Den næste sag på dagsordenen var:
15) Anden behandling af lovforslag nr. L 186:
Forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 29/3 2006. Første behandling 25/4 2006. Betænkning 30/5 2006).

Der var stillet 2 ændringsforslag i betænkningen. Uden for betænkningen var der ikke stillet ændringsforslag.

Lovforslaget og ændringsforslagene sattes til forhandling under et.

Forhandling

Det er en højst besynderlig måde at lave lovgivningsarbejde på, vi har set med lovforslag nr. L 186. Regeringen har lavet en kommunalreform, hvor man vil samordne en befordringsordning, som amterne har haft hver for sig, noget, de har klaret. Den synes regeringen nu skal centraliseres. Derfor er vi selvfølgelig alle sammen stærkt optaget af, at der bliver en ordning for skoleeleverne, der bor langt væk fra uddannelsesstedet, at de har muligheder, og at prisen også er sådan, at forældrene og ungerne har råd til at betale.
     Det, jeg synes er dybt kritisabelt, er, at det, regeringen foreslog, og det blev fremsat den 29. marts 2006, overhovedet ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. Derfor er der grund til at påtale det her ved andenbehandlingen, og det er derfor, Socialdemokratiet vil redegøre for sin stilling til det lovforslag her.
     Det var jo sådan, at det skulle lempes igennem, fordi der er en stigning for halvdelen af landets elever i det her. Det er sådan, at der er priser fra den billigste i de amtslige ordninger på 210 kr. i Ringkjøbing Amt til prisen på Fyn på 337 kr., hvis man tager det forhold med, at de også kan bruge kortet i weekenden. Derfor vil der være nogle, der får en stigning, og andre, der får et fald. Det er der sikkert nogle der bliver glade for, men der er rigtig mange, der får en stigning.
     Jeg vil gerne spørge undervisningsministeren, om man i forbindelse med kommunalreformen og alt det her da har sagt til halvdelen af landets elever og deres forældre, at der altså kommer en regning på baggrund af det her. Det tror jeg ikke man har oplyst noget om. Det kommer der jo så, og det var så meningen, at den skulle lempes igennem over 5 år.

     Allerede ved førstebehandlingen signalerede jeg, at jeg syntes, vi skulle prøve at finde en ordning, således at vi fik en lavere pris og vi fik det gennemført med det samme. Det ville regeringen ikke på det tidspunkt. Den er til gengæld blevet klogere siden hen, for der er kommet svar fra de nye regionale trafikselskaber og fra DSB, der siger, at man ikke har mulighed for at klare en differentieret pris over 5 år. Derfor er regeringen nødt til at bide i det sure æble nu og køre det her igennem, således at ordningen bliver gennemført i ét hug. Så får man al balladen i ét hug i stedet for at få den over 5 år, det kan være, det er meget smart.
     Jeg synes alligevel, at der er grund til at kritisere regeringen for handlingsforløbet, for man har jo udmærket godt vidst, at der ville komme færre regionale selskaber, og dermed var man også nødt til at lave en ordning.
     Jeg forstår jo ikke, i de her tider, hvor vi har god råd til alting, og hvor der ligger penge fra Nordsøen, der ikke bliver beskattet, at regeringen, når det er et spørgsmål om
30 mio. kr., ikke gør det, at de siger: I Ringkøbing Amt er prisen 210 kr. og i stedet for, at forældrene og deres børn skal betale 75 kr. mere hver måned, sætter vi prisen ned til
210 kr. for alle i hele landet. Det ville være en ren vindersag, hvis regeringen havde gjort det. Jeg har opfordret ministeren til at gøre det, det vil han ikke. Det kunne jo være, det er, fordi regeringen vil gøre det her sammen med Dansk Folkeparti i finanslovforhandlingerne, og så kan de jo være de glade givere, for der er tradition for, at man har lavet finanslov sammen med dem. Så jeg synes, at regeringen har håndteret det her vældig skidt. Vi skal nok stemme for alle ændringsforslagene, således at ungerne kan få en befordringsrabat, og vi er også meget spændt på at se, om det kan lade sig gøre. Jeg har stillet et spørgsmål igennem udvalget, der gik på, om det er sådan, at man nu også er sikker på, at ungerne kan få det kort, inden de starter den 1. januar, og det tilstræber man. Der er ingen garanti i det, men der håber jeg meget at ministeren lægger sig i selen, nu det er sådan, at det bliver en stringent ordning, der bliver til i første hug, og at det så er det. Jeg har også rejst spørgsmål om den måde, man håndterer
f.eks. sygebefordring på på skolerne. Der har man haft en meget fleksibel ordning, således at det var den enkelte skole, der kunne tage hånd om det. Selv om noget bliver centralt, håber jeg, vi kan være enige om, at det er godt, at der også kan findes decentrale løsninger på det her, at der bliver en meget lavbureaukratisk ordning på det felt her, for selv om ungerne har været udsat for en ulykke, eller hvad det kan være, er det vigtigt, at de kommer i skole, klarer eksamen osv. Så vi skal nok stemme for de forslag, som regeringen har været nødt til at fremsætte her i ellevte time, og med hensyn til dispensationen for, at vi kan køre det igennem nu, skal vi nok levere stemmerne til det, men vi synes selvsagt, at det havde været bedre, om man havde lyttet til de ting, der var i det, og sørget for, at prisen kom længere ned. For det er jo både uddannelsespolitik, regionalpolitik og socialpolitik. Det er en afgift for yderområderne. Nu kunne man f.eks. tage Skagen helt tilfældigvis og spørge: Hvad koster det for en enlig mor at have to børn i gymnasiet i Frederikshavn, som er det nærmeste? Ja, det er en udgift på 30.000 kr. Det er der sikkert nogle der synes ikke er særlig meget, og det er over 3 år og til to børn osv. Men det er jo en afgift lagt på, at man vælger at bosætte sig i et yderområde, og der er mange, der skal betale den. Vi er jo enige om alle sammen, at det er godt, at ungerne får en uddannelse, og derfor synes jeg også, det er vigtigt, at vi får prisen ned. Jeg synes også, det er rigtig godt, at det er sådan, at børnene kan bruge kortet til fritidsaktiviteter og til fritidsjob, som de også har. Det synes jeg er sundt, og jeg synes, det er fint, at man kan bruge det kollektive system til det, og det er en god lavbureaukratisk ordning, vi også får på det felt her. Så det, vi har tilbage, er spørgsmålet om, hvorvidt den skal indfases over 5 år. Det skal den så ikke, det kan ikke lade sig gøre, men jeg vil selvfølgelig godt høre ministeren, om man har det med i sine overvejelser, om vi kunne få prisen ned og så sørge for, at det i hele taget kommer til at fungere, således at ungerne har kortet, inden de skal starte
i skolen den 1. januar 2007.

Det er for en ganske kort bemærkning. Det er jo sådan, at når hr. Bjarne Laustsen udtaler sig om rabatten for befordringen til de uddannelsessøgende, lyder det nærmest, som om regeringen har indført en ny skat eller afgift, og det ved vi jo alle sammen at den her regering ikke gør, for vi har jo et skattestop. Derfor må der være tale om noget ganske andet.
     Der er tale om, at vi nu omfordeler midlerne som følge af kommunalreformen, således at der bliver ens befordringsrabat for alle unge uddannelsessøgende, uanset hvor man bor i landet. Jeg vil gerne have, at hr. Bjarne Laustsen bekræfter, at det naturligvis ifølge socialdemokratisk lighedstænkning må være en fordel, at alle stilles lige, uafhængig af hvor de bor i samfundet.

     Så vil jeg gerne bede hr. Bjarne Laustsen bekræfte, at der på ingen måde er tale om den samme besparelse. Tværtimod er situationen den, at vi bruger nøjagtig de samme midler til at skaffe uddannelsessøgende rabat for transporten fra deres bopæl til deres uddannelsessted, og det vil jeg gerne bede hr. Bjarne Laustsen bekræfte.
     Og så er vi da i Venstre meget interesserede i at vide, hvordan Socialdemokraterne i det hele taget stiller sig til forslaget. Det fremstår en lille smule tåget.

Det er jo meget relevante spørgsmål, som Venstres ordfører, fru Tina Nedergaaard, kommer med her. Vi vil gerne have en ens befordring. Det er ikke os, der har ønsket, at det her skulle tages fra amterne. De har håndteret det på deres måde derude. Over tid, over år har der været mange forskellige løsninger på det her, og så er man kommet frem til, at det er den måde, man gør det på, og efterhånden har man efter en bekendtgørelse nogenlunde fundet det samme system.
     Det, der var forskellen, var prisen. Der er ikke lige langt og lige mange kilometer mellem de forskellige steder rundtomkring i vores dejlige land, f.eks. er afstandene i Nordjylland længere, og derfor koster det mere at lave sådan et system. Derfor har prisen så været 314 kr. i Nordjylland og noget mindre andre steder.
     Så vi synes selvsagt, at det er ganske udmærket, at vi får en ens pris, men det er vel lidt underligt, at et parti som Venstre, der altid synes, at opgaverne løses bedst så tæt på borgerne som muligt, nu synes, at alting skal centraliseres. Men det skal det altså nu, og så skal det håndteres ordentligt. Jeg synes jo, at det er fint nok, men jeg spørger, når nu regeringen, og Venstre især, gerne vil have flere unge til at tage en uddannelse, hvorfor der så skal være en afgift i yderområderne for at få en uddannelse. Det er det, der er problemet.

Det, der er lidt svært at håndtere, er, at hr. Bjarne Laustsen fremturer med, at det her er en særlig afgift eller skat på randområderne og noget helt nyt, som regeringen har opfundet. Sådan får hr. Bjarne Laustsen det til at lyde. Jeg vil gerne bede hr. Bjarne Laustsen bekræfte en gang mere, at det, der er tale om her, er, at der bliver et ensartet maksimumbeløb for det, en uddannelsessøgende nu kommer til at betale fremover for at komme fra sin bopæl og til uddannelsesstedet.
     Vil hr. Bjarne Laustsen ikke også være venlig at bekræfte, at også under den tidligere regering og faktisk til alle tider har det været sådan, at der har været en vis egenbetaling forbundet med at have transport fra og til ungdomsuddannelserne?

Jeg kan bekræfte, at så vel under tidligere socialdemokratisk ledede regeringer som under borgerlige regeringer har vi haft et kommunalt selvstyre, der har taget hånd om det her problem og har sagt, hvilke løsninger der skal være. Derfor har det været sådan med hensyn til økonomiprioriteringer, at f.eks. Nordjyllands Amt eller Ringkøbing Amt er gået ind og har foretaget prioriteringerne og har sagt: Vi synes, at brugerbetalingen for at bruge offentlige transportmidler skal være af en sådan og sådan størrelse. Hvis nu amterne havde været rigtig smarte - nu vidste de jo ikke på forhånd, at de skulle nedlægges, og hvilke opgaver der skulle væk - så kunne de jo lige have øget betalingen der og så fået staten til at tage regningen.
     Man kan i hvert fald konstatere, at regeringen og Venstre ikke har haft tegnebogen fremme i den her sag. At sørge for, at prisen gik nedad, er ikke et ønske, man har prioriteret særlig højt. Det er da klart, at der er nogle, der vil være glade for det. Jeg har skitseret, at der er nogle amter, hvor prisen går ned. Men alle de steder, hvor den går op, er da dem, man får at høre for. Derfor havde det da, når man nu skulle til at gøre det i et hug, været smartere at tage den laveste pris. Hvorfor skal det være gennemsnittet eller den højeste?

Så er det hr. Thomas Krog som ordfører.

I SF er vi selvfølgelig enige i, at det her ikke har været noget kønt forløb. Det siger næsten sig selv, som tingene ligger nu. Jeg vil også sige, at med hensyn til den statsliggørelse af gymnasierne, som et flertal her har vedtaget, er vi jo så enige i, at det nødvendigvis må betyde, at taksterne også ensrettes, og derfor støtter vi det forslag, der ligger, og også de ændringsforslag, der ligger. Det skal også siges, at vi faktisk mener, at niveauet for egenbetalingen til gymnasieeleverne generelt er for højt. Med hensyn til hvem der så har skylden og hvor lang tid det her har varet, synes jeg, det hører med til historien, at det jo var, da den nuværende undervisningsminister var undervisningsminister i første omgang, at egenbetalingen blev indført.

Jeg kan da huske fra min egen gymnasietid, at det det første år faktisk var gratis for mig at køre ind til gymnasiet. Det er en afgift, som er blevet lagt på, det er en afgift, som gør det endnu sværere for nogle unge at få den ungdomsuddannelse, som de bør have, og dermed er det jo faktisk en afgift, som burde afskaffes.

     Nu er vi så enige om, at egenbetalingen er her. Det er ikke her, vi skal afskaffe den. Det, vi gør her, er, at vi gør den mindre for nogle, men jo også væsentlig større for andre. Med en uændret økonomi kan det så åbenbart ikke være anderledes. Man kan håbe på, at man sætter den ned hen ad vejen.
     Det andet problem, som jeg også godt vil pege på i den her sammenhæng, er, at der er noget andet end priserne, der er afgørende for, om de her elever, specielt i yderområderne, kommer hen på deres gymnasier. For ud over priserne er det jo fuldstændig afgørende, at der simpelt hen er nogle ruter. Det kan blive et problem med den nye struktur, som ligger, at økonomien i de nye trafikselskaber simpelt hen er sådan, at nogle af de her ruter forsvinder.
     Så kan man jo sige, at det er en fuldstændig irrelevant diskussion, at vi står her og snakker om, hvorvidt egenbetalingen skal være større eller mindre, hvis det er sådan, at alene ruterne betyder, at eleverne kun kan komme hen til de store byer og vi dermed ad denne vej er i gang med at nedlægge nogle af de mindre gymnasier. Men det er jo en diskussion, vi også kan tage i en anden sammenhæng.

Jeg er meget glad for, at SF bekræfter de overvejelser, som vi også har haft om, at det ville være rimeligt, hvis regeringen havde sat prisen ned, og at det er en afgift på yderområderne.
     Men jeg synes, det, hr. Thomas Krog kommer ind på, er ret interessant, nemlig at det, at der skulle ske en centralisering, ikke er noget, man har ønsket ude lokalt. Det, vi er bekymrede for, er, at det her lovforslag gør, at der måske er færre unge, der får en uddannelse. Det, der er nok så vigtigt, er de ting, der ligger med hensyn til gymnasierne, at alt det her med de nye trafikselskaber, som der ikke er en regional koordinering af, men hvor det udelukkende er op til den enkelte kommune at lave trafikselskaber og sørge for, at der er ruter hen til det lokale gymnasium, vil koste gymnasier livet. Også i yderkantområderne vil der være gymnasier, der lukker på baggrund af det her.
     Jeg vil selvfølgelig godt høre, om SF er enig i, at det forholder sig sådan.

Det kan jo virke paradoksalt, at vi her hørte Venstre stå og tale for, at vi selvfølgelig er nødt til at centralisere og ensrette taksterne, når man i andre sammenhænge har talt for, at nu skal vi decentralisere, nu skal vi lade kommunerne afgøre, hvilke ruter der skal være.
     Jeg ved ikke, hvad formålet kan være, men jeg kan i hvert fald bekræfte den socialdemokratiske ordfører i, at det her med, at ruterne mange steder risikerer at forsvinde, er et stort problem. Det er specielt et stort problem i yderområderne, og det er specielt et stort problem for de mindre gymnasier i yderområderne, som har det svært nok i forvejen, og som på den her måde risikerer at miste nogle elever og dermed risikerer at måtte lukke.
     Så centraliserer man tingene i de store byer. Er det det, der er formålet med det hele? Tja.

Når jeg overhovedet tør blande mig i denne debat, er det, fordi jeg har boet 2 år i Aalborg og har været stillet op og valgt i Sæbykredsen og har kørt på de lange nordjyske veje, som siden er blevet til motorveje. Derfor tør jeg give mit besyv med i denne Nordjyllandsdebat.
     Jeg synes, man skal give hr. Bjarne Laustsen det, at den beskrivende dele af hans indlæg var nogenlunde korrekt, og jeg synes også, det er en ærlig sag, at hr. Bjarne Laustsen synes, at i en situation, hvor nogle vinder på ændringen og andre taber, skal de, der taber, holdes skadesløse. Det er jo ærligt og redeligt nok.
     Når man har regeringsmagt, er det vanskeligere at køre tingene på den måde, for så får man ganske mange ekstra udgifter alle steder. For hver gang man laver om på tingene, er der nogle, der vinder, og nogle, der taber.

     Når vi i regeringen ikke synes, det er nødvendigt at gøre andet end at fordele pengene på en anden måde, skyldes det jo det, som vi er enige om, nemlig at den nye tilstand er rimeligere og mere lige end den gamle tilstand. Så den eneste uenighed er altså: Går vi for hurtigt fra den gamle mindre rimelige tilstand over til den nye mere rimelige tilstand? Den uenighed har vi, og jeg er glad for, at den ikke ændrer vores enighed, når det gælder, hvad der skal være den endelige tilstand for området.

Jeg er glad for, at en Venstremand, der har været opstillet i Sæby og er blevet undervisningsminister, stadig væk har relationerne til det nordjyske.
     Selv om der er motorveje, er der altså ikke et tostrenget jernbanesystem i Nordjylland. Men det, det handler om, er den kollektive trafik generelt set, hvordan man kommer fra sin bopæl hen til det nærmeste gymnasium. Der er der altså 42 km fra Skagen til Frederikshavn, og det er ikke noget som helst med, at man vil vælge noget som helst andet eller krybe udenom. Nej, det er det nærmeste, det er ikke, fordi man springer over, hvor gærdet er lavest. Så selvfølgelig har vi lang vej, det kan jeg fuldt ud bekræfte, og jeg vil endda også mene, at det, jeg har redegjort for her
i dag, er fuldstændig korrekt. Ministeren kommenterede ikke, at man ikke har været opmærksom på, at regionale selskaber ikke kunne klare fem forskellige takster over år, og derfor er man nødt til at gøre det i et hug. Men det er udelukkende regeringens ansvar, at halvdelen af landets elever får en stigning, værst i Ringkøbing Amt, med 65 kr. om måneden fra nu af og så fremover, indtil man finder ud af at sætte prisen ned. Det er udelukkende regeringens ansvar.

Hermed sluttede forhandlingen.

Afstemning

Ændringsforslag 1 og 2 vedtoges uden afstemning.

Lovforslaget overgik derefter til tredje behandling.

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.