|
|
Høringsnotat til forslag til lov om ændring af lov om VækstFonden
|
Følgende organisationer/myndigheder har modtaget udkastet til lovforslag i høring:
Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Civiløkonomerne, CO-Industri, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Danske Erhvervschefers Fællesråd, DVCA, Finans og Leasing, Finansministeriet, Finansrådet, Foreningen af Erhvervsservice Leverandører, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, Forsikring og Pension, Forskerparkforeningen i Danmark, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i Danmark, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Vækstfonden og Økonomistyrelsen.
Der er modtaget bemærkninger fra følgende:
- Advokatrådet
- Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV)
- Amtsrådsforeningen
- ATP
- CO-Industri
- Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
- Dansk Industri (DI)
- Dansk Iværksætter Forening
- Dansk Metal
- Finansrådet,
- Foreningen Registrerede Revisorer (FRR)
- Håndværksrådet
- InvesteringsForeningsRÃ¥det
- Justitsministeriet (mundtlige lovtekniske bemærkninger)
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Landsorganisationen i Danmark (LO)
- Ledernes Hovedorganistion
- Realkreditrådet
- Rigsrevisionen
- RÃ¥det for Teknologi og Innovation/Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling.
Generelle bemærkninger
AdvokatrÃ¥det, AmtsrÃ¥dsforeningen, ATP, DA, FinansrÃ¥det, FRR, InvesteringsForeningsRÃ¥det, Ledernes Hovedorganisation og RealkreditrÃ¥det har ikke bemærkninger til lovforslaget. CO-Industri, Dansk Metal, KL og LO støtter lovforslaget og har ingen bemærkninger hertil.Â
DI bemærker, at DI er positiv over for tanken om en privatisering af Vækstfondens venturevirksomhed, idet DI finder, at udskillelsen af disse ventureaktiviteter vil betyde, at der kan skabes et mere rent snit i forhold til de gængse erhvervsfremmeaktiviteter, som ligger i den tilbageværende Vækstfond.
Håndværksrådet bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om der er gennemført analyser, der kan sandsynliggøre, at den nye Vækstfond vil kunne løfte opgaven med erhvervsfremme.
HÃ¥ndværksrÃ¥det konstaterer, at den privatiserede del af Vækstfonden omtales som â€den mere kommercielle aktivitet†og skal i den forbindelse fremhæve, at formÃ¥let med et statsligt engagement mÃ¥ være at sikre risikovillig medfinansiering, hvor der er et stort erhvervspolitisk og samfundsmæssigt potentiale og ikke at sikre volumen i kommercielle aktiviteter.Â
Håndværksrådets hovedinteresse i Vækstfonden ligger i den del af fonden, der fremover skal varetage erhvervsfremmeindsatsen. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Vækstfondens bestyrelse arbejder med konkrete forslag til, hvordan Vækstfonden fremover kan spille en endnu mere offensiv rolle i at udvikle flere vækstorienterede iværksættervirksomheder, styrke innovationen i eksisterende virksomheder samt sikre en regionalisering af fonden. Håndværksrådet ser med forventning frem til udspil fra bestyrelsen på dette område.
HÃ¥ndværksrÃ¥det finder, at det klare erhvervspolitiske fokus i den tilbageblivende del af Vækstfonden bør danne grundlag for et tættere samspil med erhvervsorganisationerne om udformningen af nye initiativer.Â
ATV tilkendegiver overordnet støtte til lovforslagets formål om etableringen af den nye store venturefond. ATV finder dog, at den nye store venturefond vil efterlade et stort hul imellem de første spæde investeringer og den fase, hvor venturekapitalfonde mv. normalt vil tilføre kapital til virksomhederne. Endvidere finder ATV, at der i dag ikke er en egentlig låneordning/iværksætterstøtteordninger med mulighed for lånefinansiering i en størrelsesorden, der matcher forventningerne om udvikling af egentlige vækstvirksomheder.
ATV rejser spørgsmålet, om den milliard, Vækstfonden i udgangspunktet vil allokere til den nye fond, set ud fra et samfundsmæssigt synspunkt, ikke ville være bedre anvendt i den tidligere fase af virksomhedernes udviklingsforløb og i en fagligt set bredt fokuseret satsning på virksomheder med stort potentiale.
Dansk Iværksætter Forening og Rådet for Teknologi og Innovation/Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling anfører lignende synspunkter med fokus på, hvordan nye innovative virksomheder og teknologier bringes videre fra henholdsvis innovationsmiljøerne og uddannelsesinstitutionerne til egentlig kommerciel aktivitet. Her efterlyses offentlig risikovillig kapital.
Kommentar:
Vækstfondens ventureinvesteringer har været rettet mod virksomheder i de tidlige faser. Der har især været fokuseret på at foretage de nødvendige opfølgningsinvesteringer, som sikrer en fortsat understøttelse af virksomhederne i deres arbejde på at opnå fodfæste på bl.a. internationale afsætningsmarkeder.
Det er specielt det store kapitalbehov i disse opfølgende investeringer, der udgør en udfordring for det danske venturemarked, og som gør det nødvendigt at tiltrække privat institutionel kapital til markedet. Uden deltagelse af den private kapital vil det ganske enkelt ikke være muligt pÃ¥ sigt at opretholde den nuværende investeringsaktivitet pÃ¥ markedet endsige skabe det løft i aktiviteten, som der reelt er behov for. Deltagelse fra private institutionelle investorer er derfor en forudsætning for, at Danmark i fremtiden kan skabe internationale og videnÂbaserede vækstvirksomheder med globalt afsætningspotentiale. Det er netop denne mÃ¥lsætning, som forfølges ved skabelsen af den nye kapitalstærke venturefond.
Vækstfondens fremadrettede fokus vil efter etableringen af den kapitalstærke venturefond i højere grad end i dag blive rettet imod de helt tidlige virksomhedsstadier, som i dag betjenes af bl.a. innovationsmiljøer, business angels og teknologioverførselskontorer (TTO) på landets uddannelses- og forskningsinstitutioner. Disse inkubatoraktiviteter har til opgave at medvirke til at skabe rammerne for opstartsvirksomhederne og finansiere de første aktiviteter i selskaberne, således at de herefter enten kan stå på egne ben, kan sælges til større industrielle eller finansielle aktører eller kan opnå finansiering fra andre kilder, fx fra venturemarkedet.
Det er Vækstfondens klare målsætning at medvirke til at skabe større fokus på dette arbejde samt at medfinansiere en række opstartsvirksomheder i disse faser, evt. i samarbejde med innovationsmiljøer, business angels eller TTO’erne.
Det er således ambitionen, at Vækstfonden fremover skal investere mere end dobbelt så meget som i dag i dette segment. Som led i Globaliseringsrådets arbejde indgår tillige en række initiativer, som vil understøtte og forstærke Vækstfondens indsats i dette segment og medvirke til, at der i højere grad bygges bro mellem inkubatoraktiviteterne og kapitalmarkedet.
Med etableringen af den nye venturefond sikres det således ikke alene, at der vil være den fornødne venturekapital til rådighed til at understøtte innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv gennem investeringer i og udvikling af perspektivrige og risikobetonede virksomheder. Det sikres samtidig, at indsatsen over for virksomheder i de helt tidlige stadier forstærkes.
Konkrete bemærkninger
DI finder, at der bør foretages en form for værdiansættelse af de aktiver, som medarbejderne skal købe fra Vækstfonden.
DI anbefaler, at administrationsaftalen mellem Vækstfonden og det nye forvaltningsselskab konkurrenceudsættes, hvorved Vækstfonden kan teste markedsprisen og undgå, at det nye forvaltningsselskab opnår en urimelig konkurrencefordel i forhold til andre lignende selskaber.
DI mener, at der bør formuleres en klar målsætning for venturefonden, som understreger, at venturefonden skal bidrage til innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv gennem investeringer i perspektivrige og risikobetonede udviklingsprojekter. Hvis prisen for at få private investorer med i fonden er, at man skal give køb på det, som var udgangspunktet - nemlig at fonden skal være på de markeder, hvor andre tøver - så finder DI det tvivlsomt, om staten bør investere 1 mia. kr. i projektet.
DI finder, at staten allerede fra starten bør tilkendegive, at man agter at udtræde af venturefonden efter en kortere årrække.
Kommentar:
Det skal understreges, at medarbejderne ikke frikøber aktiver fra Vækstfonden, men blot skal forvalte porteføljer af aktiver på vegne af Vækstfonden.
Det ligger Vækstfonden meget på sinde, at forvaltningsselskabet ikke opnår konkurrencefordele i forhold til lignende selskaber. Det er Vækstfondens bestyrelses ansvar løbende at sikre, at de administrationsaftaler, Vækstfonden har med forvaltningsselskaber, er markedskonforme. Derfor er administrationsaftalen mellem Vækstfonden og forvaltningsselskabet udfærdiget med udgangspunkt i de 13 forvaltningsaftaler, som Vækstfonden allerede har indgået med tilsvarende selskaber. I tillæg hertil har the European Investment Fund (EIF) i et responsum tilkendegivet, at de centrale forvaltningsprincipper i administrationsaftalen er markedskonforme.
Målsætningen med den nye venturefond er netop at bidrage til innovation og fornyelse i dansk erhvervsliv gennem investeringer i og udvikling af perspektivrige og risikobetonede virksomheder. Den nye venturefond vil med andre ord investere dér, hvor markedet tøver. Dette understreges ikke mindst af, at Vækstfonden sandsynligvis må understøtte etableringen af venturefonden med en investering på 1 mia. kr. Ønsket om, at den nye fond skal have fokus på investeringer i perspektivrige og innovative udviklingsprojekter vil blive præciseret i administrationsaftalen, som indgås med det nye forvaltningsselskab.
Den normale levetid for en venturefond er 10-12 Ã¥r, og normalt forpligter investorerne sig til at deltage i hele perioden. De private investorer vil derfor pÃ¥ etableringstidspunktet kræve, at Vækstfonden ogsÃ¥ forpligter sig til at deltage i hele den nye venturefonds levetid. SÃ¥fremt der imidlertid i løbet af denne periode opstÃ¥r en situation, hvor Vækstfonden med fordel for sig selv og de øvrige investorer kan afvikle sit engagement, er det en mulighed, der stÃ¥r Ã¥ben, og som Vækstfonden i givet fald vil benytte sig af.Â
Justitsministeriet og Rigsrevisionen har også afgivet konkrete bemærkninger. Disse bemærkninger er alene af lov- eller bevillingsteknisk karakter og er derfor indarbejdet i det lovforslag, som fremsættes for Folketinget.