Retsudvalget 2005-06
L 168
Offentligt
265593_0001.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Kontor:
Sagsnr.:
Dok.:
Procesretskontoret
2006-740-0150
AKJ40891
Besvarelse af spørgsmål nr. 6 af 6. marts 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende for-
slag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsre-
form) (L 168).
Spørgsmål:
”Af
lovforslagets almindelige bemærkninger side 79 fremgår det bl.a., at man med
lovforslaget vil ændre på klagegangen i forbindelse med dispositionssager. Med lov-
forslaget vil den nye klagegang gå fra politidirektøren til rigspolitichefen.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der i den påtænkte model for klageinstans
over politifaglige afgørelser sikres en tilstrækkelig grad af uafhængighed mellem de
to klageinstanser?”
Svar:
Med lovforslaget vil politidirektørerne få det samlede ansvar for politiets virksomhed i politi-
kredsen, herunder ligesom i dag for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af politiets operative
arbejde. Rigspolitichefen vil i kraft af det foreslåede almindelige over-/underordnelsesforhold
bl.a. skulle behandle klager over politidirektørernes afgørelser og dispositioner uden for straffe-
retsplejen mv.
Rigspolitiet vil fungere som en overordnet styrelse for dansk politi og vil kunne give politidirek-
tørerne generelle og konkrete tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål mv., men det er for-
udsat, at rigspolitichefen vil være tilbageholdende med at gribe ind i kredsenes behandling af
konkrete sager og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde mv.
Rigspolitiet
vil i praksis sjældent have været inddraget i en politikreds’ konkrete dispositioner,
og i givet fald vil der normalt alene være tale om bistand fra en eller flere af Rigspolitiets afde-
linger, f.eks. med analyseopgaver eller tværgående koordineringsopgaver i forbindelse med en
større politiindsats, der f.eks. involverer flere politikredse (statsbesøg, større katastrofer mv.).
L 168 - 2005-06 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om model for klageinstans, til justitsministeren
På denne baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at Rigspolitiets behandling
af klager som almindelig overordnet myndighed i almindelighed vil ske med den fornødne uaf-
hængighed i forhold til politikredsenes dispositioner mv.
Hvis det imidlertid undtagelsesvis skulle forekomme, at Rigspolitiet har ydet konkret og detalje-
ret vejledning i en konkret sag eller i forbindelse med en konkret politiindsats mv. forud for poli-
tikredsens afgørelse eller disposition, vil Rigspolitiet efter omstændighederne kunne være afskå-
ret fra at behandle en eventuel klage over politikredsens afgørelse mv. i medfør af almindelige
forvaltningsretlige principper om inhabilitet. En sådan klage vil i givet fald i stedet blive behand-
let af Justitsministeriet.
Det skal herudover bemærkes, at den foreslåede ordning for behandling af klager over politiets
dispositioner mv. ikke afskærer Justitsministeriet fra som tilsynsmyndighed at gribe ind i konkre-
te sager, hvis der f.eks. er truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl.
Endvidere vil behandlingen af klager over politipersonalets adfærd og anmeldelser om strafbare
forhold i tjenesten fortsat ske efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
-
2
-