Tillægsbetænkning afgivet af Retsudvalget den 1. juni 2006
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1. behandling den 14. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2006. Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2006, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Retsudvalget.
Dispensation fra § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden
Udvalget anmoder om, at Folketinget dispenserer fra reglen i forretningsordenen om, at der skal gå 2 dage fra omdeling af tillægsbetænkning til 3. behandling.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Samråd
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 1 spørgsmål til justitsministeren og fødevareministeren til mundtlig besvarelse. Ministrene har besvaret spørgsmålet i et samråd med udvalget den 1. juni 2006. Ministrene har efterfølgende sendt udvalget de talepapirer, der lå til grund for ministrenes mundtlige besvarelse af spørgsmålet.
Justitsministerens og fødevareministerens talepapirer er optrykt som bilag 2 til tillægsbetænkningen.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Folketingsmedlem Ole Vagn Christensen, Thisted
Fredericia Kommune,
Køge Kommune,
Lars Nauheimer, Tønder,
advokat Olav Willadsen, Glostrup og
professor dr. jur. Henrik Zahle, Københavns Universitet
Justitsministeren har over for udvalget skriftligt kommenteret henvendelserne til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Fredericia Kommune m.fl. mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget stillet 13 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål og ministerens besvarelse heraf er optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse.
Udvalget havde konstateret en vis usikkerhed om spørgsmålet om voldgift og domstolsbehandling af sager om forgiftning af bier. Der henvises til Fødevareudvalgets betænkning til lovforslag L 149 om lov om biavl. Udvalget havde derfor kaldt både justitsministeren og fødevareministeren i samråd herom. Under samrådet har justitsministeren anført, at sager om forgiftning af bier fortsat kan indbringes for en voldgift. Kun hvis begge parter – dvs. både biavleren og landmanden – er enige om at springe voldgiftsnævnet over, kan sagen indbringes direkte for domstolene. Voldgiftsnævnets behandling kan altså ikke springes over imod biavlerens ønske. Endvidere fremhævede justitsministeren under samrådet den særlige inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye småsagsproces, som foreslås med dette lovforslag.
Fødevareministeren anførte under samrådet, at der med dette lovforslag ikke er noget til hinder for, at voldgiftsmændene fortsat kan komme hurtigt ud. Der henvises til ministrenes talepapir, som er optrykt som bilag til betænkningen.
For Dansk Folkeparti har det været afgørende, at der bliver etableret døgnbemanding i de større byer. Det har resulteret i, at der etableres døgnbemanding i nedenstående 10 byer ud over de 12 hovedstationer. De ekstra byer er: Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn og Åbenrå.
Dansk Folkeparti havde gerne set flere døgnbemandinger, bl.a. i Fredericia, som har været meget bekymret over manglende døgnbemanding.
Der er gennem Retsudvalget stillet spørgsmål om kriminalitetsudviklingen i Fredericia, og om sikkerheden omkring havneanlægget, og om hvorvidt dette kunne nødvendiggøre en døgnbemanding. Ud fra en politimæssig faglig vurdering skønner Rigspolitiet ikke, at der er behov for døgnbemanding alle ugens dage i Fredericia, men at der vil blive opretholdt en fleksibel døgnbemanding i weekenden.
Dansk Folkeparti tager Rigspolitiets vurdering til efterretning, men vil holde ekstra fokus på udviklingen i Fredericia og andre større byer, hvor der ikke etableres permanent døgnbemanding, således at behovet løbende evalueres og reguleres i takt med befolknings – og kriminalitetsudviklingen.
Dansk Folkeparti glæder sig over, at Sø- og Handelsretten bevares med dette navn, da søsager vil fylde en del i rettens arbejde, ligesom Danmark som maritim nation fortsat har glæde af, at principielle søsager behandles i den særlige Sø- og Handelsret.
Det Radikale Venstre anerkender diskussionen vedrørende fælles votering mellem dommere og nævninge. Det Radikale Venstre meddelte allerede ved 1. behandling af lovforslaget, at Det Radikale Venstre principielt støttede lovforslaget, men selvfølgelig ville afvente endelig stillingtagen til dette efter den interne eksperthøring, som blev afholdt af Retsudvalget. Efter ekspertmødet står den oprindelige udmelding fast: Det Radikale Venstre støtter den fælles votering, som efter Det Radikale Venstres opfattelse også bliver til fordel for nævningene. Det Radikale Venstre føler sig fuldt ud tryg ved og er overbevist om, at fællesvoteringen ikke kommer i konflikt med grundloven.
Det Radikale Venstre noterer sig endvidere med tilfredshed, at offerrådgivningen er blevet styrket i forhold til det oprindelige lovforslag. Ligesom Det Radikale Venstre er meget tilfreds med den øgede beskyttelse af vidner i forbindelse med retssager i forlængelse af Justitsministerens tilsagn om adskilte venterum for vidner og anklagede i alle byretter.
Det Radikale Venstre konstaterer, at flertallet bag politi- og domstolsreformen mener, at etableringen af de nye politikredse bør give fornyet overvejelse af at gøre ordningen med konfliktråd landsdækkende. Det Radikale Venstre håber, at det også vil blive realiseret ved efterårets forhandlinger om ny økonomisk flerårsaftale for politiet.
Endelig bemærker Det Radikale Venstre, at det ikke har været Det Radikale Venstres ønske, at der er indført krav om faste døgnåbne stationer uden for politikredsenes hovedstationer. Den beslutning burde ligge hos politidirektørerne. Det Radikale Venstre accepterer det dog som en forudsætning for, at der kan skabes en bred opbakning bag politi- og domstolsreformen.
Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.
Ændringsforslag
Til § 110
Af  justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
  1) I stk. 3 indsættes efter »29,«: »46,«.
[Konsekvens af lovforslagets § 46]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 46 som optrykt efter 2. behandling, jf. ændringsforslag nr. 35 i Retsudvalgets betænkning af 23. maj 2006.
 Birthe Rønn Hornbech (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Karsten Nonbo (V)  Søren Pind (V)  Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Tom Behnke (KF)  Charlotte Dyremose (KF)  Morten Bødskov (S)  Per Kaalund (S)  Lissa Mathiasen (S)  Frode Sørensen (S)  Elisabeth Arnold (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Fólkaflokkurin, Inuit Ataqatigiit, Siumut og Tjóðveldisflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168 omdelt efter afgivelse af betænkning
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
47 |
Henvendelse af 26/5-06 fra Lars Nauheimer, Tønder |
|
48 |
Henvendelse af 25/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup |
|
49 |
Betænkning afgivet den 23/5-06 |
|
50 |
Henvendelse af 22/5-06 fra MF Ole Vagn Christensen, Thisted |
|
51 |
Henvendelse af 24/5-06 fra Køge Kommune |
|
52 |
1. udkast til tillægsbetænkning |
|
53 |
Henvendelse af 29/5-06 fra Fredericia Kommune vedrørende materiale til deres foretræde for Retsudvalget 31/5-06 |
|
54 |
2. udkast til tillægsbetænkning |
|
55 |
Ændringsforslag fra justitsministeren |
|
56 |
3. udkast til betænkning |
|
57 |
Henvendelse af 29/5-06 fra professor dr. jur. Henrik Zahle, Københavns Universitet |
|
58 |
Ændringsforslag, fra justitsministeren |
|
59 |
Tilbagetagelse af ændringsforslag fra justitsministeren |
|
60 |
4. udkast til tillægsbetænkning |
|
61 |
Henvendelse af 31/5-06 fra Olav Willadsen, Glostrup |
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168 omdelt efter afgivelse af betænkning
|
Spm.nr. |
Titel |
|
163 |
Spm. om ministerens kommentar til pressemeddelelse fra Politiforbundet i Danmark: Døgnåbne stationer koster mindst 250 politifolk, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
164 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 26/5-06 fra Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren og ministerens svar herpå |
|
165 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 25/5-06 fra Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
166 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 22/5-06 fra MF Ole Vagn Christensen (S), Thisted, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
167 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 24/5-06 fra Køge Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
168 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/5-06 fra Fredericia Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
169 |
Spm. om teknisk bistand til et ændringsforslag, som sikrer et obligatorisk voldgiftssystem for biforgiftningssager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
170 |
Spm. om politifaglige overvejelser, der ligger bag udpegning af 10 politistationer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
171 |
Spm. om kriminalitetsniveauet i Fredericia, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
172 |
Spm. om beredskabsmæssige hensyn, til justitsministeren, og ministeren svar herpå |
|
173 |
Spm. om elektronisk overvågning af farlige virksomheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
174 |
Spm. om beredskabet i forhold til farlige virksomheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
175 |
Spm. om, hvorvidt betjente hos Fredericia politi har en beredskabsmæssig uddannelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
176 |
Spm. om ministerens kommentarer til henvendelse af 31/5-06 fra Olav Willadsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 168 omdelt efter afgivelse af betænkning
|
Samråds-spm.nr. |
Titel |
|
A |
Samrådsspm. om voldgift i bisager, til justitsministeren og fødevareministeren |
|
|
|
Bilag 2
Fødevareministerens og justitsministerens talepapir til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål A den 1. juni 2006
Talepapirerne er optrykt efter ønske fra udvalget.
Justitsministerens talepapir:
Samrådsspørgsmål A:
Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene 150 og 169 om obligatorisk voldgift i sager om bier.
Svar:
Reglerne om det særlige voldgiftsnævn for biforgiftningsskader findes som bekendt i lov om biavl, som hører under fødevareministeren.
Som nævnt i Justitsministeriets besvarelser af spørgsmål nr. 150 og 169 er det i dag sådan, at sager om erstatning for forgiftningsskader for bier først kan indbringes for domstolene, når sagen har været behandlet ved voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader – der gælder altså en regel om obligatorisk behandling ved voldgiftsnævnet i alle sager, uanset hvad parterne selv ønsker.
Med lovforslaget om politi- og domstolsreformen gennemføres et princip om, at parterne i en privatretlig tvist skal kunne aftale, at den konkrete tvist indbringes direkte for domstolene, uden at sagen først har været behandlet ved et eventuelt nævn.
Lovforslaget vedrører således på dette punkt ikke kun sager, der hører under voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader, men bl.a. også sager, der hører under huslejenævnet og beboerklagenævnet.
Gennemførelsen af det nævnte princip om, at lovgivningsmagten ikke bør forhindre private parter i at gå direkte til domstolene, hvis de er enige om det, hænger sammen med et centralt overordnet mål med domstolsreformen, nemlig at styrke domstolenes rolle som det primære forum for løsningen af retlige tvister.
Jeg vil understrege, at det efter forslaget vil være sådan, at kun hvis begge parter – dvs. både biavleren og landmanden – er enige om at springe voldgiftsnævnet over, kan sagen indbringes direkte for domstolene. Voldgiftsnævnsbehandling kan altså ikke springes over imod biavlerens ønske.
Jeg vil også understrege, at det først er efter, at der er opstået en konkret tvist om en forgiftning af bier, at parterne kan aftale at springe voldgiftsbehandling over. På den måde er der sikkerhed for, at en aftale om at springe nævnet over først kan indgås, når den konkrete skade er sket, og biavleren derfor kan overskue konsekvenserne af en sådan aftale. Hvis biavleren - eller landmanden - er det mindste i tvivl om rækkevidden af en aftale om direkte domstolsbehandling, kan han eller hun som nævnt blot holde fast i udgangspunktet om, at sagen skal behandles i nævnet.
Muligheden for at aftale at gå direkte til domstolene vil således ikke svække biavlerens mulighed for at opnå den hurtige bevisoptagelse, som kan ske ved voldgiftsnævnet. Hvis biavleren vil fastholde nævnsbehandlingen, kan han eller hun således ligesom i dag straks efter, at forgiftningen er opdaget, kontakte en voldgiftsmand, der kan foretage en besigtigelse.
Omvendt kan man tænke sig sager, hvor der ikke er behov for en sådan hurtig bevisoptagelse. Det kan f.eks. være fordi skaden først opdages nogen tid efter, at den er sket, eller fordi der er enighed om omfanget og årsagen til forgiftningsskaden, så tvisten f.eks. alene drejer sig om, hvorvidt landmanden har begået ansvarspådragende fejl, eller drejer sig om den nærmere opgørelse af bestemte erstatningsposter.
I disse sager bør man efter min opfattelse ikke tvinge parterne til voldgiftsnævnsbehandling, hvis de ikke ønsker det, men er enige om at gå direkte til domstolene.
Hvis jeg skal sammenfatte lovforslaget på dette punkt, vil biavleren altså fortsat have et ubetinget krav på at få sit erstatningskrav behandlet ved voldgiftsnævnet, hvis han eller hun ønsker det. Og der foreslås ingen ændringer i voldgiftsnævnets muligheder for en hurtig bevisoptagelse i de sager, hvor der er behov for det.
Lovforslaget er alene udtryk for, at biavleren og landmanden får frihed til – hvis de er enige om det – at gå direkte til domstolene, hvis de mener, at det er den rigtigste og mest hensigtsmæssige behandling af den konkrete sag.
Udkast til beredskabstalepunkt vedrørende tvangsfuldbyrdelse af afgørelser truffet af voldgiftsnævnet vedrørende biforgiftningsskader til brug for besvarelsen af samrådsspørgsmål A til justitsministeren og fødevareministeren vedrørende forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) (L 168) torsdag den 1. juni 2006 kl. 11.00
[Lovforslaget indeholder to ændringer af lov om biavl.
Den ene ændring går ud på at indføre mulighed for, at parterne i enighed skal kunne vælge at gå direkte til domstolene med en tvist om en biforgiftning (jf. samrådsspørgsmålet).
Den anden ændring går ud på at afskaffe den eksisterende mulighed for umiddelbar tvangsfuldbyrdelse gennem fogedretten (såkaldt eksigibilitet) af afgørelser truffet af voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader. Hvis skadevolderen ikke frivilligt opfylder nævnets afgørelse, må sagen således indbringes for domstolene. Der henvises herom til pkt. 7.2.3 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger, og som det fremgår heraf, er forslaget navnlig begrundet i, at afgørelser i sager mellem private parter, som umiddelbart skal kunne tvangsfuldbyrdes gennem fogedretten, af principielle grunde bør træffes af domstolene.]
Svar (hvis der spørges om eksigibilitet):
Der findes i dag en regel i lov om biavl om, at en afgørelse fra voldgiftsnævnet for biforgiftningsskader kan tvangsfuldbyrdes umiddelbart gennem fogedretten.
Det betyder, at hvis voldgiftsnævnet f.eks. afsiger en kendelse om, at en landmand skal betale 10.000 kr. i erstatning til en biavler, så kan biavleren gå direkte til fogedretten for at få tvangsfuldbyrdet denne afgørelse, hvis landmanden ikke frivilligt betaler.
Med lovforslaget om en politi- og domstolsreform gennemføres det princip, at tvangsfuldbyrdelse gennem fogedretten af afgørelser i sager mellem private som udgangspunkt kun kan ske, hvis afgørelsen er truffet af domstolene.
Muligheden for i sidste ende at anvende tvang over for den enkelte borger i sådanne sager bør efter min opfattelse af principielle grunde som udgangspunkt forbeholdes de tilfælde, hvor der er tale om en domstolsafgørelse. Behandlingen ved domstolene er således omgærdet af særlige retssikkerhedsgarantier, og domstolene er samfundets centrale og primære forum for løsning af retlige konflikter.
Der er redegjort nærmere for disse overvejelser i lovforslagets bemærkninger [pkt. 7.2.3 (afsnit III) i de almindelige bemærkninger], og som det fremgår heraf, finder jeg, at en samlet afvejning af de principielle synspunkter over for de praktiske fordele f.eks. for den biavler, der har fået medhold i nævnet, må føre til, at muligheden for tvangsfuldbyrdelse af administrative afgørelser bl.a. på biforgiftningsområdet bør afskaffes. Det betyder, at biavleren i givet fald må gå til domstolene, hvis modparten ikke opfylder nævnets afgørelse.
Dette må også ses i sammenhæng med, hvilke muligheder en biavler, som har fået medhold ved nævnet, i øvrigt har for at komme igennem med sit krav mod landmanden. Her vil jeg navnlig fremhæve den særlige inkassoproces, som allerede er gennemført, og den nye småsagsproces, som foreslås med lovforslaget om en politi- og domstolsreform. En biavler, der har fået medhold ved voldgiftsnævnet, kan således få behandlet sager om krav på indtil 50.000 kr. efter en særlig hurtig og enkel procesform ved domstolene [hvis modparten ikke bestrider kravet, men blot ikke betaler: den forenklede inkassoproces. Hvis modparten bestrider kravet: den nye småsagsproces].
Jeg har i øvrigt forstået, at der er tale om ganske få voldgiftsnævnssager om året, og at den enkelte sag typisk angår et forholdsvis begrænset beløb. Jeg finder derfor heller ikke, at der foreligger særlige praktiske hensyn på biforgiftningsområdet, som kan begrunde en fravigelse af det principielle udgangspunkt, som jeg netop har redegjort for.
Fødevareministerens talepapir:
Samrådsspørgsmål A:
Ministrene bedes uddybe besvarelserne af L 168 – spørgsmålene 150 og 169 om obligatoriske voldgift i sager om biavl.
Svar:
[Fødevareministeren henviste indledningsvis til justitsministerens tale om L 168 og sammenhængen til L 149]
Om lovens formål
Hovedformålet ved den nye bilov har været at styrke dansk biavl. Og at sikre rammer som understøtter det store frivillige arbejde, der sker rundt omkring i landet.
Der er væsentlige samfundsmæssige hensyn bag dette formål. Bierne er nemlig den væsentligste bestøver af den danske natur og landbrugsafgrøder – så vi ville vågne op til en helt anden verden, hvis ikke vi havde bierne.
Under førstebehandlingen af biloven blev der udtrykt støtte til en grundig udvalgsbehandling med det formål at få en bred opbakning til en ny bilov – måske belært af, hvor vigtigt det er at søge enighed på dette område – Jeg tror I alle har hørt om den brune bi.
Et meget væsentligt element i både høringssvar og fødevareudvalgets behandling har været spørgsmål om obligatorisk voldgift som anvendes i sagen om biforgiftning.
Systemet af voldgiftsmænd og voldgiftsnævn har stor symbolsk betydning for biavlerne.
En biforgiftningsskade kan opstå, hvis fx en landmand har spøjtet forkert med et pesticid, der er markeret som farligt for bier.
Biavleren kommer ud til sit bistade og ser bier ligge døde eller halvdøde udenfor. Typisk vil biavleren straks kontakte sin rådgiver – han tænker hurtigt over, hvem i området der har en afgrøde, som bierne har været i – og som kan være sprøjtet med noget farligt for bier. Hvis han ikke allerede har kontaktet en voldgiftsmand, så gør han det nu.
Så kommer voldgiftsmanden på biavlerside ud med det samme – sammen med en fra frøavlerside. Der er flere at vælge mellem i hvert område, så de kan komme hurtigt. Sammen ser de to voldgiftsmænd, biavleren og måske frøavleren - så på skaden – tager prøver af bier og taler om, det kan være en biforgiftning – og hvem der har ansvaret for skaden.
Så sender de prøver til Danmarks JordbrugsForskning, som laver analyser. Det er det endelige bevis for, om der er en skade. Hvis der så er bevis for en biforgiftningsskade, og man har en ansvarlig – så går man i gang med at finde en løsning. Hvis det ikke lykkes, går man til voldgiftsnævnet. Det sker meget sjældent.
Jeg forstår, at der med forslaget ikke er noget til hinder for, at voldgiftsmændene fortsat kan komme hurtigt ud. Dette er meget vigtigt, det tror jeg godt biavlerne kan forstå, og derfor kan jeg godt leve med denne ændring.
Bilag 3
Udvalgets spørgsmål 168 og 170-175 samt ministerens svar herpå
Spørgsmålene og svar er optrykt efter ønske fra udvalget
Spørgsmål 168:
Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 29/5-06 fra Fredericia Kommune, jf. REU L 168 – bilag 53.
Svar:
Fredericia Kommune har med den pågældende henvendelse fremsendt forskelligt statistisk materiale om kriminalitetsudviklingen m.v. i Fredericia.
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen oplyst, at der efter Rigspolitiets opfattelse generelt ikke gør sig særlige forhold gældende for Fredericia i forhold til andre større byer for så vidt angår kriminalitetsudviklingen m.v.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at der i den nuværende Fredericia politikreds er et lavere antal politimæssige aktiviteter (opgjort uden inddragelse af automatisk trafikkontrol) i tidsrummet fra kl. 16.00 - kl. 07.59 end i de øvrige politikredse, som vil indgå i den foreslåede sydøstjyske politikreds (dvs. Horsens, Kolding og Vejle politikredse).
Spørgsmål 170:
Ministeren bedes redegøre for de politifaglige overvejelser, der ligger bag udpegning af de 10 politistationer, som fortsat skal have døgnåbent.
Svar:
Som der nærmere er redegjort for i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget, har Rigspolitiet tilkendegivet, at politiarbejdet i en række større byer, hvor der efter lovforslaget ikke er placeret en hovedpolitistation, forventes at få et sådant omfang, at der med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner m.v). Det drejer sig om politistationerne i Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn og Aabenraa. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget vil der således ikke være tale om på disse politistationer at etablere et »passivt« beredskab, som alene har til opgave at vente på, at opgaver eventuelt skal opstå.
Spørgsmål 171:
Ministeren bedes redegøre for kriminalitetsudviklingen i Fredericia sammenholdt med de 10 byer, som fortsat skal have døgnåbne politistationer, og herunder redegøre for hvilke politimæssige overvejelser, der ligger bag, at Fredericia politi ikke skal have døgnåbent.
Svar:
Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet oplyst følgende om antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i Fredericia sammenholdt med de 10 byer, der er nævnt i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget:
* Opmærksomheden henledes på, at oplysningerne vedrører de nuværende politikredse, og ikke de enkelte byer.
Rigspolitiet har oplyst, at antallet af anmeldte lovovertrædelser kun er en blandt mange faktorer, som anvendes ved beskrivelsen af arbejdsbelastningen i en politikreds.
Rigspolitiet har endvidere oplyst, at kriminalitetsniveauet i Fredericia i forhold til niveauet i de 10 byer (ud over de 12 byer med hovedpolitistationer), hvor der som anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget vil være døgnåbent, ikke i sig selv kan begrunde, at den nævnte politistation holdes døgnåbent.
Med hensyn til politibetjeningen i Fredericia er det Rigspolitiets vurdering, at politiets opgaveløsning ikke vil have et sådant omfang, at det med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne sikres, at der til hver en tid vil være politifolk på politistationen i Fredericia beskæftiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner mv.). I denne vurdering er også indgået, at der er meget kort afstand til både Kolding og Vejle, hvor der vil være døgnåbne politistationer med bl.a. detentioner mv.
Der ville således i givet fald blive tale om, at der på politistationen i Fredericia i et vist omfang skulle være et »passivt« beredskab, som alene har til opgave at vente på, at politiopgaver eventuelt skal opstå, jf. herved besvarelsen af spørgsmål nr. 163 vedrørende lovforslaget.
Det kan tilføjes, at Fredericia i givet fald ville være den fjerde by i den foreslåede sydøstjyske politikreds med en permanent døgnåben politistation.
Det er på denne baggrund Rigspolitiets opfattelse, at det ud fra en politifaglig vurdering ikke kan begrundes, at politistationen i Fredericia skulle være døgnåben.
Som bl.a. anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 153 vedrørende lovforslaget vil der i de byer, hvor der ikke er permanent døgnåbent, være en fleksibel døgnbetjening, således at politistationen efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i Fredericia, hvis der i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt er et særligt behov. Døgnåbning vil bl.a. også kunne etableres ved særlige lokale begivenheder som f.eks. en byfest, en stor koncert eller et større sportsstævne.
Endvidere vil politikredsens døgnberedskab (døgnvagttjenesten) blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil udgå fra de forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår i beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der f.eks. i Fredericia også uden for den normale åbningstid på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være politifolk på stationen, f.eks. i forbindelse med vagtskifte, rapportskrivning, blodprøveudtagning i forbindelse med mistanke om spirituskørsel og efter omstændighederne løsning af forskellige sagsbehandlingsopgaver som f.eks. mere omfattende afhøringer.
Spørgsmål 172:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan beredskabsmæssige hensyn vedr. f.eks. Fredericia havn kommer til at indgå i politiets prioriteringer.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
»Ved dimensioneringen af det nødvendige og hensigtsmæssige beredskab i de enkelte politikredse indgår en række forskellige forhold, herunder om der i politikredsen findes virksomheder med særligt farlige aktiviteter mv.
Det forhold, at Fredericia har en havn, vil være et af de mange elementer, som indgår i behovsvurderingen ved tilrettelæggelsen af beredskabet i politikredsen, herunder i relation til politiets samarbejde med brandvæsenet og andre aktører i det civile beredskab. Dette vil fortsat være tilfældet efter gennemførelsen af den foreslåede politireform, hvor Fredericia efter lovforslaget vil indgå i Sydøstjyllands Politi.
Den politimæssige »overvågning« af de særlige virksomheder på Fredericia Havn sker normalt ikke ved en særlig politipatruljering ved virksomhederne, men i form af tekniske meldesystemer fra virksomhederne til politiet og andre relevante beredskabsmyndigheder. Politiets modtagelse af sådanne »alarmer« fra de nævnte virksomheder kan teknisk set ske til en hvilken som helst døgnbemandet politistation i området og vil efter gennemførelsen af den foreslåede politireform ske til den sydøstjyske politikreds´ døgnbemandede vagtcentral, der herefter hurtigt kan iværksætte den nødvendige indsats fra politiet og andre relevante myndigheder mv.
Det kan endvidere oplyses, at politipersonalet ved Fredericia Politi ikke i nyere tid har fået en særlig beredskabsmæssig uddannelse, men at alle politifolk generelt har fået en uddannelse, der sikrer, at de kan indgå i et samarbejde med brandvæsenet, ambulanceberedskabet m.v. Den foreslåede politireform indebærer ikke ændringer heri.
Efter Rigspolitiets opfattelse vil gennemførelsen af den foreslåede politireform sikre, at der fortsat vil være det nødvendige og hensigtsmæssige politimæssige beredskab vedrørende Fredericia Havn og de virksomheder, der ligger på havnen. Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, vil det ikke få nogen betydning for dette beredskab, at der ikke længere vil være en døgnåben politistation i Fredericia. Det bemærkes i den forbindelse, at der naturligvis vil være kørende politipatruljer i Fredericia-området også uden for politistationens normale åbningstid, jf. om tilrettelæggelsen af politikredsens beredskab (døgnvagttjeneste) pkt. 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.«
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigspolitiets udtalelse.
Spørgsmål 173:
Ministeren bedes redegøre nærmere for den elektroniske overvågning af farlige virksomheder, giftdepoter m.v. i Fredericia.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 174:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan de faktiske forhold er i dag med hensyn til beredskabet i forhold til farlige virksomheder m.v. i Fredericia havn.
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 175:
Kan ministeren bekræfte, at alle betjente hos Fredericia politi har en beredskabsmæssig uddannelse, og vil ministeren oplyse, hvilke konsekvenser det i den forbindelse vil få, at der ikke længere skal være døgnåbent hos Fredericia politi?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 172 vedrørende lovforslaget.