Den næste sag på dagsordenen var:
27) Første behandling af lovforslag nr. L 186:
Forslag til lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Af undervisningsministeren (Bertel Haarder). (Fremsat 29/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Denne lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende er den næste konsekvens af kommunalreformen, som Folketinget skal tage stilling til.
     Med nedlæggelsen af amterne og overførelsen af ungdomsuddannelsesinstitutionerne til staten er det absolut rimeligt, at rabatvilkårene gøres ensartede til erstatning af de mange forskellige ordninger, amterne hidtil har praktiseret.
     Betingelserne for at opnå befordringsrabat i forbindelse med undervisning er klare. Rabat ydes til SU-berettigede, når uddannelsen er tilrettelagt som heltidsundervisning på mindst
23 timer pr. uge, og hvis eleven ikke modtager løn eller andre ydelser i en praktikperiode eller modtager andre befordringsgodtgørelser, og eleven skal naturligvis være studieaktiv. Nogle af de gamle ordninger har været administreret som rabatordninger, mens andre har været baseret på efterfølgende refusion. Nu ydes der rabat på køb af diverse kort, og de, der ellers skulle indberette deres omkostninger, bliver fri for besværet med at rapportere og med at vente på refusionen. Egenbetalingen har været forskellig fra egn til egn. Den gennemsnitlige egenbetaling var i 2005-2006 på 285 kr. pr. måned. Omlægningen til en dagsats på 9,50 kr. finder vi hensigtsmæssig, idet det nu vil være muligt at yde rabat på køb af kort, der er gyldigt i en kortere periode end en måned. Det gør systemet fleksibelt, det gør systemet mere brugervenligt. Sammenlægning eller en uændret videreførsel af de regionale trafikselskaber kan betyde svagt varierende egenbetalingssatser. Derfor er det hensigtsmæssigt med en 5-årig overgangsordning, ja, selv 5 år kan jo synes som lang tid. Det tilstræbes, at overgangen til en statsligt ledet ordning bliver så smidig som mulig. Omdrejningspunktet vil fortsat være uddannelsesinstitutionerne, der har eleverne gående. Her modtages ansøgning om befordringsrabat, og herfra rapporterer man de faktuelle forhold omkring eleven elektronisk til styrelsen, som suverænt korresponderer med ansøger om godkendelse af rabat baseret på uddannelsesperiode og rejselængde. Erfaringerne fra en lignende rabatordning for uddannelsessøgende på de videregående uddannelser vil blive indarbejdet. Vi har i Venstre noteret os, at hr. Bjarne Laustsen i Nordjyske Stifttidende har været ude med en frygt for forringelser af de unges muligheder for at benytte rejsehjemmel med rabat til befordring til andre aktiviteter end uddannelse. Skulle der vise sig en uhensigtsmæssighed her, er Venstre indstillet på at drøfte dette i udvalget og at medvirke til at finde en løsning, ligesom visse høringssvar fortjener en nøjere granskning. Venstre anbefaler Folketinget at stemme for forslaget.

Jeg synes, det er dejligt at høre, at man også drøfter socialdemokratiske forslag og bekymringer i Venstres folketingsgruppe. Det skal hr. Troels Christensen ikke have utak for, fordi det er jo bare et tegn på, at man trods alt følger lidt med i, hvad der sker derude i det åbne land, for det her er jo et stykke regionalpolitik. Vi ved, at der er nogle, der har lang vej til gymnasiet osv. Det skal vi snakke lidt mere om.
     Det, jeg godt vil høre hr. Troels Christensen om, er: Er det her et spareforslag? Altså, hvorfor skal satsen lige ligge midt i? Og hvorfor skal der være al den centralisme? Der må Venstre og regeringen jo svare for sig. Det var jo ordninger, der lå ude hos amterne. Hvorfor er det, at man ikke kan administrere det derude lokalt, hvorfor skal det være en central løsning?

Det er ikke et spareforslag. Det her er et forslag, som skal sikre, at vi får harmoniseret de ordninger, der har ligget ude regionalt i amterne. Vi får en fælles indgang, vi får lige vilkår for alle omkring befordringsrabat. Og det synes vi vil være en fordel.

Når man laver sådan noget, så siger ordføreren, at det skal være ensartet i hele landet. Ja, men der er jo mange måder at lave ensartethed på. Det kunne jo være sådan, at man i stedet for at vælge den dyreste sats på 314 kr. måske kunne have valgt, ligesom man gjorde i Ringkøbing Amt, nemlig 210 kr., men man har valgt at lægge sig midt i. Derfor er det da et interessant spørgsmål, for hvis man skal ensrette noget, så kan man da lige så godt tage den laveste som den højeste eller den midterste sats, ikke?
     Dernæst er der igen det der med centralismen. Jeg er bekymret for et andet punkt i lovforslaget. Den måde, man har håndteret det på, har selvsagt været forskellig derude i de
14 amter, også med hensyn til sådan noget som sygebefordringen, hvor det er lagt ud til den enkelte skole. Det vil jo være svært at lægge det ud til den enkelte skole i en statsstyret administration. Så jeg vil godt høre, hvad Venstre har tænkt sig at gøre ved det.

Der er det sådan, at det jo er kommunerne, der får ansvaret for handicapkørsel og for kørsel for elever og studerende, der ikke har mulighed for at benytte sig af den kollektive trafik. Så der har vi tillid til, at kommunerne tager sig af det forhold.

Tak til hr. Troels Christensen. Så er det hr. Bjarne Laustsen som ordfører.

Jeg har, ganske som Venstres ordfører har været inde på, lavet lidt research, inden Folketinget skulle behandle L 186
i dag, og jeg har lokaliseret en række problemstillinger, som jeg gerne vil bruge som dokumenter ved førstebehandlingen her. Jeg har bedt om svar på fire spørgsmål, og det har jeg fået, og de dokumenterer, som det ligger, at der er 14 forskellige ordninger. En af de ting, som jeg synes er utrolig vigtig, er, at de unge mennesker kan bruge den kollektive trafik både i forbindelse med fritidsjob, foreningsaktiviteter osv. Derfor synes jeg, at det er godt, at man klart og tydeligt siger, at alle de her ordninger, man nu lægger op til, uanset hvad prisen så måtte være, ja, dem kan man også bruge, når man udøver sine fritidsaktiviteter og skal på fritidsjob. Det er ganske udmærket. Jeg har tilfældigvis fået et eksempel - helt tilfældigt
- fra Nordjylland. Det er sådan, at hvis en enlig mor med to børn skal have sine børn på gymnasiet - vi vil alle sammen gerne have, at vores børn får en uddannelse - så koster det 22.000 kr. ekstra for en enlig mor i Skagen at have hvert barn gående 3 år på gymnasiet i Frederikshavn. Det kan man sige er lidt eller meget, men der er jo en afgift ved at bosætte sig i Skagen eller et andet sted, hvor man skal sørge for at komme hen til et uddannelsessted. Derfor er der jo både regionalpolitik, familiepolitik, uddannelsespolitik og måske også noget landdistriktpolitik i det her, hvis vi gerne vil have folk til at være og bosætte sig ude på det åbne land og så lægger en afgift på uddannelser her. Derfor vil jeg godt annoncere allerede her, at Socialdemokratiet vil prøve at komme med et ændringsforslag, der går på, at vi finder en anden sats, for det er en meget, meget god måde at understøtte familierne på, det er som sagt dyrt for dem. Jeg synes, at det kunne være meget spændende, hvis regeringen havde vist noget nytænkning. I stedet for at man tager den midterste sats og betoner, at den skal være 85 kr. og laver en indfasning over 5 år - det er alligevel ikke så meget, siger regeringen i svaret - så kunne man lige så godt have taget tyren ved hornene og sagt: Vi laver et beløb, og så er det indfaset fra dag ét, således at der ikke er nogen, der får en ekstra regning. For nu er der jo lagt op til, at der er nogle, der måske bliver lidt glade, og andre, der bliver lidt kede af det. På Fyn der er det sådan i dag, at kortet er dyrere, hvis det også skal kunne bruges i weekenden. Det kunne vi så komme omkring ved. Så har jeg et par spørgsmål om, hvilke zoner og den slags ting det dækker. Det skulle der heller ikke være så forfærdelig mange problemer i. Jeg har lokaliseret et andet problem, det var det, jeg spurgte Venstres ordfører om, og det drejer sig om, hvordan man håndterer sygekørslen. Og nu har det her jo sådan set ikke noget med handicapkørsel at gøre, vil jeg sige. Det, der er problemet i det her, er, at vi i dag har gode decentrale ordninger, hvor man håndterer det derude.
     I forslaget her lægges der op til, at kommunerne kan undlade befordring, hvis det drejer sig om under 1 uge, eller hvis perioden overstiger 3 måneder. Og det synes jeg er en meget, meget voldsom stramning i forhold til den gode måde, man håndterer det på i dag. Det næste, jeg vil spørge ministeren om, er: Er systemet klart til at kunne udstede de kort? For i dag er det jo sådan, at de unge mennesker får kortet allerede inden jul. Den nye ordning skal altså gælde fra den 1. januar, således vi er helt sikre på, at buskortene og alt det der - hele systemet - fungerer, således at de unge mennesker kan tage bussen den 1. januar.

     Jeg har bedt om at få en udregning af, hvor stor merudgiften ville være, hvis man nedsatte egenbetalingen til henholdsvis 100 kr., 150 kr. og 200 kr. Det er en meget beskeden merpris. Derfor vil jeg godt overbringe det glade budskab og måske høre, om der er nogle af Folketingets partier, der har samme intentioner, som vi har i Socialdemokratiet, om, at det er et sted, hvor vi godt kan bruge lidt flere penge ganske fornuftigt. Det vil koste henholdsvis 67 mio. kr., 50 mio. kr. og 30 mio. kr. Det kan da godt være, at det vil tiltrække nogle nye grupper, der ligger under det beløb, som egenbetalingen er i dag, og derfor kan man ikke sige, at det præcis drejer sig om det beløb.
     Men det er en åbning til Folketingets partier om, hvorvidt de vil være med til at lave et ændringsforslag til at kvalificere det her. Beslutningen er jo truffet, vi får en ensartet ordning. Spørgsmålet er, om vi kan gøre den bedre, end den er i dag, og end der er lagt op til i lovforslaget.

Tak til hr. Bjarne Laustsen. Så er det hr. Martin Henriksen som ordfører.

Vi behandler et lovforslag, der er en konsekvens af kommunalreformen. I forbindelse med kommunalreformen overgår befordringsgodtgørelsesordningen til staten fra amtskommunerne. Det medfører en administrativ forenkling, i og med at der sker en harmonisering af reglerne.
     Ved lovforslaget overføres ansvaret for befordring af midlertidigt syge, handicappede og invaliderede til kommunerne, som fremover skal varetage al særkørsel for de grupper, som ikke ved egen hjælp kan komme til den pågældende uddannelsesinstitution.
     Befordringsrabatordningen og ordningen med godtgørelse skal administreres af SU-styrelsen i samarbejde med de relevante uddannelsessteder og trafikselskaberne.
     Ordningen vil for langt de fleste borgere svare til de hidtidige ordninger. Der er derfor ikke de store konsekvenser for borgerne. Dog kan uddannelsessøgende i HUR-området, det vil sige i Københavnsområdet, forvente, at den nye statslige ordning vil fremtræde mere fordelagtig end den nuværende ordning - de vil få det lidt lettere.
     Det er sådan set de bemærkninger, som jeg har på Dansk Folkepartis vegne. Der er blot tilbage at sige, at Dansk Folkeparti kan støtte lovforslaget.

Jeg vil jo gerne ivrigt teste Dansk Folkeparti, der synes, der skal ændringer til stort og småt og meget andet. Jeg har signaleret, om ikke man synes, at man med hensyn til de beløb, der er nævnt i lovforslaget, lige så godt kunne vælge det laveste beløb som det højeste eller det i midten. Hvad synes Dansk Folkeparti om det, at man for at tilgodese udkantområderne i vores land simpelt hen nedsatte egenbetalingen for de familier, der vælger at bosætte sig yderst?
     Dernæst er det et spørgsmål om, at når man siger, at man lægger noget ud til kommunerne, så vil der være gymnasier, der lukker på baggrund af, at der ikke sker en koordinering af bustransporten i de enkelte regioner. Det tror jeg ganske udmærket Dansk Folkeparti ved, men det er ikke sikkert, man vil erkende det. Men det vil være en logisk konsekvens af, at man sætter kommunerne til at styre det her. De er ikke interesserede i at levere kunder, om jeg så må sige, ud af kommunen, de vil sikre deres egne. Og derfor vil der være nogle gymnasier, der bliver truet af lukning på grund af det også.

Vi forventer ikke i Dansk Folkeparti, at det her lovforslag vil medføre lukning af gymnasier, eller det vil medføre store administrative byrder for f.eks. uddannelsessteder, og at det vil blive mindre fordelagtigt for borgerne ude i det danske land.
     Altså, vi opfatter det her som en videreførelse og en harmonisering af mange af de regler, idet vi rykker det op til staten. Derfor er vi selvfølgelig indstillet på og vil meget gerne se på, om der er nogle utilsigtede problemstillinger, som kunne dukke op, og som man eventuelt også kunne rejse i udvalgsbehandlingen. Det vil vi selvfølgelig gerne kigge på, men vi opfatter ikke det her lovforslag som en forringelse for nogen af parterne.

Nej, men det har Dansk Folkeparti allerede gjort, ved at de har frataget amterne den her mulighed for at kunne koordinere busbetjeningen i de forskellige regioner, det er Dansk Folkepartis ansvar. En følge af det er, at der vil være busruter, der ikke kommer til det enkelte gymnasium, og derfor vil fødekæden være brudt.
     Det andet spørgsmål var jo, om Dansk Folkeparti synes, at det her beløb er rimeligt, eller om det bare normalt sådan kun er ude i forsamlingshusene, man synes, at man skal tilgodese yderområderne og de svageste grupper i vores samfund. Det plejer at være en del af Dansk Folkepartis retorik, og derfor vil jeg gerne spørge, hvordan man forholder sig til det, når man stiller et konkret forslag.

Jeg vil bare gentage, hvad jeg sagde før. Altså, vi mener ikke, at vi kan ikke se, hvordan det her skulle være en byrde for hverken uddannelsesstederne eller for borgerne. Vi mener, at sådan som det er lagt op, så vil det stort set køre videre uforandret, og derfor vil borgerne ikke lægge specielt meget mærke til det her.

     Dog kunne der måske godt ske en ændring i den forbindelse, at hvis man har haft en bopæl her, og der så har været en amtsgrænse, hvor der lige ovre på den anden side var et gymnasium, så er der nogle amter, der har administreret det på en sådan måde, at det ikke var muligt at få befordringsgodtgørelse til det gymnasium, som lå lige ovre på den anden side af amtsgrænsen. Det er da min forventning, at den problemstilling vil man bl.a. få gjort op med i forbindelse med det her lovforslag, så det er jo også positivt, vil jeg mene.
     Det kunne måske også være, at Socialdemokraterne burde erkende, at der faktisk også er noget godt ved det for borgerne.

Tak til hr. Martin Henriksen. Så er det fru Carina Christensen som ordfører.

Det her lovforslag er en udløber af kommunalreformen og en konsekvens af, at de amtskommunale gymnasier og studenter- og hf-kurser, VUC'er og SOSU-skoler pr. 1. januar 2007 overføres til staten.
     Af betænkningen til lovforslagene vedrørende kommunalreformen på uddannelsesområdet fremgik det, at der i Undervisningsministeriet ville blive nedsat en arbejdsgruppe, som skulle se på, hvordan opgaverne i forbindelse med administrationen af disse uddannelsers befordringsgodtgørelse mest hensigtsmæssigt ville kunne løses i forbindelse med overgangen fra amt til stat. Konklusionerne på arbejdsgruppens undersøgelser var, at det er påtrængende nødvendigt med en harmonisering af de 14 amters ordninger og en modernisering og forenkling af administrationen, og det er netop, hvad det her lovforslag lægger op til.
     I Det Konservative Folkeparti støtter vi den her nye statslige ordning om befordringsrabat til uddannelsessøgende
i ungdomsuddannelserne. Vi hæfter os ved, at man i hovedtræk har bestræbt sig på at videreføre de gældende principper i amterne, selv om man selvfølgelig har måttet foretage visse justeringer for at samordne de 14 amters regelsæt til én fælles løsning for hele landet. Vi synes, at den bestræbelse er lykkedes rigtig godt. De studerende, der har ret til befordringsrabat i dag, vil også have den ret i fremtiden, og harmoniseringen af egenbetalingen vil blive nænsomt indarbejdet i en 5-årig overgangsperiode, hvor der fastlægges satser med udgangspunkt
i de hidtidigt regionalbestemte satser. Der kan maksimalt blive tale om en stigning på ca. 75 kr. - hvilket jeg har læst mig frem til - som altså så indfases over 5 år, og det tror jeg godt at de fleste studerende kan overskue. Mange studerende vil ikke opleve den store ændring, bortset fra de studerende i HUR-området, som nu kan glæde sig over, at de i fremtiden får rabat ved køb af kortet og ikke først ved en efterfølgende kvartalsvis refusion. De undgår nu at skulle indsende de brugte kort og dermed også risikoen for at miste godtgørelse, hvis de skulle have tabt et bilag, så jeg synes, at de får en stor fordel. Alt i alt mener vi, at det er en god og fornuftig løsning, som man her er kommet frem til, og vi kan støtte lovforslaget.

Tak til fru Carina Christensen. Så er det fru Margrethe Vestager som ordfører.

Det er selvfølgelig indlysende, at man må være lidt praktisk, når regeringen nedlægger amterne, så skal der findes andre måder at gøre tingene på, og Det Radikale Venstre har med den tilgang læst på lovforslag L 186.
     Vi synes, det er fornuftigt, at man sikrer, at der fortsat kan gives befordringsrabat på de uddannelser, som man hidtil har givet befordringsrabat på, og vi har noteret os, at forslaget her også omfatter deltagere på AMU og på FVU, selv om det ikke har været tilfældet i alle amter, så vidt vi har set det. Det synes vi er godt.
     Vi synes også, det tyder på, at man har lagt op til en relativt enkel måde at håndtere det på, men vi synes, at der rejser sig nogle spørgsmål i høringssvarene, bl.a. med hensyn til måden, tingene gøres på, men også med hensyn til fastsættelsen af niveauet for egenbetalingen.
     Det er muligt, at det for det store flertal ikke er en væsentlig hindring for at deltage i uddannelse, hvis egenbetalingen lægges på det høje niveau eller på gennemsnitsniveauet, men det er klart, at der kan være spørgsmål, som er relevante for mennesker, som har langt til et uddannelsessted, og som har en anden social baggrund end de fleste.
     Vi synes, der skal stilles nogle spørgsmål i forbindelse med udvalgsbehandlingen, så vi sikrer, at det her ikke alene bliver en praktisk ordning på et uløst problem i forbindelse med amternes nedlæggelse, men at vi også kan se på, om vi måske kan gøre ordningen både enklere og bedre for de uddannelsessøgende.
     Vi håber via udvalgsbehandlingen at nå til at kunne støtte forslaget.

Tak til fru Margrethe Vestager. Så er det fru Anne Baastrup som ordfører.

Det er jo en bunden opgave at sikre, at elever og studerende kan få et befordringsfradrag. I modsat fald ville vi jo kunne stå i en situation, hvor en lang række elever ville droppe ud af ungdomsuddannelsen og de andre uddannelser, de var i gang med. Så derfor står vi jo med mange af de lovforslag, der i øvrigt er kommet her i foråret, med en bunden opgave. Nu skal vi reparere på, hvad regeringen lavede i huj og hast sidste forår. Så SF går naturligvis velvilligt og positivt ind i behandlingen af det her lovforslag.

     Der er imidlertid nogle af høringssvarene, hvor det undrer mig lidt, at man måske har været lidt hurtig i afvisningen af, at der er problemer. Jeg synes eksempelvis, det er lidt forunderligt med den måde, hvorpå Datatilsynets berettigede, synes jeg, indvendinger om brugen af cpr-nr. og brugen af visning af cpr-nr. og andet blot bliver afvist. Vi ved jo, at det er utrolig nemt at misbruge folks personlige oplysninger, hvis blot man har et cpr-nr. Derfor tror jeg, at vi i udvalgsarbejdet lige grundigt skal overveje, om det nu er den rigtige metode bare at afvise Datatilsynets i mine øjne berettigede indvendinger.
     Så er hr. Bjarne Laustsen kommet med et ændringsforslag, eller et bud på, hvordan man kunne skitsere et ændringsforslag, som i højere grad ville være retfærdigt. Det synes vi lyder rigtig, rigtig godt, og jeg synes også, at det er fornuftigt og godt, at hr. Bjarne Laustsen på denne måde er gået på research selv, således at vi ved afslutningen af behandlingen af det her lovforslag kan komme frem til en lov, der er rimelig og retfærdig og sikrer, at de unge ikke af økonomiske årsager skal afholde sig fra at tage en uddannelse.

Tak til fru Anne Baastrup. Så er det undervisningsministeren.

Det har været en bunden opgave at udforme dette lovforslag, og jeg er glad for, at et flertal her i Folketinget har anerkendt, at den måde, det er sket på, er naturlig, om end der altid kan stilles spørgsmål ved detaljerne.
     Fru Margrethe Vestager bebudede, at hun vil spørge angående måden, det gøres på, og angående niveauet for betalingen. Og jeg forstår, at hr. Bjarne Laustsen, før jeg kom, har nævnt nogle alternative forslag, som imidlertid vistnok koster penge, men jeg er i hvert fald klar til at oplyse alt desangående til udvalget.
     Så vil jeg i øvrigt lige understrege, at når det gælder befordring af midlertidigt syge og invaliderede, som i en periode ikke selv kan klare skolevejen, så vil det ansvar gå over til kommunerne. Det er dem, der skal varetage al særkørsel af henholdsvis handicappede uddannelsessøgende og deltagere i specialundervisning m.v.
     Jeg beklager, at jeg på grund af forhandlinger i Finansministeriet ikke har været her under hele behandlingen, men jeg har fået den refereret og takker for den brede støtte til forslaget.

Jamen det er da helt i orden og kun godt, at der foregår andre ting også. Så må man håbe, at det er til gavn og glæde, for det kan det her forslag sådan set blive, hvis det bliver kvalificeret en lille smule, og det har jeg forsøgt. Og jeg er selvfølgelig også glad for de ordførere, der allerede har sagt, at det vil man gerne se på.
     Det, jeg nævnte, før undervisningsministeren kom, drejede sig om den måde, man har håndteret det på, for det skal være en meget let og smidig og ubureaukratisk ordning. Det kan ske, at elever bliver syge, og vi skal ikke forringe nogen ordninger og noget, der kører godt. Og der synes jeg, at ministeren skal lytte, så det godt nok bliver en central ordning, men at der bliver frihed til at håndtere det på en ordentlig og fornuftig måde derude. For det kan være både kortere end 1 uge og længere end 3 måneder.
     Det, der er vigtigt, er, at de unge mennesker, selv om de har været syge på en eller anden måde og ikke kan klare sig på almindelig vis, kommer frem og modtager undervisning. Det må være det, vi er enige om. Jeg har signaleret, at jeg synes, det er en god måde at drive regionalpolitik på, at det ikke er alt for dyrt at bosætte sig i yderområderne, så jeg vil selvfølgelig gerne høre, om ministeren er enig i det.

Jeg vil i udvalget forsøge at besvare også hr. Bjarne Laustsens forslag i den ånd, som han her har stillet dem i. Det lyder, som om vi ikke er meget uenige, men som jeg sagde, har regeringen altså ikke ekstra penge til det her. For os er opgaven at få de samme penge brugt til den samme gavn for de studerende med den særlige hensyntagen til syge og handicappede, som vi er enige om.

Den sidste del drejede sig om ikrafttrædelsestidspunktet. Det ligger jo fast, og derfor er det selvfølgelig en bunden opgave. Det, jeg kunne være bekymret over, er, at eleverne allerede i december måned modtager det kort, de skal bruge i det efterfølgende kvartal.

     Jeg ved godt, at undervisningsministeren ikke normalt plejer at give garantier, men det kunne nu være rart at få en garanti for, at det nye system er skruet sådan sammen, at det kan fungere, cpr-nr. eller ej, så de unge mennesker har kortet, og den centrale styring, der bliver overtaget fra amterne, fungerer fra dag ét, når det skal starte. Det vil sige, at den skal fungere, inden det skal starte, for det er sådan, den gør i dag.

Jeg vil gerne tilslutte mig ønsket. Om jeg også kan udstede en garanti, vil jeg vente med at meddele, til jeg får et spørgsmål og svarer på det i udvalget.
     Så vil jeg føje til med hensyn til cpr-problemet, som fru Anne Baastrup nævnte, at det vil jeg også gerne tage stilling til i et udvalgssvar.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.