Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. maj 2006
3. udkast
(dispensation)
Betænkning
over
Forslag til lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 25. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Dispensation fra § 8a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af betænkning til 2. behandling.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 22. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 324. Den 20. april 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et <>tal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget finder det positivt, at man fortsat sikrer, at der kan gives befordringsrabat på de uddannelser, som man hidtil har givet befordringsrabat på. Enhedslisten lægger vægt på, at lovforslaget også omfatter deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og forberedende voksenundervisning (FVU), og at det ugentlige timetal på 23 timer kan opfyldes ved kombinerede forløb, bl.a. på hf-enkeltfag og gennem ordblindeundervisning, uanset om dele af det kombinerede forløb ikke er SU-berettigende. Enhedslisten støtter derfor lovforslaget.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 2
  1) I stk. 3 ændres »kollektiv persontrafik« til: »persontrafik samt anden offentlig servicetrafik«.
[Præcisering af ministerens bemyndigelse]
Til § 18
  2) Paragraffen udgår.
[Udeladelse af 5-Ã¥rig overgangsbestemmelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 2, stk. 2, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at der kan gives befordringsrabat til befordring med anden kollektiv persontrafik m.v. Det er bl.a. hensigten med bestemmelsen, at ministeren, hvis der er behov herfor, kan udstede regler om rabat ved befordring med færgefart. Med ændringsforslaget understreges det, at ministeren også har mulighed for at fastsætte regler om befordringsrabat til trafik med færger, der er kommercielt drevet, herunder blandt andet Mols-linjen og Esbjerg-Fanø.
Til nr. 2
Egenbetaling, der udgør den del af udgiften til daglig befordring mellem bopæl og uddannelsessted, den uddannelsessøgende selv skal betale, fastsættes med lovforslagets § 7 til 9,50 kr. pr. dag. Efter lovforslagets § 18 benyttes denne sats dog ikke ved køb af abonnementskort i en periode på 5 år fra 1. januar 2007 til 3. søndag i januar 2012. Ministeren bemyndiges i stedet til at fastsætte lokalt gældende satser på grundlag af de hidtidige amtskommunale satser, så der i en 5-årig periode sker en årlig tilnærmelse til gennemsnitsprisen på landsplan.
Det følger af lov nr. 582 af 24. juni 2005 om trafikselskaber, at hvert regionsråd pr. 1. januar 2007 etablerer ét eller flere trafikselskaber. På denne baggrund er der i løbet af foråret 2006 indgået aftaler om oprettelse af seks regionale trafikselskaber. Med den nye trafikselskabsstruktur opstår den situation, at der inden for hvert nyt trafikselskab vil være flere forskellige satser for egenbetaling. F.eks. indgår Ringkøbing Amt, der tidligere har haft den laveste egenbetalingssats, pr. 1. januar 2007 i Trafikselskab Midtjylland, hvor Århus Amt og dele af Vejle Amt, der begge har forholdsvis høje egenbetalingssatser, også indgår.
Et gennemsnit af de hidtidige amtskommunale satser inden for hver af de nye trafikselskaber vil medføre egenbetalingssatser, der ligger relativt tæt på gennemsnittet på landsplan, der er grundlag for den egenbetaling, der fremgår af lovforslagets § 7.
Hvis hvert af de nye trafikselskaber skal administrere flere forskellige satser for egenbetaling, vil det imidlertid bl.a. kræve, at der i hele den 5-årige overgangsperiode er forskellige takst- og billetsystemer inden for hvert enkelt trafikselskab. Dette er der ingen sikkerhed for.
DSB har i brev modtaget i Undervisningsministeriet den 8. maj 2006 meddelt, at det ikke umiddelbart er muligt at håndtere forskellige takster for det samme produkt forskellige steder i landet.
Det vil på denne baggrund ikke være muligt at gennemføre en ordning med differentierede lokale egenbetalingssatser i en overgangsperiode som forudsat ved lovforslagets fremsættelse. Det foreslås derfor, at § 18 udgår, hvorved egenbetalingssatsen, som fastsat i lovforslagets § 7, gælder i hele landet fra 1. januar 2007. Det betyder, at der pr. 1. januar 2007 bliver en egenbetaling på 9,50 kr. pr. dag (285 kr. pr. måned). Nedenfor er angivet den nuværende månedlige egenbetaling i de enkelte amter:
–    Nordjyllands Amt: 314 kr.
–    Viborg Amt: 250 kr.
–    Århus Amt: 315 kr.
–    Ringkøbing Amt: 210 kr.
–    Vejle Amt: 300 kr.
–    Ribe Amt: 315 kr.
–    Sønderjyllands Amt: 280 kr.
–    Fyns Amt: 290 kr. (337 kr. inkl. weekend)
–    Frederiksborg Amt: 295 kr.
–    København Kommune: 295 kr.
–    Frederiksberg Kommune: 295 kr.
–    Roskilde Amt: 295 kr.
–    Vestsjællands Amt: 240 kr.
–    Storstrøms Amt: 250 kr.
–    Bornholms Regionskommune: 277 kr.
Ændringsforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for staten.
 Troels Christensen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Britta Schall Holberg (V)  Tina Nedergaard (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Martin Henriksen (DF)  Søren Krarup (DF)  Carina Christensen (KF) fmd. Allan Niebuhr (KF)  Christine Antorini (S)  Kirsten Brosbøl (S)  Carsten Hansen (S)  Bjarne Laustsen (S)  Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV)  Thomas Krog (SF)  Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 186
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren |
4 |
Ændringsforslag fra undervisningsministeren |
5 |
Udkast til betænkning |
6 |
Ændringsforslag, notat om satser for egenbetaling i den 5-årige overgangsperiode samt høringssvar fra DSB og høringsresume, fra undervisningsministeren |
7 |
2. udkast til betænkning |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 186
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om oversendelse af en opgørelse over de økonomiske konsekvenser lovforslaget har for de nuværende 14 amter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvilke konsekvenser overgangsordningen har for de nuværende 14 amter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om uddannelsessøgende og deltagere kan bruge abonnementskort købt efter reglerne i loven i fritiden, f.eks. ved transport til arbejde efter skoletid, i weekender m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis man kun skal betale henholdsvis 100 kr., 150 kr. og 200 kr. i brugerbetaling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om Datatilsynets høringssvar af 10/4-06 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om ministeren vil lave en fleksibel ordning vedrørende sygebefordring, der f.eks. lægger afgørelsen ud til skolerne, der ved selvsyn kan konstatere, om eleven har brug for sygetransport, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ministeren vil sikre, at kommunerne ikke sparer befordringen væk i korte perioder, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om, hvornår uddannelsessøgende og deltagere vil få udleveret deres abonnementskort, der er købt med rabat, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|