Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Høring over udkast til forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v.

 

 

 

I.  Generelt

 

Med  lovforslaget etableres en ny, statslig ordning for befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser og til unge og voksne deltagere i visse undervisningsforløb.

 

Lovudkastet blev den 21. marts 2006 sendt til høring med svarfrist den 10. april 2006 hos 120 myndigheder, organisationer m.fl. Desuden har lovudkastet været offentliggjort på Høringsportalen.

 

Af de 120 hørte har 45 afgivet høringssvar, og heraf har 13 bemærkninger til lovforslaget. Høringsliste med angivelse af, hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt som bilag 1.

 

Nedenfor følger resumé af høringssvarene efterfulgt af kommentarer hertil.

 

II. Væsentlige bemærkninger til lovforslaget

 

1. Beregning af de 23 ugentlige timer.
2. Øget administrativ byrde for de enkelte uddannelsessteder.
3. Trafikselskabernes administrative rolle.
4. Behandling af personrelaterede oplysninger.
5. Befordring ved anvendelse af flere trafikselskaber.
6. Befordringsrabat til landbrugsuddannelsens overbygning.
7. Egenbetaling for ordblinde.

 

Ad 1. Beregningen af de 23 ugentlige timer

 

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere, Forstanderforeningen for VUC og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har foreslået, at den skitserede ordning i lovforslaget udvides, så uddannelsessøgende, der kombinerer avu og fvu eller ordblindeundervisning, og på denne måde opnår 23 ugentlige timer, modtager befordringsrabat for den samlede undervisning på trods af, at kombinationen ikke er SU berettigende. GL forudsætter endvidere, at muligheden for befordringsrabat ved gymnasial supplering m.v. fastholdes som i dag.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af lovforslagets § 3, stk. 4, at deltagere i enkeltfagsundervisning, almen voksenuddannelse og forberedende voksenuddannelse har ret til rabat, hvis undervisningen samlet er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst 23 timer ugentligt. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til lovforslaget, at det ugentlige timetal på 23 timer kan opfyldes ved kombinerede forløb, herunder på hf-enkeltfag, avu eller fvu (inkl. ordblindeundervisning). Dette gælder uanset, at dele af det kombinerede forløb ikke er SU-berettigende.

 

Bestemmelsen rummer ligeledes mulighed for, at der ydes befordringsrabat, hvis forløbet er SU-berettigende, hvorved visse grupper med et mindre timetal end de normale 23 timer også kan opnå ret til befordringsrabat. Det gælder fx forsørgere og visse uddannelsessøgende i gymnasiel supplering, herunder GSK-forløb, fagpakke hhx, GIF og hf+.

 

Ad 2. Øget administrativ byrde for de enkelte uddannelsessteder

 

Sammenslutningen af ledere ved skoler, der udbyder de grundlæggende SOSU-uddannelser (SOSU), Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelse (HFI), Foreningen af skoleledere ved de tekniske skoler (FS-TS), Gymnasieskolernes Rektorforening (GR) og Ledelsessekretariatet for Forstanderforeningen for VUC (LF-VUC) har afgivet bemærkninger vedrørende uddannelsesstedernes øgede administrative byrde, som lovforslaget medfører.

 

FS, LF-VUC, HFI og SOSU finder det betænkeligt, at den ændrede administration, som ligger i lovudkastet, vil betyde en øget administrativ byrde for skolerne. LF-VUC forudsætter derfor, at reglerne for administration af ordningen bliver fleksible for uddannelsesinstitutionerne, der skal bistå ministeriet i administrationen af ordningen. FS finder yderligere, at der bør være en økonomisk kompensation for dette arbejde, da skolerne ikke ses at kunne opnå nogen form for administrativ eller andre fordele, som vil kunne opveje denne øgede administrative belastning.

 

GR finder det betænkeligt, at lovforslaget lægger op til, at de enkelte skoler skal varetage en forøget rolle i forhold til vejledningen og sagsbehandling, således som det blandt andet er anført i §§ 4 og 13. GF mener, at ordningen bør etableres så den enkelte skole kun bidrager til sagsbehandlingen på områder, hvor skolerne er i besiddelse af oplysninger som ikke kan indhentes via andre kanaler.

 

Ligeledes finder GR det uhensigtsmæssigt, at skolerne skal fastlægge antallet af kilometre, der kan ydes godtgørelse for. GF mener, at denne ordning med fordel kunne digitaliseres og automatiseres med forankring i fx Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, således at denne kompetence opbygges på tilstrækkeligt niveau ét sted.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den i lovudkastet foreslåede ordning opdeler de uddannelsessøgende i 2 grupper: Uddannelsessøgende, som vil være berettiget til befordringsrabat ved køb af periodekort, og uddannelsessøgende, som er berettiget til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats. Hovedparten af de uddannelsessøgende vil være berettiget til befordringsrabat. Det er kun en lille gruppe af uddannelsessøgende, som er berettiget til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats.

 

Uddannelsesstedernes administrative rolle i forhold til hovedordningen (befordringsrabatten), er begrænset. Uddannelsesstederne skal, når de modtager en ansøgning om befordringsrabat, påføre ansøgningen forventet start og sluttidspunkt for uddannelsen og kontrollere, at den uddannelsessøgende er tilmeldt det pågældende uddannelsessted, hvorefter ansøgningen elektronisk videresendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Efterfølgende skal uddannelsesstederne videregive oplysninger, som har betydning for befordringsrabatten (afbrud af uddannelsen, studieinaktivitet og påbegyndelse af lønnet praktik).

 

Undervisningsministeriet har ikke mulighed for at indhente disse oplysninger andre steder og opgaven kan derfor kun administreres af det enkelte uddannelsessted.

 

For så vidt angår befordringsgodtgørelsen efter en kilometersats, omhandler dette som tidligere nævnt kun en lille gruppe af de uddannelsessøgende. I lighed med den tidligere amtskommunale ordning kan uddannelsessøgende i ganske særlige tilfælde helt eller delvist benytte andre befordringsmidler end offentlige befordringsmidler.

 

Det er de enkelte uddannelsessteder, som besidder det fornødne lokal- kendskab og derfor har de bedste forudsætninger for at vurdere, om den uddannelsessøgende er berettiget til befordringsgodtgørelse efter en kilometersats, beregne antallet af kilometre, kontrollere valg af rute og lignende. Ansøgningsskemaet vil yderligere blive udformet så den studerende selv påfører de fleste informationer.

 

Uddannelsesstedernes administrative rolle i forbindelse med befordringsrabatten/befordringsgodtgørelse har hidtil varieret amterne imellem. Det kan ikke afvises, at den i lovforslaget foreslåede ordning vil medføre lidt øgede administrative opgaver for visse af uddannelsesstederne. For andre uddannelsessteder vil den nye statslige ordning formentlig medføre en stort set uændret administrativ opgave.

 

Ad 3. Trafikselskabernes administrative rolle

 

Danske Regioner (Amtsrådsforeningen) ser positivt på de overordnede intentioner, der ligger til grund for lovforslaget. Danske regioner ser det som hensigtsmæssigt, at ordningen administrativt ikke adskiller sig væsentligt fra det eksisterende SU-kort til videregående uddannelser.

 

Danske Regioner oplyser, at det både for brugerne og trafikselskaberne er nødvendigt og vigtigt, at de administrative systemer opbygges så enkelt som muligt. Før disse er fastlagt, kan Danske Regioner ikke udtale sig om de administrative meromkostninger ved lovens implementering.

 

Danske regioner påpeger yderligere, at kravet om, at billigste rejse altid skal anvendes, i enkelte situationer kan betyde, at den studerende får en uhensigtsmæssig lang ventetid. Danske Regioner tager yderligere forbehold for de ændringer som Rejsekortet kan medføre.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den nærmere tilrettelæggelse af trafikselskabernes administrative rolle i forbindelse med udstedelse af periodekort vil blive fastlagt i samarbejde med trafikselskaberne. Administrationen vil blive søgt tilrettelagt, så den giver trafikselskaberne optimale vilkår for at løse den administrative opgave og således, at ordningens administration i størst muligt omfang svarer til administrationen af SU-kortet til videregående uddannelser.

 

Den uddannelsessøgende skal som udgangspunkt vælge den billigste rejse. Ordningen tænkes dog administreret under hensyn til hensigtsmæssigheden af rutevalg m.v. og den uddannelsessøgende vil derfor aldrig blive stillet uforholdsmæssigt ringe med hensyn til rejse- eller ventetid.

 

HUR fremfører, at periodekortet ikke umiddelbart kan integreres i deres nuværende salgsorganisation og foreslår derfor at harmonisere kortet med det allerede eksisterende SU kort og udvide målgruppen med de uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser. HUR kan kun tilbyde udstedelse af periodekort fra HUR´s egne salgssteder, nemlig salgsstederne på Rådhuspladsen og Toftegårds Plads. Her vil opstå et flaskehalsproblem i forbindelse med udstedelse, da hovedparten af ansøgerne kommer samtidig for at få lavet et kort. HUR gør yderligere opmærksom på, at de ikke er i stand til at honorere kravene omkring sikkerheden for snyderi med dokumentation, som salgsorganisationen fungerer nu.

 

HUR forudsætter yderligere, at der ikke bliver afslået refusion af en ydet rabat, uanset om der er tale om cpr.nr. fejl eller om kortet er udstedt til en forkert strækning.

 

HUR gør opmærksom på, at der i forbindelse med udstedelse af selve kortet skal bruges andet end strækningen fra bopæl til uddannelsessted. De aktuelle zoner, som dækker strækningen, fra bopæl til uddannelsessted, skal oplyses.

 

HUR ønsker ligeledes klare regler for, hvorledes det skal håndteres, hvis ansøgningsfrister ikke overholdes, eleven flytter skole eller afbryder uddannelsen. I den forbindelse står eleven selv for transportudgift med alternativ rejsehjemmel, indtil et uddannelseskort er fremsendt. HUR ønsker ikke at bære det økonomiske ansvar i disse tilfælde.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Den nærmere tilrettelæggelse af, hvordan udstedelsen af periodekortet skal foregå og trafikselskabernes rolle i denne proces, vil blive fastlagt i samarbejde med trafikselskaberne og HUR.

 

HUR har i modsætning til alle andre trafikselskaber ikke hidtil ydet rabat ved udstedelse af periodekort i den amtskommunale ordning. I HUR-området har de uddannelsessøgende efterfølgende modtaget en refusion for de afholdte udgifter til ordinære periodekort direkte fra amtskommunen, fratrukket egenbetalingen.

 

Det er Undervisningsministeriets mål, at HUR i lighed med andre trafikselskaber opnår rimelige vilkår i forbindelse med den administrative opgave ved udstedelse af periodekort. Det vil desuden blive tilstræbt, at ordningens administration i størst muligt omfang svarer til administrationen af SU-kortet til videregående uddannelser.

 

Det er Undervisningsministeriets udgangspunktpunkt, at der ikke ydes refusion til trafikselskaberne for rabatbeløb, som er givet til uddannelsessøgende, der ikke har modtaget en rabatmeddelelse.

 

For så vidt angår rejsestrækningen vil der i en række tilfælde være tale om en skønsmæssig vurdering, og det er derfor ikke tanken at undlade at yde refusion, hvor der kan være usikkerhed om det optimale rutevalg m.v.

 

Ad 4. Behandling af personrelaterede oplysninger

 

Datatilsynet gør opmærksom på, at persondatalovens regler om behandling af oplysninger om personnumre i den private sektor er restriktive. Det er blandt andet muligt at behandle oplysningerne, hvis det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Det er desuden et krav, at behandlingen tjener et saglige formål. Datatilsynet foreslår på denne baggrund, at det overvejes om der kan anvendes et andet entydigt identifikationsnummer.

 

Datatilsynet bemærker yderligere, at beskyttelsen, som personnumre er givet efter den danske persondatalov, ikke nødvendigvis er den samme i andre EU-lande, hvilket også må tages i betragtning ved overvejelserne om, hvorvidt administrationen skal baseres på personnumre.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget kontaktet Datatilsynet, som har oplyst, at det er tilstrækkeligt, at den uddannelsessøgende på ansøgningen til befordringsrabat giver sit udtrykkelige samtykke til, at hans personrelaterede oplysninger i fornødent omfang vil blive videresendt til de transportansvarlige.

 

Ved køb af periodekort ved et af trafikselskabernes salgssteder forudsættes det som udgangspunkt, at den uddannelsessøgende foreviser billedlegitimation. En sådan legitimation vil oftest have påført cpr.nr., der kan sammenholdes med cpr.nr. på meddelelse af ret til befordringsrabat. Hvis cpr.nr. på meddelelse af ret til rabat erstattes af anden entydig personidentifikation, vil kontrolmulighederne blive svækket. Undervisningsministeriet finder det derfor ikke muligt at imødekomme Datatilsynets anbefaling.

 

Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at befordring til og fra udlandet er omfattet af rabatordningen i § 2. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår det, at der reelt kun vil blive tale om rejser mellem Danmark og henholdsvis Sverige (Skåne) og Tyskland (Sydslesvig). I forbindelse med udarbejdelsen af bekendtgørelsen vil der blive taget højde for problemstillingen omkring behandlingen af personnumre i forbindelse med køb af abonnementskort med rabat i Sverige og Tyskland.

 

Ad 5. Befordring ved anvendelse af flere trafikselskaber

 

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) forudsætter, at der med lovforslaget ikke sættes øgede barrierer for den enkeltes elevs mulighed for at få befordringsrabat til en skolestrækning, der forudsætter anvendelse af flere trafikselskaber.

 

GL forudsætter videre, at en elev i overgangsperioden og efterfølgende alene kan kræves egenbetaling én gang.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er den uddannelsessøgendes bopæl, der er afgørende for egenbetalingen i overgangsperioden. Det er derfor underordnet, om der skal anvendes flere forskellige trafikselskaber på strækningen mellem bopæl og uddannelsessted. Den uddannelsessøgende vil kun blive krævet egenbetaling én gang, selvom strækningen skulle krydse flere trafikselskabers område.

 

Ad 6. Befordringsrabat til landbrugsuddannelsens overbygningsuddannelse

 

LandboUngdom foreslår, at ordningen udvides til at gælde for studerende ved landbrugsuddannelsen på overbygningsuddannelsen ud over grunduddannelsen til Faglært Landmand, såfremt disse studerende ikke kan få tilskud til befordring efter andre regler.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Landbrugsuddannelsens overbygningsuddannelser består af uddannelserne til driftsleder, virksomhedsleder og agrarøkonom, som er SU-berettigende efter reglerne om SU til videregående uddannelse. Studerende ved landbrugsuddannelsernes overbygningsuddannelser har således ret til befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til studerende ved videregående uddannelser. Overbygningsuddannelserne kan imidlertid også udbydes efter lov om åben uddannelse, hvortil der ikke er knyttet tilskud til befordring.

 

Ad 7. Egenbetaling for ordblinde

 

Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) finder, at det strider mod principperne om ligebehandling, at der også for ordblinde er egenbetaling. De ordblinde deltager i undervisningen for at kompensere den enkelte mest muligt for følgerne af sit handicap og har derfor allerede af den grund en arbejdsbyde, som andre mennesker ikke har.

 

DSI er yderligere bekymrede for, om kommunerne kan sikre en effektiv og tidsmæssigt acceptabel transport og sagsbehandlingstid for de midlertidige syge og handicappede. Ligeledes mener DSI, at formuleringen af lovforslagets § 10, stk. 4 åbner mulighed for meget forskellig fortolkning af, hvornår man er i stand til at færdes med offentlige transportmidler.

 

Undervisningsministeriets bemærkninger:

De ordblinde bliver med ordningen stillet på lige fod med andre uddannelsessøgende, som modtager undervisning.