Besvarelse af spørgsmål nr. 81 af 20. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Foreningen af Statsadvokater pÃ¥peger i sit høringssvar, at det er afgørende, at der tilføres de regionale statsadvokaturer tilstrækkelige ressourcer til, at der ogsÃ¥ i statsadvokaturerne bliver mulighed for i fornødent omfang at etablere specialenheder og ikke mindst en tilsynsmyndighed. Hvis der ikke tilføres statsadvokaterne ressourcer, der gør det muligt, at intensivere det eksterne tilsyn nærer foreningen betænkeligheder ved etablering af de store politikredse. Ministeren bedes kommentere denne del af høringssvaret. Ministeren bedes herunder
a) redegøre for, om de regionale statsadvokaturer får tilført de tilstrækkelige ressourcer, og omfanget heraf
b) redegøre for, hvilke specialenheder og egentlig tilsynsenhed, det drejer sig om, og om sådanne vil blive etableret
c) redegøre for, hvordan ministeren vil imødegå de betænkeligheder der anføres, hvis
  Foreningen af Statsadvokaters forslag ikke følges.â€
Svar:
Med hensyn til de igangværende overvejelser om tilrettelæggelsen af det fremtidige tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 70 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår af den udtalelse fra Rigsadvokaten, som er gengivet i besvarelsen, har Rigsadvokaten nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skal overveje tilrettelæggelsen og udførelsen af statsadvokaternes fremtidige tilsynsarbejde i den nye struktur.
I lyset af disse overvejelser vil Justitsministeriet sammen med bl.a. Rigsadvokaten vurdere, om der er behov for at omprioritere ressourcer inden for politiet og anklagemyndigheden eller for at søge yderligere ressourcer tilført med henblik på at sikre, at statsadvokaterne har de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at kunne udføre tilsynsopgaven.