Notat om høringssvar til lovforslag nr. L 183

Forslag til Lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse.

 

I. Generelt

 

Lovforslaget blev den 21. marts 2006 sendt til høring hos 107 myndigheder, foreninger og organisationer m.fl. med oplysning om, at høringssvar, der var modtaget i Undervisningsministeriet senest den 10. April 2006, kl. 12, ville indgå i ministeriets notat til Folketingets Uddannelsesudvalg om resultatet af høringen.

 

Endvidere blev det oplyst, at lovforslaget ville blive fremsat den 29. marts 2006.

 

Den 10. april 2006 havde Undervisningsministeriet modtaget i alt 45 høringssvar. Oversigt over hvilke myndigheder, foreninger og organisationer m.fl., der har afgivet høringssvar, herunder hvilke der har haft bemærkninger til lovforslaget, er vedlagt som bilag 1.

 

Herudover har ministeriet modtaget høringssvar fra VUC i Århus, Gymnasiernes Bestyrelsesforening og Bestyrelsesforeningen for VUC, der ikke har været særskilt hørt.

 

I det følgende foretages en gennemgang af de politisk centrale bemærkninger og forslag til ændringer af lovudkastet, og det vil i tilknytning hertil blive angivet, om forslagene bør give anledning til ændringer af lovforslaget.

 

II. Bemærkninger til lovforslaget

 

Generelt

I en stor del af høringssvarene udtrykkes tilfredshed med, at bestyrelsernes professionelle niveau sikres gennem de i lovforslaget fastsatte kompetencekrav.  Ligeledes ses det som positivt, at lovforslaget åbner mulighed for et mere vidtgående samarbejde mellem ungdomsuddannelserne.

 

Godkendelse til at udbyde hhx og htx på institutioner for almengymnasiale uddannelser

 

Handelsskolernes Lærerforening (HL) tager kraftigt afstand fra, at institutioner for almengymnasiale uddannelser skal kunne udbyde hhx og htx og finder, at det svært at se, hvorledes dette harmonerer med gymnasiereformens intention om at tilbyde tydeligt differentierede gymnasiale profiler. Da der ikke åbnes for godkendelse af udbud af almengymnasial uddannelse på handelsskolerne, finder foreningen, at forslaget ikke kan siges at tilgodese et ønske om ligeværdighed mellem de forskellige ungdomsuddannelser og ungdomsuddannelsesinstitutioner.  

 

Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI), Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler (FS) tager ligeledes kraftig afstand fra forslaget om, at hhx og htx kan udbydes på institutioner for almengymnasiale uddannelser, idet de erhvervsgymnasiale uddannelser har en stærkt erhvervsrelateret profil, som ikke findes på institutionerne for almengymnasiale uddannelser.

 

LO undrer sig over, at gymnasier kan godkendes til at udbyde hhx og htx, men at institutioner for erhvervsrettet uddannelse ikke kan godkendes til at udbyde almengymmnasiale uddannelser. Det findes i modstrid med intentionerne om ens styrings- og rammevilkår for ungdomsuddannelsesinstitutionerne. LO anbefaler, at modsætningen fjernes.

 

Ministeriets bemærkninger:

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, stk. 2, er en begrænset videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, som er indsat i loven ved den ændringslov – lov nr. 590 af 24. juni 2005 – som er gennemført i folketingsåret 2004-05 (2. samling) som udmøntning af kommunalreformen for så vidt angår bl.a. det almene gymnasium. Efter den nævnte bestemmelse i § 6, stk. 1, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen vil institutioner for uddannelsen til studentereksamen, dvs. de kommende statslige selvejende gymnasier, kunne godkendes til også at udbyde bl.a. ”anden ungdomsuddannelse”. Dette er ved lovforslagets § 1, stk. 2, foreslået præciseret til ”anden gymnasial ungdomsuddannelse”

 

Bestemmelsen i § 6 a, stk. 2, i lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, som også er indsat i loven ved den ovennævnte ændringslov, og som bemyndiger undervisningsministeren til at godkende ”andre institutioner, der udbyder ungdomsuddannelse eller grundlæggende voksenuddannelse til og med gymnasialt niveau” til udbud af uddannelsen til studentereksamen er utilsigtet ikke foreslået videreført i lovforslaget. En sådan videreførelse af den ligestilling mellem de kommende statslige selvejende gymnasier og de nuværende erhvervsskoler med hensyn til adgangen til at blive godkendt til udbud af de forskellige gymnasiale uddannelser vil i givet fald lovteknisk kunne ske ved en ændring af lovforslaget eller ved i det samtidig fremsatte lovforslag nr. L 184 at indsætte en bestemmelse herom i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Ministeriet vil fremsætte ændringsforslag herom.

 

Institutionssammenlægninger

 

FTF mener ikke, at det er fagligt forsvarligt at give MVU-institutioner på Bornholm mulighed for sammenlægning med institutioner, der udbyder ungdomsuddannelser. Der bør i stedet skabes optimale muligheder for, at MVU-institutioner på Bornholm sikres et fagligt samarbejde med MVU-institutioner i andre dele af Danmark.

 

Ministeriets bemærkninger

FTF’s svar giver ikke anledning til lovændring.

 

Kapacitetsstyring, regionsrådenes opgaver og elevfordeling

 

KL finder, at regionsrådets koordinering af den samlede indsats i regionen af udbuddet af ungdomsuddannelser bør behandles i kontaktudvalget, der er det fremtidige lovfæstede kontakt- og samarbejdsudvalg mellem regioner og kommuner. KL finder, at der bør være et samarbejde mellem fordelingsudvalget og institutionens kommunalpolitiske opland, således at der kan ske en fordeling i overensstemmelse med den trafikale kapacitet i regionen.

 

Københavns Kommune forudser, at staten meget hurtigt vil få kapacitetsproblemer i Københavnsområdet og nord for København, hvis Østre Borgerdyd Gymnasium bliver nødt til at lukke som følge af et for lille taxameter til driften af et storbygymnasium. Kommunen anbefaler kraftigt, at staten planlægger kapacitetsudvidende foranstaltninger, der evt. også vil kunne rumme Østre Borgerdyd Gymnasium.

 

Dansk Industri (DI) lægger vægt på, at det er de nye selvejende institutioners bestyrelser, der fastlægger eget udbud af uddannelser og studieretninger. Ved uoverensstemmelse mellem udbud af uddannelser/studieretninger og samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft bør ministeren efter høring af de berørte institutioners bestyrelser have bemyndigelse til at træffe beslutning om de lokale udbud af uddannelser og studieretninger. DI ønsker det understreget, at regionsrådenes og fordelingsudvalgenes rolle i forhold til udbuddet af ungdomsuddannelser alene er af koordinerende karakter.

 

Gymnasieskolernes Rektorforening finder, at der i lovforslaget er en uklar kompetencefordeling mellem ministerens, regionsrådets og den enkelte bestyrelses kompetence med hensyn til kapacitetsfastsættelse. Der mangler en oplysning om, at det er den enkelte uddannelsesinstitution, der indberetter skolens kapacitet til fordelingsudvalgene i regionen, inden ansøgertallet foreligger.

 

HFI og FS mener, at det er uklart, hvilke opgaver regionsrådene har i forhold til erhvervsskolerne, og hvilket indhold der forventes at ligge i den koordinerende rolle i samarbejde med alle de selvejende institutioner.

 

Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) mener, at for at fordelingsudvalget reelt skal kunne understøtte de små institutioner, bør det være den enkelte region eller ministeriet, der fastsætter institutionernes kapacitet. GL finder det dybt problematisk, at regionsrådene uden økonomiske konsekvenser kan pålægge den enkelte institution udgifter til det forpligtende samarbejde. Foreningen mener, der bør være en klar sammenhæng mellem finansiering og kompetencen til at pålægge institutionerne udgiftskrævende forpligtende samarbejder. GL konstaterer, at midlerne til regionernes udviklingstilskud er taget ud af de amtslige uddannelsesinstitutioner, hvilket efter foreningens opfattelse ikke harmonerer med regionernes mulighed for at bruge tilskuddet til hhx, htx, EUD og grunduddannelsen til landmand. Foreningen mener, det er et brud på aftalen om udgiftsneutralitet.

 

Dansk Blindesamfund finder det absolut nødvendigt, at en synshandicappet elev har et reelt frit valg af uddannelsessted, og at eleven ikke kan tvinges over på et andet uddannelsessted end ønsket, da valget af uddannelsessted er sket efter en konkret vurdering af tilgængelighed, ekspertise og transportmæssige forhold.

 

Ministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeren er efter lovforslaget forpligtet til at sørge for et tilstrækkeligt udbud af de gymnasiale uddannelser.

 

Lovforslagets bestemmelser om regionsrådenes opgaver viderefører uændret de tilsvarende bestemmelser i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Ministeriet finder således ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre bestemmelserne. Vedrørende kontaktudvalget mellem regioner og kommuner henvises § 6 i lov om regioner. Regionrådenes koordinerende opgaver vil kunne drøftes i kontaktudvalgene. Ministeriet finder, at et samarbejde mellem fordelingsudvalget og institutionens kommunalpolitiske opland vil være positivt.

 

For så vidt angår fordeling af elever med synshandicap er der ikke tilsigtet en ændring i forhold til nuværende fordelingspraksis.

 

 

 

 

Bestyrelsessammensætning m.v.

 

Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere (LVU), Forstanderforeningen for VUC, AC og Københavns Kommune finder, at det er uhensigtsmæssigt at have et krav om, at der i bestyrelserne for VUC’er skal være et medlem med erfaring fra erhvervsskolesektoren.

 

Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), LVU og Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) ønsker, at begge medarbejderudpegede medlemmer skal have stemmeret, og GL ønsker tillige, at begge elev/kursistmedlemmer skal have stemmeret.

 

LVU, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GL og Danske Regioner mener, at der skal være lovkrav om et regionsrådsudpeget bestyrelsesmedlem.

 

Arbejdsgiver og Erhvervsorganisationen HTS-A, Landsorganisationen i Danmark (LO), LVU, FTF finder det vigtigt, at arbejdsmarkedets parter kan udpege medlemmer til bestyrelserne.

 

CVU-Rektorkollegiet og GL mener, at der skal være lovkrav om, at bestyrelserne skal have to medlemmer fra den videregående uddannelsessektor. 

 

Liberalt Oplysningsforbund (LOF) finder, at der skal være lovkrav om, at der i VUC-bestyrelserne skal være medlemmer, der er udpeget af de folkeoplysende foreninger.

 

Gymnasieskolernes Rektorforening og Bestyrelsesforeningen for VUC mener, at der kun børe være et medarbejderudpeget bestyrelsesmedlem og et medlem, der er udpeget af elevråd og kursistråd, begge med stemmeret.

 

DI ønsker, at et antal bestyrelsesmedlemmer skal indstilles af en erhvervspolitisk organisation.

 

HFI, FS og DI mener, at antallet af bestyrelsesmedlemmer ikke bør afvige fra erhvervsskolernes antal.

 

Københavns Kommune finder det betænkeligt med selvsupplering, og at det bør være interessenter og sektorer, der udpeger bestyrelsesmedlemmer. Kommunen foreslår derfor, at det i vedtægten for den enkelte institution fastsættes, at institutioner, foreninger, organisationer og bestyrelser får udpegningsret til bestyrelsen.

 

Gymnasieskolernes Rektorforening og Bestyrelsesforeningen for VUC finder, at det bør overvejes, om de statslige selvejende institutioner kan få tilladelse til at tegne forsikring for bestyrelsesmedlemmer.

 

Ministeriets bemærkninger:

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforslagets bestemmelse om bestyrelsessammensætning.

 

Efter ministeriets opfattelse er den foreslåede bestemmelse om bestyrelsessammensætning en afbalancering af mange modsatrettede hensyn, som også de afgivne høringssvar afspejler.

 

Med hensyn til regionsrådenes mulighed for at udpege medlemmer til bestyrelser vil ministeriet sikre, at opmærksomheden bliver henledt på, at der intet er til hinder for, at institutionerne selv beslutter, at der ifølge institutionens vedtægt kan udpeges et medlem af et eller flere regionsråd i fællesskab.

Det er undervisningsministeriets principielle holdning, at institutionernes midler ikke skal anvendes til at finansiere bestyrelsesmedlemmernes private forsikringer.

 

Ledelseskompetencer og ansvarsforholdet mellem rektor og bestyrelse

 

Danske Regioner finder ikke, at der skal stilles særlige uddannelsesmæssige krav til lederne af institutioner, der udbyder almengymnasiale uddannelser, idet det vil blive de kommende bestyrelsers opgave at udpege de rette personer.

 

Gymnasieskolernes Rektorforening ønsker, at bestemmelser om ansvarsfordelingen mellem bestyrelse og institutionens leder skal indsættes i lovforslaget, ved at gymnasielovens kapitel 7 indarbejdes i forslaget.

 

Ledernes Hovedorganisation mener, at der er behov for en styrkelse af den samlede ledelses kompetencer, herunder de kompetencer, institutionernes ledere skal have, og finder det bekymrende, at der ikke i lovforslaget er krav om en styrkelse af de ledelsesmæssige kompetencer hos institutionernes ledere. Organisationen henviser til Evalueringsinstituttets undersøgelse af ledelsesbegrebet og lederrollen i det almene gymnasium ”Pædagogisk ledelse og ledelsesredskaber i det almene gymnasium 2004”. Organisationen foreslår, at der i lovforslaget indsættes et krav om, at ansættelsesproceduren skal sikre, at institutionens leder har eller tilegner sig de nødvendige kompetencer.

 

Ministeriets bemærkninger:

Det ligger uden for kommunalreformens rammer at afskaffe det særlige uddannelseskrav til gymnasierektorer og ledere af hf-kurser om, at de skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække. Kravet er derfor foreslået videreført uændret i lovforslagets § 25.

 

Lovforslagets bestemmelse om lederens opgaver og ansvar er en videreførelse af bestemmelserne i lov nr. 590 af 24. juni 2005, og ministeriet finder det lovteknisk ikke hensigtsmæssigt som foreslået af Gymnasieskolernes Rektorforening også at have bestemmelserne i kapitel 7 i lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) i den lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., som er foreslået gennemført ved lovforslag nr. L 183.

 

Ministeriet har allerede sat fokus på lederudvikling, men dette kræver ikke lovændring. Ministeriet har således i forbindelse med kommunal- og gymnasiereformerne iværksæt et særligt tilrettelagt ledelsesudviklingsprojekt under betegnelsen LUP på Reformer. Nærmere oplysninger herom findes på ministeriets internethjemmeside. LUP på Reformer vil blive fortsat i 2007.

 

Tilskud

 

Gymnasieskolernes Rektorforening og Københavns Kommune er uforstående over for, at der ikke reguleres for faktisk aktivitet i 2007.

 

Gymnasieskolernes Rektorforening fraråder færdiggørelsestaxameter, idet dette bl.a. vil skabe problemer for skoler, der er placeret i et område med elever fra ikke boglige familier. Herudover fraråder foreningen for mange udviklings- og forsøgspuljer. Tillige ønsker foreningen, at der i forbindelse med statens selvforsikring skal være en central pulje i ministeriet til dækning af selvrisikoen for særlig hårdt ramte skoler.

 

Københavns Kommune ønsker, at der også skal være adgang til et særligt grundtilskud til små gymnasier i de store byer. Kommunen efterlyser ligeledes, at der i beskrivelsen af det økonomiske grundlag nævnes noget om likviditet og nævner specielt VUC’er, der har aktiviteter finansieret i henhold til lov om refusionsomlægning, og som typisk modtager betaling herfor med op til et halvt års forsinkelse. Herudover peger kommunen på, at det må forventes, at VUC’er skal foretage forskudsbetaling til driftsoverenskomstparterne på området for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne. Det vil efter kommunens opfattelse stille særlige krav til VUC’ernes likviditet.

Kommunen forudser, at der evt. vil blive problemer med taxametertilskud til VUC’er fra 1. januar 2007 i forhold til bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 592 af 24. juni 2005, der omhandler uændrede vilkår indtil 1. januar 2008. Kommunen ønsker samme taxametertilskud til Sankt Annæ Gymnasium, som de statslige selvejende gymnasier får.

 

LVU mener, at taksterne skal dække alle udgifter til undervisning, og at de skal være så høje, at de muliggør små hold og eneundervisning, herunder blandt andet ordblindeundervisning. Tillige forudsætter LVU, at lærerorganisationerne bliver inddraget i udmøntningen af taxametrene.

 

AC og GL finder det vigtigt, at ressourcegrundlaget for uddannelserne opretholdes. Finansieringssystemet må ikke indrettes således, at der er fri adgang til at overflytte midler mellem forskellige områder, således at midler, der er afsat til uddannelse, f.eks. anvendes til administration. AC og GL finder det positivt, at der foreslås et pædagogikumtaxameter, og GL mener, at det er både positivt og nødvendigt, at undervisningsministeren får bemyndigelse til at pålægge en institution at oprette en uddannelsesstilling. Herudover mener AC og GL, at pædagogikumtaxametret skal dække alle afholdte nettoudgifter og ikke kun visse lønudgifter for at sikre incitamentet til at oprette uddannelsesstillinger. GL kan ikke tilslutte sig et pædagogikumtaxameter, der ydes som et tilskud pr. gennemført forløb pr. år, idet dette vil give likviditetstab.

 

DI lægger vægt på, at taxametersystemet indrettes således, at der sikres incitament til at udbyde studieretninger, der passer til arbejdsmarkedets behov. Tillige mener DI, at udviklings- og forsøgspuljer bør tilrettelægges, så de giver mindst mulig administration for institutionerne.

 

DI og GL finder, at der bør tages højde for en rimelig regulering af tilskud ved overgangen til selveje som følge af stigende ungdomsårgange og større søgning til det almene gymnasium samt behovet for kapacitetsudvidelser og den nye undervisningspraksis.

 

GL efterlyser en konkret model for udformning af grundtilskud til små skoler, herunder beløbsstørrelser, og foreningen forventer, at der kan opretholdes udkantsgrundtilskud til lokale afdelinger. Herudover foreslår GL en tilpasningsperiode på 6 år, der gradvis kan indføre den omfordeling, der vil finde sted mellem skolerne på grund af taxametersystemet. 

 

Ministeriets bemærkninger:

Det fremgår blandt andet af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret 2004-05 (2. samling) – der er gennemført som lov nr. 590 af 24. juni 2005 - at der i en overgangsperiode frem til den planlagte overgang til taxameterfinansiering pr. 1. januar 2008 vil blive ydet tilskud til gymnasiernes drift, herunder de direkte undervisningsudgifter, udgifter til specialundervisning, administration, ledelse, bygningsdrift samt opretholdelse af lokaler og arealer. Tilskuddet vil i overgangsperioden blive fastsat for hele året og vil ikke blive reguleret for faktisk aktivitet. Der vil med henblik på at kunne finansiere uforudsete og uafviselige udgifter blive etableret en mindre bevillingsreserve på finansloven i overgangsåret 2007.

 

Bemærkningerne er udtryk for, at taxameterprincippet, hvorefter tilskud til undervisningen automatisk følger det konkrete antal elever, ikke er gældende for stx og flerårigt hf i 2007. Det er forventningen, at et evt. øget elevoptag i august 2007 vil kunne medføre regulering af den enkelte skoles bevilling i 2007.

 

For så vidt angår et særligt grundtilskud til små gymnasier i store byer, gør ministeriet opmærksomt på, at det blandt andet fremgår af lovforslagets § 10, at der skal være et tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til unge, samt at dette tilbud skal være placeret inden for en rimelig geografisk afstand fra elevens eller kursistens bopæl. På denne baggrund ses der ikke at være behov for særlige tilskud til små gymnasier, der ligger i store byer med flere gymnasier.

 

Herudover kan det om grundtilskud til lokale afdelinger af VUC oplyses, at ministeriet sammen med en følgegruppe for VUC’ere er i gang med at udarbejde et forslag til en ny model, der skal understøtte den særlige udbudsforpligtelse af avu, FVU, ordblinde og hf-enkeltfag i tyndt befolkede områder.

 

Til bemærkningerne om, at finansieringssystemet ikke må give mulighed for at overflytte midler mellem forskellige områder, kan det oplyses, at bloktilskudsprincippet er et afgørende element i selvejemodellen, idet det sikrer, at institutionerne kan prioritere midlernes anvendelse i forhold til lokale behov og vælge den løsning, der ud fra disse behov er den mest hensigtsmæssige. Dette strider ikke mod hensynet til uddannelseskvaliteten, der skal sikres gennem målrettede kvalitetssikringsredskaber. Som eksempel kan nævnes uddannelses- og eksamensregler, censorinstitutionen og det centrale tilsyn. Styringsanalysen stiller forslag om yderligere udvikling af nye kvalitetssikringsredskaber, blandt andet ressourceregnskaber og brugerdeklarationer, der skal forbedre grundlaget for vurdering af og dialog om kvalitet, så relevante interessenter reelt kan gøre deres indflydelse gældende, og så det sikres, at styringen sker på et solidt vidensgrundlag.

 

Med hensyn til spørgsmålet om en længere tilpasningsperiode er det ministeriets erfaring fra tidligere indfasningsperioder, at en tilpasningstid ikke bør være længere end 3-4 år.

 

Med hensyn til spørgsmålet om udgifter i forbindelse med statens selvforsikring kan det oplyses, at det efter lovforslaget vil være muligt for institutionerne at søge lån eller tilskud efter bestemmelsen herom i lovforslagets § 30, stk. 5. Gymnasier får samme selvforsikringsordning, som erhvervsskoler og Centre for Videregående Uddannelse har.

 

Der kan oplyses følgende om VUC’ernes finansiering af overgangsbestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 592 af 24. juni 2005, om, at VUC’erne skal tilbyde en driftsoverenskomst på uændrede vilkår indtil den 31. december 2008 til de driftsoverenskomstparter, som amtsrådet har indgået driftsoverenskomst med i henhold til § 7 i FVU-loven og § 1, stk. 3, i lov om specialundervisning for voksne for så vidt angår ordblindeundervisning, og som er gældende den 31. december 2006: Uændrede vilkår indebærer, at VUC’ere i overgangsperioden ikke kan ændre på det, der er bestemt i driftsoverenskomsten om afregning pr. time/aktivitetsenhed. Hvis udgiften til undervisning pr. kursist i henhold til driftsoverenskomstens bestemmelser om afregning overstiger VUC’ets tilsvarende taxametertilskud pr. kursist, vil dette efter en konkret vurdering i overgangsperioden kunne give anledning til at supplere taxametertilskuddet op til den afregning, der følger af driftsoverenskomstens økonomibestemmelser. Der ses derfor ikke at være behov for at ændring af lovforslagets § 63.

 

Revision

 

Rigsrevisionen henstiller, at der i lovforslagets § 42, stk. 2, indsættes et krav om, at institutionsbestyrelsen har pligt til at underrette rigsrevisor om den udpegede interne revisor og skift af intern revisor. Herudover ønskes i § 42 indsat en hjemmel for undervisningsministeren til at fastsætte regler for den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug for beregningen af statstilskud. Tillige henstilles, at hjemlen til at fastlægge regler om kontrol af aktivitetsoplysninger præciseres og fremgår direkte af lovteksten.

 

Ministeriets bemærkninger:

De af Rigsrevisionen ønskede ændringer er af lovteknisk karakter og vil kunne gennemføres ved et ændringsforslag til lovforslaget.

 

Specialpædagogisk støtte

 

De samvirkende Invalideorganisationer (DSI) ser gerne, at uddannelsesinstitutionernes forpligtelser over for elever med behov for sps og institutionernes forpligtelser mht. særlige hjælpemidler eller praktisk bistand præciseres.

 

LVU, FTF og GL undrer sig over, at bestemmelsen om sps ikke gælder elever og kursister på avu, FVU og ordblindeundervisning for voksne. Foreningen anfører, at elever på hf-enkeltfag på VUC kan få sps, men hvis den samme elev deltager i almen voksenuddannelse, kan eleven ikke få sps. Efter foreningens opfattelse skal alle deltagere i VUC-undervisning med behov for sps have samme rettigheder i relation til at få sps.

 

Bestyrelsesforeningen for VUC mener, at kursister på hf-enkeltfag bør have mulighed for sps.

 

Dansk Blindesamfund mener, at sps-bestemmelsen skal være en ”skal”- og ikke en ”kan”-bestemmelse.

 

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (SUstyrelsen) har foreslået visse præciseringer til lovforslagets bestemmelser om specialpædagogisk støtte (sps). Ændringsforslaget bør indeholde en mere præcis opgavefordeling mellem elever og kursister og uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitutioner og styrelsen samt en tydeliggørelse af elevers og kursister klageadgang.

 

Ministeriets bemærkninger:

Der er ikke med kommunalreformen tilsigtet en realitetsændring af elevers og kursisters adgang til at modtage sps, idet dette ligger uden for kommunalreformens rammer.

 

Lovforslagets bestemmelse om sps er derfor en videreførelse af de gældende regler, for så vidt angår, hvilke elever og kursister der kan få sps. Det ligger som nævnt uden for kommunalreformens rammer at forbedre de gældende regler på dette punkt. Det kan oplyses, at kursister på hf-enkeltfag er omfattet af lovforslagets § 44 om ydelse af sps. Reglerne om ordblindeundervisning for voksne giver adgang til sps i form af relevante pædagogiske hjælpemidler, rådgivning m.v.

 

Supplerende kan tilføjes, at det efter forslaget til § 44 er Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, der får ansvaret for tildeling af sps til handicappede elever og kursister. Dette ansvar vil blive udmøntet i tæt samarbejde med de enkelte uddannelsesinstitutioner. Efter forslaget til § 44 kan institutionernes udgifter til sps til handicappede elever og kursister, herunder blandt andet synshandicappede i vid udstrækning refunderes fra den særlige tilskudsordning, der efter forslaget skal administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte.

 

En præcisering som anbefalet af SUstyrelsen af lovforslagets bestemmelser om sps for så vidt angår opgavefordelingen mellem elever og kursister og uddannelsesinstitutioner og mellem uddannelsesinstitutioner og styrelsen samt en tydeliggørelse af elevers og kursister klageadgang vil i givet fald ske ved gennemførelse af et ændringsforslag til lovforslaget.

 

 

Deltagerbetaling

 

GL, FTF og LVU finder, at deltagerbetaling bør fjernes, og foreningerne kan ikke gå ind for, at det er den enkelte institution, der skal fastsætte deltagerbetalingen inden for de af ministeren fastlagte rammer. LVU og GL mener, at det bør være Folketinget/undervisningsministeren, der fastsætter deltagerbetalingen.

 

Ministeriets bemærkninger:

Lovforslaget viderefører uændret reglerne om deltagerbetaling i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Ministeriet finder ikke, at høringssvarene giver anledning til at ændre lovforslagets bestemmelser om deltagerbetaling.

 

Personaleforhold

 

AC, CFU og Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) finder, at bemyndigelsen til ministeren i lovforslagets § 5 om, at ministeren kan nedlægge en uddannelsesinstitution efter høring af institutionens bestyrelse er for ubestemt, idet det ikke fremgår, hvilke nærmere vilkår for nedlæggelsen der vil blive fastsat. Disse foreninger mener derfor, at det bør fremgå af loven eller bemærkningerne, at det i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen vil blive tilstræbt at skabe størst mulig tryghed for de ansatte.

 

LVU og GL finder det ikke tilstrækkeligt, at der for så vidt angår tjenestemænds ansættelsesretlige forhold henvises til § 13 i lov nr. 590 af 24. juni 2005. Foreningerne finder, at det bør sikres, at der ikke sker indholdsmæssige ændringer af de tjenestemandsansattes forhold, herunder tjenestemænd i den lukkede gruppe.

 

CFU og AC finder det af retssikkerhedsmæssige grunde uheldigt og særdeles betænkeligt, at den administrative klageadgang afskæres vedr. personalesager, da klageadgangen findes af stor betydning med hensyn til at sikre korrekte og velbegrundede afgørelser i ansættelses- og personalesager. Organisationerne mener, at der under alle omstændigheder bør opretholdes en administrativ klageadgang for så vidt angår afgørelser om aktindsigt i ansættelses- og personalesager. Organisationerne forudsætter tillige, at den manglende adgang til at påklage institutionernes afgørelser ikke begrænser organisationernes adgang til at intervenere i ansættelses- og personalesager vedrørende institutionernes medarbejdere.

 

Ministeriets bemærkninger:

De ansattes rettigheder i forbindelse med evt. institutionsnedlæggelse er fastsat i de pågældende overenskomster og i tjenestemandslovgivningen. Institutionerne er forpligtede til at følge disse regler.

 

Rettighederne for de tjenestemænd, der overgår til ansættelse ved institutioner, der er omfattet af lovforslaget, er fastsat i overgangsbestemmelsen i § 13, stk. 1, i ændringslov nr. 590 af 24. juni 2005, der ikke er foreslået ophævet i lovforslagets § 63. Der er ikke behov for en sikring af tjenestemandsrettighederne gennem en yderligere beskrivelse af rettighederne i det foreliggende lovforslag.  

 

Organisationernes adgang til at intervenere ved afskedigelse er reguleret i overenskomsterne og i tjenestemandslovgivningen, som institutionerne er forpligtet til at følge.

 

Det er ikke tanken at afskære klageadgangen for så vidt angår sager om aktindsigt.

 

 

Tilsyn og kvalitet

 

Gymnasieskolernes Rektorforening gør opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget beskrevne tilsyn, herunder institutionernes interne kvalitetssystemer, samt krav om evalueringer og kvalitetssikringer er meget omfattende og arbejdskrævende for den enkelte institution.

 

DI mener, at tilsyn og kvalitetskrav bør tilrettelægges således, at de medfører mindst mulig administration for institutionerne.

 

GL finder, at det nye tilsyn, der har fokus på institutionernes resultater og uddannelseskvalitet ikke må medføre, at den udviklingsbaserede dialog mellem ministeriet og udbyderne, hvor bl.a. fagkonsulenterne spiller en betydelig rolle, beskæres.

 

Ministeriets bemærkninger:

Udgangspunktet for det resultatorienterede tilsyn er blandt andet, at der skal skabes et mere veldokumenteret grundlag for den udviklingsbaserede dialog om kvalitet. Der er således ikke nogen modstrid mellem det resultatorienterede tilsyn og den udviklingsbaserede dialog.

 

Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.

 

 

Bilag

 

 

Oversigt over høringsparter og høringssvar vedr. L 183 – forslag til lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. Der er kun medtaget høringssvar, der er modtaget i ministeriet senest den 10. april 2006, kl. 12.

 

 

 

Oversigt over høringsparter	Høringssvar
	Ja	 Bemærkninger	Nej
1. Domstolsstyrelsen	X
2. Datatilsynet	X	X
3. Rigsrevisionen	X	X
4. Statens Forsknings-   og Uddannelsesbygninger	X	X
5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen			X
6. DSB			X
Danmarks Evalueringsinstitut	X
7. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Elevrefusion	X
8. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte	X	X
9. UNI-C			X
10. Personalestyrelsen			X
11. KL	X	X
12. Københavns Kommune	X	X
13. Amtsrådsforeningen (Danske Regioner)	X	X
14. HUR			X
15. Bornholms Regionskommune			X
16. CVU Rektorkollegiet	X	X
17. Gymnasieskolernes Rektorforening	X	X
18. Lærerseminariernes Rektorforsamling			X
19. Frie Samarbejdende MVU-institutioner			X
20. Interesseorganisationen for handelsskolernes ledelser (HFI)	X	X
21. Foreningen af skoleledere ved tekniske skoler	X	X
22. Danmarks Erhvervsskoleforening	X
23. Foreningen af private gymnasier, studenterkurser og hf-kurser			X
24. Foreningen af studenterkursusrektorer	X	X
25. Forstanderforeningen for VUC	X	X
26. Foreningen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler			X
27. Forstanderkredsen for Produktionsskoler og Produktionshøjskoler			X
28. Danmarks Handelsskoleforening			X
29. Rektorkollegiet	X
30. Sammenslutningen for ledere ved skolerne for de grundlæggede social- og sundhedsuddannelser			X
31. Pædagogseminariernes Rektorforsamling	X
32. CVU-Samrådet			X
33. Lærerseminariernes Bestyrelsesforening			X
34. Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening			X
35. Handelsskolernes Bestyrelsesforening	X
36. Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser	X	X
37. Erhvervsakademirådet	X
38. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede uddannelser (REU)	X	X
39. RÃ¥det for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse			X
40. RÃ¥det for de gymnasiale uddannelser			X
41. Dansk Ungdoms Fællesråd			X
42. Gymnasieelevernes Landsorganisation			X
43. Erhvervsskolernes Elevorganisation			X
44. Danske Studerendes Fællesråd			X
45. Pædagogstuderendes Landsråd			X
46. Dansk Arbejdsgiverforening			X
47. Dansk Byggeri	X
48. Dansk Handel og Service (DHS)			X
49. Dansk Industri	X	X
50. Dansk Transport og Logistik
51. Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTSi og HTS-A)	X	X
52. Landsbrugsrådet
53. Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere	X
54. Akademikernes Centralorganisation (AC)	X	X
55. Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF)			X
56. Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA)			X
57. Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)	X	X
58. HK Kommunal			X
59. HK STAT			X
60. HK Privat			X
61. Landsorganisationen i Danmark (LO)	X	X
62. Ledernes Hovedorganisation	X	X
63. Specialarbejderforbundet i Danmark (SID)			X
64. Dansk Magisterforening			X
65. Gymnasieskolernes Lærerforening	X	X
66. Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening (BUPL)			X
67. Danmarks Lærerforening			X
68. Danske Produktionsskolers Lærerforening			X
69. Handelsskolernes Lærerforening	X	X
70. Dansk Teknisk lærerforbund			X
71. Centralorganisationernes FællesUdvalg (CFU)	X	X
72. Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-Industri)	X
73. Det kommunale Kartel			X
74. Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO)	X	X
75. Statsansattes Kartel	X
76. Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfællesskab			X
77. Det Danske Advokatsamfund	X		X
78. Landsforeningen af landsbysamfund			X
79. Landdistrikternes Fællesråd			X
80. Sammenslutningen af Danske Småøer			X
81. Foreningen af Statsautoriserede Revisorer	X	X
82. Foreningen af Registrerede Revisorer			X
83. De samvirkende Invalideorganisationer	X	X
84. Det Centrale Handicapråd			X
85. Dansk Center for Undervisningsmiljø			X
86. Center for Ligebehandling af Handicappede			X
87. Dansk Blindesamfund	X	X
88. AOF Danmark			X
89. Børne- og Ungdomsorganisationerens Samråd			X
90. Danmarks Idrætsforbund			X
91. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger			X
92. Dansk Folkeoplysnings Samråd			X
93. Dansk Oplysningsforbund (DOF)			X
94. Folkeligt Oplysningsforbund (FOF)	X		X
95. Folkeuniversitetet			X
96. Foreningen af Daghøjskoler i Danmark			X
97. Foreningen af Heltidsledere inden for Folkeoplysningen			X
98. Liberalt Oplysnings Forbund (LOF)	X	X
99. LVU Landsforbundet af Voksen- og Ungdomsundervisere	X	X
100. Oplysningsforbundenes Fællesråd			X
101. Socialistisk Oplysningsforbund			X
102. Danmarks Landboungdom	X
103. Dansk Landbrug			X
104. Danske Landbrugsskoler			X
105. Frit Oplysningsforbund			X
106. Landsforeningen af Ungdomsskoler			X
107. Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole			X
I alt	45	30	62