Besvarelse af spørgsmål nr. 64 af 17. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).
Spørgsmål:
         â€Ministeren bedes i oversigtsform redegøre pÃ¥ forskellene mellem flertallet i Visionsudvalgets anbefalinger vedrørende organisationen m.v. af anklagemyndigheden i forhold til politiet og lovforslagets indhold pÃ¥ dette punkt.â€
Svar:
Visionsudvalgets flertal opstiller i udvalgets rapport nogle overordnede anbefalinger for anklagemyndighedens fremtidige ledelse og administration, men angiver ikke i detaljer, hvordan ordningen bør udformes.
Den nyordning af anklagemyndighedens administrative forhold mv., der beskrives i lovforslagets bemærkninger, tager udgangspunkt i Visionsudvalgets anbefalinger og høringssvarene over Visionsudvalgets rapport.
Vedlagte oversigt sammenholder de overordnede anbefalinger fra Visionsudvalgets flertal med lovforslagets konkrete oplæg til en nyordning af anklagemyndighedens administrative forhold mv., som tager udgangspunkt i, at politidirektøren er chef både for politikredsens politi og anklagemyndighed.
OVERSIGT
Den fremtidige ordning for anklagemyndighedens forhold
|
Visionsudvalgets flertals anbefalinger |
|
|
Lovforslagets bemærkninger |
|
Økonomi mv. |
|
|
Økonomi mv. |
|
§ Det overordnede ansvar for anklagemyndighedens bevilling overføres fra rigspolitichefen til rigsadvokaten. § Mål- og resultatstyring i hele anklagemyndigheden. § Rigsadvokaten opstiller de bevillingsmæssige rammer samt resultatmål for de enkelte enheder i anklagemyndigheden (Rigsadvokaten, statsadvokaturerne og politikredsene). § Opdeling af politikredsens budget og målkrav i forhold til henholdsvis politi og anklagemyndighed. § Den enkelte politidirektør får en betydelig dispositionsfrihed med hensyn til fordeling og prioritering af kredsens bevilling, herunder mellem politi- og anklagevirksomhed. § Rigsadvokaten udarbejder selvstændige bidrag til finansloven. |
|
|
§ Rigspolitichefen og rigsadvokaten fastsætter på baggrund af de årlige rammeudmeldinger til politi og anklagemyndighed i fællesskab én samlet udgiftsramme til både politi- og anklagevirksomhed i hver af de 12 nye politikredse samt en udgiftsramme til henholdsvis Rigspolitiet og den overordnede anklagemyndighed (Rigsadvokaten og statsadvokaturerne). § Justitsministeriet indgår direktørkontrakter med både rigspolitichefen og rigsadvokaten, der på grundlag heraf udarbejder og indgår en fælles resultatkontrakt med hver af de 12 politidirektører med mål- og resultatkrav vedrørende både politi- og anklagevirksomhed i politikredsen. § Den enkelte politidirektør vil have en betydelig dispositionsfrihed med hensyn til fordeling og prioritering af kredsens udgiftsramme, herunder med hensyn til fordelingen mellem politi- og anklagevirksomhed. Politidirektøren skal dog sikre sig, at kredsen kan opfylde de fastsatte mål- og resultatkrav både vedrørende politiopgaverne og anklagevirksomheden. § De øvrige dele af bevillingen administreres af rigspolitichefen (vedrørende Rigspolitiet) og af rigsadvokaten (vedrørende den overordnede anklagemyndighed). § I tilfælde af uenighed mellem rigspolitichefen og rigsadvokaten om fordelingen af udgiftsrammen eller om mål- og resultatkrav mv. forelægges spørgsmålet for justitsministeren til afgørelse. Hvis der efter udmelding af bevillingerne opstår spørgsmål om omfordeling eller andre ændringer af opgaver og dermed af de overordnede økonomiske rammer, kan dette kun ske i enighed mellem rigspolitichefen og rigsadvokaten. § Det sikres, at ledelsesinformationssystemer, aktivitetsbaserede regnskaber mv. er udformet sådan, at rigsadvokaten kan følge og styre ressourceanvendelsen og mål- og resultatopfyldelsen i hele anklagemyndigheden og aflægge en samlet årsrapport herom på samme måde som rigspolitichefen gør det for politiet. § Rigsadvokaten styrkes med de nødvendige ressourcer til bl.a. oprettelse af stillinger som administrationschef, controller, budgetkonsulent og HR-konsulent. § Rigspolitichefen og rigsadvokaten bidrager på lige fod til finanslovsprocessen vedrørende henholdsvis politiet og anklagemyndigheden og skal i fællesskab udarbejde bidrag til finanslovsprocessen, herunder til politiske forhandlinger om indgåelse af flerårsaftaler mv. for politiet og anklagemyndigheden. |
|
Personale mv. |
|
|
Personale mv. |
|
§ Ansvaret for anklagemyndighedens juridiske personale overføres fra Justitsministeriet til rigsadvokaten. § Ansvaret for anklagemyndighedens kontorpersonale mv. overføres fra rigspolitichefen til rigsadvokaten. § Rigsadvokaten fÃ¥r det overordnede ansvar for ansættelse, forfremmelse mv. af juristerne i hele anklagemyndigheden, sÃ¥vel centralt som decentralt. § Det forudsættes, at kontorpersonalet mv. i den enkelte politikreds ansættes af den pÃ¥gældende politidirektør. § AnsættelsesomrÃ¥det skal fortsat være fælles (â€Justitsministeriet med tjeneste indtil videre i …â€). § Fortsat fælles koordinering af rekrutteringen, efteruddannelsen og forfremmelsen af juristerne i politiet og anklagemyndigheden. § Politidirektøren bør varetage den samlede ledelse af hele kredsens personale med henblik pÃ¥ at sikre, at koordineringen af den lokale anklagemyndighed og politiet i politikredsen opretholdes. § Rigsadvokaten fÃ¥r det overordnede ansvar for uddannelse af juristerne i hele anklagemyndigheden. |
|
|
§ Justitsministeriet skal fortsat være overordnet ansættelsesmyndighed for jurister i politiet og anklagemyndigheden. § Der skal fortsat ske en central nyansættelse til juridiske stillinger inden for hele Justitsministeriets omrÃ¥de. Tilrettelæggelsen heraf vil blive forankret i det nye HR-forum. Udvælgelsen af ansøgere til de opslÃ¥ede stillinger vil blive foretaget af et ansættelsespanel med deltagelse af Justitsministeriet, Rigsadvokaten, Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen. § Juristerne vil ligesom i dag blive ansat af Justitsministeriet med â€Justitsministeriet med tilhørende institutioner†som ansættelsesomrÃ¥de. § Den nuværende centrale normativstyring af politikredsene, hvor antallet af juriststillinger i de enkelte kredse fastsættes centralt, ophører. Det samme gælder for politipersonalets vedkommende. § Rigsadvokaten varetager den daglige administration af det juridiske personale i den overordnede anklagemyndighed (Rigsadvokaten og statsadvokaturerne). Den daglige personaleadministration af det juridiske personale omfatter bl.a. behandling af konkrete sager vedrørende rokering, turnus, barsel, sygefravær, ferie, merarbejde, tjenestefrihed, kørselstilladelse, flyttegodtgørelse, afholdelse af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og indgÃ¥else af seniorordninger mv. § Rigsadvokaten overtager fra rigspolitichefen det administrative ansvar for det øvrige personale, herunder navnlig kontorpersonalet, i den overordnede anklagemyndighed. Rigspolitichefen vil dog som hidtil være ansættelsesmyndighed for det politiuddannede personale i de særlige statsadvokaturer. § Rigspolitichefen varetager den daglige administration af det juridiske personale ved Rigspolitiet. § Politidirektørerne varetager den daglige administration af det juridiske personale i politikredsene. § Politidirektøren har som udgangspunkt de personalemæssige kompetencer i forhold til alle politikredsens medarbejdere. § Politidirektøren ansætter politikredsens kontorpersonale og teknisk personale mv. § Politidirektøren forestÃ¥r interne opslag af ledige ikke-chargerede juriststillinger (politifuldmægtigstillinger) i politikredsen og besætter selv de ledige stillinger med interne ansøgere (der søger den pÃ¥gældende stilling som led i en intern rokering) pÃ¥ baggrund af de indkomne ansøgninger og ansættelsessamtaler med ansøgerne. § Der oprettes et forum for Human Ressources (HR-forum) i Justitsministeriet, hvor rigspolitichefen, rigsadvokaten, direktøren for kriminalforsorgen og en repræsentant for politidirektørerne deltager. I dette HR-forum drøftes alle væsentlige tværgÃ¥ende personalepolitiske spørgsmÃ¥l for det juridiske personale inden for Justitsministeriets omrÃ¥de, herunder i forhold til personaleorganisationerne. § Politidirektørerne vil i den daglige udmøntning af de personalepolitiske retningslinjer være forpligtet til at inddrage hensynet til den overordnede koordination, kompetenceudvikling, rokering mv. af det juridiske personale inden for Justitsministeriets omrÃ¥de. Tilsvarende gælder for rigspolitichefen og rigsadvokaten for sÃ¥ vidt angÃ¥r personalet ved henholdsvis Rigspolitiet og den overordnede anklagemyndighed. § Rigsadvokaten overtager ansvaret for den faglige grund- og efteruddannelse af anklagemyndighedens og politiets jurister. Det gælder bÃ¥de udarbejdelsen af retningslinier for og selve gennemførelsen af uddannelsen. Rigsadvokaten vil i den forbindelse ogsÃ¥ have mulighed for at vurdere, i hvilket omfang efteruddannelsesmidler skal anvendes til interne kurser eller til kurser, der tilbydes i samarbejde med eksterne kursusudbydere og/eller i samarbejde med Rigspolitiet (f.eks. kurser fælles for efterforskere og jurister). § Udnævnelser i chefstillinger i politi og anklagemyndighed vil blive foretaget af justitsministeren (dronningen) efter indstilling fra den myndighed, som udnævnelsen vedrører, dvs. efter indstilling fra enten rigsadvokaten eller rigspolitichefen (og for sÃ¥ vidt angÃ¥r chefstillinger i politikredsen tillige efter indstilling fra politidirektøren). Udnævnelser, som vedrører bÃ¥de politi og anklagemyndighed, herunder navnlig i stillingerne som politidirektør og vicepolitidirektør, vil blive foretaget efter indstilling fra de berørte myndigheder i fællesskab. |