Tilføjelse til betænkning afgivet af Udvalget for Forretningsordenen den 24. maj 2006
Tilføjelse til betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af lov om revisionen af statens regnskaber m.m. og lov om statsrevisorerne
(Regnskabsgennemgang af regionernes regnskaber m.v. og udskydelse af tidspunktet for retten til aktindsigt efter forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i visse af Rigsrevisionens dokumenter)
[af Christian Mejdahl (V), Svend Auken (S), Poul Nødgaard (DF), Helge Adam Møller (KF) og Niels Helveg Petersen (RV)]
1. Ændringsforslag
Udvalget har i betænkningen stillet 5 ændringsforslag og uden for betænkning er der stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har efterfølgende tilkendegivet, at de ikke ønsker at være forslagsstillere til de stillede ændringsforslag. Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget har tilkendegivet, at de ønsker at opretholde ændringsforslagene.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2006 og var til 1. behandling den 31. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen. Lovforslaget var til 2. behandling den 18. maj 2006. Denne blev afbrudt, hvorefter lovforslaget blev henvist til fornyet behandling i Udvalget for Forretningsordenen.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
Flertallet er blevet opmærksom på, at en gennemførelse af de stillede ændringsforslag vil være i strid med aftalerne vedrørende regionerne, som blev indgået i forbindelse med kommunalreformen.
Et mindretal i udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tilføjelsen til betænknings afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tilføjelsen til betænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tilføjelsen til betænkning.
 Christian Mejdahl (V) fmd. Svend Auken (S) nfmd. Poul Nødgaard (DF)  Niels Helveg Petersen (RV)  Birthe Rønn Hornbech (V)  Svend Erik Hovmand (V)  Flemming Damgaard Larsen (V)  Pia Larsen (V)  Jens Vibjerg (V)  Kristian Thulesen Dahl (DF)  Peter Skaarup (DF)  Pia Christmas‑Møller (KF)  Christian Wedell‑Neergaard (KF)  Carsten Hansen (S)  Pia Gjellerup (S)  Lissa Mathiasen (S)  Lise von Seelen (S)  Marianne Jelved (RV)  Ole Sohn (SF)  Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 177 omdelt efter afgivelse af betænkning
Bilagsnr. |
Titel |
6 |
Ændringsforslag til 2. behandling af L 177 |
7 |
Endelig udgave af betænkning over L 177/B 96 |
8 |
Endeligt ændringsforslag til 2. behandling af L 177 |
9 |
1. udkast til tilføjelse til betænkning over L 177 |