Beskæftigelsesministerens besvarelse af spørgsmål nr. 2 af
1. november 2005 fra Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg (L
17).
Spørgsmål nr. 2:
Indebærer lovens krav til handlepligt til på ligebehandlingslovens område at
arbejde
at fremme ligestilling, b
åde i forhold til borgerne og i forhold til
myndighedens forvaltningsområde og personale jf. bemærkningerne til den
foreslåede nye § 1 a, at der også vil være handlepligt i forhold til fremtidige
ansættelser af departementschefer, jf. de seneste måneders ansættelser, hvor
der ikke er blevet udnævnt en eneste kvinde?
Svar:
Forslaget til § 1 a skal sikre, at offentlige myndigheder aktivt tager hensyn til
målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen
og gennemførelsen af love og admi nistrative bestemmelser, politikker og ak-
tiviteter inden for lovens område. Myndighederne får herved en handlepligt
til at arbejde for at fremme ligestilling både i forhold til borgerne og i fo r-
hold til myndighedens forvaltningsområde og personale. Denne h andlepligt
vedrører altså også myndighedens interne forhold som personalepolitik, r e-
kruttering af medarbejdere og ledere ol. Bestemmelsen svarer i øvrigt til den
tilsvarende § 4 i lov om ligestilling af kvinder og mænd, der gælder for fo
r-
hold uden for arbejdsmarkedet..
Hver minister er ansvarlig for arbejdet med ligestilling inden for ressortom-
rådet. For så vidt angår ansættelse af depart
ementschefer, er det således den
enkelte ressortminister, der har ansvaret, og som skal følge de ansættelsesre t-
lige regler og forskrifter, herunder lov om ligebehandling af mænd og kvi n-
der med hensyn til beskæftigelse mv.
I øvrigt giver loven ministeren for ligestilling bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltni
nger til
fremme af lige muligheder for kvinder og mænd. Ligestillingsafdelingen har
derfor fået forelagt dette spørgsmål og henvist til bekendtgørelse nr. 233 af
29. marts 2004, der fraviger ligebehandlingsloven. Herefter er det tilladt i
annoncer at opfordre det underrepræsenterede køn til at søge ansættelse, men
forudsætningen er, at annoncen udformes sådan, at alle ansøgere skal have
almindelig adgang til at søge, og at det underrepræsenterede køn ikke ved
ansættelse har en fortrinsstilling. Af den tilhøren de vejledning fremgår det, at
uanset bestemmelsen er det den bedst kvalificerede, der skal have stillingen.
November 2005
Vores sag
6610-0005