Betænkning afgivet af Erhvervsudvalget den 0. maj 2006
1. udkast
Betænkning
over
 Forslag til lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber (lov om kommuners og regioners erhvervsaktiviteter)
[af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. marts 2006 og var til 1. behandling den 4. april 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og økonomi- og erhvervsministeren sendte den 24. januar 2006 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 203. Den 23. marts 2006 sendte økonomi- og erhvervsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 7 spørgsmål til økonomi- og erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
SF's medlem af udvalget finder, at de kommunale og mellemkommunale selskaber er instrumenter, som kommunerne kan bruge i deres opgaveløsning. SF har fuld forståelse for, at kommunale virksomheder skal arbejde på helt almindelige konkurrencemæssige vilkår, og at de skal begrænse sig til kommunens kerneområder. Men kommunerne skal også have reel mulighed for at være dynamiske uden at skulle presses ind i privatiseringer, ligesom der ikke skal opsættes hindringer for mellemkommunalt samarbejde, så længe der arbejdes inden for ovenstående principper.
Men SF mener generelt, at L 176 drejer sig om at presse specielt kommunerne til privatiseringer. Dette underliggende ensidige formål vil i nogen grad hindre kommunerne i rationel opgavevaretagelse og dermed koste penge:
- Der foreslås således i lovforslaget en lang række stramninger for kommuners deltagelse i offentligt-privat samarbejde, som skal sikre, at opgaverne på længere sigt overgår til private.
- Endvidere hindrer lovforslaget ny kommunal opgaveløsning mellem kommuner, og eksisterende mellemkommunal opgaveløsning, som f.eks. Kommunekemi A/S og lign., der foreslås afviklet efter overgangsperioder. Dog indføres der efter massiv kritik visse muligheder for undtagelser.
SF kan således ikke støtte L 176.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  økonomi- og erhvervsministeren, tiltrådt af <>:
  1) I lovens titel udgår »(Lov om kommuners og regioners erhvervsaktivitet)«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Efter lovforslagets fremsættelse har Folketingets Lovsekretariat meddelt, at den foreslåede populærtitel i henhold til sekretariatets administrative praksis alene må være et ord. Da dette ikke vurderes muligt, foreslås det, at populærtitlen udgår.
 Kim Andersen (V)  Jacob Jensen (V)  Kurt Kirkegaard (V) fmd. Jens Hald Madsen (V)  Marion Pedersen (V)  Colette L. Brix (DF) nfmd. Kim Christiansen (DF)  Per Ørum Jørgensen (KF)  Jakob Axel Nielsen (KF)  Kim Mortensen (S)  Jens Christian Lund (S)  Niels Sindal (S)  Karen Hækkerup (S)  Poul Erik Christensen (RV)  Johs. Poulsen (RV)  Poul Henrik Hedeboe (SF)  Per Clausen (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
|
||||
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 176
Bilagsnr. |
Titel |
1 |
Høringssvar og høringsnotat, fra økonomi- og erhvervsministeren |
2 |
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
3 |
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget |
4 |
1. udkast til betænkning |
5 |
Ændringsforslag, til økonomi- og erhvervsministeren |
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 176
Spm.nr. |
Titel |
1 |
Spm. om skærpelse af 25 pct.-grænsen for salg til det private marked, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
2 |
Spm. om fortolkning af § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
3 |
Spm. om forståelse af bemærkningerne til § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
4 |
Spm. om administration af § 3, stk. 1, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
5 |
Spm. om aktiviteter inden for vask- og linnedområdet samt catering og madtilberedning m.v., til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
6 |
Spm. om dispensationsbestemmelsen i § 5, stk. 5, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
7 |
Spm. om muligheder/krav til den offentlige part, til økonomi- og erhvervsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|