Den sidste sag på dagsordenen var:
19) Første behandling af lovforslag nr. L 187:
Forslag til lov om tilskud til distribution af dagblade. Af kulturministeren (Brian Mikkelsen). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Venstre støtter lovforslaget. For Venstre er det vigtigt, at folkestyret og samfundets demokrati understøttes af en fri og levende dagspresse. Dagbladene er en meget vigtig bidragyder til en demokratisk debat, til kulturel og samfundsmæssig folkeoplysning, samt til at være folkestyrets vagthund. Ja, det siges ligefrem, at dagspressen er den fjerde statsmagt ved siden af den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
     Samtidig er vi meget interesserede i, at dagbladene når ud i den allerfjerneste krog af Danmark, hvor der bor og lever mennesker. Uanset bopæl skal alle have lige muligheder for gennem dagspressen at blive delagtiggjort i den samfundsmæssige debat, ja, måske deltage aktivt i den gennem dagspressen.
     Igennem mere end 200 år har samfundet ydet støtte til distribution af dagblade, således at de forannævnte forhold kunne opretholdes. Igennem mange år er det sket indirekte ved den distributionsstøtte, som er ydet gennem nedsatte distributionstakster hos Post Danmark, et beløb, der i 2004 var i størrelsesordenen 323 mio. kr.

     I forbindelse med liberaliseringen af postomdelingen i Danmark og ændringen af Post Danmark, så der uafhængigt og frit kunne opereres på et liberaliseret marked, bortfaldt statsstøtten til Post Danmark, som blev brugt til nedsættelse af distributionstaksterne. Derfor foreslås det i nærværende lovforslag, at distributionsstøtten opretholdes inden for en ramme på 323 mio. kr., men at støtten gives direkte til dagbladene. Dette er i sig selv meget liberalt, fordi det pågældende dagblad nu enten selv kan vælge sin distributør, selv opbygge et distributionsselskab eller gøre brug af en helt tredje ordning. Det er klart, at med en sådan omlægning vil det ikke være muligt at give nøjagtig de samme økonomiske betingelser til hvert enkelt dagblad, sådan som tilfældet var under den gamle ordning. De kriterier, som nu skal opfyldes, vil ændre de økonomiske vilkår for det enkelte dagblad, og det vil heller ikke være muligt at lave én ensrettet ordning, der kan tilgodese alle dagblade i Danmark fuldstændig ligeligt. Netop derfor er støtteordningernes opbygning i lovforslaget meget nuancerede. Der opereres med fire graduerede tilskudssatser, der tager hensyn til dagbladenes forskellige karakter, og der laves tre tilskudsordninger, der opbygges som en hovedordning, en permanent supplementsordning og en midlertidig 5-årig overgangsordning. Den sidste ordning bevirker, at de dagblade, der måtte komme ud for store ændringer i nedadgående retning, kan tilpasse sig over en 5-årig periode. Endelig tager lovforslaget også hensyn til dagblade, som udgives af nationale mindretal. Efter Venstres mening er lovforslaget udtryk for en meget afbalanceret holdning, der sikrer mangfoldigheden og flerheden. Med lovforslaget nedsættes et fordelingsudvalg, der skal træffe den endelige afgørelse om fordeling af tilskuddet. Sammensætningen af dette 4-personers-udvalg synes at være helt rigtig, når der henses til de faglige kompetencer, som udvalgets medlemmer skal besidde, og samtidig bevirker udvalgets størrelse, at det kan blive et effektivt arbejdende udvalg, så unødigt bureaukrati kan undgås. Venstre hilser lovforslaget velkommen.

Også Socialdemokraterne er overordnet positivt indstillet over for dette lovforslag, som jo handler om, hvordan den offentlige støtte til distribution af dagblade skal indrettes fremover. Der skal ikke herske tvivl om, at vi fortsat mener, det er utrolig vigtigt, at samfundet understøtter bladudgivelse, så en mangfoldig og bred vifte af dagblade kan komme ud i alle afkroge af landet.
     Jeg vil nok en gang her fra talerstolen tilkendegive, at vi mener, der er behov for, at vi snarest muligt får en mere fremtidsrettet og sammenhængende debat om den samlede mediestøtte i Danmark. Ikke alene er støtten i dag delt op på flere forskellige lovområder og bliver varetaget af hele fire ministerier, som i forvejen gør det svært at sikre sammenhæng og konsistens, men den største udfordring er, at vi på mange måder - også når det gælder den offentlige mediestøtte - hænger fast i en mediestruktur af i går, hvor der ikke tages hensyn til den nye tids og for den sags skyld heller ikke til fremtidens medier.
     Sådan som medierne udvikler sig med store sammenfald i ejerskab af de forskellige medietyper, en mere og mere omfattende samdrift og øget samarbejde mellem medierne, er der mere end nogen sinde behov for, at Folketinget ser samlet på hele mediestrukturen og de støtteordninger, der er knyttet hertil, for at sikre en moderne mediestøtte, der bl.a. tager hensyn til de nye medietyper. Ikke mindst er det måske nødvendigt at begynde at se på, om der ikke kan ske en bedre fordeling af midlerne, så nye og alternative initiativer får bedre muligheder ved opstarten og i den første driftsperiode, både lokalt og centralt.
     Samtidig er der også grund til at understrege, at Danmark er blevet fattigere på medier, på debat og på oplysning, efter at denne regering for nogle år siden fjernede portostøtten til mange fagblade og foreningsblade. Jeg vil derfor gerne opfordre kulturministeren til i næste folketingssamling at tage initiativ til en sammenhængende analyse af medieudviklingen med henblik på en diskussion om en mere sammenhængende fremtidssikret støttemodel for de danske medier.

     Lovforslag nr. L 187 er i vid udstrækning en udmøntning af det arbejde og de anbefalinger, der er fremkommet i udvalget om tilskud til befordring af dagblade, hvor alle berørte parter har været involveret. Jeg vil gerne kvittere over for parterne ved at slå fast, at det jo er prisværdigt, at man i enighed har kunnet fremlægge det udspil, som ligger til grund for lovforslaget, selv om det indeholder en ikke helt ukompliceret økonomisk fordelingsmodel.
     Vi kan tilslutte os, at distributionstilskuddet fremover gives direkte til det enkelte dagblad, og at støtteordningen fremover kommer til at bestå af tre forskellige puljer: en hovedordning, en supplementsordning, der sikrer de mindre landsdækkende dagblade, og en 5-årig overgangsordning for de blade, der rammes særlig hårdt af omlægningen. Men der er en række forhold, som det er helt nødvendigt at få belyst i udvalgsbehandlingen, og som jeg håber kulturministeren er indstillet på at afklare på en fornuftig måde.
     For det første må vi jo vide, om de 323 mio. kr., som nu udgør rammen, også er tilstrækkeligt og fremtidssikret, bl.a. med en form for pristalsregulering, og vi må i dybden med, hvor meget de omsiggribende gratisblade vil trække på ordningen. For det andet er vi bekymrede for, om de 15 mio. kr., som er afsat til supplementsordningen, er tilstrækkeligt til at dække behovet, ligesom vi også gerne vil have præciseret, hvem ordningen er tiltænkt. Og for det tredje er det helt afgørende, at støttekriterierne bliver så objektive som overhovedet muligt, så fordelingsudvalgets afgørelser ikke skal baseres alt for meget på skøn.
     Endelig er det for det fjerde afgørende for os, at fordelingsudvalget til denne ordning og til den støtteordning, som gælder for de dagbladslignende publikationer, bliver det samme. For det første er der rent administrativt ingen grund til at skulle operere med to forskellige udvalg, og for det andet er det en selvstændig målsætning - det har kulturministeren også selv udtrykt - at sikre så stor overensstemmelse mellem de to ordninger som muligt, idet der er en konkurrencelignende situation mellem dagbladslignende publikationer og egentlige dagblade. Derfor ønsker vi det samme udvalg til begge ordninger eller alternativt - hvis ministeren vil have mere bureaukrati - den samme sammensætning af de to udvalg.
     Med dette udgangspunkt vil vi gå positivt til udvalgsbehandlingen.

Det har været et langt og sejt træk at nå frem til dette lovforslag, som i sin helhed er en god løsning, når tilskuddet til distribution af dagblade skal ændres på en hensigtsmæssig måde.
     Der blev i 2004 igangsat et udvalgsarbejde om omlægning af tilskuddet til befordring af dagblade, set i lyset af at den gældende ordnings rammevilkår var under forandring. Udvalget afsluttede arbejdet i november 2005 med offentliggørelse af rapporten »Rapport om tilskud til befordring af dagblade«, og dette lovforslag følger simpelt hen op på anbefalingerne i denne rapport.
     Man har skønnet, at de nuværende bladtilskudsordninger ikke længere er up to date, for at sige det på en lidt moderne måde, og at de på sigt heller ikke tilgodeser bladtilskudsordningen. Post Danmark har i mange år været enedistributør, men efterhånden som årene er gået, er der kommet flere distributører til, og man forventer, at der senere vil ske en fuldstændig liberalisering på distributionsområdet. Derfor vil det være bedst at omlægge tilskudsordningerne.
     Udvalget skønnede, at for at være helt sikker på, at omlægningen sættes i værk på en forsvarlig måde, skal ordningerne opdeles i tre hovedgrupper. Den første ordning er en hovedordning, hvorefter tilskudsberettigede dagblade modtager tilskud efter objektivt målbare kriterier. Der gives
278 mio. kr. til hovedordningen. Den anden ordning er supplementsordningen, som modtager
15 mio. kr. årligt. Efter denne ordning kan dagblade, hvis distributionsomkostninger også på sigt må formodes at udgøre en forholdsvis stor andel af de samlede omkostninger, modtage tilskud. Den tredje ordning er en midlertidig overgangsordning. Dagblade, der rammes særlig hårdt af omlægningen, kan modtage tilskud på en sådan måde, at de får mulighed for at tilpasse sig de ændrede rammevilkår. Denne sidste ordning modtager 30 mio. kr.
     I alt gives der 323 mio. kr. til ordningerne, og det er det samme beløb som det statslige tilskud i 2004 under den daværende bladtilskudsordning med støtte via Post Danmark. Det er fantastisk, at en abonnent, uanset hvor den pågældende bor i Danmark, vil kunne modtage sit dagblad. Det må og skal være den rigtige løsning.

     Den nye ordning indebærer også, at der er sikkerhed for, at flerheden og mangfoldigheden af dagblade samt udbredelsen af dem fremmes, så den demokratiske debat nyder fremme i Danmark, også efter vedtagelsen af en ny tilskudsordning til distribution af dagblade. Det er også vældig sympatisk, at der lægges vægt på, at tilskuddet fremover gives til den enkelte udgiver, så udgiveren selv kan vælge, hvilken distributør han ønsker. Der er håb om, at der kommer flere udbydere på distributionsmarkedet, så vi får en bredere kreds af udbydere og der dermed skabes større konkurrence. I Dansk Folkeparti er vi også glade for, at det understreges, at støtteordningen omfatter tilskud til egentlige dagblade, da de i særdeleshed er med til at udvikle en demokratisk debat ved at skabe en folkeoplysende effekt.
     I rapporten beskriver udvalget også, hvilke karakteristika der gør, at et dagblad fremstår som tilskudsberettigede publikationer. Det skal udkomme fem på hinanden følgende hverdage om ugen, helligdage undtaget, og publikationen skal henvende sig til en bred kreds af læsere og altså ikke været rettet mod specielle erhvervsfaggrupper eller medlemmer af politiske partier. Her skal man notere sig, at udvalgets anbefalinger er afgivet i enighed, og at det var et bredt sammensat udvalg. Desuden finder vi det betryggende, at det foreslås, at et uafhængigt, sagkyndigt fordelingsudvalg skal træffe afgørelse om, hvorvidt et dagblad er berettiget til støtte efter de tre tilskudsordninger. Udvalget skal have de faglige forudsætninger for at kunne vurdere, om den enkelte publikation opfylder de opstillede kriterier. Alt i alt ser vi positivt på dette lovforslag, også fordi Post Danmark nu kommer til at fungere på almindelige markedsmæssige præmisser, og vi støtter forslaget fuldt ud.

Dagbladsstøtte har indtil nu sorteret under Post Danmark, men når vi vil liberalisere Post Danmark og gøre Post Danmark klar til et frit marked, hvor der også kan komme andre distributører på banen, skal Post Danmark ikke længere have denne særordning med eneret til at distribuere dagblade. Derfor er det meget fornuftigt og naturligt, at ordningen nu fjernes fra Transportministeriet og lægges i Kulturministeriet med en pulje svarende til det beløb, Post Danmark brugte i 2004 - 333 mio. kr., som det også er nævnt af andre ordførere - også fordi det kunne betragtes som ulovligt ifølge EU's statsstøtteregler, såfremt vi fortsatte med at give støtte til Post Danmark efter de hidtidige regler.
     Jeg ser frem til, at man får fastsat støttekriterierne, som naturligvis skal følge armslængdeprincippet, og i forlængelse af det, hr. Mogens Jensen fremførte om udvalgenes sammensætning, kunne jeg forestille mig, at der skal være den samme formand for udvalget for de dagbladslignende publikationer og udvalget for selve dagbladene. Det er jo nogle af de samme kriterier, der er tale om, og det er den samme viden, der skal ligge i distributionsudvalgene.
     At der sikres en ordentlig støtte til de dagblade, der har et godt, sobert og neutralt journalistisk indhold og ikke støtter bestemte politiske partier eller erhverv, og at det skal ske efter nogle generelle principper i overensstemmelse med armslængdeprincippet, støtter vi hundrede procent.

Det er en lidt speciel oplevelse at få lov til at være ordfører på et lovforslag om distributionsstøtte, når man i det daglige er formand for et af landets eneste lokale dagblade, som i øvrigt også er et af de bedste dagblade overhovedet.
     Det Radikale Venstre er positivt indstillet over for det fremsatte lovforslag. Vi synes, det er vigtigt, at der bliver fundet en helhedsløsning på distributionsområdet, som branchen samtidig bakker op. Forslaget bygger som bekendt på rapporten om tilskud til befordring af dagblade, der blev afgivet i november 2005 af et udvalg, der var nedsat under Finansministeriet.
     Vi er glade for, at man ikke længere forskelsbehandler postombragte aviser og aviser, der uddeles af bude, og ministeren fortjener ros for den lange overgangsperiode, han har valgt at give de berørte virksomheder; det er jo altid bedst, når branchen får den fornødne tid til at omstille sig til de nye regler. Man kunne have ønsket sig, at regeringen havde vist den samme hensynsfuldhed og respekt over for de dagbladslignende tidsskrifter, som vi tidligere på året vedtog nye ordninger for, men sådan skulle det åbenbart ikke være.

     Det Radikale Venstre er ligeledes meget glad for den supplementsordning, der er indeholdt i lovforslaget. Nogle små aviser har stor betydning for samfundet, og dem skal vi værne om. Men det er vigtigt, at ordningen bliver pris- og lønreguleret, for ellers udhules puljen på 15 mio. kr. ret hurtigt, og de små landsdækkende dagblade er jo i forvejen ikke vindere ved denne omlægning. Men vi skal sikre os, at ordningen bruges til dem, som den er tiltænkt, og derfor skal vi holde fast i kriterierne om, at støtten skal gives til de aviser, som har den mindste annonceandel, og til de aviser, der henvender sig til de nationale mindretal.
     En anden ting, som vi fra radikal side gerne vil sikre, er, at man ikke kan omgå ordningens regler om maksimal støtte ved blot at lave en omredigeret udgave med det samme hovedindhold. Det bedes ministeren kommentere.
     Det Radikale Venstre har læst høringssvarene igennem, og vi er bl.a. faldet over høringssvaret fra Dansk Fagpresse, som giver anledning til et enkelt spørgsmål: Hvorfor kan det udvalg, der er nedsat for de dagbladslignende forhold, hvor både Danske Dagblades Forening og Dansk Fagpresse er repræsenteret, ikke vurdere, hvem der kan få del i dagbladsstøtten? Eller sagt på en anden måde: Er det nu nødvendigt med to udvalg?
     Ud over de allerede fremførte kommentarer har vi en hovedindvending: Hvorfor fastholder man, at gratisaviser skal kunne få distributionsstøtte? Det Radikale Venstre ville foretrække et princip om, at ingen avis kan få en støtte, som er større end kundens egen betaling. Det ville være et mere retfærdigt princip, da støtten jo i højere grad gives for kundens end for avisens skyld. Det kunne vi godt tænke os at få ministerens kommentar til, og vi vil forfølge sagen i udvalgsarbejdet.
     Men der er meget godt at sige om dette forslag. Det Radikale Venstre er som sagt positive over for forslaget, og vi vil med de afgivne kommentarer indgå i en konstruktiv diskussion i udvalget om forslaget.

Tak til ordføreren. Næste ordfører er SF's ordfører, hr. Holger K. Nielsen.

I SF er vi positive over for dette lovforslag. Som andre har anført, er det vigtigt, at vi har en seriøs dagspresse og seriøse aviser i det hele taget, hvis demokratiet skal kunne udfolde sig. Jeg er enig i den socialdemokratiske ordførers betragtninger om, at det faktisk er et problem, at hele medieområdet i øjeblikket er fordelt mellem mange forskellige steder, men der sker dog et lille fremskridt med dette lovforslag. Man flytter distributionsstøtten fra Transportministeriet til Kulturministeriet, og det er da altid et lille fremskridt i retning af mere koordination. Man kan så håbe, at regeringen på et senere tidspunkt vil foretage en egentlig revision af hele den måde, medieområdet forvaltes på, for det er altså lidt underligt og virker lidt tilfældigt, at det ligger forskellige steder. Det er en vigtig pointe, at dagbladsbranchen står bag lovforslaget. Der er gjort et meget grundigt udvalgsarbejde, før forslaget blev fremsat, der foreligger en enig indstilling, og hele branchen bakker op, at den får denne støtteordning som kompensation for, at Post Danmark-ordningen ikke kan fortsætte. Jeg skal lige pege på nogle problemstillinger, som vi vil være opmærksomme på i udvalgsbehandlingen, i første række den såkaldte supplementsordning. Det er vigtigt med en særordning for små aviser, fordi det ikke mindst er dem, der kan få vanskeligheder, og det i høj grad er dem, som medvirker til den demokratiske samtale. Der er taget højde for det i lovforslaget, dog ikke mere - det kan man se af tabellerne - end at de vil tabe mere end andre dagblade. De har accepteret det, o.k., men det er vigtigt at få understreget - det vil jeg godt bede kulturministeren bekræfte - at regeringen er villig til at fastholde supplementsordningen og arbejde for, at den ikke bliver udhulet af prisudviklingen, og at regeringen også kan være åben over for at ændre fordelingsnøglen mellem de forskellige ordninger og i det mindste fastholde, at supplementsordningen skal have de midler, som er nødvendige, hvis de små dagblade skal overleve.

     Der har været en debat om udvalgssammensætningen. Adskillige, bl.a. Dansk Fagpresse og journalistforbundet og også nogle ordførere her i dag, har været inde på, at det er lidt ulogisk, at Dansk Fagpresse ikke er med i det udvalg, der skal afgøre fordelingen af støtten. Til det vil jeg sige, at vi er åbne over for at diskutere det spørgsmål, og det synes jeg også regeringen burde være, for som andre har sagt, virker det ikke logisk, at der er forskellige udvalg for dagblade og dagbladslignende publikationer.
     Men vi er som sagt som udgangspunkt positive over for lovforslaget, og vi vil gå positivt ind i udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Den sidste ordfører er Enhedslistens ordfører, hr. Per Clausen.

Sådan set startede min læsning af dette lovforslag ikke med at gøre mig særlig positiv, for man kan sige, at de to hovedbegrundelser for forslaget, nemlig at det er et led i liberaliseringen af postområdet, og at vi skal overholde EU's konkurrenceregler, jo ikke er noget, der som udgangspunkt kunne gøre Enhedslisten positiv over for forslaget.
     Vi synes faktisk ligesom den socialdemokratiske ordfører, at der er behov for en samlet diskussion af hele mediestøtten, fordi det måske mere er historiske traditioner end egentlige mediemæssige overvejelser, der gør, at de publikationer, der kom først, om man så må sige - altså dagbladene - har en anden position end andre medier. Det er selvfølgelig også en grund til at være en smule kritisk over for forslaget, som det ligger her.
     Når det er sagt, vil jeg dog sige, at vi alligevel går fordomsfrit til forslaget. I Enhedslisten mener vi jo, at selv hvis begrundelserne for at fremsætte forslag er forkerte, og selv om der kunne gøres noget, der var endnu bedre, vil vi sådan set godt stemme for forslag, hvis de i øvrigt er fornuftige og repræsenterer et fremskridt, og vi synes sådan set, der er en række positive elementer i dette forslag.
     At der etableres en supplementsordning, hvor støtten målrettes de dagblade, som af forskellige grunde er mest truede, synes vi i hvert fald er et sympatisk træk. Vi er helt enige med SF's ordfører i, at det er et område, der skal sikres, og vi kunne forestille os, at hvis man var i stand til at finde flere penge, skulle der fokuseres på at lægge dem i denne ordning.
     Vi er også enige med Det Radikale Venstres ordfører i, at der er et problem med gratisaviser. Man kunne jo godt frygte, at gratisaviser med et, skal vi sige, minimalt selvstændigt redaktionelt indhold og en minimal selvstændig indsats tog en meget stor del af pengene og dermed i realiteten udhulede støtten til andre dagblade. Det synes vi er et problem, og vi synes måske også, at i en situation, hvor der sker en vækst inden for dagbladsområdet, skal man være åben over for at se på, om det beløb, der er afsat, er tilstrækkeligt.
     Selve den måde, ordningen er struktureret på, synes vi grundlæggende er fornuftig, og det gør selvfølgelig også et vist indtryk på os, at aktørerne på området tilsyneladende alle sammen er rimelig tilfredse med modellen. Det gør i hvert fald, at man skal have særlig gode grunde til at sige, at den ikke duer.
     Jeg har selvfølgelig også enkelte mere kritiske bemærkninger. Jeg vil starte med at sige, at jeg sådan set har lidt vanskeligt ved at forstå, hvorfor ministeren og regeringspartierne fastholder, at der skal være forskellig sammensætning af udvalget på henholdsvis det dagbladslignende område og dagbladsområdet. Jeg forstår det slet ikke, når man samtidig gør meget ud af at understrege, at det er vigtigt, at ordningerne bliver parallelle. Vi vil også prøve at se lidt på, om de objektive kriterier, der er opstillet, nu også er blevet helt så gode, som de kunne blive. Der har jo været rejst kritik af dem, i hvert fald i nogle af høringssvarene.
     Men disse kritiske bemærkninger skal ikke skabe nogen tvivl om, at Enhedslisten helt klart forventer at kunne stemme for forslaget, når det engang når frem til tredje behandling, og vi håber da også, at kulturministeren set i det lys vil være positiv over for at indgå i en konstruktiv diskussion om at lave de ganske få mindre ændringer, der kunne gøre os rigtig lykkelige.

Først vil jeg gerne takke for den debat, som lovforslaget har givet anledning til, og jeg vil også takke ordførerne for den, synes jeg, meget positive opbakning til lovforslagets overordnede principper. For mig at se bekræfter det, at regeringen har lagt en fornuftig linje med de seneste ændringer af distributionsstøtten til den trykte presse.
     Med dette lovforslag sætter vi indtil videre punktum for den generelle omlægning af portostøtten, bladtilskuddet eller Post Danmark-ordningen - kært barn har mange navne - som senest fik Folketingets opbakning i marts måned i forbindelse med vedtagelsen af loven om distributionsstøtte til dagbladslignende publikationer.
     Forslaget, vi er i gang med at behandle nu, er i alt væsentligt baseret på anbefalingerne fra udvalget vedrørende tilskud til befordring af dagblade. Udvalget, som var under Finansministeriets ledelse, bestod af repræsentanter fra dagbladsbranchen og repræsentanter fra en række ministerier, og udvalgets anbefalinger blev afgivet i enighed.
     Så vel støtteordningen til dagbladslignende publikationer som den støtteordning til egentlige dagblade, vi lægger op til med lovforslaget, hviler på tre helt centrale principper: For det første er der tale om støtteordninger med en række kriterier, der tilsammen sikrer, at det er publikationer af generel samfundsmæssig interesse og af en væsentlig journalistisk indholdstyngde, der kan opnå støtte. Denne del af de trykte medier spiller i regeringens øjne en helt afgørende rolle for at opretholde og udvikle den demokratiske debat og folkeoplysningen, og med forslaget, vi behandler i dag, og med loven om dagbladslignende publikationer sikrer vi flerheden og mangfoldigheden af dagblade fremover.
     For det andet vil støtten fremover blive givet direkte til udgiverne frem for via Post Danmark. Det betyder, at udgiverne frit vil kunne vælge distributør, og ud over de fordele og den fleksibilitet, som den enkelte udgiver opnår herved, vil det også kunne tiltrække flere udbydere til distributionsmarkedet.
     For det tredje skal ordningerne godkendes i EU, så vi kan være sikre på, at de ikke er i strid med EU's statsstøtteregler. Netop forholdet til EU har som bekendt været helt afgørende for, at regeringen har igangsat den omlægning af distributionsstøtten, som vil være fuldført med gennemførelsen af dette forslag, og i den forbindelse er det vigtigt at understrege, at der nedsættes et fagligt fordelingsudvalg af mediesagkyndige, som skal træffe den endelige beslutning om støtte. Fordelingsudvalget skal foretage faglige vurderinger af, om de fastsatte kriterier er opfyldt, og herefter vil støtten blive ydet automatisk på baggrund af årlige oplysninger om det antal eksemplarer, som er distribueret i abonnement.
     Der har været lidt spørgsmål og lidt kommentarer til forslaget, f.eks. fra fagpressen om, hvorfor man ikke er med. Her er det vigtigt at slå fast, at fordelingsudvalget delvis vil overlappe det udvalg, der skal træffe afgørelse om støtte til dagbladslignende publikationer, så der kan skabes en ensartet praksis for de to ordninger.
     I den forbindelse er det også vigtigt at sige, at de personer, vi gerne vil have med i det nye udvalg, skal være en generelt mediesagkyndig formand - som forhåbentlig også er formand for det andet udvalg, og som skal være jurist - to medlemmer med dagbladsekspertise og et medlem med driftsøkonomisk ekspertise. Det sidste medlem er absolut nødvendigt, og det er derfor, vi var nødt til at sammensætte udvalget lidt anderledes end det andet udvalg. Udvalget skal jo f.eks. vurdere driftsøkonomiske forretningsplaner, og det er ikke tilfældet i ordningen for dagbladslignende publikationer. Derfor er der en lille forskel i den måde, man vurderer på, og derfor er der altså også brug for lidt andre kvalifikationer i det nye udvalg. Jeg har selvfølgelig hørt, hvad der er blevet sagt, men sådan er kendsgerningerne altså. Men for at skabe en hensigtsmæssig og ensartet praksis i de to fordelingsudvalg håber vi altså, at vi kan gennemføre, at formanden for de to udvalg bliver den samme person. Derudover skal man være opmærksom på, at Danske Dagblades Forening er repræsenteret i begge udvalg, og det vil fremme en ensartet praksis. Vi opererer, som flere af ordførerne også var inde på, med tre tilskudsordninger frem for én. Hr. Holger K. Nielsen var inde på, at udviklingen skal følges løbende, og jeg kan love, at vi ikke har tænkt os, at forholdene på området skal forringes. Supplementsordningen vil der altså heller ikke blive nogen problemer med, heller ikke i fremtiden. At etablere tre tilskudsordninger frem for én samlet tilskudsordning er efter min mening den bedste måde, hvorpå vi kan sikre hensynet til de dagblade, der har brug for at tilpasse sig den nye ordning, og til de dagblade, der må forudses at befinde sig i en permanent finansielt presset situation, men samtidig spiller en væsentlig rolle for mangfoldigheden på det danske dagbladsmarked. I lovforslaget har vi allerede fastlagt en række kriterier, der skal opfyldes, for at en udgiver kan modtage støtte, og de nærmere støttekriterier vil blive fastlagt i en kommende bekendtgørelse, som jeg vil prøve at sende ud i forbindelse med behandlingen af lovforslaget her i Folketinget.

     Vores udgangspunkt er, at der skal være størst mulig sammenhæng mellem de støttekriterier, der gælder for ordningen for dagbladslignende publikationer og for ordningen for egentlige dagblade.
     Ligesom i forbindelse med lovprocessen vedrørende dagbladslignende publikationer vil jeg som led i lovbehandlingen sørge for at redegøre over for Folketingets Kulturudvalg om arbejdet med indholdet af bekendtgørelsen.

Som jeg sagde i ordførertalen, synes jeg, at kulturministeren har fundet en rigtig god og fremtidssikret model til støtte for udbringning af dagblade.
     Jeg vil godt spørge kulturministeren, om der ikke ligger overvejelser om at bruge den samme løsning til at rette op på den - synes jeg - lidt dårlige lov, der blev lavet, hvor man fjernede støtten til uddeling af medlems- og fagblade. Modellen her ville jo være en ganske god løsning på den meget kedelige udvikling, som lovforslaget afstedkom, nemlig at der er forsvundet ca. 500 fag- og medlemsblade, siden lovforslaget blev fremsat.

Jeg må slå fast, at i den ordning, som vi har diskuteret i Folketinget i flere omgange, er der ikke lagt op til, at der skulle nedlægges nogen blade.
     Min personlige tese er, at en meget stor del af den omstrukturering, der skete på foreningsbladsområdet, handlede om ny teknologi; handlede om, at man tog op til overvejelse, om man ville fortsætte med foreningsblade eller ej; handlede om, at nogle, f.eks. fagforeninger, valgte at slå flere blade sammen til et.
     Den støtte, der var i den ordning, vi her har diskuteret, var så fornuftig, at der altså var plads til, at foreningerne stadig væk kunne udgive deres blade ud fra de forskellige parametre, vi angav på det tidspunkt.

Den teknologiske udvikling og ændring, som kulturministeren nævner, er ikke kun sket de steder, hvor man producerer medlems- og fagblade. Den er også sket på dagbladsmarkedet. Derfor, uden at jeg skal fjerne det ellers meget positive i portostøtte til dagblade, er det samme sket der. Man har jo også netaviser og andet der.
     Hvorfor går man netop ind og svinger øksen over de blade, som formidler nyheder, og som formidler forbindelsen imellem medlemmer af foreninger og den bestyrelse, den ledelse, der er i foreningerne?

Det er ikke det lovforslag, vi diskuterer nu. Nu diskuterer vi et forslag, som er blevet positivt modtaget af Folketingets partier. Det kan jeg forholde mig til.
     Jeg vil stadig væk forsvare og forklare den anden ordning. Det kan vi så gøre uden for Folketingssalen. Jeg synes, det er en god ordning, vi fik vedtaget, som stadig væk sikrer et meget stort beløb til foreningsbladene, og som også sikrer pluralismen.
     Det her forslag handler om dagbladene, som har en speciel interesse for os, fordi vi er interesseret i globalisme og diversitet på dagbladsområdet.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Tredje næstformand (Helge Adam Møller):
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Kulturudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.