Besvarelse af spørgsmål nr.<DOCUMENT_START> 140 af 20. april 2006 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168).

 

Spørgsmål:

 

          ”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 18/4-06 fra Silkeborg Kommune, jf. L 168 – bilag 32.”

 

Svar:

 

1. Silkeborg Kommune anfører bl.a., at den politimæssige betjening af borgerne i Silkeborgområdet vil blive forringet med den foreslåede politikredsinddeling, idet det ikke er begrundet i politifaglige hensyn, at Silkeborg Kommune skal indgå i Sydøstjyllands Politi (med hovedsæde i Horsens). Silkeborg Kommune anfører endvidere, at der efter kommunens opfattelse bør være flere politikredse i tætbefolkede områder og områder i vækst, og at der bør være døgnåbne politistationer i alle større byer for at undgå unødig transport af arrestanter og som tryghedsskabende faktor i befolkningen.

 

Der er i lovforslagets bemærkninger redegjort nærmere for de generelle hensyn, der ligger til grund for den foreslåede fremtidige politikredsinddeling og placering af hovedstationer. Efter Justitsministeriets opfattelse er kredsgrænserne og de placeringer af hovedpolitistationer, som fremgår af det fremsatte lovforslag, velbegrundede ud fra de hensyn, der er beskrevet i lovforslagets bemærkninger, og Justitsministeriet finder det rigtigst, at de spørgsmål, som kan rejses med hensyn til de geografiske forhold, drøftes og afklares samlet som led i Folketingets behandling af lovforslaget.

 

Befolkningstætheden i et område er efter Justitsministeriets opfattelse ikke i sig selv afgørende for, om en politikreds, der dækker det pågældende område, er bæredygtig eller ej. Befolkningstætheden kan derimod naturligvis have betydning ved vurderingen af, hvor der bør være politistationer, og for tilrettelæggelsen af politiindsatsen i området, herunder spørgsmålet om døgnåbning.

 

Hovedformålet med den foreslåede samlede reform af politiet er at skabe rammerne for et effektivt og mere tidssvarende politi, der kan løse fremtidens opgaver på et højt fagligt niveau overalt i landet. Udgangspunktet er, at de eksisterende tjenestesteder (politistationer mv.) opretholdes, og der vil være lokalpoliti, som kender og færdes i lokalområderne. Herudover vil politikredsenes beredskab (døgnvagttjeneste) udgå fra de forskellige politistationer i kredsen og ikke alene fra hovedstationen.

 

Efter Justitsministeriets opfattelse vil der således med den foreslåede politireform blive tale om en bedre og mere effektiv politibetjening af borgerne.

 

Med hensyn til spørgsmålet om politiets transportopgaver mv. efter gennemførelsen af den foreslåede politi- og domstolsreform henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 18 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår, er det Rigspolitiets vurdering, at politiets transportopgaver i forbindelse med gennemførelsen af politi- og domstolsreformen ikke mærkbart vil påvirke politiets samlede opgavevaretagelse.

 

2. Silkeborg Kommune har medsendt et notat fra advokat Steen P. Husbjerg vedrørende forslaget til en domstolsreform. Det anføres i notatet bl.a., at antallet af retskredse er for lavt.

 

Justitsministeriet kan herom henvise til pkt. 2.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvor der er redegjort nærmere for baggrunden for de foreslåede ændringer af retskredsstrukturen.

 

Det anføres endvidere i notatet, at større provinsbyer som f.eks. Silkeborg ikke vil kunne få indflydelse på, hvordan byretten betjener borgerne i kommunen, og at der vil blive øgede transportudgifter for borgerne.

 

Med hensyn til varetagelsen af særligt ”borgernære” opgaver er det imidlertid forudsat, at der efter lokalt behov afholdes retsmøder uden for hovedtingstedet i bl.a. fogedsager, skiftesager og mindre bødesager, jf. besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 53, 62 og 99 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår heraf, bør der endvidere efter behov afholdes møder med kommunerne i retskredsen om byrettens tilgængelighed, og de enkelte kommuner vil derved få lejlighed til at redegøre nærmere for lokale ønsker og behov. Desuden vil Domstolsstyrelsen på grundlag af byretternes embedsregnskaber løbende følge udviklingen med hensyn til afholdelsen af retsmøder uden for hovedtingstedet, og Domstolsstyrelsen vil efter behov drøfte udviklingen med de berørte retspræsidenter.

 

I notatet anføres bl.a. også, at den foreslåede småsagsproces i praksis vil nødvendiggøre to møder på rettens kontor, i nogle tilfælde 3.

 

For at begrænse omkostningerne for parterne er lovforslaget imidlertid udformet således, at der som altovervejende hovedregel ikke skal afholdes retsmøder under sagsforberedelsen i småsagsprocessen. Efter forslaget skal retten stå for forberedelsen af sagen, og der vil derfor normalt kun blive tale om ét møde i retten, nemlig hovedforhandlingen, jf. nærmere herom under pkt. 8.2.4 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.