Den næste sag på dagsordenen var:
20) Første behandling af lovforslag nr. L 172:
Forslag til lov om ændring af lov om Vækstfonden. (Lovmæssige rammer for en ny kapitalstærk venturefond). Af økonomi- og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen). (Fremsat 15/3 2006).

Lovforslaget sattes til forhandling.

Forhandling

Da Venstres ordfører ikke kan være til stede her i salen i aften, skal jeg hermed læse hans tale:
     Mange siger, at der er penge nok på det danske lånemarked, og det er givetvis sandt. Men hvor megen risikovillig kapital er der? Hvad skal der til, for at de private investorer kommer på banen? Hvor er de fyrtårne, der med en betydelig kapitalmæssig kraft kan vise vejen for de private aktører?
     Det danske lånemarked er vokset betydeligt siden starten af 1990'erne, men der var også meget at give af. Danmark har haft et af de mindste markeder for risikovillig kapital. I dag ligger vi i en mellemposition, når vi sammenligner os med resten af Europa, men i de lande, som har Europas største lånemarkeder - Sverige, England og Holland - bliver der investeret to til tre gange så meget som i Danmark.
     Danmark ligger lavt i forhold til de bedste europæiske lande. Fyrtårnene er sjældne, og derfor er initiativet til at gøre Vækstfonden til en stærk aktør, som kan vise vejen for de private investorer, en rigtig god idé. Det er et stort stykke arbejde, som ligger bag dette forslag, og der skal rettes en stor tak til de private aktører, som er gået ind i arbejdet med så mange penge.
     Det skal jo ikke altid være de store danske etablerede virksomheder, vi investerer i; de skal nok klare sig. Vi skal støtte de iværksættere og entreprenører, som nok har et projekt, som er forbundet med risici, men frem for alt har visioner og projekter med et stort potentiale.
     Jeg håber, at Vækstfonden også vil bruge sin kapital til at investere i private venturefonde, der beskæftiger sig med specialiserede områder som bio- og nanoteknologi. Her kræves en specialviden, som ikke er til rådighed i en almindelig bank, og der er brug for en større specialisering på investormarkedet.
     Venstre støtter dette lovforslag, som vil medvirke til, at Danmark kan få et af de mest velfungerende markeder for risikovillig kapital i Europa.

Sidste gang, Folketinget moderniserede Vækstfonden, var i 2001 på baggrund af et udvalgsarbejde, som var søsat af den daværende regering, og som resulterede i den Vækstfond, vi kender i dag.
     I et lidt historisk tilbageblik har jeg set, hvad man drøftede dengang, og jeg har noteret mig, at hr. Svend Erik Hovmand havde visse bekymringer over denne modernisering. Nuvel, lovforslaget blev vedtaget og en succes var hjemme. Vækstfonden har siden 2001 investeret i mere end 120 virksomheder og 13 udviklingsselskaber. Socialdemokratiet vil gerne medvirke til at modernisere fonden nok en gang. Med lovforslag nr. L 172 er man på vej med endnu et sæt værktøj, der skal gavne vækst og beskæftigelse og dermed den velfærd, vi alle taler om. Ved at medinddrage og udvikle samarbejdet med bl.a. pensionsinstitutter og private investorer skabes et samlet kapitalgrundlag på op til 4 mia. kr. De administrative ændringer, der lægges op til, betyder, at Vækstfonden kan spille en mere offensiv rolle i forbindelse med innovation, iværksætteri og regionale indsatser. Den nære kontakt med det private investormiljø og de nye sigtelinjer i lovforslaget sikrer samtidig, at fonden er i stand til at håndtere store kapitalkrævende opgaver. Med de få bemærkninger, der er givet til lovforslaget, forventer jeg, at udvalgsarbejdet forløber problemløst, og vi støtter forslaget.

Dansk Folkeparti støtter lovforslaget, der muliggør en privatisering af Vækstfonden. Vi støtter det med udgangspunkt i, at fonden i dag ligesom de private ventureselskaber agerer på markedsvilkår og derfor også bør have de samme muligheder.
     Det er en forudsætning for et stærkt samfund med en robust økonomi, at vi skaber gode rammer for danske virksomheder, så vel de etablerede som de nystartede. På områder, der kræver meget risikovillig kapital, er Danmark imidlertid ikke helt i front i dag, men det er vi ved at lave om på nu.
     Med dette lovforslag forsøger man at give det danske innovationsmiljø bedre betingelser, end det har i dag. Med udskillelsen af investeringsenheder inden for sektorerne Life Science og Tech i et privat forvaltningsselskab skaber man grundlaget for den nye venturefond, der således vil blive ejet af de investeringsansvarlige.
     Som lovforslaget indikerer, er dets formål at få flere private aktører på banen. Samtidig sker der en klar opsplitning af Vækstfondens rent kommercielle aktiviteter i form af kapitalforvaltning og Vækstfondens erhvervsfremmeindsats, som medfører, at Vækstfonden får mulighed for fremadrettet at fokusere endnu mere på etablering og udvikling af meget tidlige vækstvirksomheder.
     I bemærkningerne til forslaget står der, at Vækstfonden skal arbejde med en række konkrete forslag til, hvordan fonden fremover kan spille en endnu mere offensiv rolle i de meget tidlige faser for de vækstorienterede iværksættervirksomheder samt styrke innovationen i eksisterende virksomheder. Dansk Folkeparti ser frem til de resultater, Vækstfondens bestyrelse måtte komme frem til, da vi også skal holde øje med innovationen i allerede etablerede virksomheder. Danmark skal kunne klare at fremme nye og bestående virksomheder på samme tid. Vi støtter lovforslaget.

Den gode idé lider ofte skibbrud, ikke mindst på grund af likviditetsproblemer i de små og mellemstore virksomheder. I arbejdet på at imødegå denne problemstilling og sikre innovation og vækst i Danmark spiller Vækstfonden en særdeles vigtig rolle.
     Dette lovforslag er med til at forny Vækstfonden, så den
i højere grad kan tiltrække risikovillig kapital fra pensionsinstitutter og private investorer. Dette tiltag hilser vi i Det Konservative Folkeparti velkommen, og det er også et lovforslag, som ligger helt i tråd med regeringens strategi i den globale økonomi. Den gode idé kan ofte have et risikobetonet tilsnit, og etableringsfasen kan ofte være både hård og omkostningskrævende. Men det er bl.a. disse iværksættere, vi skal støtte og sikre de bedst mulige vækstvilkår, og her vil venturefonden under Vækstfonden spille en central rolle.
     I en globaliseret verden er vilkårene for vækstvirksomhederne alfa og omega, hvis man vil kunne begå sig i den internationale konkurrence. Vi er godt på vej, men vi kan blive endnu bedre. Iværksætteri og innovation er det, vi skal leve af i fremtiden, ikke mindst for at sikre vores børn og børnebørn en tryg og perspektivrig fremtid.

     I Det Konservative Folkeparti ser vi endvidere med tilfredshed på, at lovforslaget ikke får konsekvenser for Vækstfondens formål eller aktiviteter i øvrigt. Den nye struktur har oven i købet den sidegevinst, at Vækstfonden får muligheder for at fokusere endnu mere på at udvikle flere vækstorienterede iværksættervirksomheder og styrke innovationen i de eksisterende virksomheder. Samtidig er der også et kæmpeperspektiv i samarbejdet med de regionale vækstfora og de væksthuse, som vi fra konservativ side gerne ser som en vigtig medspiller på regionalt niveau. Som de fleste sikkert har gennemskuet, støtter vi Konservative lovforslaget. Vi ser det som en understregning af, at regeringen mener det alvorligt med ambitionen om at være helt i front i den internationale konkurrence.

Vækstfonden har siden sin etablering investeret i mange danske projekter, så kapitalen på 2 mia. kr. arbejder positivt for at skabe grundlag for udvikling og produktion af danske ideer. Fondens kapitalgrundlag er imidlertid ofte for lille til at kunne følge projekterne frem til realisering eller salg til bedst mulige pris. Ofte må projekterne slippes for tidligt, hvorfor man går glip af muligheden for at få det rigtige udbytte at have været risikovillig og fødselshjælper til projekterne, og alt for mange gode projekter forsvinder derfor alt for tidligt ud af fondens indflydelse med tab af fortjeneste til følge.
     Det Radikale Venstres ønske for Vækstfondens aktiviteter er, at der i Danmark enten direkte eller indirekte skabes innovative arbejdspladser. Med det lovforslag, der nu er fremsat, satses der på et dansk statsejet ventureselskab, hvilket jo for så vidt er ganske interessant set fra et borgerlig-liberalt synspunkt, men det synes at være den rigtige vej at gå.
     Der har fra nogle sider været kritik af, at Vækstfonden ikke investerer, hvor andre tøver, som det egentlig var fondens oprindelige rolle. Derfor synes det at være fornuftigt at foretage en opsplitning, for så kan der komme fornyet fokus på rollen som den, der tager over, hvor innovationsmiljøerne og andre ikke længere kan være med med deres seedkapital.
     Vi støtter lovforslaget, men vi er enige med Dansk Industri i, at rollen må være forskellig fra rollen for de private venturefonde, som i forvejen agerer på området, så der også i de aktiviteter, som nu finansieres i de udskilte selskaber, fortsat bliver fokus på at investere, hvor andre tøver. Samtidig vil vi i udvalgsarbejdet mere snævert forfølge det, som fremgår af høringssvaret på side 3, nemlig at der skal investeres mere end dobbelt så meget og - måske endnu vigtigere - med færre enkeltbeløb, altså i flere projekter end i dag, i de investeringer, der foretages lige dér, hvor innovationsmiljøerne stopper efter seedkapitalen. Det er den rolle som brobygger, som ingen andre tager, og det er det dødens gab, som det skal undgås vil komme til at forhindre, at innovationen blomster i Danmark. Det vil vi forfølge nærmere i udvalget, men som udgangspunkt er vi positive.

Tak til hr. Morten Østergaard. Der er vist ingen SF-ordfører, og så er det hr. Per Clausen.

Det er jo rigtigt, at Innovationsfonden blev udsat for en grundig behandling tilbage i 2001, og ved at studere papirerne fra dengang har jeg kunnet konstatere, at Enhedslisten endte med at være måske mere positiv end de borgerlige partier. Det kan man selvfølgelig filosofere over, men sådan var det, og det skyldtes selvfølgelig, at vi jo godt er klar over og også støtter, at det offentlige skal hjælpe til med den helt tidlige finansiering af virksomheder, som endnu ikke har vist deres levedygtighed. Det er jo bare endnu et eksempel på, at markedet ikke altid løser alle problemer.
     Det, som er afgørende for os ved behandlingen af dette forslag - og som vi derfor vil gå nærmere ind på i udvalgsarbejdet - er spørgsmålet om, hvorvidt vi kan være sikre på, at Vækstfonden og innovationsmiljøet vil være aktivt i de tidlige investeringsfaser. I hvert fald kan jeg se af nogle af høringssvarene, at nogle har givet udtryk for en bekymring for, om den ændring, der sker her, vil føre til, at der vil blive mindre fokus på den tidlige finansiering af nye innovative virksomheder.

     Jeg har godt bemærket i de svar, der er kommet, i høringssvarene og fra ministeren, at det ifølge ministeren nærmest forholder sig omvendt. Det vil vi få anledning til at bore mere i under det videre arbejde. Det er i hvert fald for os afgørende, at man sikrer, at der er fokus på de tidlige investeringer, at der er fokus på de tidspunkter i virksomhedens tilblivelsesproces og innovationsforløbet, hvor det ikke er muligt at skaffe penge fra det private område.
     I den sammenhæng er det jo så også vigtigt at understrege, at når så en del af Innovationsfonden, Vækstfonden, mere nærmer sig de almindelige vilkår, er det i hvert fald vigtigt at sikre, at der stadig væk er midler til den tidlige fase af virksomhedens liv. Det vil vi så gå ind og kigge seriøst på, og så må vi jo se, om de svar, vi får, og den udvikling, der bliver i processen omkring det her lovforslag, bliver af en sådan karakter, at det ender med, at vi kan stemme for det.

Tak til hr. Per Clausen. Så er det økonomi- og erhvervsministeren.

Jeg vil sige tak til ordførerne for god opbakning til det foreliggende lovforslag. Jeg tror, vi kan sige, at vi i dag nok er med til at lægge grundstenen til etableringen af en ny stor og også en kapitalstærk venturefond i Danmark.
     Den skal jo så etableres i samspil med både Vækstfonden og private institutionelle investorer. Vi håber på at kunne få et kapitalgrundlag i en størrelsesorden godt 3 mia. kr. og dermed blive en af de største venturefonde i Norden.
     Forslaget er jo af samme grund også blevet hilst velkommen af en lang række høringsparter, der ser lovforslaget som et positivt bidrag til udviklingen af både et stærkt og også et fleksibelt kapitalmarked i de tidlige faser, som kan understøtte virksomhederne til gavn for vækst, til gavn for beskæftigelse. Nogle bekymrede, som hr. Per Clausen nævnte, er der jo også, men sådan er livet.
     Jeg mener faktisk, at vi med det her skaber mulighederne for, at Vækstfonden kan udvikle sig, at man får mulighed for at kunne holde fast og ikke skal ud i en exit, når mulighederne opstår for, at en virksomhed også begynder at give afkast. Men som sagt er det os, der lægger rammerne, og vi vil jo selvfølgelig under det efterfølgende udvalgsarbejde prøve på at afdække de spørgsmål, der er.

Jeg vil blot bede ministeren om at bekræfte, at det er ideen, at det nye selskab, som kommer til at fungere på markedsvilkår, også skal investere, hvor andre tøver. Det er altså en særlig grund til, at det nu er staten, som investerer i netop det her.
     Og som det andet: Jeg læser med interesse side 3 i høringsnotatet - jeg er faldet over en enkelt formulering, som gør mig en smule bekymret, og det vil jeg ligesom bare have taget luften ud af med det samme - at der skrives, at det er Vækstfondens klare målsætning at medvirke til at skabe større fokus på samarbejdet i de tidlige stadier ved at medfinansiere en række opstartsvirksomheder i disse faser, eventuelt i samarbejde med innovationsmiljøer og business angels og TTO'er, altså teknologioverførselskontorer.
     Med »eventuelt i samarbejde med« går jeg ud fra, at det, der står i høringsnotatet, ikke skal forstås sådan, at venturefonden ikke vil gå ind og overtage arbejdet for innovationsmiljøerne, men at det netop skal foregå i et samarbejde, hvor man naturligt kommer til at ligge i forlængelse og bliver brobyggeren.

Det er jo netop nævnt, som om vi i et samarbejde med fokus på de tidlige stadier etablerer den her fond. Når vi ser på, i hvilket tempo Vækstfonden har investeret i de senere år, så er der jo også en indikation af: Skal det forsætte? Og det skal det. Vi skal gerne investere mere. Så er det klart, at så er den her delvise privatisering af Vækstfonden med til at skabe mere kapital, så vi kan investere endnu mere i de tidlige faser.
     Så er der nogle, der tidligere har spurgt: Er Vækstfonden overhovedet nødvendig? Ja, det er den, for hvis der ikke var behov for Vækstfonden, så var der ikke behov for venturekapital i de tidlige faser, og det er der. Så det er i et samarbejde med alle parter på området for at få investeringer i de tidlige faser.

Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling.

Afstemning

Formanden:
Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget.