fordelingsudvalg, som ministeren fremhæver vil få en vigtig rolle i forhold til at vurdere de ikke-målbare kriterier og foretage de faglige skøn.

 

 

Hvad er et abonnement

I bemærkningerne til § 3 stk.2 (side 11) fremgår det, at det ”i forbindelse med definitionen af et abonnement vil blive lagt til grund, at der herved forstås en aftale mellem abonnent og udgiver, der frit kan opsiges af abonnenten i den forstand, at abonnementet ikke er knyttet til andre relationer - f.eks. foreningsmedlemskab – mellem abonnenten og udgiveren. Endvidere vil det blive lagt til grund, at et abonnementsforhold vil forudsætte en aktiv fornyelse mindst en gang årligt f.eks. ved betaling”.

 

Det fremgår ikke tydeligt, hvordan en sådan aktiv fornyelse skal ske for dagblade, der ikke er betalingsblade. Vi vil foreslå, at en fornyelse bliver så administrativ enkel som muligt, herunder at telefoniske fornyelser - eventuelt dokumenteret med båndoptagelse af samtalen - vil være udtryk for en aftale. Vi ser derfor gerne dette punkt uddybet i bemærkningerne.

 

Vi står til rådighed for yderligere informationer, hvis der er behov herfor.

 

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Svend Bie                                         Christian Kierkegaard

Formand                                          Direktør