Folketingets Uddannelsesudvalg

Christiansborg

I forbindelse med behandlingen af (L 186) Forslag til Lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. har

Folketingets Uddannelsesudvalg i brev af 3. april 2006 stillet mig følgende spørgsmål:

 

Spørgsmål 1:

”Vil ministeren tilsende udvalget en opgørelse over de økonomiske konsekvenser lovforslaget har for de nuværende 14 amter, og herunder oplyse hvor køb af abonnementskort bliver dyrere og billigere?”

 

Svar:

Amtskommunerne har hidtil haft meget varierende satser for elevernes egenbetaling. Med den statslige overtagelse af ansvaret for ordningerne er det nødvendigt at indfase ens satser for hele landet. I lovforslaget er egenbetalingen med virkning fra 2012 fastsat til 9,50 kr. om dagen, hvilket svarer til 285 kr. om måneden.

 

De økonomiske konsekvenser for de uddannelsessøgende vil derfor variere fra landsdel til landsdel. Egenbetalingen i 2005/2006 var følgende i de forskellige amtskommuner:

 

Nordjyllands Amt:                      314 kr.

Viborg Amt:                                250 kr.

Århus Amt:                                 315 kr.

Ringkøbing Amt:                        210 kr.

Vejle Amt:                                  300 kr.

Ribe Amt:                                   315 kr.

Sønderjyllands Amt:                   280 kr.

Fyns Amt:                                   290 kr. (337 kr. inkl. weekend)

Frederiksborg Amt:                     295 kr.

København Kommune:              295 kr.

Frederiksberg Kommune:           295 kr.

Roskilde Amt:                             295 kr.

Vestsjællands Amt:                     240 kr.

Storstrøms Amt:                         250 kr.

Bornholms Regionskommune:    277 kr.

 

Dette svar fremsendes i 5 eksemplarer.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Bertel Haarder