Betænkning afgivet af Uddannelsesudvalget den 0. maj 2006
1. udkast
Betænkning
over
Forslag til lov om
befordringsrabat til uddannelsessøgende i
ungdomsuddannelser m.v.
[af undervisningsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2006 og var til 1. behandling den 25. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 22. marts 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del – bilag 324. Den 20. april 2006 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, [som denne har besvaret].
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 2
  1) I stk. 3 ændres »kollektiv persontrafik« til: »persontrafik samt anden offentlig servicetrafik«.
[Præcisering af ministerens bemyndigelse]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets § 2, stk. 2, bemyndiges undervisningsministeren til at fastsætte regler om, at der kan gives befordringsrabat til befordring med anden kollektiv persontrafik m.v. Det er bl.a. hensigten med bestemmelsen, at ministeren, hvis der er behov herfor, kan udstede regler om rabat ved befordring med færgefart. Med ændringsforslaget understreges det, at ministeren også har mulighed for at fastsætte regler om befordringsrabat til trafik med færger, der er kommercielt drevet, herunder blandt andet Mols-linjen og Esbjerg-Fanø.
 Troels Christensen (V)  Anne‑Mette Winther Christiansen (V)  Britta Schall Holberg (V)  Tina Nedergaard (V)  Ellen Trane Nørby (V)  Martin Henriksen (DF)  Søren Krarup (DF)  Carina Christensen (KF) fmd. Allan Niebuhr (KF)  Christine Antorini (S)  Kirsten Brosbøl (S)  Carsten Hansen (S)  Bjarne Laustsen (S)  Margrethe Vestager (RV) nfmd. Bente Dahl (RV)  Thomas Krog (SF)  Majbrit Berlau (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 186
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
2 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren |
4 |
Ændringsforslag fra undervisningsministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 186
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om oversendelse af en opgørelse over de økonomiske konsekvenser lovforslaget har for de nuværende 14 amter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om, hvilke konsekvenser overgangsordningen har for de nuværende 14 amter, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om uddannelsessøgende og deltagere kan bruge abonnementskort købt efter reglerne i loven i fritiden, f.eks. ved transport til arbejde efter skoletid, i weekender m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om, hvad de økonomiske konsekvenser vil være, hvis man kun skal betale henholdsvis 100 kr., 150 kr. og 200 kr. i brugerbetaling, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om Datatilsynets høringssvar af 10/4-06 m.v., til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om ministeren vil lave en fleksibel ordning vedrørende sygebefordring, der f.eks. lægger afgørelsen ud til skolerne, der ved selvsyn kan konstatere, om eleven har brug for sygetransport, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om ministeren vil sikre, at kommunerne ikke sparer befordringen væk i korte perioder, jf. lovforslagets § 10, stk. 2, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
8 |
Spm. om, hvornår uddannelsessøgende og deltagere vil få udleveret deres abonnementskort, der er købt med rabat, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|