Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 18. maj 2006

Betænkning

over

 Forslag til lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter)

[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]

 

1. Ændringsforslag

Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2006 og var til 1. behandling den 4. april 2006. Lovfor-  slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 24. januar 2006 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del − bilag 203. Den 23. marts 2006 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 8 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 i betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved. 3. behandling. Mindretallet vil dog stemme for det stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget finder, at de kommunale og mellemkommunale selskaber er instrumenter, som kommunerne kan bruge i deres opgaveløsning. S har fuld forstÃ¥else for, at kommunale virksomheder skal arbejde pÃ¥ helt almindelige konkurrencemæssige vilkÃ¥r, og at de skal begrænse sig til kommunens kerneomrÃ¥der. Men kommunerne skal ogsÃ¥ have reel mulighed for at være dynamiske uden at skulle presses ind i privatiseringer, ligesom der ikke skal opsættes hindringer for mellemkommunalt samarbejde, sÃ¥ længe der arbejdes inden for ovenstÃ¥ende principper.

- Der foreslås i lovforslaget en lang række stramninger for kommuners deltagelse i offentligt-privat samarbejde, som skal sikre, at opgaverne på længere sigt overgår til private.

- Endvidere hindrer lovforslaget nye kommunale opgaveløsninger mellem kommuner og eksisterende mellemkommunale opgaveløsninger.

S kan således ikke støtte lovforslaget.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget finder, at de kommunale og mellemkommunale selskaber er instrumenter, som kommunerne kan bruge i deres opgaveløsning. SF har fuld forstÃ¥else for, at kommunale virksomheder skal arbejde pÃ¥ helt almindelige konkurrencemæssige vilkÃ¥r, og at de skal begrænse sig til kommunens kerneomrÃ¥der. Men kommunerne skal ogsÃ¥ have reel mulighed for at være dynamiske uden at skulle presses ind i privatiseringer, ligesom der ikke skal opsættes hindringer for mellemkommunalt samarbejde, sÃ¥ længe der arbejdes inden for ovenstÃ¥ende principper.

SF mener generelt, at lovforslaget drejer sig om at presse kommunerne til privatiseringer. Dette underliggende, ensidige formål vil i nogen grad hindre kommunerne i rationel opgavevaretagelse og dermed koste penge:

Der foreslÃ¥s sÃ¥ledes i lovforslaget en lang række stramninger for kommuners deltagelse i offentligt-privat samarbejde, som skal sikre, at opgaverne pÃ¥ længere sigt overgÃ¥r til private.

Endvidere hindrer lovforslaget nye kommunale opgaveløsninger mellem kommuner og eksisterende mellemkommunale opgaveløsninger som f.eks. Kommunekemi A/S og lign., der foreslÃ¥s afviklet efter overgangsperioder. Dog indføres der efter massiv kritik visse muligheder for undtagelser.

SF kan således ikke støtte lovforslaget.

Enhedslistens medlem af udvalget kan ikke støtte forslaget, fordi det er et forsøg pÃ¥ at privatisere større dele af den kommunale sektor. Tværtimod mener Enhedslisten, at kommunerne og regionernes rammer for at producere varer og tjenester skal udvides, sÃ¥ vel nÃ¥r de gÃ¥r sammen i fælleskommunale selskaber, som nÃ¥r de er alene. Den kommunale sektor har nemlig andre gode interesser end den private sektor. Kommunerne har interesse i, at borgerne fÃ¥r en god service, og at borgerne er beskæftiget til normale løn- og arbejdsforhold, mens den private sektor er optaget af at tjene penge til ejerne af virksomhederne og først i anden række tager hensyn til den købedygtige efterspørgsel og de ansattes vilkÃ¥r.

Enhedslisten finder, at dette lovforslag er endnu et i rækken af forsøg på at privatisere og udlicitere opgaver, som i dag ligger i offentligt regi. Regeringen er ude i en ideologisk mission, for der foreligger ikke beregninger, der viser, at der kan spares noget ved at overføre opgaverne til private virksomheder, uden at der samtidig sker en forringelse af kvaliteten set fra borgernes og brugernes synspunkt, og uden at der sker en forringelse af løn- og arbejdsforhold for de ansatte.

Det er klart, at det generer regeringen og dens venner i det private erhvervsliv, at det gÃ¥r meget trægt med privatisering og udlicitering. Der er sket et stort fald i antallet af udbud i stat, amter og kommuner siden Ã¥r 2000, og udliciteringsindikatoren er faldet til omkring 10 pct. En del af forklaringen det seneste Ã¥r er givetvis, at kommunalreformen har skabt nogle større kommuner, som har opdaget, at de selv er i stand til at løse flere opgaver. De vælger formentlig ogsÃ¥ at gøre det, fordi de derved undgÃ¥r at skulle afskedige personale.  

Regeringen har i en række kommuneaftaler »kælet for« offentligt-privat partnerskab (OPP) med lÃ¥nedispensationer/deponeringsfritagelser. I en tid med meget stram økonomi i kommunerne og uden mulighed for at foretage langsigtede investeringer er det klart, at enkelte kommuner har set en fordel i at indgÃ¥ i sÃ¥danne partnerskaber. Imidlertid er den private finansiering 1-3 renteprocent dyrere end offentlig finansiering, bl.a. pga. større risikotillæg, sÃ¥ OPP mÃ¥ betragtes som en nødløsning.  

Enhedslisten anser dette lovforslag for en undergravning af det kommunale selvstyre og en mistillid til kommunalpolitikere, som er tættere på borgerne og derfor bedre ved, hvad der tjener borgerne bedst, og hvordan de bedst køber og frembringer de nødvendige serviceydelser.

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af   økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af udvalget:

   1) I lovens titel udgår »(Lov om kommuners og regioners erhvervsaktivitet)«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter lovforslagets fremsættelse har Folketingets Lovsekretariat meddelt, at den foreslåede populærtitel i henhold til sekretariatets administrative praksis alene må være ét ord. Da dette ikke vurderes muligt, foreslås det, at populærtitlen udgår.

 

 

  Kim Andersen (V) Â  Jacob Jensen (V) Â  Kurt Kirkegaard (V) fmd.  Jens Hald Madsen (V) Â  Marion Pedersen (V) Â  Colette L. Brix (DF) nfmd.  Kim Christiansen (DF) Â  Per Ã˜rum Jørgensen (KF) Â  Jakob Axel Nielsen (KF) Â  Kim Mortensen (S) Â  Jens Christian Lund (S) Â  Niels Sindal (S) Â  Karen Hækkerup (S) Â  Poul Erik Christensen (RV) Â  Johs. Poulsen (RV) Â  Poul Henrik Hedeboe (SF) Â  Frank Aaen (EL) 

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)	52		Enhedslisten (EL)	6
Socialdemokratiet (S)	47		Siumut (SIU)	1
Dansk Folkeparti (DF)	24		Tjóðveldisflokkurin (TF)	1
Det Konservative Folkeparti (KF)	18		Fólkaflokkurin (FF)	1
Det Radikale Venstre (RV)	17		Inuit Ataqatigiit (IA)	1
Socialistisk Folkeparti (SF)	11

 

 

+++Bilag+++Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 176

Bilagsnr.	Titel
1	Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren
2	Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3	Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4	1. udkast til betænkning
5	Ændringsforslag, fra økonomi- og erhvervsministeren
6	2. udkast til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 176

Spm.nr.	Titel
1	Spm. om skærpelse af 25-procents-grænsen for salg til det private marked, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
2	Spm. om fortolkning af § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
3	Spm. om forståelse af bemærkningerne til § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
4	Spm. om administration af § 3, stk. 1, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
5	Spm. om aktiviteter inden for vask- og linnedområdet samt catering og madtilberedning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
6	Spm. om dispensationsbestemmelsen i § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
7	Spm. om muligheder/krav til den offentlige part, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå
8	Spm. om det kommunalt ejede it-selskab KMD, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå

 

 

+++Bilag+++Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålet og økonomi- og erhvervsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 8:

Hvilken betydning får vedtagelsen af lovforslaget for det af kommunerne ejede IT-selskab KMD, og er der i lovforslagets udarbejdelse truffet særlige foranstaltninger, der retter sig herimod?

Svar:

KMD A/S bliver omfattet af det fremsatte lovforslag, jf. lovforslagets § 16 og bemærkningerne hertil. Da KMD A/S imidlertid ikke umiddelbart vil kunne leve op til lovens krav, er der indsat en overgangsbestemmelse i loven, som betyder, at KMD A/S senest den 1. januar 2012 skal opfylde lovens betingelser.

Samtidig er der i lovforslaget indsat bestemmelser, der giver hjemmel til, at økonomi- og erhvervsministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra tidsfristen samt fra kravene om 25 pct. privat deltagelse og om maksimalt 25 pct. salg til andre, for eksempel af hensyn til at undgå værditab for det offentlige i forbindelse med eksempelvis frasalg af aktiviteter eller en hel eller delvis privatisering.