Betænkning afgivet af Retsudvalget den 23. maj 2006
Betænkning
over
 Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love
(Politi- og domstolsreform)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Justitsministeren har stillet 48 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2006 og var til 1. behandling den 14. marts 2006. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Andre møder
Udvalget afholdt den 28. marts 2006 et internt ekspertmøde om den del af lovforslaget, som vedrører en nævningereform.
Udvalget afholdt den 20. april 2006 et møde med Den Danske Dommerforening om bl.a. lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 16. december 2005 dette udkast til udvalget, jf. alm. del - bilag 219. Den 3. marts 2006 sendte justitsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Lovforslaget bygger på forarbejde i forskellige sagkyndige udvalg. Den foreslåede politireform bygger især på anbefalingerne i Visionsudvalgets rapport om Fremtidens politi. Den foreslåede domstolsreform bygger navnlig på betænkning 1398/2001 fra Domstolenes Strukturkommission, Retsplejerådets betænkninger 1352/1998, 1401/2001 og 1436/2004, og betænkning 1461/2005 fra Tinglysningsudvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:
Advokatsamfundet,
advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,
Bornholms Regionskommune,
advokat Steen Djurtoft, Korsør,
Dommerfuldmægtigforeningen,
retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København,
Peter Lotinga, Vemmelev,
Personalet ved Retten i Holbæk og Retten i Nykøbing Sjælland,
Præsidenterne fra Københavns Byret og retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde,
Retten i Odense,
Retten i Aabenraa m.fl.,
Retssikkerhedsfonden,
Silkeborg Kommune,
advokat Henrik Thorstholm, Skjern,
Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens
advokat Christian Vinaa, Gentofte,
advokat Olav Willadsen, Glostrup og
Henrik Zahle, Københavns Universitet.
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Endvidere har udvalget forud for lovforslagets fremsættelse modtaget en række skriftlige henvendelser vedrørende politi- og domstolsreformen.
Deputationer
Følgende har mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget:
Bornholms Regionskommune,
advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund,
Dansk Politiforbund,
advokat Steen Djurtoft, Korsør,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Foreningen Industriel Retsbeskyttelse,
Peter Lotinga, Vemmelev,
Ny Aabenraa Kommune,
Advokater i Slagelse,
Silkeborg Kommune og
Sønderborg Kommune m.fl.
Endvidere har følgende forud for lovforslagets fremsættelse mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til politi- og domstolsreformen:
Dommere i Sønderjylland,
Erhvervsrådet Herning – Ikast – Brande – Aaskov,
Fredericia Kommune og Fredericia Erhvervsforum,
Frederikshavn Kommune m.fl.,
Haderslev Kommune,
Herning Advokatforening,
Herning Kommune,
HK-Klubben og DTF Lokalafdeling, Københavns Byret,
Holstebro Kommune,
Horsens Kommune,
Ny Billund Kommune og Grindsted Erhvervsfremme,
Ny Vordingborg Kommune,
Ny Randers Kommune,
Retten i Vejle,
Skive Kommune,
Svendborg Kommune m.fl.,
dommer Henrik Stamp, Retten i Herning og
advokat Olav Willadsen, Glostrup.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 160 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
4. Politiske bemærkninger
Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) tilslutter sig de generelle mål med den foreslåede samlede reform, der vil styrke og udvikle politiets og domstolenes evne til at løse deres opgaver i overensstemmelse med fremtidens krav og muligheder, med en ensartet høj faglig kvalitet overalt i landet og med en fleksibel, serviceorienteret og effektiv tilrettelæggelse af arbejdet. Flertallet lægger i den forbindelse vægt på, at politikredsene og byretterne styrkes og får tilført nye ansvarsområder.
Det omfattende og vigtige arbejde med den praktiske gennemførelse af den samlede reform vil strække sig over flere år. Flertallet finder det tilfredsstillende, at justitsministeren over for Retsudvalget har givet tilsagn om at etablere en »følgegruppe«, hvor de partier, der står bag reformen, løbende vil blive orienteret om implementeringsprocessen i de år, hvor reformen gennemføres.
Særligt om politireformen
Politiets struktur, ledelse og styring
Flertallet lægger vægt på sammenhængen mellem ændringen af politikredsstrukturen og de forudsatte ændringer af politiorganisationens ledelse og styring, der bl.a. vil indebære, at der skal ske en reel decentralisering af beslutningskompetence til politikredsene samtidig med, at den overordnede faglige styring af politiet skal varetages af rigspolitichefen. Det er et væsentligt element i reformen, at der i videst muligt omfang vil blive overført ressourcer fra Rigspolitiet til politikredsene, og at langt hovedparten af politikredsenes bevillinger fremover vil blive administreret decentralt af kredsene.
Det er forudsat, at rigsadvokaten vil få en styrket rolle i forhold til anklagemyndighedens økonomiske, administrative og personalemæssige forhold. Flertallet lægger vægt på, at denne ændring ikke ændrer ved justitsministerens beføjelser i forhold til rigsadvokaten og ved justitsministerens overordnede ansvar for anklagemyndighedens forhold, og heller ikke på, at politidirektøren vil have det fulde daglige ledelsesansvar for hele politikredsens personale.
Flertallet understreger betydningen af, at der som forudsat i lovforslagets bemærkninger i endnu højere grad vil blive indført mål- og resultatstyring af politiet og anklagemyndigheden med udgangspunkt i de overordnede mål, som fremgår af flerårsaftaler m.v.
Responstider og døgnbetjening
Det er et centralt mål med reformen, at borgerne får en bedre og hurtigere politibetjening end i dag. Borgerne tillægger responstiden meget stor betydning, og flertallet lægger afgørende vægt på, at der som led i politireformen vil blive sikret korte responstider i alle egne af landet, så borgerne kan have tillid til, at politiet overalt kommer hurtigt til stede, når der er brug for det. Flertallet noterer derfor med tilfredshed, at Rigspolitiet og de enkelte politidirektører fremover vil skulle fastsætte mål for politiets responstider i politikredsene, herunder i forhold til kredsenes yderområder, og at der løbende vil blive foretaget måling af responstider og opfølgning på, hvordan det sikres, at de fastsatte mål overholdes. Flertallet lægger også stor vægt på, at der fortsat skal være et samarbejde mellem politikredsene ved ekstraordinære situationer, som en politikreds ikke kan håndtere på egen hånd, f.eks. fordi der samtidig indtræffer flere begivenheder, der kræver en stor politiindsats, jf. pkt. 3.2.2.3 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, hvorefter Rigspolitiet skal fastlægge rammerne for en sådan bistand.
Selv om responstiden – og dermed tilrettelæggelsen af beredskabet og patruljeringen - i det praktiske liv vil have størst betydning for borgerne, har den offentlige debat om lovforslaget vist, at spørgsmålet om døgnåbning af politistationerne også kan have væsentlig betydning for befolkningens oplevelse af tryghed. Flertallet lægger derfor vægt på, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 153 har uddybet, i hvilket omfang der vil være døgnåbent på politistationerne i de nye store politikredse. Flertallet har bl.a. noteret sig, at Rigspolitiet har tilkendegivet, at politiarbejdet i en række større byer, hvor der ikke vil være en hovedstation, forventes at kunne tilrettelægges hensigtsmæssigt på en sådan måde, at der også på disse politistationer året rundt på alle tidspunkter af døgnet vil være politifolk, som er beskæftiget med forskellige politimæssige opgaver, og som bl.a. vil kunne tage sig af personlige henvendelser fra borgerne. Flertallet har også noteret sig, at politistationer, hvor der ellers ikke er døgnåbent, efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode, f.eks. i visse byer i weekenderne eller på grund af særlige lokale begivenheder. Flertallet lægger vægt på, at justitsministeren i den pågældende besvarelse har tilkendegivet, at politireformen fortsat vurderes at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.
Politiets lokale forankring
Etableringen af de nye store politikredse og den forudsatte ledelses- og styringsreform vil medføre en række fordele med hensyn til mulighederne for at sikre en mere effektiv og målrettet politibetjening af borgerne overalt i politikredsen, men det er samtidig helt afgørende, at politiets lokalkendskab og samarbejde med de enkelte kommuner og lokalsamfund om de nære kriminalitetsproblemer og det lokale kriminalpræventive arbejde bevares og styrkes yderligere i de nye store enheder. Etableringen af kredsråd og den forudsatte etablering af et stærkt lokalpoliti på de forskellige politistationer er positivt, men flertallet lægger herudover vægt på, at der med justitsministerens ændringsforslag nr.10 og 11 i loven indføres en pligt for politidirektøren til at virke for, at der etableres et kriminalpræventivt samarbejde (SSP-samarbejde) mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen.
Flertallet understreger også betydningen af, at den konkrete udmøntning af de overordnede rammer og mål med hensyn til kriminalitetsbekæmpelsen og den kriminalpræventive indsats i politikredsen drøftes lokalt i et konstruktivt forum med deltagelse af politiet, kommunen og repræsentanter for lokalsamfundet. Flertallet har derfor med tilfredshed noteret sig justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 158, hvor det anføres, at det vil være naturligt, at der efter politidirektørens nærmere bestemmelse med henblik herpå etableres lokale samarbejdsfora (lokalråd) i de enkelte kommuner med repræsentanter for politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund.
Andre spørgsmål
Flertallet lægger vægt på, at politiet bl.a. gennem de øgede muligheder for specialisering og kompetenceudvikling i kredsene også vil kunne udvikle og styrke samarbejdet med relevante myndigheder og organisationer m.v. om indsatsen vedrørende særlige former for organiseret kriminalitet, jf. justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 160.
Flertallet lægger vægt på, at justitsministeren i besvarelsen af spørgsmål nr. 155 har uddybet, hvordan politikredsenes indsats på det færdsels- og trafiksikkerhedsmæssige område vil blive tilrettelagt i den nye struktur, og at der i politidirektørernes resultatkontrakter vil kunne fastsættes specifikke mål for og krav til indsatsen på færdselsområdet.
Flertallet kan tilslutte sig justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 154, hvor det bl.a. er anført, at de to nye grænsepolitikredse (Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil skulle have tilført ekstra ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med henblik på at sikre en tilfredsstillende opgaveløsning vedrørende kontrollen på udlændingeområdet, at der vil blive oprettet særskilte »udlændingekontrolafdelinger« i disse kredse, og at der i resultatkontrakterne for de pågældende politidirektører kan opstilles konkrete målepunkter med hensyn til politiets kontrolindsats på udlændingeområdet.
Flertallet henviser til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 159, hvor det bl.a. er uddybet, at politiets nye struktur vil give mulighed for at styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger og yderligere styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.
Flertallet finder, at etableringen af politiets nye struktur bør give anledning til fornyede overvejelser om at gøre ordningen med konfliktråd landsdækkende, når der til efteråret skal forhandles om en ny økonomisk flerårsaftale for politiet. Erfaringerne med de hidtil gennemførte konfliktråd har generelt været meget positive for både ofre og gerningsmænd. Som påpeget i den seneste evalueringsrapport fra Rambøll Management vil det dog være nødvendigt at overveje organiseringen af konfliktrådene nærmere, hvis man skal opnå det fulde udbytte af en eventuel landsdækkende ordning.
Flertallet lægger vægt på, at politiregionernes hidtidige opgaver i relation til totalforsvarssamarbejdet fremover vil blive varetaget af de nye politikredse, og at Justitsministeriet i samarbejde med Rigspolitiet i forbindelse med den videre gennemførelse af politireformen vil drøfte den nærmere organisering af totalforsvarssamarbejdet med de øvrige myndigheder, der indgår i totalforsvarssamarbejdet.
Et flertal bestående af Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti understreger herudover, at hjemmeværnet udgør en værdifuld ressource for samfundet, og at hjemmeværnet også fremover vil kunne bistå politiet i en række forskellige situationer, hvor det ikke er afgørende, at opgaven løses af politiuddannet personale. Også i ulykkes- og katastrofesituationer eller, hvor der opstår en sikkerhedsmæssig trussel, kan hjemmeværnet med deres gode lokalkendskab yde væsentlig bistand til f.eks. overvågnings- og bevogtningsopgaver og dermed frigøre politifolk til egentlige politiopgaver til gavn for borgerne. Dette flertal (V, DF og KF) lægger derfor vægt på, at politiet i de nye store kredse løbende vil være opmærksom på at udvikle kontakten med hjemmeværnet, så denne beredskabsenhed nyttiggøres bedst muligt. Dette flertal (V, DF og KF) bemærker, at politiet fortsat i forskellige situationer, f.eks. ved større ulykker, vil samarbejde med Beredskabsstyrelsen, der i den forbindelse vil kunne trække på bistand fra det frivillige beredskab, der således vil indgå i den samlede opgavevaretagelse.
Særligt om domstolsreformen
Kredsstruktur og lokal tilgængelighed m.v.
Et flertal (udvalget med undtagelse af EL) understreger, at en markant omlægning af retskredsene med etablering af færre og større byretter end i dag er en forudsætning for den væsentlige forøgelse af byretternes opgaver og ansvarsområder, som er et centralt element i reformen.
Flertallet finder, at der med justitsministerens ændringsforslag nr. 44-46, hvorefter der etableres yderligere to retskredse, så det samlede antal bliver 24, og hvor det er forudsat, at der oprettes yderligere to afdelingskontorer, er fundet en tilfredsstillende balance mellem nærhedshensyn og hensynet til at sikre de enkelte embeders bæredygtighed og evne til at løse deres opgaver effektivt og med høj faglig kvalitet.
Flertallet finder det ud fra nærhedshensyn afgørende, at »borgernære« opgaver som navnlig fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og visse mindre bødesager efter lokalt behov vil kunne behandles uden for hovedtingstedet, f.eks. efter aftale med kommunen i lokaler på rådhuset, sådan at borgerne i disse sager kan møde et fast sted i lokalområdet.
Det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der ved vurderingen af behovet for at afholde sådanne retsmøder uden for hovedtingstedet bør lægges stor vægt på de lokale behov, og flertallet lægger vægt på justitsministerens bevarelse af spørgsmål nr. 157, hvor det bl.a. er anført, at omfanget af sagsbehandling uden for hovedtingstedet vil indgå i byretternes handlingsplaner og embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge udviklingen og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter.
Flertallet understreger lovforslagets bemærkninger, hvoraf det fremgår: »Som eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den angivne karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters hovedtingsteder, kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov, Slagelse og Kalundborg.«
Socialdemokratiet bemærker endvidere:
Væsentlige dele af grundlaget for L 168 har sit afsæt i omfattende forarbejder, som blev igangsat af den tidligere SR-regering i 1998. Hovedlinierne i reformen af politi og domstole ligger i forlængelse af resultatet af dette arbejde.
Socialdemokratiet mener, at den samlede reform giver de rette muligheder for at sikre et bedre politi og domstole, der matcher kriminalitetsudviklingen, forbedrer servicen for borgerne og styrker retssikkerheden i vort samfund.
For Socialdemokratiet spiller dansk politi en central rolle i den fortsatte udvikling af vort velfærdssamfund og vores muligheder for, at vi alle trygt kan udfolde os i hverdagen. Tryghed er forudsætningen for velfærd. Og et engageret politi, som er i tæt dialog med lokalsamfundene om deres udfordringer, spiller en afgørende rolle i sikringen heraf.
Politiets arbejdsvilkår er forskellige, og vil blive ved med at være det. Men politiets struktur og organisation må ikke i sig selv være årsag til manglende udnyttelse af politiets eget potentiale for udvikling og større effektivitet. Desværre er det tilfældet i dag. Konsekvenserne mærker borgerne i hverdagen.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at reformen sikrer, at fremtidens politi:
–    I alle dele af landet er stort nok til at tackle udvikling i kriminaliteten og nærværende nok til at styrke tilstedeværelsen i lokalsamfundene og virke imødekommende over for borgerne i hverdagen.
–    Er til stede med beslutningskraft i lokalsamfundene, så problemer kan forebygges, løses hurtigt, og politiets troværdighed og autoritet i befolkningen kan udbygges.
–    Styrker sin deltagelse i det kriminalpræventive arbejde, og involveres mere i samarbejdet med kommunale myndigheder, organisationer og lokale netværk.
–    Styrker dialogen og åbenheden over for befolkningen, så lokalsamfundene kender til kriminalitetens reelle omfang og politiets strategi for løsningen heraf.
–    Kan håndtere et kriminalitetsmønster med lokale særpræg og tilstedeværelsen af grænseoverskridende og organiseret kriminalitet.
For at løse disse afgørende opgaver er midlet ikke kun at ændre kredsgrænser og struktur for dansk politi. Langtidsholdbar tryghed skabes i samarbejde. I fremtiden er godt politiarbejde derfor også evnen til at engagere samfundets mange netværk i sikringen af trygheden, som forudsætning for fortsat høj velfærd og flere udfoldelsesmuligheder for alle.
Socialdemokratiet lægger derfor afgørende vægt på, at forhandlingerne om politireformen resulterede i en styrkelse af politiets lokale forankring i form af lovfæstet SSP-samarbejde, ledelser af lokalpolitiet med beslutningskraft og oprettelse af nye lokalråd til styrkelse af det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politi, kommuner, skoler og lokalsamfundenes øvrige foreninger og netværk. I forlængelse heraf skal Socialdemokratiet henvise til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 158 og ændringsforslag nr. 10 og 11 stillet af justitsministeren.
Socialdemokratiet lægger derudover afgørende vægt på, at nye større politikredse styrker indsatsen mod organiseret kriminalitet. Nye større efterforskningsafdelinger vil give efterforskningsindsatsen et løft, men Socialdemokraterne understreger vigtigheden af, at politiet også her benytter sig af den viden de mange netværk, som findes i lokalsamfundene, har om omfanget af den organiserede kriminalitet. Socialdemokraterne henviser i den forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 160.
Socialdemokratiet har desuden med politireformen ønsket at styrke hjælpen til ofrene for kriminaliteten. Socialdemokraterne har i den forbindelse arbejdet for at styrke offerrådgivningen i politikredsene og at de nuværende forsøg med konfliktråd, i et meget begrænset antal politikredse, bliver udvidet til en permanent ordning i alle 12 fremtidige politikredse. Med politireformen styrkes offerrådgivningen, som det fremgår af justitsministerens besvarelse på spørgsmål nr. 159.
Desværre var det ikke muligt at nå til enighed om at udbrede konfliktrådsordningen til hele landet. Socialdemokratiet tilslutter sig derfor betænkningsbidraget om konfliktråd, jf. ovenfor, og vil på den baggrund benytte efterårets forhandlinger om en ny flerårsaftale for politiet til på ny at presse på for en landsdækkende konfliktrådsordning.
Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 6 om nye regler for klageadgang i dispositionssager og nr. 70 om styrkelse af bl.a. de regionale statsadvokaters tilsyn med politikredsenes straffesagsbehandling.
For Socialdemokratiet er domstolene en hjørnesten i vores retssystem og velfærdssamfund. For Socialdemokratiet er det helt centralt for vort samfunds sammenhængskraft og retfærdighed, at domstolene fungerer optimalt, med let adgang for borgerne, effektiv sagsbehandling og den bedste kompetence som grundlag for afgørelserne.
For Socialdemokratiet er det afgørende, at en reform af domstolene sikrer,
–    En generel styrkelse af domstolene, så de i fremtiden kan håndtere krav om hurtigere sagsbehandling, bedre borgerservice og effektiv ressourceanvendelse.
–    En specifik styrkelse af byretterne, så sårbarheden over for eksempelvis sygdom og større sager mindskes, og nærheden til lokalsamfundene bevares.
–    En styrkelse af domstolenes rolle som det centrale tvistløsningsorgan, herunder indførsel af en særlig småsagsproces, som gør det nemmere og billigere for borgerne og virksomhederne at få løst mindre sager ved domstolene.
For at nå disse mål mener Socialdemokratiet, at der i forhandlingerne om domstolsreformen er fundet den rette balance mellem hensynet til en generel styrkelse af domstolene og ønsket om at sikre domstolenes forsatte lokal forankring og tilgængelighed. Socialdemokratiet henviser i den forbindelse til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 157.
Socialdemokratiet henviser endvidere til justitsministerens besvarelse af spørgsmål nr. 90 om at småsagsprocessen kan foregå uden for normal arbejdstid.
Med domstolsreformen flyttes behandlingen af skattesager til byretterne. Fra flere sider er der fremført usikkerhed ved om de nye styrkede byretter vil have kompetencerne til at løfte disse sager. Socialdemokraterne har lyttet til indvendingerne og vil følge udviklingen nøje for at sikre, at kvaliteten i behandlingen af skattesager også styrkes som et led i den samlede domstolsreform.
Socialistisk Folkeparti bemærker endvidere:
Socialistisk Folkeparti skal særskilt gøre opmærksom på, at SF er dybt bekymrede over forslaget om fællesvotering for nævninge og dommere. I den forbindelse skal SF henvise til Enhedslistens betænkningsbidrag herom, jf. nedenfor. SF er samtidig usikker på, om fællesvotering er i overensstemmelse med grundloven. I den forbindelse skal SF henvise til professor dr.jur. Henrik Zahles og professor dr.jur. Eva Smidts bemærkninger herom (bilag 2 og 21). SF forventer, at der sker en afklaring via domstolene af denne tvivl.
Socialistisk Folkeparti støtter dog det samlede forslag om en politi- og domstolsreform, da SF ser så store fordele af disse reformer, at SF’s samlede vurdering af hele den store reform falder positivt ud.
Enhedslisten bemærker:
Enhedslisten har haft to overordnede ledetråde i forbindelse med politi- og domstolsreformen. Den skal være til gavn for borgerne, og den skal forbedre retssikkerheden.
Enhedslisten tilkendegav i forbindelse med 1. behandling, at Enhedslisten så mange positive elementer i forslaget. Det gjaldt såvel i forhold til politireformen som i forhold til domstolsreformen. Men Enhedslisten havde også en række kritiske punkter til forslaget. I den videre behandling af forslaget er langt de fleste af disse kritiske punkter blevet imødekommet.
Det gælder eksempelvis i forhold til mere fokusering på ofrene. Det er således glædeligt, når ministeren i sit svar på spørgsmål nr. 159 skriver, at der vil være mulighed for at knytte en eller flere politifolk til de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en eller flere medarbejdere har offerrådgivning som deres særlige arbejdsområde. Det har været vigtigt for Enhedslisten at få sat fokus på netop offerrådgivningen.
Enhedslisten er ligeledes tilfreds med, at det i forbindelse med etablering af de kommende byretter sikres, at vidner ikke bringes i en situation, hvor de skal vente sammen med tiltalte.
Et af Enhedslistens kritikpunkter, hvad angår politireformen, er, at man ikke benytter lejligheden til at lave en adskillelse af politi og anklagemyndighed, sådan som man har det i næsten alle andre lande, vi normalt sammenligner os med. Enhedslisten anerkender, at der sker en lille forbedring, en lidt større selvstændiggørelse af anklagemyndigheden, men grundlæggende er den stadig under politidirektøren og rigspolitichefen, og det er et problem.
For så vidt angår domstolsreformen er der sket enkelte forbedringer i forbindelse med lovforslagets behandling. Men på et for Enhedslisten afgørende område er der intet sket.
Enhedslisten mener, at retssikkerheden svækkes alvorligt, såfremt nævninge og dommere fremover skal votere sammen.
Det nuværende system giver en ekstra retssikkerhedsgaranti, for ikke bare skal et kvalificeret flertal af nævninge kende den anklagede skyldig; efterfølgende skal også et flertal af dommerne være enige heri, ellers skal retssagen gå om. De to parter, nævninge og dommere, skal altså uafhængigt af hinanden være enige om skyldsspørgsmålet. Det nuværende system har en dobbeltgaranti for, at det er den rigtige dom.
Uafhængigheden forsvinder, når nævninge og dommere fremover skal votere sammen. Selv om det stadig er et kvalificeret flertal blandt nævningene og et flertal blandt dommerne, der skal være enige om skyldsspørgsmålet, er og bliver det en alvorlig svækkelse af retssikkerheden og af nævningesystemet, som Enhedslisten ikke vil være med til.
Enhedslisten er mod fælles votering og peger i den forbindelse på, at det muligvis er brud på grundloven, jf. professor dr. jur. Henrik Zahles bemærkninger i bilag 2 samt professor dr. jur. Eva Smiths bemærkninger, som fremgår af bilag 21.
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af  justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):
Til § 1
  1) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, § 14, stk. 1, § 16, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 17, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4-6, og § 19, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  2) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 9, stk. 1, 1. pkt., ændres »22« til: »24«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]
  3) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 9 udgår stk. 3-8, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Retten i Glostrup består af en præsident og mindst 14 andre dommere.
Stk. 4. Retten på Frederiksberg består af en præsident og mindst 12 andre dommere.
Stk. 5. Retterne i Århus og Odense består af en præsident og mindst 11 andre dommere.
Stk. 6. Retten i Aalborg består af en præsident og mindst 10 andre dommere.
Stk. 7. Retten i Roskilde består af en præsident og mindst 9 andre dommere.
Stk. 8. Retterne i Kolding og Sønderborg består af en præsident og mindst 8 andre dommere.
Stk. 9. Retterne i Randers, Næstved, Hillerød og Lyngby består af en præsident og mindst 7 andre dommere.
Stk. 10. Retterne i Hjørring, Esbjerg, Nykøbing Falster og Helsingør består af en præsident og mindst 6 andre dommere.
Stk. 11. Retterne i Viborg, Holstebro, Herning, Horsens, Svendborg og Holbæk består af en præsident og mindst 5 andre dommere.«
Stk. 9 og 10 bliver herefter stk. 12 og 13.
[Ændring af antallet af retskredse til 24 og antallet af udnævnte byretsdommere ved de foreslåede nye byretter]
  4) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 9, stk. 10, der bliver stk. 13, ændres i 1. pkt. »stk. 2-9« til: »stk. 2-12«, og i 2. pkt. »stk. 5-8« til: »stk. 5-11«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]
  5) I den under nr. 3 foreslåede affattelse af § 15, stk. 1 og 2, og § 17, stk. 2, 1. pkt., ændres »Handelsrettens« til: »Sø- og Handelsrettens«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  6) Nr. 17-19 affattes således:
»17. I § 42, stk. 4, ændres »eller Sø- og Handelsretten« til: », Sø- og Handelsretten eller Tinglysningsretten«.
18. I § 43 a, stk. 1, nr. 4, udgår », administrerende byretsdommer«.
19. I § 43 a, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) præsident i Tinglysningsretten,«
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  7) I det under nr. 24 foreslåede affattelse af § 48, stk. 2, 2. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  8) I den under nr. 30 foreslåede affattelse af § 57, stk. 1, 1. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  9) I den under nr. 46 foreslåede affattelse af § 92, stk. 1, 2. pkt., og § 94, stk. 1, 3. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  10) I den under nr. 54 foreslåede affattelse af § 112, stk. 2, indsættes efter »forløbne år«: », herunder om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune, jf. § 113 a«.
[Pligt for politidirektøren til at orientere kredsrådet om samarbejdet mellem politi og kommuner om forebyggelse af kriminalitet (SSP-samarbejde mv.)]
  11) I den under nr. 54 foreslåede affattelse af kapitel 11 indsættes efter § 113 som ny paragraf:
»§ 113 a. Politidirektøren skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet og hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler og sociale myndigheder.«
[Pligt for politidirektøren til at virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde med kommunerne i politikredsen (SSP-samarbejde m.v.)]
  12) Nr. 56 affattes således:
»56. I § 132, § 133, stk. 1, § 136, stk. 3, og stk. 4, 1. pkt., § 368, stk. 3, og stk. 5, 1. pkt., § 372, stk. 1, 1. pkt., og § 393, stk. 4, 2. pkt., udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  13) I de under nr. 70 foreslåede § 214, stk. 5, 1. og 2. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  14) I den under nr. 74 foreslåede affattelse af § 219, stk. 3, 2. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  15) I den under nr. 77 foreslåede affattelse af § 225, stk. 1, stk. 2, og stk. 3, 1. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  16) I den under nr. 77 foreslåede affattelse af § 227 ændres i stk. 1 og 3 steder i stk. 2 »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  17) I de under nr. 86 foreslåede affattelser af § 353, stk. 1, nr. 6, og § 357, stk. 4, 2. pkt., ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  18) I det under nr. 159 foreslåede § 1013, stk. 3, 1. pkt., udgår »offentlige anklagere og«
[Konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 53]
Til § 3
  19) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 4 ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  20) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 5, stk. 2, 1. pkt., udgår »i København «.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  21) Nr. 5 affattes således:
  »5. I § 252, stk. 1 og 2, ændres »Sø- Handelsrettens skifteafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 6
  22) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»01. § 34, stk. 1, 3. pkt., ophæves.«
[Konsekvens af lovforslagets § 6, nr. 11]
Til § 30
  23) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af § 159 ændres »Handelsretten« til: »Sø- og Handelsretten«.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 31
  24) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 76, 2. pkt., ændres »Sø- og Handelsrettens skifteretsafdeling« til: »Sø- og Handelsretten«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 32
  25) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 43 a, § 43 c, stk. 1, og § 43 d, 1. pkt., udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  26) Nr. 3 udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 33
  27) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 50, 1. pkt., udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 34
  28) Nr. 1 udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 35
  29) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 42, stk. 2, der bliver stk. 1, og § 43, stk. 2 og 3, udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  30) Nr. 3 udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 36
  31) Paragraffen udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 37
  32) Nr. 1 affattes således:
»1. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres »Sager« til: »Borgerlige sager«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 40
  33) Nr. 3 affattes således:
»3. I § 177, stk. 1, § 179, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2 og 3, § 189, stk. 4, § 195, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, § 203, stk. 5, § 204, stk. 4, § 217, stk. 1, 2. pkt., og stk. 5, § 224, stk. 5, § 225, stk. 4, og § 231, stk. 2, udgår »i København«.«
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
  34) Nr. 4 udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Ny paragraf
  35) Efter § 46 indsættes som ny paragraf:
Ȥ 01
I lov om omsætning af fast ejendom, jf. lovbekendtgørelse nr. 691 af 2. juli 2003, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 453 af 22. maj 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 29 d, stk. 1, og § 29 e, 2. pkt., ændres »landsretten« til: »retten«.«
[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 118]
Til § 64
  36) Paragraffen affattes således:
Ȥ 64
I lov nr. 450 af 22. maj 2006 om biavl foretages følgende ændringer:
1. § 11 affattes således:
»§ 11. Tvister om erstatning efter § 10 kan indbringes for et voldgiftsnævn.
Stk. 2. Parterne kan, når der er opstået en tvist, aftale, at tvisten kan indbringes for domstolene, uden at voldgiftsnævnet har behandlet sagen.«
2. § 14 affattes således:
»§ 14. Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.««
[Konsekvens af vedtagelsen af lovforslag nr. L 149]
Til § 94
  37) Paragraffen udgår.
[Opretholdelse af Sø- og Handelsrettens nuværende navn]
Til § 106
  38) I stk. 1 ændres »stk. 2-21« til: »stk. 2-22«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 43]
  39) I stk. 2 indsættes efter »37-41,«: »01,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 35]
  40) I stk. 10 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Advokater, der er antaget ved retten i Tårnby, anses dog ikke for antaget ved Københavns Byret.«
[Overgangsregel vedrørende beneficerede advokater ved retten i Tårnby]
  41) I stk. 11 indsættes efter »stk. 10«: », 1. og 3.-5. pkt.,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 40]
  42) I stk. 17 indsættes efter »Holstebro,«: »Herning,« og efter »Sønderborg,«: »Svendborg,«.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 44 og 45]
  43) Som stk. 22 indsættes:
»Stk. 22. Arresthusene uden for København bestyres indtil den 1. januar 2008 af politidirektørerne.«
[Udskydelse af tidspunktet for kriminalforsorgens overtagelse af bestyrelsen af arresthusene uden for København]
Til § 109
  44) Nr. 5-7 udgår, og i stedet indsættes:
»5) Retten i Viborg: Silkeborg Kommune, Skive Kommune og Viborg Kommune.
6)  Retten i Holstebro: Holstebro Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Struer Kommune og Thisted Kommune.
7)  Retten i Herning: Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune.
8)  Retten i Horsens: Hedensted Kommune, Horsens Kommune og Skanderborg Kommune.«
Nr. 8-11 bliver herefter nr. 9-12.
[Oprettelse af retten i Herning og ændring af Viborg, Holstebro og Horsens retskredse]
  45) Nr. 11, der bliver nr. 12, udgår, og i stedet indsættes:
»12) Retten i Odense: Assens Kommune, Bogense Kommune, Kerteminde Kommune, Middelfart Kommune og Odense Kommune.
13) Retten i Svendborg: Faaborg-Midtfyn Kommune, Langeland Kommune, Nyborg Kommune, Svendborg Kommune og Ærø Kommune.«
Nr. 12-22 bliver herefter nr. 14-24.
[Oprettelse af retten i Odense og retten i Svendborg i stedet for retten på Fyn]
  46) Nr. 13-15, der bliver nr. 15-17, affattes således:
»15) Retten i Næstved: Faxe Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune og Sorø Kommune.
16) Retten i Holbæk: Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune og Odsherred Kommune.
17) Retten i Roskilde: Greve Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«
[Ændring af Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse]
Til § 110
  47) Nr. 3 og 4 affattes således:
»3) Midt- og Vestjyllands Politi: Herning Kommune, Holstebro Kommune, Ikast-Brande Kommune, Lemvig Kommune, Morsø Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Silkeborg Kommune, Skive Kommune, Struer Kommune, Thisted Kommune og Viborg Kommune.
4)  Sydøstjyllands Politi: Billund Kommune, Fredericia Kommune, Hedensted Kommune, Horsens Kommune, Kolding Kommune, Skanderborg Kommune og Vejle Kommune.«
[Ændring af Vestjyllands Politis navn og ændring af Midt- og Vestjyllands og Sydøstjyllands politikredse]
  48) Nr. 7 og 8 affattes således:
»7) Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi: Faxe Kommune, Guldborgsund Kommune, Lolland Kommune, Næstved Kommune, Slagelse Kommune, Sorø Kommune og Vordingborg Kommune.
8)  Midt- og Vestsjællands Politi: Greve Kommune, Holbæk Kommune, Kalundborg Kommune, Køge Kommune, Lejre Kommune, Odsherred Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Solrød Kommune og Stevns Kommune.«
[Ændring af Sydsjællands og Lolland-Falsters og Midt- og Vestsjællands politikredse]
Bemærkninger
Til nr. 1, 5-9, 12-17, 19-21, 23-34 og 37
I det fremsatte lovforslag foreslås det at videreføre Sø- og Handelsretten under navnet »Handelsretten« som en specialdomstol i første instans, hvis afgørelser i retssager kan appelleres umiddelbart til Højesteret. Det foreslås at udvide rettens stedlige kompetence i retssager til hele landet og at indskrænke rettens saglige kompetenceområde til visse civile sager. Med lovforslaget videreføres den medvirken af sagkyndige meddommere, som bl.a. giver Sø- og Handelsretten mulighed for at kunne behandle en række erhvervsrelaterede sager med betydelig indsigt i erhvervslivets forhold, jf. nærmere om Sø- og Handelsrettens fremtidige opgaver i pkt. 3.2.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Retten skal efter lovforslaget bl.a. fortsat behandle civile søsager i samme omfang, som retten skal behandle andre erhvervssager.
Med ændringsforslagene foreslås det at bevare Sø- og Handelsrettens navn uændret.
Til nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for retten på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil.
Til nr. 3
Det foreslås, at der udnævnes yderligere 25 byretsdommere, således at antallet af byretsdommere med lovforslaget samlet set forhøjes til i alt 252, når domstolsreformen er fuldt gennemført. Efter gennemførelsen af reformen vil Justitsministeriet løbende følge udviklingen med henblik på at vurdere, om de foreslåede 25 yderligere dommerstillinger er tilstrækkelige bl.a. under hensyn til Domstolsudvalgets anbefalinger i betænkning nr. 1319/1996, hvor det anføres, at principielle synspunkter taler for, at anvendelse af ikke-udnævnte dommere ved byretterne i højere grad end i dag begrænses til tilfælde, hvor uddannelsesmæssige hensyn og hensyn til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse taler for, at retsarbejdet varetages af ikke-udnævnte dommere. Med den foreslåede tilførsel af dommerstillinger vil andelen af retssager, der varetages af udnævnte dommere, blive hævet fra de ca. 60 procent på landsplan, som er forudsat i lovforslaget, til omkring 75 procent.
Ud over det nævnte hensyn til en mere hensigtsmæssig fordeling af retsarbejdet mellem udnævnte og ikke-udnævnte dommere på landsplan er ændringsforslaget begrundet i, at nogle byretter i de større byer, hvor der i dag er anden fordeling af retsarbejdet mellem dommere og ikke-udnævnte dommere end på landsplan, med det fremsatte lovforslag ville opleve et reelt fald i andelen af sager, som behandles af udnævnte dommere, jf. herved justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 57 vedrørende lovforslaget. Den foreslåede forøgelse af antallet af udnævnte dommere vil afhjælpe dette forhold, og forøgelsen vil samtidig bidrage til, at det kan undgås, at et antal dommere eventuelt skulle flytte til andre dele af landet som led i etableringen af de nye byretter. Endelig vil en forøgelse af antallet af udnævnte byretsdommere, hvor der samtidig i en overgangsperiode i et vist omfang tilføres yderligere ressourcer til domstolene, kunne medvirke til, at overgangen fra det gamle til det nye domstolssystem med mange nye opgaver og udfordringer for byretterne (bygningsmæssigt, organisatorisk og sagsbehandlingsmæssigt m.v.) sker så effektivt som muligt.
Minimumsantallet for antallet af udnævnte dommere ved de enkelte byretter foreslås således ændret som konsekvens af forslaget om at udnævne yderligere 25 byretsdommere, og herudover ændres minimumsantallet som følge af forslaget om at oprette retten i Herning og at ændre Viborg, Holstebro og Horsens retskredse (jf. ændringsforslag nr. 44), forslaget om at oprette retterne i Odense og Svendborg i stedet for retten på Fyn (jf. ændringsforslag nr. 45), og forslaget om at ændre Næstved, Holbæk og Roskilde retskredse (jf. ændringsforslag nr. 46).
Med hensyn til de økonomiske konsekvenser af ændringsforslaget henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 44-46.
Til nr. 4
Der er tale om konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 3.
Til nr. 10 og 11
Med ændringsforslagene fastsættes det i loven, at politidirektøren har pligt til at virke for og søge at etablere og fastholde et samarbejde mellem politiet og hver enkelt kommune i politikredsen vedrørende det kriminalitetsforebyggende arbejde, i praksis navnlig inden for rammerne af samarbejdet mellem skole, socialforvaltning og politi (SSP-samarbejdet). Desuden skal politidirektøren beskrive tilrettelæggelsen og gennemførelsen af dette samarbejde i forbindelse med den årlige redegørelse, der efter lovforslaget skal afgives til kredsrådet om politiets virksomhed i politikredsen.
De overordnede rammer for den kriminalpræventive indsats i politikredsen vil skulle fastlægges af politidirektøren bl.a. på grundlag af drøftelser i kredsrådet, jf. forslaget til retsplejelovens § 112. Samtidig bør den praktiske kriminalpræventive indsats og rammerne herfor i vidt omfang tilrettelægges under hensyntagen til de ønsker og behov, der måtte være i den enkelte kommune i politikredsen, og ændringsforslaget vil medvirke til yderligere at sikre, at der efter gennemførelsen af den foreslåede politireform fokuseres på behovet for et kriminalpræventivt samarbejde mellem politiet og den enkelte kommune. Den kriminalpræventive indsats i lokalområdet vil også være en naturlig del af opgaverne for de lokale samarbejdsfora (»lokalråd«), der er beskrevet nærmere i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 158 vedrørende lovforslaget.
Det vil normalt være lokalpolitiet på politikredsens enkelte politistationer, der skal varetage det daglige lokale SSP-samarbejde med den enkelte kommune, jf. også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 55 vedrørende lovforslaget. Der vil (ligesom i dag) kunne etableres forskellige SSP-samarbejdsfora alt efter de lokale forhold rundt om i politikredsen og i de enkelte kommuner.
Det bør endvidere være det klare udgangspunkt, at der skal etableres en central SSP-sekretariatsfunktion i politikredsen, der kan varetage tværgående funktioner og støtte de enkelte lokalpolitienheder. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis et sådant sekretariat efter aftale med kommunerne også kunne omfatte repræsentanter for de relevante kommunale forvaltninger.
Til nr. 18
Efter lovforslagets § 1, nr. 53, ophæves retsplejelovens § 107, 2. pkt., hvorefter vederlaget til personer, der virker som anklagere i en enkelt sag (jf. retsplejelovens § 100, stk. 2, § 103, stk. 3, og § 104, stk. 2), fastsættes af retten. Da vederlaget efter lovforslaget således ikke længere skal fastsættes af retten, foreslås det, at den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 1013, stk. 3, om kære ikke skal omfatte kære af rettens afgørelser om vederlag til offentlige anklagere.
Til nr. 22
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 6, nr. 11.
Til nr. 35
Med vedtagelsen af lovforslag nr. L 118 om ændring af lov om omsætning af fast ejendom, lov om leje af erhvervslokaler m.v., lov om leje og lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. (Oprettelse af et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, skærpelse af oplysningspligt m.v.) skal der bl.a. oprettes et disciplinærnævn for ejendomsmæglere, og der indsættes regler i lov om omsætning af fast ejendom om indbringelse af nævnets afgørelser for domstolene, jf. lov om omsætning af fast ejendom §§ 29 d og 29 e.
Som følge af den foreslåede nye instansordning, hvorefter civile sager som udgangspunkt behandles ved byret i første instans (jf. pkt. 3.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger), foreslås §§ 29 d og 29 e i lov om omsætning af fast ejendom ændret, således at også disse sager vil være omfattet af de foreslåede almindelige regler om retternes saglige kompetence. Det drejer sig om tilfælde, hvor en ejendomsmægler, der af Disciplinærnævnet for ejendomsmæglere har fået begrænset adgangen til at udøve ejendomsformidling eller har fået frataget registreringen eller har fået afslag på ophævelse af en frakendelse, anmoder om, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indbringer Disciplinærnævnet for ejendomsmægleres afgørelse for domstolene.
Til nr. 36
Der er tale om en konsekvensændring som følge af vedtagelsen af lovforslag nr. L 149 om biavl, hvor der gennemføres en ny lov om biavl til erstatning for den gældende lov om biavl, der foreslås ændret ved § 64 i lovforslag nr. L 168. Lovforslagets § 64 foreslås ændret, så paragraffen kommer til at angå den nye lov om biavl.
Til nr. 38
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 43.
Til nr. 39
Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 35.
Til nr. 40 og 41
Det foreslås, at advokater, der er antaget ved retten i Tårnby til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller til at beskikkes som offentlig forsvarer, ikke skal anses for antaget også ved Københavns Byret som følge af, at den nuværende Tårnby retskreds efter lovforslaget vil indgå i den foreslåede Københavns Byrets kreds.
Alle beneficerede advokater, der er antaget ved retten i Tårnby, er i dag samtidig antaget ved retten på Frederiksberg og ved retterne i Brøndbyerne, Rødovre, Hvidovre, Glostrup, Gladsaxe, Tåstrup, Lyngby, Ballerup og Gentofte (de såkaldte omegnsretter). De pågældende advokater anses som følge heraf efter lovforslagets § 106, stk. 10, fra lovens ikrafttræden som antaget ved de foreslåede retter på Frederiksberg og i Lyngby og Glostrup samt eventuelt (afhængigt af, hvor advokaten har sit kontor eller nærmeste tilknytning) ved den foreslåede ret i Hillerød, og det ville være uhensigtsmæssigt, hvis de pågældende advokater herudover også skulle anses som antaget ved Københavns Byret, hvor der i forvejen er et stort antal beneficerede advokater.
Det foreslås i nr. 41, at den foreslåede særregel for beneficerede advokater i Tårnby retskreds ikke skal være omfattet af henvisningen i det foreslåede § 106, stk. 11, og dermed ikke skal finde tilsvarende anvendelse på autoriserede bobestyrere og auktionsledere. Bl.a. henset til det begrænsede antal bobestyrere og auktionsledere i Tårnby retskreds findes der ikke at være behov herfor. Autoriserede bobestyrere og auktionsledere ved retten i Tårnby vil således i overensstemmelse med den foreslåede hovedregel i § 106, stk. 10, 1. pkt., fra lovens ikrafttræden skulle anses som autoriseret henholdsvis beskikket ved den nye Københavns Byret.
Til nr. 42
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget om at oprette retten i Herning og retterne i Odense og Svendborg i stedet for retten på Fyn, jf. ændringsforslag nr. 44 og 45 og bemærkningerne hertil. Det foreslås således, at præsidenterne for retterne i Herning og Svendborg skal kunne udnævnes indtil 6 måneder før lovens ikrafttræden ligesom embedscheferne for de øvrige nye præsidentledede byretter. Stillingen som præsident for retten i Odense forudsættes fortsat ikke opslået, idet retten i Odense allerede i dag ledes af en præsident, jf. herved pkt. 11.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 43
Med lovforslagets § 28, nr. 1, foreslås det at ophæve § 4, stk. 4, i lov om udgifterne i strafferetsplejen, hvorefter arresthusene i København bestyres af fængselsinspektøren og uden for København af politimestrene. Forslaget indebærer, at politimesterens funktion som arrestinspektør ophører i forbindelse med den foreslåede politireform, og at ledelsen af alle arresthuse fremover varetages af kriminalforsorgen. Med henblik på at sikre den fornødne tid til at etablere en ny ledelsesstruktur for arresthusene går ændringsforslaget ud på, at politidirektørerne uden for København i en overgangsperiode indtil den 1. januar 2008 ligesom politimestrene i dag skal fungere som arrestinspektør for arresthusene i politikredsen.
Til nr. 44-46
Det foreslås at etablere en retskreds, der omfatter Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner (retten i Herning). De pågældende kommuner hører efter det fremsatte lovforslag under retten i Holstebro. Med henblik på at sikre, at den resterende Holstebro retskreds fortsat vil have en tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere, foreslås det, at Holstebro retskreds også skal omfatte Morsø og Thisted Kommuner. Viborg retskreds, der således ikke vil skulle omfatte Morsø og Thisted Kommuner, foreslås i stedet at skulle omfatte Silkeborg Kommune (ud over Skive og Viborg Kommuner), således at retten i Viborg fortsat vil have en tilstrækkelig størrelse til, at retten kan have mindst 6 udnævnte dommere. Horsens retskreds vil herefter alene omfatte Hedensted, Horsens og Skanderborg Kommuner og vil kunne have mindst 6 udnævnte dommere.
Det foreslås endvidere at opdele den foreslåede retskreds på Fyn i to retskredse: Retten i Odense, der omfatter Assens, Bogense, Kerteminde, Middelfart og Odense Kommuner, og retten i Svendborg, der omfatter Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nyborg, Svendborg og Ærø Kommuner.
Det foreslås herudover, at Stevns og Ringsted Kommuner kommer til at høre under retten i Roskilde i stedet for henholdsvis retten i Næstved og retten i Holbæk.
Det forudsættes i tilknytning hertil, at der under hensyn til de geografiske forhold i de pågældende retskredse – ud over de afdelingskontorer i Tønder og Thisted, der er omtalt i pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger – oprettes yderligere et permanent bemandet afdelingskontor i henholdsvis Grenaa og Haderslev.
Der henvises i øvrigt til bilaget til ændringsforslagene, der indeholder et oversigtskort over de foreslåede politi- og retskredse med de ændringer, som følger af ændringsforslagene.
Byretterne vil således være organiseret med 24 hovedtingsteder. Her vil byretternes medarbejdere som udgangspunkt være samlet, og her vil alle typer af sager kunne behandles, herunder civile sager med flere dommere og nævningesager, der efter lovforslaget som noget nyt skal behandles ved byretten i første instans.
Der vil blive etableret 4 afdelingskontorer, som vil være permanent bemandet. Afdelingskontorerne vil ud over de sagstyper, som er nævnt nedenfor (de særligt »borgernære« sager), også kunne behandle f.eks. tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale vidner, jf. herved justitsministerens besvarelse af Retsudvalgets spørgsmål nr. 62 vedrørende lovforslaget.
Endelig kan særligt »borgernære« opgaver som navnlig fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og visse mindre bødesager efter lokalt behov behandles uden for hovedtingstedet, f.eks. i egnede lokaler i en kommunal bygning, jf. pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil være embedschefen, der efter drøftelse med Domstolsstyrelsen på grundlag af en løbende vurdering af de lokale muligheder og behov tager stilling til, i hvilket omfang sådanne sager skal behandles uden for hovedtingstedet, og der bør i den forbindelse lægges stor vægt på de lokale behov. Som eksempler på byer, hvor det klart må forventes, at sager af den angivne karakter vil blive behandlet uden for de pågældende retters hovedtingsteder, kan nævnes Frederikshavn, Silkeborg, Vejle, Nakskov, Slagelse og Kalundborg.
Ændringsforslag nr. 3 og 44-46 vil medføre løbende merudgifter for domstolene på ca. 14 mio. kr. årligt.
Til nr. 47 og 48
Ændringsforslagene har til formål at sikre, at Viborg og Roskilde retskredse ikke som følge af ændringsforslag nr. 44 og 46 deles mellem flere politikredse, jf. herved pkt. 3.2.2.1 (afsnit II) og 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som følge af forslaget om, at Silkeborg Kommune skal høre til den vestjyske politikreds, foreslås det, at denne politikreds betegnes Midt- og Vestjyllands Politi.
(Kort scannes ind senere)
 Birthe Rønn Hornbech (V)  Michael Aastrup Jensen (V)  Karsten Nonbo (V)  Søren Pind (V)  Peter Skaarup (DF) fmd. Kim Christiansen (DF)  Hans Kristian Skibby (DF)  Tom Behnke (KF)  Charlotte Dyremose (KF)  Morten Bødskov (S)  Per Kaalund (S)  Lissa Mathiasen (S)  Frode Sørensen (S)  Elisabeth Arnold (RV)  Simon Emil Ammitzbøll (RV)  Anne Baastrup (SF) nfmd. Line Barfod (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
|
Folketingets sammensætning
|
||||
|
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) |
52 |
|
Enhedslisten (EL) |
6 |
|
Socialdemokratiet (S) |
47 |
|
Siumut (SIU) |
1 |
|
Dansk Folkeparti (DF) |
24 |
|
Tjóðveldisflokkurin (TF) |
1 |
|
Det Konservative Folkeparti (KF) |
18 |
|
Fólkaflokkurin (FF) |
1 |
|
Det Radikale Venstre (RV) |
17 |
|
Inuit Ataqatigiit (IA) |
1 |
|
Socialistisk Folkeparti (SF) |
11 |
|
|
|
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 168
|
Bilagsnr. |
Titel |
|
1 |
Henvendelse af 2/3-06 fra Carin Holm, formand for Dommerfuldmægtigforeningen |
|
2 |
Henvendelse af 2/3-06 fra Henrik Zahle, Københavns Universitet |
|
3 |
Kommenteret høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren |
|
4 |
Henvendelse af 2/3-06 fra Retten i Odense |
|
5 |
Henvendelse af 3/3-06 fra advokat Christian Vinaa, Gentofte |
|
6 |
Henvendelser modtaget på alm. del før fremsættelsen af lovforslaget |
|
7 |
Henvendelse af 2/2-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev |
|
8 |
Henvendelse af 12/1-2006 fra advokat Steen Djurtoft, Korsør |
|
9 |
Henvendelse af 8/3-06 fra Advokatsamfundet |
|
10 |
Tidligere modtagne svar på spørgsmål på alm. del vedrørende politi- og domstolsreformen |
|
11 |
Henvendelse af 10/3-06 fra Retten i Aabenraa m.fl. |
|
12 |
Kopi af Spørgsmål nr. S 2879 på alm. del vedrørende fysisk tilgængelighed i de nye politi- og retsbygninger |
|
13 |
Foreløbig tidsplan for udvalgsbehandlingen |
|
14 |
Henvendelse af 16/3-06 fra Advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København |
|
15 |
Henvendelse af 22/3-06 fra Foreningen Industriel Retsbeskyttelse |
|
16 |
Materiale til ekspertmøde om nævningereformen |
|
17 |
Henvendelse af 27/3-06 fra personalet ved Retten i Holbæk og Nykøbing Sjælland |
|
18 |
Henvendelse af 28/3-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup |
|
19 |
Henvendelse af 28/3-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev |
|
20 |
Henvendelse af 30/3-06 fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern |
|
21 |
Oplæg fra internt ekspertmøde om nævningereformen |
|
22 |
Invitation til møde den 6/4-06, fra Justitsministeriet |
|
23 |
Henvendelse af 3/4-06 fra advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund |
|
24 |
Henvendelse af 30/3-06 fra Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens |
|
25 |
Henvendelse af 4/4-06 fra retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg |
|
26 |
Henvendelse af 3/4-06 fra præsidenten for Retten i Roskilde m.fl. |
|
27 |
Materiale fra Foreningen Industriel Beskyttelse modtaget i forbindelse med foretræde 6/4-06 |
|
28 |
Materiale modtaget fra Peter Lotinga i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06 |
|
29 |
Retsudvalgets brev til Henrik Linde, Den Danske Dommerforening vedrørende møde med Retsudvalget om L 168 og L 217 |
|
30 |
Henvendelse af 12/4-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer |
|
31 |
Henvendelse af 18/4-06 fra Retssikkerhedsfonden |
|
32 |
Henvendelse af 18/5-06 fra Silkeborg Kommune |
|
33 |
Tidsplan for den videre udvalgsbehandling |
|
34 |
Henvendelse af 28/4-06 fra Bornholms Regionskommune |
|
35 |
Indlæg holdt af tidl. landsdommer Holger Kallehauge i forbindelse med Retssikkerhedsfondens seminar den 26/4-06 |
|
36 |
1. udkast til betænkning |
|
37 |
Henvendelse af 5/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup |
|
38 |
Henvendelse af 10/5-06 fra Danmarks Rederiforening |
|
39 |
Henvendelse af 10/5-06 fra advokat Henrik Thorsholm, Skjern |
|
40 |
Henvendelse af 11/5-06 fra Dansk Biavlerforening |
|
41 |
Kronik af professor dr. jur. et phil. Ditlev Tamm vedrørende nævningereformen |
|
42 |
Evalueringsrapport vedrørende organiseringen af konfliktråd i Danmark fra Det Kriminalpræventive Råd |
|
43 |
Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Lars Nauheimer, Tønder |
|
44 |
Ændringsforslag fra justitsministeren |
|
45 |
Henvendelse af 18/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup |
|
|
|
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 168
|
Spm.nr. |
Titel |
|
1 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06 fra Carin Holm, formand for Dommerfuldmægtigforeningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
2 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/3-06 fra Henrik Zahle, Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
3 |
Spm. om kopisager om medicin, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
4 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/3-06 fra Retten i Odense, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
5 |
Spm. om ansvaret for bevillings- og økonomistyringen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
6 |
Spm. om model for klageinstans, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
7 |
Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
8 |
Spm. om oprettelse af et HR-forum, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
9 |
Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet og de nye politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
10 |
Spm. om, hvorledes udgifterne deles mellem Rigspolitiet og de nye politikredse ved f.eks. krisesituationer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
11 |
Spm. om den Nationale Operative Stab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
12 |
Spm. om en beskrivelse af vicepolitidirektørens rolle og opgaver i den kommende ledelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
13 |
Spm. om kommentar til henvendelsen af 3/3-06 fra advokat Christian Vinaa, Gentofte, og ministerens svar herpå |
|
14 |
Spm. om de økonomiske konsekvenser af oprettelsen af vicepolitidirektørstillingen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
15 |
Spm. om den centrale vagtcentral, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
16 |
Spm. om detentionerne vil blive opretholdt på de nye underpolitistationer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
17 |
Spm. om opretholdelse af døgnbemandingen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
18 |
Spm. om lange køretider i forbindelse med detentionsanbringelser, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
19 |
Spm. om organiseringen af detentionsanbringelser i Sverige og Norge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
20 |
Spm. om centrale vagtcentraler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
21 |
Spm. om den daglige briefring med færre vagtcentraler, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
22 |
Spm. om placering af politiledelsen i de enkelte kredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
23 |
Spm. om de kommende kredsråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
24 |
Spm. udstedelse af alkoholbevillinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
25 |
Spm. om de planlagte teknologiske nyskabelser i forbindelse med reformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
26 |
Spm. om på hvilke områder den planlagte reform vil være afhængig af de teknologiske forbedringer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
27 |
Spm. om årsværk til operativt politiarbejde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
28 |
Spm. om en opdateret statusredegørelse fra Rigspolitiet om organiseret kriminalitet i Danmark, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
29 |
Spm. om rekrutteringen af domsmænd og nævninge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
30 |
Spm. om den geografiske rekruttering af domsmænd og nævninge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
31 |
Spm. om rekruttering af domsmænd og nævninge, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
32 |
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
33 |
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
34 |
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
35 |
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
36 |
Spm. om vurdering af lukning af Retten i Grenaa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
37 |
Spm. om udnævnelse af retspræsidenter og politidirektører, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
38 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 2/2-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
39 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/1-06 fra advokat Steen Djurtoft, Korsør, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
40 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 8/3-06 fra Advokatsamfundet vedrørende advokatbranchens struktur, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
41 |
Spm. om reformen ikke kan realiseres, medmindre IT investeringerne er gennemført, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
42 |
Spm. om beregninger om flere betjente på gaden, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
43 |
Spm. om en redegørelse for kriterierne for grænsedragningen af henholdsvis politikredse og domstolskredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
44 |
Spm. om redegørelse om grænsedragningen af kredse, hvor de faglige anbefalinger ikke imødekommes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
45 |
Spm. om sammenhængskraften i samfundet, når kredsene ikke tager udgangspunkt i regionskredsene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
46 |
Spm. om merudgifterne ved ikke at bruge de bedste og nyrenoverede/nybyggede bygninger, der allerede eksisterer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
47 |
Spm. om de ekstra betjente på gaden er beregnet ud fra, at det kun er hovedpolitistationerne, der har døgnåbent, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
48 |
Spm. om, hvad begrundelserne er for, at politi- og domstolskredsene hører til i samme by, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
49 |
Spm. om regionale hensyn i forbindelse med politi- og domstolsreformen, til justitministeren, og ministerens svar herpå |
|
50 |
Spm. om kommentar til henvendelsen fra Frederikshavn Kommune m.fl. om Ny Jammerbugt Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
51 |
Spm. om ministerens kommentar til 2 kronikker af Eva Smith, Københavns Universitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
52 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/3-06 fra Retten i Aabenraa, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
53 |
Spm. om retsmøder uden for hovedtingsted, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
54 |
Spm. om det er muligt at afholde retsmøder lokalt, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
55 |
Spm. om det lokale arbejde på politistationerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
56 |
Spm. om borgmestre kan indkalde til ekstraordinære kredsmøder udover de fire, der lægges op til, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
57 |
Spm. om ikke-udnævnte dommeres arbejde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
58 |
Spm. om ændring af klagesystemet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
59 |
Spm. om indførelse af landsdækkende konfliktråd, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
60 |
Spm. om hvilket geografisk område som afdelingskontoret i Thisted skal dække, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
61 |
Spm. om lukning af afdelingskontorer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
62 |
Spm. om, hvilke typer sager der forventes behandlet ved afdelingskontorerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
63 |
Spm. om, hvilken bemanding der forventes tilknyttet de foreslåede afdelingskontorer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
64 |
Spm. om Visionsudvalgets anefalinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
65 |
Spm. om notat om nævningereformen i forhold til grundloven, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
66 |
Spm. om at pålægge dommerne at afholde retsmøder m.v. andre steder i retskredsen end i hovedtingstedet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
67 |
Spm. om en uddybende redegørelse om den norske ordning for medvirken af nævninge i straffesager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
68 |
Spm. om en uddybende redegørelse for forholdet mellem politi og anklagemyndighed i Sverige, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
69 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 16/3-06 fra advokatfirmaet Gangsted-Rasmussen, København, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
70 |
Spm. om behovet for at styrke og målrette tilsynet med behandlingen af straffesager i politikredsene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
71 |
Spm. om Rigsadvokatens høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
72 |
Spm. om behovet for kontrol med kvaliteten og effektiviteten af politikredsenes straffesagsbehandling, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
73 |
Spm. om Rigsadvokatens arbejde med en overordnet planlægning og tilrettelæggelse af tilsyn og kontrol bør styrkes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
74 |
Spm. om udførlig kommentarer til Forbrugerombudsmandens høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
75 |
Spm. om behandlingen om domsmandssager og voldsager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
76 |
Spm. om statistik m.v. over sagsbehandlingstiden ved domstolene af domsmandssager om voldssager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
77 |
Spm. om sagsbehandlingstider, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
78 |
Spm. om initiativer til at forhindre at f.eks. domsmandssager om voldsager ikke forsinkes, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
79 |
Spm. om sagsomkostninger i voldssager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
80 |
Spm. om ministerens kommentarer til henvendelsen af 24/2-06 fra Retten i Vejle, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
81 |
Spm. om Foreningen af Statsadvokaters høringssvar, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
82 |
Spm. om klager over afgørelser truffet af Rigspolitiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
83 |
Spm. om regionsordning i det storkøbenhavnske område, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
84 |
Spm. om høringssvaret fra Dansk Fængselsforbund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
85 |
Spm. om høringssvaret fra Foreningen af vicestatsadvokater, assessorer og statsadvokatfuldmægtige, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
86 |
Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er fast medlem af koncernledelsen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
87 |
Spm. om begrundelsen for, at anklagemyndigheden ikke er fast medlem af kredsrådene, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
88 |
Spm. om ikke-jurister kan udnævnes til politidirektører, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
89 |
Spm. om uenighed mellem en ikke-juridisk uddannet politidirektør og den juridisk uddannede chefanklager om behandlingen af en straffesag, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
90 |
Spm. om småsagsprocessen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
91 |
Spm. om høringssvaret fra HK Landsklubben Danmarks Domstole, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
92 |
Spm. om årsagen til faldet af detentionsanbragte, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
93 |
Spm. om transportopgaver for politiet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
94 |
Spm. om videokonferencer under visse retshandlinger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
95 |
Spm. om transportopgaver i de større politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
96 |
Spm. om, hvornår reglerne om videomøder forventes iværksat, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
97 |
Spm. om en oversigt over udviklingen i antal detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på nuværende politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
98 |
Spm. om en oversigt over udviklingen i antal detentionsanbragte de seneste 5 år fordelt på hovedpolitistationer og politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
99 |
Spm. om afholdelse af retsmøder uden for hovedtingstedet til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
100 |
Spm. om en redegørelse i oversigtsform vedrørende typisk forekommende sager efter den nuværende proces og den forslåede småsagsproces, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
101 |
Spm. om politiets seniorpolitik, til justitsministeren., og ministerens svar herpå |
|
102 |
Spm. om ændringer af pensionsrettigheder/muligheder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
103 |
Spm. om overvejelser med hensyn til seniorpolitikken i politiet i forbindelse med politi- og domstolsreformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
104 |
Spm. om en uafhængig klageinstans, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
105 |
Spm. om ministerens kommentarer til høringssvar af 20/1-06 fra bistandsværge Ole Schack, Haderslev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
106 |
Spm. om en redegørelse for den nuværende offerrådgivningsordning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
107 |
Spm. om en beskrivelse af forløbet af nogle typiske sager med offerrådgivning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
108 |
Spm. om, hvem der foretager offerrådgivningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
109 |
Spm. om en redegørelse for den fremtidige struktur på færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
110 |
Spm. om en beskrivelse af ledelsesforholdene på færdselssikkerhedsområdet i de kommende politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
111 |
Spm. om færdselspolitiet skal indgå i politiets almindelige beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
112 |
Spm. om, hvilke konsekvenser reformen får for færdselspolitiets muligheder for at gennemføre specielle indsatser og initiativer på færdselssikkerhedsområdet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
113 |
Spm. om de kommende underpolitistationers opdeling på lokalpoliti og beredskab, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
114 |
Spm. om, hvordan lokalkendskabet sikres i beredskabet på underpolitistationerne, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
115 |
Spm. om ministeren vil tilsende udvalget et organisationsdiagram for Rigspolitiet henholdsvis før og efter reformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
116 |
Spm. trukket tilbage |
|
117 |
Spm. om radiodækning, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
118 |
Spm. om ministerens kommentarer til høringssvaret fra Sammenlægningsudvalget (Hashøj, Korsør, Skælskør og Slagelse), til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
119 |
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af 10/1-06 fra Procesbevillingsnævnet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
120 |
Spm. om kommentar til henvendelse af 22/3-06 fra fra Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, og ministerens svar herpå |
|
121 |
Spm. om en redegørelse for samarbejdsordningen mellem Vordingborg og Næstved politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
122 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/3-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
123 |
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af 23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
124 |
Spm. om en udførlig kommentar til høringssvaret af 23/1-06 fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
125 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 27/3-06 fra Peter Lotinga, Vemmelev, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
126 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 23/3-06 fra personalet ved Retten i Holbæk og Nykøbing Sjælland, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
127 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06 fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
128 |
Spm. om, hvor megen mertid og hvor mange mertransportudgifter en advokat fra Skjern skal påregne, når retsmøderne foregår i Holstebro i stedet for i Skjern, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
129 |
Spm. trukket tilbage |
|
130 |
Spm. om ministerens kommentar til indlæg på internt ekspertmøde om nævningereformen 28/3-06, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
131 |
Spm. om kommentar til fhv. PET-chef Ole Stig Andersens indlæg på Retsudvalgets høring 31/3-06 om overførslen af NEC til PET, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
132 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 30/3-06 fra Hannah Holmberg m.fl., Tinglysningen, Retten i Horsens, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
133 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 4/4-06 fra retsassessor Hans Engberg, Retten i Faaborg, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
134 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06 fra præsidenten for Retten i Roskilde, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
135 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 3/4-06 fra advokaterne Bak, Børresen & Lunn, Frederikssund, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
136 |
Spm. om undersøgelse om lægdommeres tilfredshed, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
137 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Foreningen Industriel Beskyttelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
138 |
Spm. om ministerens kommentar til materialet fra Peter Lotinga, Vemmelev, modtaget i forbindelse med foretræde for udvalget 6/4-06, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
139 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 12/4-06 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
140 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/4-06 fra Silkeborg Kommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
141 |
Spm. om en redegørelse for antallet af udnævnte dommere i forhold til indbyggertal i Danmark sammenholdt med andre lande, som vi normalt sammenligner os med, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
142 |
Spm. om udnævnelse af dommere i Sverige i forbindelse med omorganisering, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
143 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 28/4-06 fra Bornholms Regionskommune, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
144 |
Spm. om ministerens kommentar til indlægget holdt af tidl. landsdommer Holger Kallehauge i forbindelse med Retssikkerhedsfondens seminar den 26/4-06, til justitsministeren |
|
145 |
Spm. om en bekræftelse på, at Bornholm vil blive inddraget i arbejdet med udmøntningen af domstolsreformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
146 |
Spm. om hvordan Bornholm er stillet med hensyn til retskreds og antal dommere m.v. i forhold til øer i Sverige med en sammenlignelig størrelse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
147 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 5/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
148 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06 fra Danmarks Rederiforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
149 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 10/5-06 fra advokat Henrik Thorstholm, Skjern, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
150 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 11/5-06 fra Danmarks Biavlerforening, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
151 |
Spm. om separate venterum for vidner i retsbygninger, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
152 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 17/5-06 fra Det Kriminalpræventive Råd, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
153 |
Spm. om i hvilket omfang der vil være døgnåbent på politistationerne i de nye store politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
154 |
Spm. om, hvordan politiets kontrol på udlændingeområdet vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
155 |
Spm. om tilrettelæggelsen og organiseringen af færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
156 |
Spm. om en løbende orientering af de partier, der står bag reformen, om den praktiske gennemførelse af reformen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
157 |
Spm. om at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de foreslåede nye retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
158 |
Spm. om, hvordan der i de foreslåede store politikredse sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer med inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
159 |
Spm. om, hvilken betydning gennemførelsen af forslaget til politi- og domstolsreform vil have for offerrådgivningsordningen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
160 |
Spm. om, hvordan politiet efter gennemførelsen af den foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og organisationer m.v. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
161 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06 fra advokat Lars Nauheimer, Tønder, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
162 |
Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 18/5-06 fra advokat Olav Willadsen, Glostrup, til justitsministeren, og ministerens svar herpå |
|
|
|
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra udvalget
Spørgsmål 6:
Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 79 fremgår det bl.a., at man med lovforslaget vil ændre på klagegangen i forbindelse med dispositionssager. Med lovforslaget vil den nye klagegang gå fra politidirektøren til rigspolitichefen.
Ministeren bedes redegøre for, hvorledes der i den påtænkte model for klageinstans over politifaglige afgørelser sikres en tilstrækkelig grad af uafhængighed mellem de to klageinstanser?
Svar:
Med lovforslaget vil politidirektørerne få det samlede ansvar for politiets virksomhed i politikredsen, herunder ligesom i dag for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af politiets operative arbejde. Rigspolitichefen vil i kraft af det foreslåede almindelige over-/underordnelsesforhold bl.a. skulle behandle klager over politidirektørernes afgørelser og dispositioner uden for strafferetsplejen mv.
Rigspolitiet vil fungere som en overordnet styrelse for dansk politi og vil kunne give politidirektørerne generelle og konkrete tjenestebefalinger om politifaglige spørgsmål mv., men det er forudsat, at rigspolitichefen vil være tilbageholdende med at gribe ind i kredsenes behandling af konkrete sager og tilrettelæggelsen af det daglige arbejde mv.
Rigspolitiet vil i praksis sjældent have været inddraget i en politikreds’ konkrete dispositioner, og i givet fald vil der normalt alene være tale om bistand fra en eller flere af Rigspolitiets afdelinger, f.eks. med analyseopgaver eller tværgående koordineringsopgaver i forbindelse med en større politiindsats, der f.eks. involverer flere politikredse (statsbesøg, større katastrofer mv.).
På denne baggrund må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at Rigspolitiets behandling af klager som almindelig overordnet myndighed i almindelighed vil ske med den fornødne uafhængighed i forhold til politikredsenes dispositioner mv.
Hvis det imidlertid undtagelsesvis skulle forekomme, at Rigspolitiet har ydet konkret og detaljeret vejledning i en konkret sag eller i forbindelse med en konkret politiindsats mv. forud for politikredsens afgørelse eller disposition, vil Rigspolitiet efter omstændighederne kunne være afskåret fra at behandle en eventuel klage over politikredsens afgørelse mv. i medfør af almindelige forvaltningsretlige principper om inhabilitet. En sådan klage vil i givet fald i stedet blive behandlet af Justitsministeriet.
Det skal herudover bemærkes, at den foreslåede ordning for behandling af klager over politiets dispositioner mv. ikke afskærer Justitsministeriet fra som tilsynsmyndighed at gribe ind i konkrete sager, hvis der f.eks. er truffet en forkert afgørelse eller begået grovere sagsbehandlingsfejl. Endvidere vil behandlingen af klager over politipersonalets adfærd og anmeldelser om strafbare forhold i tjenesten fortsat ske efter de særlige regler i retsplejelovens kapitel 93 b og 93 c.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2.1.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Spørgsmål 12:
Af lovforslagets almindelige bemærkninger side 88 og 89 fremgår den kommende arbejdsdeling mellem de forskellige ledere i politikredsens topledelse. Vicepolitidirektørens rolle er dog ikke beskrevet detaljeret i lovforslaget.
Ministeren bedes beskrive vicepolitidirektørens rolle og opgaver i den kommende ledelse i de enkelte politikredse. Kunne disse opgaver tænkes varetaget af andre i organisationen?
Svar:
Det foreslås, at vicepolitidirektøren skal være stedfortræder for politidirektøren, således at vicepolitidirektøren i dennes fravær har den øverste ledelse af politikredsen, jf. forslaget til retsplejelovens § 110, stk. 3 (lovforslagets § 1, nr. 54). Som anført i lovforslagets bemærkninger vil vicepolitidirektøren samtidig være en del af politikredsens øverste ledelse sammen med politidirektøren, chefpolitiinspektøren, som skal lede varetagelsen af de politimæssige opgaver, og chefanklageren, som skal lede anklagemyndigheden. Vicepolitidirektøren vil således generelt skulle bistå politidirektøren med varetagelsen af de overordnede ledelsesopgaver i politikredsen.
De nye politikredse vil være store statslige organisationer med mange hundrede ansatte, årlige budgetter på flere hundrede millioner kr. og betydelige administrative og driftsmæssige ledelsesopgaver. Varetagelsen af de økonomiske og administrative ledelsesopgaver, som decentraliseres til kredsene i medfør af reformen, vil således være en central opgave for politikredsens øverste ledelse, og det ligger i den forudsatte organisering af politikredsens øverste ledelse, at vicepolitidirektøren leder politikredsens overordnede administration, herunder i forhold til budgettering, personale, regnskab, it, indkøbsaftaler, intern service osv.
Vicepolitidirektøren vil således bl.a. skulle bistå politidirektøren med at tilrettelægge og gennemføre den løbende budgetstyring og resultatopfølgning mv. (controlling), med henblik på at sikre, at budgetterne overholdes, og at de mål- og resultatkrav, som efter lovforslaget fremover skal fastsættes af rigspolitichefen og rigsadvokaten, indfries og afrapporteres samlet for politikredsen. Hertil kommer de betydelige personaleadministrative opgaver, som tidligere blev varetaget centralt, og som fremover vil skulle varetages af politikredsene.
Som nævnt i lovforslagets bemærkninger er det efter Justitsministeriets opfattelse væsentligt, at den overordnede varetagelse af centrale økonomiske og administrative driftsopgaver som udgangspunkt sker samlet for hele politikredsen. Herved sikres det nødvendige overblik og helhedssyn i relation til alle politikredsens aktiviteter. Det er endvidere væsentligt, at varetagelsen af denne tværgående opgave får en selvstændig forankring i politikredsens øverste ledelse ligesom varetagelsen af kredsens politimæssige opgaver og anklagervirksomhed. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det således ikke være hensigtsmæssigt at placere ansvaret for politikredsens samlede administration og resultatopfølgning hos chefpolitiinspektøren eller chefanklageren, der som ovenfor nævnt vil have som hovedfunktion at varetage den meget betydelige opgave med at lede henholdsvis kredsens politimæssige virksomhed og kredsens anklagervirksomhed.
Der vil ud over de nævnte opgaver vedrørende den overordnede administration mv. være en række generelle opgaver af mere juridisk/administrativ karakter, som det efter Justitsministeriets opfattelse vil være naturligt at placere i en tværgående stabsfunktion under vicepolitidirektørens ledelse. Det vil bl.a. kunne være tilfældet med visse generelle opgaver vedrørende landsdækkende tværgående initiativer mv. vedrørende politiets og anklagemyndighedens virksomhed og/eller generelle forvaltningsmæssige spørgsmål mv., der angår alle dele af politikredsens virksomhed.
Spørgsmål 62:
Hvilke typer sager forventes behandlet ved afdelingskontorerne?
Svar:
I lovforslagets bemærkninger anvendes betegnelsen afdelingskontor om et bitingsted, der er permanent bemandet. Det er forudsat i lovforslagets bemærkninger, at der oprettes et afdelingskontor i Tønder og i Thisted.
Efter lovforslaget er det den lokale embedschef, der efter forhandling med Domstolsstyrelsen afgør, hvilke typer af sager der skal behandles ved afdelingskontoret. Domstolsstyrelsen har til brug for besvarelsen supplerende anført følgende:
»Som det fremgår af Domstolsstyrelsens høringssvar af 23. januar 2006, har den geografiske nærhed efter Domstolsstyrelsens opfattelse særlig betydning for borgerne inden for de sagsområder, hvor der typisk afholdes kortere retsmøder, og hvor de berørte borgere hyppigt skal møde i retten, eller hvor hensynet til, at retten ligger tæt ved borgerens bolig, er særlig stort. Som eksempler på sådanne sagsområder nævnes i Strukturkommissionens betænkning 1398/2001 blandt andet dødsboskiftesager, notarialforretninger, almindelige fogedsager, gældssaneringssager og mindre straffesager.
Hensynet til borgerne og retternes funktionsdygtighed i retskredse med stor geografisk udstrækning kan derfor tale for, at retten i foged-, dødsboskifte- og gældssaneringssager samt ved foretagelse af notarialforretninger efter behov sættes uden for hovedtingstedet, og at de pågældende personer således indkaldes til retten i nærheden af deres bopæl. Samme ordning kan overvejes for så vidt angår mindre bødesager.
Det er naturligt, at et afdelingskontor, som har permanent bemanding, som minimum har de samme funktioner. Det vil også være naturligt at overveje yderligere funktioner ved afdelingskontorerne, herunder at andre sager som for eksempel tilståelsessager og domsmandssager eller civile sager med mange lokale vidner efter en konkret vurdering kan behandles dér, særlig hvis borgerens afstand til hovedtingstedet er meget stor.
Den endelige afgørelse om, hvilke sager der skal behandles ved afdelingskontorerne, vil blive truffet af den enkelte byretspræsident efter forhandling med Domstolsstyrelsen.
Afgørelsen vil blive truffet på grundlag af nøje overvejelser om de lokale behov i den enkelte retskreds, herunder overvejelser om særlige geografiske forhold og infrastrukturen i retskredsen. Retsbygningernes indretning og muligheden for afholdelse af telefonmøder og videokonferencer er eksempler på andre forhold, der kan have betydning for spørgsmålet om, hvilke sager der skal behandles på afdelingskontoret.«
Justitsministeriet kan henholde sig til det, der er anført af Domstolsstyrelsen.
Spørgsmål 70:
Det fremgår af Rigsadvokatens høringssvar, at etableringen af nye, store politikredse medfører, at der på nogle punkter bliver behov for at styrke og målrette tilsynet med behandlingen af straffesager i politikredsene.
Ministeren bedes konkret uddybe, på hvilke områder der bliver behov for et styrket tilsyn, og hvordan en sådan styrkelsen konkret vil blive tilrettelagt.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der har oplyst følgende:
»Under den nuværende ordning fører politimestrene og de regionale statsadvokater tilsyn og konÂtrol med behandlingen af straffesager i politikredsene i en række forskellige sammenÂhænge. Politimesteren har det overordnede ansvar for, at straffesagsbehandlingen i politikredsen sker med den fornødne kvalitet og hurtighed, og anklagerne kontrollerer i en løbende diaÂlog med efterforskerne legaliteten af politiets arbejde, f.eks. i forbindelse med tvangsindgreb under efterforskningen (aflytninger, ransagninger, anholdelser m.v.). Herudover sker der internt i anklagemyndigheden en løbende kontrol med kvaliteten og effektiviteten af anklagernes arbejde, idet de regionale statsadvokater fører tilsyn med anklagemyndigheden i politikredsene, og Rigsadvokaten fører tilsyn med statsÂadvokaterne. SÃ¥danne tilsyn sker pÃ¥ grundlag af forelagte sager og ved egentlige tilsynsÂbesøg i politikredsen. Tilsynet i politikredsene kan vedrøre hele straffesagsbehandlinÂgen, men det kan ogsÃ¥ vedrøre konkrete temaer som f.eks. kredsens anholdelsespraksis eller hÃ¥ndtering af anmeldelser i særlige sagstyper. Den interne kontrol i og tilsynet med politikredsene er nærmere fastlagt i Rigsadvokatens Meddelelse nr. 4/2004 (Kvalitetssikringsmeddelelsen).
De nye, store politikredse indebærer, at der på nogle punkter bliver behov for at styrke og målrette dette tilsyn. Ændringerne i organiseringen af politiets arbejde nødvendiggør således, at også anklagemyndighedens tilsyn og kontrol med politiet organiseres på nye måder.
Rigsadvokaten forventer derfor, at der i kredsene i et samarbejde mellem politidirektørerne og den overordÂnede anklagemyndighed vil blive etableret nye tilsynsprocedurer m.v., som sikrer, at kvaliteten i straffesagsbehandlingen opretholdes i alle dele af kredsen.
OgsÃ¥ for sÃ¥ vidt angÃ¥r de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredÂsene indebærer de nye, større kredse et behov for en styrket indsats. Som en naturlig konsekvens af opbygningen af store og slagkraftige enheder i bÃ¥de politi og anklageÂmyndighed i politikredsene vil der sÃ¥ledes i statsadvokaturerne blive etableret særlige enheder, som vil fÃ¥ til hovedopgave at forestÃ¥ kontrollen med kvaliteten og effektiviÂteten af politikredsenes straffesagsbehandling. Enhederne vil samarbejde, sÃ¥ledes at der f.eks. kan gennemføres en tværgÃ¥ende undersøgelse af »best practice« pÃ¥ et givet sagsomrÃ¥de i et antal politikredse.
I den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om tilvejebringelse af de nødvendige ressourcer til statsadvokaternes tilsynsarbejde efter Rigsadvokatens opfattelse bør indgå i drøftelserne om en ny økonomisk flerårsaftale for politi og anklagemyndighed.
Med henblik på at forberede det nye tilsyns- og kontrolkoncept har den arbejdsgruppe, som forberedte den ovennævnte Kvalitetssikringsmeddelelse (RM 4/2004), genoptaget sit arbejde. Arbejdsgruppen har afholdt sit første møde herom, men det er endnu for tidligt at sige noget konkret om, hvordan det styrkede tilsyn konkret vil blive tilrettelagt.
I tillæg til det ovenfor skitserede faglige tilsyns- og kontrolarbejde kommer, at Rigsadvokaten som led i indførelsen af en moderne mÃ¥l- og resultatstyring for hele anklagemyndigheden forventer at etablere informationssystemer, som sikrer løbende overblik over bl.a. anklagemyndighedens sagsbehandlingstider, ressourceforbrug m.v. Der vil blive indgÃ¥et kontrakter med politidirektørerne med indsatsmÃ¥l vedrørende bl.a. kvaÂlitet og effektivitet i straffesagsbehandlingen, og der vil blive mÃ¥lt pÃ¥ resultatopfylÂdelsen. Arbejdet hermed vil blive forankret i en særlig controller-enhed, som forventes etableret hos Rigsadvokaten.«
Justitsministeriet kan henholde sig til Rigsadvokatens udtalelse.
Spørgsmål 81:
Foreningen af Statsadvokater påpeger i sit høringssvar, at det er afgørende, at der tilføres de regionale statsadvokaturer tilstrækkelige ressourcer til, at der også i statsadvokaturerne bliver mulighed for i fornødent omfang at etablere specialenheder og ikke mindst en tilsynsmyndighed. Hvis der ikke tilføres statsadvokaterne ressourcer, der gør det muligt, at intensivere det eksterne tilsyn nærer foreningen betænkeligheder ved etablering af de store politikredse. Ministeren bedes kommentere denne del af høringssvaret. Ministeren bedes herunder
a)   redegøre for, om de regionale statsadvokaturer får tilført de tilstrækkelige ressourcer, og omfanget heraf
b)  redegøre for, hvilke specialenheder og egentlig tilsynsenhed, det drejer sig om, og om sådanne vil blive etableret
c)   redegøre for, hvordan ministeren vil imødegå de betænkeligheder der anføres, hvis Foreningen af Statsadvokaters forslag ikke følges.
Svar:
Med hensyn til de igangværende overvejelser om tilrettelæggelsen af det fremtidige tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene henvises til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 70 vedrørende lovforslaget. Som det fremgår af den udtalelse fra Rigsadvokaten, som er gengivet i besvarelsen, har Rigsadvokaten nedsat en arbejdsgruppe, som bl.a. skal overveje tilrettelæggelsen og udførelsen af statsadvokaternes fremtidige tilsynsarbejde i den nye struktur.
I lyset af disse overvejelser vil Justitsministeriet sammen med bl.a. Rigsadvokaten vurdere, om der er behov for at omprioritere ressourcer inden for politiet og anklagemyndigheden eller for at søge yderligere ressourcer tilført med henblik på at sikre, at statsadvokaterne har de ressourcer til rådighed, som er nødvendige for at kunne udføre tilsynsopgaven.
Spørgsmål 90:
For så vidt angår småsagsprocessen fremgår det vedrørende afholdelsen af retsmøder uden for sædvanlig kontortid, at der eventuelt kan være anledning til i første omgang at iværksætte en sådan ordning i udvalgte retskredse efter nærmere drøftelser med de berørte embeder. Ministerens bedes i fortsættelse heraf
a)   Oplyse, om en service om retsmøder efter sædvanlig kontortid ikke efter ministerens opfattelse vil lette processen ganske betydelig for mange med småsager
b)  oplyse, om en sådan ordning ikke efter ministerens opfattelse bør gælde alle steder i landet og ikke kun i få retskredse og beroende på de pågældende retskredses indstilling hertil
c)   oplyse, om det ikke vil være mere i overensstemmelse med intentionen bag småsagsreformen, at bl.a. muligheden for at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid i hele landet kommer til at gælde straks fra reformens ikrafttræden.
Svar:
Forslaget om, at Domstolsstyrelsen for sager, der behandles i småsagsprocessen, skal kunne fastsætte regler om afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid er begrundet i, at parterne i småsager ikke bør pådrages unødvendige indtægtstab ved at skulle møde i retten, jf. bemærkningerne til forslaget til retsplejelovens § 405 (lovforslagets § 1, nr. 102).
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Domstolsstyrelsen oplyst følgende:
»Domstolsstyrelsen er enig i, at bedre muligheder for, at retten i forbindelse med behandling af sager om mindre krav, jf. forslaget til ny affattelse af retsplejelovens kapitel 39 (småsagsprocessen), kan tilbyde parterne at afholde retsmøder uden for sædvanlig kontortid, må opfattes som en betydelig fordel for parterne.
Da reglerne om småsagsprocessen, herunder § 405, efter lovforslagets § 106, stk. 5, først træder i kraft den 1. januar 2008, vil det først være aktuelt at fastsætte bestemmelser om afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid fra denne dato.
Regler om afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid fastsættes efter forslaget til retsplejelovens § 405 af Domstolsstyrelsen. Fastsættelsen vil ske efter drøftelse med byretspræsidenterne under hensyn til det forventede behov for afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid, retternes ressourcer og de praktiske muligheder for afholdelse af retsmøder uden for sædvanlig kontortid.
Domstolsstyrelsen er enig i, at det som udgangspunkt vil være mest hensigtsmæssigt, at der gælder de samme regler for alle de nye byretter.
Inden sådanne regler fastsættes endeligt for alle byretter, finder Domstolsstyrelsen dog, at det kan være hensigtsmæssigt at iværksætte en forsøgsordning. I perioden frem til alle de nye byretter er samlet ved hovedtingstederne, kan en række praktiske forhold endvidere gøre det vanskeligt at tilbyde parterne at få deres sager behandlet uden for sædvanlig kontortid.«
Justitsministeriet kan tilslutte sig Domstolsstyrelsens udtalelse.
Spørgsmål 123:
Ministeren bedes tilsende udvalget en udførlig kommentar til høringssvaret af 23/1-06 fra Sø- og Handelsretten, som punkt for punkt forholder sig til de enkelte punkter i høringssvaret.
Svar:
1. Sø- og Handelsretten anfører i høringssvaret bl.a., at de foreslåede regler om Handelsrettens kompetence ikke i tilstrækkeligt omfang tilgodeser erhvervslivets behov for, at de væsentligste erhvervssager afgøres ved Handelsretten under medvirken af sagkyndige dommere med indgående kendskab til erhvervslivets forhold og med omfattende erhvervsøkonomisk indsigt. Sø- og Handelsretten finder, at Handelsretten ud over det foreslåede saglige kompetenceområde også bør have kompetence til at behandle it-sager, ankesager vedrørende byretternes domme i civile erhvervssager, kæremål over fogedretternes afgørelser i handelssager, sager om produktsikkerhed samt søforklaringer.
Lovforslaget går bl.a. ud på som udgangspunkt at gøre byretterne til den almindelige førsteinstans i alle civile sager. De foreslåede nye byretter vil efter Justitsministeriets opfattelse være i stand til at behandle de sager, som Sø- og Handelsretten nævner, på fuldt kvalificeret måde. Byretterne vil således (med Bornholm som eneste undtagelse) alle have mindst 6-8 udnævnte dommere og vil kunne behandle civile sager med tre juridiske dommere og/eller med sagkyndige meddommere. Der vil også være mulighed for en øget specialisering af dommerne.
Som der nærmere er redegjort for i den kommenterede høringsoversigt (L 168 – bilag 3), er Justitsministeriet enig med Retsplejerådet i, at det egentlig ville være en naturlig følge af forslaget om at gøre byretterne til den almindelige førsteinstans at gøre Handelsretten til en specialbyret, dvs. med sædvanlig appeladgang til landsretten. Det foreslås imidlertid at opretholde den nuværende direkte appeladgang fra Handelsretten til Højesteret under hensyn til det meget stærke ønske herom, som (ud over af Sø- og Handelsretten) bl.a. er fremført af berørte erhvervsorganisationer mv. På den baggrund har forslaget om, hvilke sagstyper Handelsretten bør kunne behandle, karakter af et kompromis, der sikrer en passende sagsmængde til Handelsretten samtidig med, at det i videst muligt omfang fastholdes, at de sager, der kan ankes til Højesteret uden særlig tilladelse, bør være af en sådan karakter og væsentlig betydning, at det er hensigtsmæssigt, at de skal behandles af landets øverste domstol. Der henvises herom i øvrigt til pkt. 3.2.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Justitsministeriet har på denne baggrund ikke fundet, at Handelsretten bør have kompetence til at behandle de typer af sager, der er nævnt i Sø- og Handelsrettens høringssvar.
Særligt med hensyn til Sø- og Handelsrettens forslag om at gøre Handelsretten til appelinstans i forhold til byretterne i visse erhvervsmæssige sager bemærkes, at Sø- og Handelsrettens styrke som anført i lovforslagets bemærkninger er den kvalificerede sagkyndige medvirken, som navnlig hører hjemme i første instans, hvor langt de fleste sager bør finde deres endelige afgørelse. Hertil kommer efter Justitsministeriets opfattelse, at der under hensyn til landets størrelse ikke bør være en tredje appelinstans på landsretsniveau.
2. Sø- og Handelsretten anfører, at udformningen af forslaget til retsplejelovens § 225, stk. 2, nr. 1, er udtryk for en uheldig indskrænkning af Handelsrettens kompetence i forhold til Retsplejerådets forslag, idet kriteriet »sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning« er ændret til »internationale sager, hvor fagkundskab til internationale erhvervsforhold har væsentlig betydning«. Efter Sø- og Handelsrettens opfattelse bør f.eks. en sag mellem en dansk ladningsejer og et dansk rederi, hvis afgørelse kræver indgående kendskab til internationale køberetlige og søretlige kontraktforhold og til anvendelsen af komplicerede internationale konventionsregler, høre under Handelsrettens kompetence, selv om sagen angår en levering af varer eller tjenesteydelser i Danmark.
Sø- og Handelsretten finder det endvidere uhensigtsmæssigt, hvis det i visse tilfælde skal være afgørende for rettens kompetence i olieforureningssager mv., om der oprettes en begrænsningsfond efter reglerne i søloven.
Som anført i lovforslagets bemærkninger og den kommenterede høringsoversigt blev der allerede i forbindelse med høringen over RetsplejerÃ¥dets betænkning nr. 1401/2001 rejst spørgsmÃ¥l om forstÃ¥elsen af rÃ¥dets kriterium for, hvornÃ¥r en sag havde international karakter, jf. pkt. 3.2.2.2 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Som det fremgÃ¥r heraf, har Justitsministeriet pÃ¥ denne baggrund og pÃ¥ baggrund af høringssvarene over et udkast til lovforÂslaget fundet det rigtigst at præcisere i lovforslaget, at det afgørende ikke er, om retsgrundlaget er internationalt. Efter Justitsministeriets opfattelse bør det sÃ¥ledes som udgangspunkt ikke gøre nogen forskel, om de regler, som en intern dansk sag skal afgøres pÃ¥ grundlag af, er rent danske eller gennemfører internationale regler. I begge tilfælde bør sagen som udgangspunkt behandles i byretten som første instans.
En sag må derimod anses for international og dermed omfattet af Handelsrettens umiddelbare kompetence, hvis den f.eks. vedrører en erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i forskellige lande eller en erhvervsmæssig tvist mellem erhvervsvirksomheder i samme land, der udspringer af en international vejtransport eller en international søtransport. En sag må også anses for international, hvis f.eks. anvendelse af internationale standardkontrakter indgår som et væsentligt element i sagen. Andre eksempler på, at sagens genstand i væsentlig grad er international, kunne være, at der er anvendt et udenlandsk skib ved en national søtransport, eller at danske skibe er kollideret i fremmed farvand.
Særligt med hensyn til olieforureningssager mv. og spørgsmålet om begrænsningsfonde bemærkes, at lovforslaget viderefører Sø- og Handelsrettens eksisterende kompetence i sager om ansvar for skade forvoldt af bunkerolie, om ansvar for olieskade og om ansvar for skade i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer (sølovens kapitel 9 a-11) samt i sager om globalbegrænsning, når der er oprettet en begrænsningsfond (sølovens kapitel 9). Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at det er hensigtsmæssigt, at alle krav, der kan begrænses i medfør af sølovens kapitel 9, indbringes for den domstol, hvor der er oprettet en begrænsningsfond, og som i givet fald skal fordele midlerne i begrænsningsfonden. I tilfælde, hvor der ikke er oprettet en begrænsningsfond, er der derimod efter Justitsministeriets opfattelse ikke behov for, at sagerne behandles ved samme domstol, og sagerne bør i overensstemmelse med den foreslåede generelle omlægning af instansordningen fremover behandles af byretterne, medmindre der konkret er tale om en erhvervssag af international eller principiel karakter, jf. pkt. 1 ovenfor.
3. Sø- og Handelsretten anfører, at principielle erhvervssager bør kunne anlægges direkte ved Handelsretten i stedet for som efter lovforslaget efter anmodning at kunne henvises fra byretten, idet den foreslåede henvisningsordning dels ikke giver tilstrækkelig sikkerhed for, at principielle erhvervssager bliver behandlet ved Handelsretten, dels ikke giver tilstrækkeligt værn mod, at sager, som ikke er principielle, henvises til Handelsretten med mulighed for direkte anke til Højesteret.
Det er et centralt element i lovforslaget og forslaget om styrkede byretter, at byretten skal fungere som den almindelige »indgangsinstans«, hvor alle retssager sorteres og henvises til behandling dér, hvor det er mest hensigtsmæssigt i den konkrete sag, jf. pkt. 3.2.1 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger. Byretterne bør således efter Justitsministeriets opfattelse også vurdere, om en erhvervssag efter anmodning fra en part bør henvises til behandling ved Handelsretten, fordi sagen har principiel karakter, på samme måde som byretterne efter forslaget skal vurdere, om en sag efter anmodning fra en part bør henvises til landsretten af denne grund. De foreslåede styrkede byretter vil efter Justitsministeriets opfattelse fuldt ud være i stand til at varetage denne opgave. Som anført i den kommenterede høringsoversigt har Justitsministeriet på denne baggrund ikke fundet grundlag for at følge Sø- og Handelsrettens forslag om, at principielle erhvervssager, der ikke er internationale eller vedrører immaterialret mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 77 (forslaget til retsplejelovens § 225), skal kunne anlægges umiddelbart ved Handelsretten, således at Handelsretten i givet fald skulle henvise sagen til byretten, hvis sagen ikke havde principiel karakter.
4. Sø- og Handelsretten anfører, at de foreslåede bestemmelser om, hvilke sager der skal høre til Handelsrettens kerneområde, også er utilstrækkelige i forhold til erhvervslivets behov på immaterialretsområdet. Det anføres, at det er af afgørende betydning for erhvervslivet, at Handelsrettens kompetence omfatter alle immaterialretlige erhvervssager. Handelsrettens kompetence bør således også omfatte sager om produktefterligning, der bedømmes efter markedsføringsloven, erhvervsmæssige sager om ophavsret og sager om navne- og kendetegnsbeskyttelse i medfør af markedsføringsloven, aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven.
I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 120 vedrørende lovforslaget har Justitsministeriet nærmere redegjort for, hvorfor lovforslaget er udformet sådan, at Handelsretten ikke får kompetence til at behandle disse sagstyper, jf. også pkt. 1 ovenfor.
5. Sø- og Handelsretten har endelig i et bilag til høringssvaret fremført forskellige mere detaljerede bemærkninger vedrørende de foreslåede regler om sagsforberedelsen og hovedforhandlingen mv.
Der kan herom henvises til den kommenterede høringsoversigt pkt. 4, 5.1, 5.2 og 12 (afsnit III), som bl.a. indeholder kommentarer til de enkelte punkter i bilaget til Sø- og Handelsrettens høringssvar.
Spørgsmål 151:
I forbindelse med den forestående politi- og domstolsereform bedes ministeren redegøre for, hvorledes udsigten er til en indretning af retsbygningerne, således at der etableres separate venterum for vidner, således at vidner ikke, som det ofte sker nu, bringes i en situation, hvor de mødes med og venter sammen med den tiltalte i de samme lokaliteter udenfor retssalen.
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra Domstolsstyrelsen, der har oplyst følgende:
»I forbindelse med etableringen af de kommende byretter vil der overalt blive indrettet særskilte ventefaciliteter til vidner i straffesager med henblik på at sikre, at vidnerne ikke bringes i en situation, hvor de skal vente sammen med tiltalte.
Det bemærkes, at det enkelte steder eventuelt kan blive nødvendigt at etablere vidneventefaciliteterne i ikke-umiddelbar tilknytning til retssalene på grund af indretningen af visse historiske og fredede retsbygninger.«
Justitsministeriet kan henholde sig til Domstolsstyrelsens udtalelse.
Spørgsmål 153:
Ministeren bedes redegøre for, i hvilket omfang der vil være døgnåbent på politistationerne i de nye store politikredse.
Svar:
De nye hovedpolitistationer, hvor politikredsens vagtcentral vil være placeret, vil være døgnbemandede og åbne for borgerhenvendelser året rundt på alle tidspunkter af døgnet. Det drejer sig efter lovforslaget om politistationerne (hovedstationerne) i Aalborg, Århus, Holstebro, Horsens, Esbjerg, Odense, Næstved, Roskilde, Helsingør, Glostrup, København og Rønne.
På baggrund af den politiske interesse, der har været omkring politiets tilstedeværelse på landets øvrige politistationer i aften- og nattetimerne, har Justitsministeriet haft en række drøftelser med Rigspolitiet om spørgsmålet. Rigspolitiet har i den forbindelse tilkendegivet, at politiarbejdet i en række større byer forventes at kunne tilrettelægges på en sådan måde, at der også på politistationerne i disse byer året rundt på alle tidspunkter af døgnet vil være politifolk, som bl.a. vil kunne tage sig af personlige henvendelser fra borgerne. Det drejer sig om politistationerne i Slagelse, Hillerød, Herning, Viborg, Silkeborg, Randers, Kolding, Vejle, Frederikshavn og Aabenraa. På disse politistationer forventes politiets opgaveløsning at få et sådant omfang, at det med en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse vil kunne sikres, at der til hver en tid vil være politifolk på stationen beskæftiget med forskellige opgaver (f.eks. rapportoptagelse, afhøringer, andre former for sagsbehandling, tilsyn med detentioner mv.). Politireformen vurderes derfor fortsat at kunne frigøre 800 årsværk til operativt politiarbejde.
Som der nærmere er redegjort for i pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, foreslås der herudover en fleksibel døgnbetjening, således at også andre politistationer, hvor der ellers ikke er døgnåbent, efter en konkret vurdering af de lokale behov vil kunne døgnåbnes på bestemte tidspunkter eller i en kortere eller længere periode. Det vil f.eks. kunne være tilfældet i andre større byer som bl.a. Fredericia og Køge, hvis der i weekenderne (fredag-lørdag aften/nat) eller i øvrigt er et særligt behov. Døgnåbning vil også kunne etableres ved særlige lokale begivenheder som f.eks. en byfest, en stor koncert eller et større sportsstævne (f.eks. ved musikfestivalerne i Skanderborg og Tønder). Der vil også i sommerperioden kunne være behov for mere intensivt at døgnbetjene større ferieområder, f.eks. i tilknytning til politistationerne i Nykøbing Falster eller Skagen, og efter behov døgnåbne politistationerne i sådanne områder. Det bør i vidt omfang overlades til de lokale ledelser i de nye politikredse at tilrettelægge denne fleksible døgnbetjening i lyset af de lokale ønsker og behov, således at politikredsens døgnberedskab tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige og effektive måde, og politikredsens ressourcer anvendes bedst muligt.
Som anført i pkt. 3.2.2 og 3.2.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger vil politikredsens døgnberedskab (døgnvagttjenesten) blive tilrettelagt sådan, at de kørende patruljer mv. vil udgå fra de forskellige politistationer i kredsen, og de betjente, der indgår i beredskabet, vil således arbejde ud fra de forskellige politistationer og vil møde på arbejde og foretage patruljering mv. derfra. Dette indebærer, at der også på politistationer, hvor der ikke er døgnåbent, også uden for den normale åbningstid på forskellige tidspunkter i løbet af aftenen/natten vil være politifolk på stationen, f.eks. i forbindelse med vagtskifte, rapportskrivning, blodprøveudtagning i forbindelse med mistanke om spirituskørsel og efter omstændighederne løsning af forskellige sagsbehandlingsopgaver som f.eks. mere omfattende afhøringer.
Spørgsmålet om døgnåbning må naturligvis også ses i sammenhæng med det samlede beredskab, herunder den løbende patruljering i kredsens forskellige områder. I visse områder vil der på grund af områdets karakter endvidere være behov for en særlig patruljeringsindsats med henblik på overvågning, f.eks. i Hellerup/Gentofte og på Frederiksberg. I alle de byer, hvor der i dag er en hovedpolitistation – herunder f.eks. på Frederiksberg og i Gentofte – vil der fortsat være en politistation i den nye struktur, jf. om politiets tjenestesteder pkt. 3.2.2.2 (afsnit II) og pkt. 4.3 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
PÃ¥ alle politistationer, som ikke er døgnÃ¥bne, vil der i øvrigt være installeret en â€dørtelefon†med direkte forbindelse til politikredsens vagtcentral, sÃ¥ledes at der – selv om stationen er lukket – vil være mulighed for at komme i kontakt med politiet fra politistationen, hvorefter vagtcentralen i givet fald kan sende den nærmeste patruljevogn til stedet.
På grund af de ressourcemæssige konsekvenser, der generelt er forbundet med politiets tilstedeværelse på stationerne i aften- og nattetimerne, vil jeg finde det naturligt, at spørgsmålet inddrages i forbindelse med en ny flerårsaftale for politiet, således at de tilkendegivelser, der er anført ovenfor, inden for aftaleperioden kun kan fraviges, hvis de partier, der deltager i flerårsaftalen, er indforstået hermed.
Spørgsmål 154:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan politiets kontrol på udlændingeområdet vil blive varetaget i de foreslåede to grænsepolitikredse henholdsvis i Sønderjylland og på Lolland-Falster.
Svar:
Politiet har efter udlændingelovgivningen en forpligtelse til at udføre den nødvendige og hensigtsmæssige kontrol på udlændingeområdet mv. Efter den foreslåede politireforms ikrafttræden vil kontrollen med udlændingelovgivningen blive løst af personale i politikredsenes beredskabsafdelinger (døgnvagttjeneste). De nye grænsepolitikredse (Syd- og Sønderjyllands Politi og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi) vil få særlige opgaver på dette område, og disse politikredse vil skulle have ekstra ressourcer i forhold til de øvrige politikredse med henblik på at sikre en nødvendig og tilfredsstillende opgaveløsning på dette område. I disse politikredse vil der under kredsenes beredskabsafdelinger blive oprettet særskilte »udlændingekontrolafdelinger«, hvis leder refererer til ledelsen af politikredsens beredskabsafdeling, og som vil have ansvaret for kontrollen på udlændingeområdet, herunder grænsekontrollen mv.
»Udlændingekontrolafdelingen« vil helt overvejende skulle beskæftige sig med opgaver vedrørende kontrol på udlændingeområdet, men vil undtagelsesvis også kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten) – f.eks. i forbindelse med større planlagte politiindsatser eller ved pludseligt opståede situationer, hvor der er behov for at samle meget store politistyrker.
Det vil kunne være hensigtsmæssigt at etablere en særlig organisering omfattende de to »udlændingekontrolafdelinger« og Rigspolitiet (Udlændingeafdelingen) med henblik på at sikre, at der løbende sker en tæt erfarings- og vidensudveksling både vedrørende generelle spørgsmål af betydning for kontrollen med udlændingelovgivningen og mere specifikke problemstillinger, f.eks. hvis kontrollen med udlændinge fra et eller flere bestemte lande giver anledning til særlige problemer. Der vil endvidere være mulighed for udvekslingsophold mv. for personalet i de to »udlændingekontrolafdelinger«, og der vil kunne afholdes fælles efteruddannelseskurser, seminarer og temadage mv. Hertil kommer, at der med de foreslåede nye politikredse skabes bedre muligheder for intern turnus i kredsene. Dette vil også kunne styrke rekrutteringen til »udlændingekontrolafdelingerne«, så der skabes den tilstrækkelige bredde i personalesammensætningen.
Herudover vil Rigspolitiet (Udlændingeafdelingen) løbende være i kontakt med de to grænsepolitikredses »udlændingekontrolafdelinger« og andre politikredse med særlige opgaver i relation til udlændinge bl.a. med henblik på at sikre en ensartet og sammenhængende opgaveløsning for hele landet.
Efter behov vil Rigspolitiet endvidere kunne nedsætte arbejdsgrupper mv. med deltagelse af medarbejdere fra de to politikredses »udlændingekontrolafdelinger« med henblik på f.eks. at overveje særlige problemstillinger i relation til kontrollen med udlændingelovgivningen.
De to politikredses »udlændingekontrolafdelinger« vil ligesom i dag have et løbende samarbejde med tysk politi og tyske udlændingemyndigheder, og der vil også fremover gennem Rigspolitiet være mulighed for at udveksle informationer mv. med danske politifolk i udlandet (»forbindelsesofficerer«). Justitsministeriet vil tage kontakt til Forsvarsministeriet med henblik på, at det sikres, at der er en hensigtsmæssig og forsvarlig kontrol på den danske del af søterritoriet.
Som følge af den yderligere kontrolindsats med hensyn til udlændingelovgivningen i de to grænsepolitikredse, vil der som nævnt blive afsat ekstra ressourcer til disse to politikredse i forhold til de øvrige politikredse, og der vil bl.a. i resultatkontrakterne for de pågældende politidirektører blive opstillet konkrete målepunkter med hensyn til anvendelsen af disse ekstra ressourcer og politiets indsats med kontrol af udlændingelovgivningen. De konkrete mål og de hertil afsatte ressourcer, herunder til bygningsmæssige forhold mv., vil skulle fastlægges i forbindelse med de politiske drøftelser om en ny flerårsaftale for politiet.
Resultatkontrakterne vil bl.a. indeholde mål for antallet af kontroller og resultatet af denne indsats. Indsatsen med kontrol vedrørende udlændingelovgivningen vil kunne opdeles på en række undermålepunkter som f.eks. daglig patruljering i det grænsenære område og større kontroller med veje, togtrafik og havne, herunder kontroller med deltagelse af andre myndigheder, hvor udlændingekontrollen kombineres med f.eks. told- eller veterinærkontrol ved grænsen. Herudover vil der skulle måles på den faglige og ressourcemæssige bistand til andre politikredse vedrørende udlændingeområdet og grænseoverskridende kriminalitet samt samarbejdet med andre nationale og internationale myndigheder. Resultatkontrakterne vil også indeholde mål for sagsbehandlingstider og afgørelsesprocenter vedrørende udlændingesager.
Mulighederne for at foretage personkontrol (grænsekontrol) ved selve grænsen er reguleret i Schengen-konventionen, hvoraf det fremgår, at personkontrollen kan genindføres ved de indre grænser mellem Schengen-medlemsstater i en begrænset periode, når den offentlige orden eller den nationale sikkerhed kræver det (konventionens artikel 2, stk. 1). Bestemmelsen er primært blevet anvendt i forbindelse med afholdelse af topmøder og statsbesøg, f.eks. i forbindelse med afholdelsen af Det Europæiske Råds møde i København i december 2002. Politiet vil også fremover være opmærksom på situationer, hvor der kan være anledning til at indstille til integrationsministeren at genindføre grænsekontrollen for en begrænset periode.
Spørgsmål 155:
Ministeren bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål nr. 110-112 redegøre nærmere for tilrettelæggelsen og organiseringen af færdselspolitiets opgavevaretagelse i de nye politikredse.
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til, at politikredsenes politimæssige opgaver organiseres med udgangspunkt i følgende tre hovedopgaver for politiet: Beredskab (døgnvagttjeneste), efterforskning og nær- og lokalpolitiopgaver. Disse hovedopgaver vil som udgangspunkt blive forankret i tre afdelinger, der hver ledes af en linjechef (politiinspektør), der refererer til chefpolitiinspektøren, jf. pkt. 3.2.3.4 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Som det også er anført i lovforslagets bemærkninger, vil der som udgangspunkt i hver politikreds blive oprettet en særskilt færdselsafdeling, som kan varetage kredsens samlede opgaver på færdsels- og trafikområdet, herunder præventive færdselskontrolaktiviteter. Færdselspolitiet vil skulle operere i hele politikredsen og bør derfor placeres under politikredsens beredskabsafdeling. Færdselssikkerhedsarbejdet i politikredsen vil således organisatorisk være forankret i en særlig afdeling, hvis leder refererer til den politiinspektør, som leder politikredsens beredskabsafdeling, jf. også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 110-111 vedrørende lovforslaget.
Politikredsenes tilrettelæggelse af det operative arbejde vil også på færdselsområdet skulle ske inden for rammerne af bl.a. resultatkontrakter med rigspolitichefen (hvor der vil kunne fastsættes specifikke mål for og krav til politikredsenes indsats på færdselsområdet) og generelle og konkrete retningslinjer fra Rigspolitiet, f.eks. om særligt prioriterede indsatsområder. Politidirektørerne vil således skulle tilrettelægge indsatsen på færdselsområdet sådan, at kredsen lever op til de mål og krav, som er fastsat for færdselsområdet (f.eks. vedrørende hastighedskontroller og indsatsen mod spirituskørsel). Der henvises i øvrigt til besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 112 vedrørende lovforslaget.
Der lægges således med lovforslaget op til, at der i alle politikredse etableres professionelle og bæredygtige færdselspolitienheder med typisk 40-60 ansatte, som vil kunne løse politikredsens lokale færdselsopgaver med en høj grad af faglighed. Disse lokale færdselspolitiafdelinger vil desuden (i samarbejde med Rigspolitiet) på lige fod kunne indgå i tværgående og/eller landsdækkende færdselsinitiativer.
Denne model, hvor politikredsenes færdselspolitiafdelinger organiseres som en del af kredsenes beredskabsafdelinger, sikrer, at politikredsene efter behov fleksibelt og effektivt kan sætte kraftigt ind på løsningen af større færdselsmæssige problemer og f.eks. inden for kort tid indsætte et større antal politifolk til færdselskontroller, både i forbindelse med planlagte målrettede aktioner og ved pludseligt opståede behov for en særlig politiindsats på færdselsområdet. Tilsvarende vil færdselspolitiafdelingen kunne bistå den øvrige del af beredskabsafdelingen (døgnvagttjenesten) f.eks. med løsning af større planlagte politiindsatser med behov for at samle meget store politienheder og ved akutte behov som led i politikredsens løsning af beredskabsmæssige opgaver (f.eks. vejkontroller og afspærringer i forbindelse med bankrøverier mv.).
Denne model for organiseringen af politikredsens opgaver på færdsels- og trafikområdet sikrer således den fornødne prioritering af og lokale faglighed på dette område og samtidig en betydelig fleksibilitet i politikredsens samlede ressourceanvendelse.
Spørgsmål 157:
Vil ministeren uddybe besvarelsen af L 168 – spm. nr. 53 og 99 med hensyn til at sikre domstolenes lokale tilgængelighed i de foreslåede nye retskredse i f.eks. fogedsager og skiftesager.
Svar:
Som det fremgår af de besvarelser, der er nævnt i spørgsmålet, er det med lovforslaget forudsat, at »borgernære« opgaver som navnlig fogedsager, dødsboskiftesager, gældssaneringssager, notarialforretninger og visse mindre bødesager i den nye retskredsstruktur efter lokalt behov vil kunne behandles uden for hovedtingstedet, jf. også pkt. 2.2.1.8 (afsnit III) i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Den nærmere stillingtagen til behovet og mulighederne for på en hensigtsmæssig måde at afholde retsmøder uden for hovedtingstedet vil skulle foretages af den lokale embedschef efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Det er forudsat, at der ved samtlige nye byretter i samarbejde med Domstolsstyrelsen vil blive foretaget en nøje vurdering af behovet for at afholde de nævnte retsmøder uden for hovedtingstedet, og at der ved vurderingen heraf lægges stor vægt på de lokale behov. I denne vurdering vil bl.a. indgå geografiske og trafikale forhold samt befolkningsgrundlag og sagsmængde mv. i de forskellige dele af retskredsen. Som anført i besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 53 vedrørende lovforslaget vil der i den forbindelse efter behov blive afholdt møder med kommunerne om bl.a. rettens tilgængelighed, således at kommunerne i retskredsen får mulighed for at fremkomme med ønsker og synspunkter herom.
De nævnte retsmøder vil f.eks. efter aftale med kommunen kunne afholdes i lokaler på rådhuset, således at borgerne i disse sager kan møde et fast sted i lokalsamfundet. Uanset om en sag skal behandles ved hovedtingstedet eller et andet sted i retskredsen, vil det af indkaldelsen til retsmødet naturligvis fremgå, hvor det afholdes. Den enkelte borger, der f.eks. skal møde i fogedretten eller i skifteretten, vil således ikke være i tvivl om, hvor hans eller hendes sag skal behandles (ved hovedtingstedet eller et andet sted i retskredsen, f.eks. i et lokale på et rådhus tæt på den pågældendes bopæl).
Efter gennemførelsen af den foreslåede domstolsreform vil det være væsentligt at kunne følge udviklingen med hensyn til behandling af sager uden for hovedtingstedet. Bl.a. med henblik herpå vil omfanget af sagsbehandling uden for hovedtingstedet indgå i byretternes handlingsplaner og embedsregnskaber, så Domstolsstyrelsen på grundlag heraf kan følge udviklingen og om nødvendigt drøfte den med de pågældende byretspræsidenter, jf. også besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 99 vedrørende lovforslaget.
Spørgsmål 158:
Vil ministeren uddybe, hvordan der i de foreslåede store politikredse sikres en stærk lokal forankring af de enkelte politistationer med inddragelse af relevante aktører i nærmiljøet, også i forbindelse med udmøntningen af de overordnede mål og retningslinjer for politiindsatsen.
Svar:
Som det fremgår af pkt. 3.2.5.1 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, er der i dag en tæt kontakt mellem politiet og lokalsamfundet. En væsentlig del af denne kontakt er tilrettelagt ud fra principperne om lokal- og nærpoliti, som bl.a. er karakteriseret ved, at politiet arbejder med konkrete kriminalitetsproblemer i et tæt samarbejde med lokalsamfundet med deltagelse af repræsentanter for politi og andre offentlige myndigheder, institutioner, organisationer og enkeltpersoner fra lokalsamfundet (f.eks. beboerrådsformænd, klubledere, forældregrupper m.v.).
Det overordnede samarbejde mellem politiet og kommunerne på ledelsesniveau foregår i dag især i lokalnævnene. Herudover er der på en lang række områder samarbejde og kontakt mellem politiet og kommunerne på sagsbehandlerniveau, f.eks. inden for rammerne af SSP-samarbejdet og i form af faste kontaktmøder, særlige indsatsgrupper med fokus på potentielle kriminelle (ungdomsbander m.v.), bekæmpelse af socialt bedrageri og illegal arbejdskraft.
I pkt. 3.2.5.2 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger er det fremhævet, at der må lægges afgørende vægt på, at politiet inden for den foreslåede nye struktur med store politikredse bevarer og udbygger det fornødne lokalkendskab og en tæt kontakt til lokalsamfundet. Som det fremgår af bemærkningerne, vil det fremover være en naturlig opgave for lokalpolitiet at varetage de løbende formelle og uformelle kontakter med de enkelte kommuner og det øvrige lokalsamfund. Lokalpolitiet vil være placeret på de forskellige politistationer i politikredsen (både hovedstationen og de øvrige stationer), og den daglige leder af den enkelte lokalpolitienhed vil inden for de rammer, som fastsættes af politikredsens ledelse, have mulighed for at prioritere og anvende lokalpolitiets ressourcer på den mest hensigtsmæssige måde i forhold til lokale ønsker og behov. Lederen af lokalpolitiet på den enkelte politistation vil desuden i vidt omfang kunne fungere som kontaktperson i det daglige for den pågældende kommune.
Overordnede rammer og mål for politiets praktiske virksomhed i kredsene vil i praksis blive fastlagt dels i flerårsaftaler m.v., i direktørkontrakter mellem Justitsministeriet og rigspolitichefen og i resultatkontrakter mellem rigspolitichefen (og rigsadvokaten) og politidirektørerne, dels på grundlag af generelle drøftelser i politiets »koncernledelse« og på grundlag af drøftelser i de foreslåede kredsråd i de enkelte politikredse med deltagelse af politidirektøren og borgmestrene i de kommuner, som politikredsen dækker.
Der vil i vidt omfang kunne være behov for, at de overordnede rammer og mål med hensyn til både konkret kriminalitetsbekæmpelse og den kriminalpræventive indsats udmøntes lokalt, bl.a. i samarbejde mellem lokalpolitiet på den enkelte politistation og de lokale myndigheder, institutioner, organisationer og andre repræsentanter for lokalsamfundet.
Med henblik herpå og med henblik på i øvrigt at fremme det løbende praktiske samarbejde om løsningen af lokale kriminalitetsproblemer vil det efter Justitsministeriets opfattelse være naturligt, at der efter politidirektørens nærmere bestemmelse etableres lokale samarbejdsfora (»lokalråd«) i de enkelte kommuner med repræsentanter for politiet, kommunen og det øvrige lokalsamfund. Den daglige leder af den lokalpolitienhed, der dækker området, bør normalt have ansvaret for at forberede og lede et sådant »lokalråds« møder, så lokalpolitiet får det bredest mulige kendskab til, hvad der rører sig i lokalsamfundet. Også andre medarbejdere vil kunne deltage i »lokalrådets« møder med henblik på at sikre, at den nødvendige sagkundskab i forhold til de pågældende emner er repræsenteret.
Sådanne »lokalråd« vil have nærmere bestemte opgaver navnlig med hensyn til at drøfte den kriminalitetsbekæmpende og kriminalpræventive indsats i lokalområdet – herunder i tilknytning til SSP-samarbejdet. Et »lokalråd« vil også kunne bidrage ved udarbejdelsen af en eventuel handlingsplan for lokalpolitiets arbejde i den pågældende kommune og vil bl.a. kunne drøfte, hvordan lokalsamfundet, herunder f.eks. foreninger, skoler, ungdomsklubber m.v., kan inddrages aktivt i det lokale kriminalpræventive arbejde.
Det vil være naturligt at omtale eventuelle handlingsplaner for lokalpolitiet i den årlige samarbejdsplan for politikredsen (jf. nærmere herom under pkt. 3.2.5.5 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger), og en sådan plan vil også kunne offentliggøres på politikredsens hjemmeside.
Som anført i pkt. 3.2.5.3 (afsnit II) i lovforslagets almindelige bemærkninger, overvejer Det Kriminalpræventive Råd i lyset af de foreslåede nye politikredse og de større kommuner, som etableres pr. 1. januar 2007, den fremtidige organisering af det kriminalpræventive arbejde, herunder arbejdet i SSP-regi. Disse overvejelser vil naturligt kunne indgå i forbindelse med den nærmere tilrettelæggelse af arbejdet i »lokalrådene«.
Spørgsmål 159:
Vil ministeren redegøre for, hvilken betydning gennemførelsen af forslaget til politi- og domstolsreform vil have for offerrådgivningsordningen?
Svar:
I besvarelsen af Retsudvalgets spørgsmål nr. 106-108 vedrørende lovforslaget er der redegjort nærmere for den nuværende offerrådgivningsordning, herunder for det typiske sagsforløb i forbindelse med offerrådgivning, og for, hvem der fungerer som offerrådgivere.
Som det fremgår af de nævnte besvarelser, består politiets opgave i relation til offerrådgivningen først og fremmest i at vejlede ofret om muligheden for offerrådgivning og i givet fald at bistå med at formidle kontakten mellem ofret og offerrådgivningen. Selve offerrådgivningen er udelukkende baseret på indsatsen fra frivillige og ulønnede offerrådgivere (støttepersoner). Der er i Rigspolitiet etableret et Offerrådgivningssekretariat, der har en koordinerende funktion i forhold til de lokale offerrådgivninger, og som bl.a. udarbejder en årlig statusrapport om offerrådgivningsordningen.
Lovforslaget om en politi- og domstolsreform lægger ikke i sig selv op til ændringer af den nuværende offerrådgivningsordning, og politiet vil således også fremover først og fremmest have til opgave at vejlede ofre om muligheden for offerrådgivning og i givet fald at henvise dem til en offerrådgivning i politikredsen. Der vil endvidere fortsat i Rigspolitiet være et Offerrådgivningssekretariat, der kan bistå politikredsene og de lokale offerrådgivninger med forskellige generelle og koordinerende funktioner m.v.
Forslaget om at etablere større politikredse giver mulighed for at styrke politiets samarbejde med de lokale offerrådgivninger. Der vil f.eks. i videre omfang end i dag være mulighed for at knytte en eller flere politifolk til de lokale offerrådgivninger i hver enkelt politikreds, således at en eller flere medarbejdere har offerrådgivning som sit særlige arbejdsområde. Disse politifolk vil bl.a. kunne fungere som offerrådgivningens faste kontaktpersoner i politikredsen og vil f.eks. løbende kunne drøfte samarbejdet mellem politiet og offerrådgivningen, herunder anvendelsen af de midler, som politikredsene råder over til dækning af udgifter i forbindelse med arbejdet i de lokale offerrådgivninger. Der vil også være mulighed for at specialuddanne de pågældende medarbejdere i politiet med henblik på, at de i dialog med de lokale offerrådgivninger yderligere kan styrke arbejdet med ofre for forbrydelser.
Offerrådgivningerne er som nævnt ovenfor baseret på indsatsen fra frivillige støttepersoner, og både ud fra hensynet til offerrådgiverne og til ofrene for forbrydelser er det væsentligt med en vis lokal forankring af offerrådgivningsordningen. Afhængigt af de lokale ønsker og behov vil det således f.eks. kunne være hensigtsmæssigt, at der i politikredsene er flere offerrådgivninger, som har tilknytning til forskellige politistationer i kredsen. Forslaget om større politikredse og etableringen af større kommuner fra den 1. januar 2007 som led i kommunalreformen vil dog i nogle tilfælde kunne medføre, at navnlig mindre offerrådgivninger sammenlægges, således at der vil være flere rådgivere/støttepersoner tilknyttet den enkelte offerrådgivning, hvilket bl.a. vil kunne bidrage til en styrkelse af offerrådgivningsordningen i de pågældende områder som følge af de forbedrede muligheder for en løbende og bredere erfaringsudveksling m.v.
Justitsministeriet vil i en kommende cirkulæreskrivelse om offerrådgivning iværksætte en række tiltag med henblik på at forbedre og udvikle offerrådgivningsordningen. Det vil bl.a. blive præciseret, at også andre end voldsofre – som i dag er den gruppe af ofre, som først og fremmest henvises til offerrådgivningerne – vil kunne henvises til offerrådgivningerne, f.eks. ofre for gaderøverier og andre røverier, trick- og tasketyverier, indbrud i beboelser eller fritidshuse samt ofre for bl.a. blufærdighedskrænkelser.
Justitsministeriet vil endvidere i cirkulæreskrivelsen opfordre politikredsene til at sikre, at ofrene får den fornødne vejledning m.v. om mulighederne for offerrådgivning eller efter omstændighederne vejledes om mulighederne for hjælp og bistand fra det offentlige behandlingssystem. I forbindelse med udviklingen af politiets nye sagsbehandlingssystem (POLSAG) vil Rigspolitiet desuden undersøge mulighederne for, at den enkelte sagsbehandler i de relevante sagstyper gøres opmærksom på, at ofret skal vejledes som anført.
Spørgsmål 160:
Vil ministeren uddybe, hvordan politiet efter gennemførelse af den foreslåede politireform vil inddrage relevante myndigheder og organisationer mv. på særlige områder vedrørende organiseret kriminalitet, jf. f.eks. de eksisterende netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft?
Svar:
Politiet samarbejder i dag med myndigheder og organisationer mv. i forbindelse med politiets opgaveløsning inden for en række forskellige områder. Det drejer sig bl.a. om formelle og uformelle kontakter i forbindelse med politiets indsats inden for bestemte kriminalitetsområder, herunder særlige former for organiseret kriminalitet.
Politiets kontakt- og samarbejdsflader med relevante myndigheder og organisationer m.v. vil kunne videreføres og styrkes i forbindelse med gennemførelsen af den foreslåede politireform, idet etableringen af større politikredse bl.a. vil give mulighed for en øget specialisering og kompetenceudvikling i politikredsene, f.eks. sådan, at der efter behov etableres særlige enheder/grupper i de enkelte kredse, som beskæftiger sig med særlige kriminalitetsområder som f.eks. skatte- og afgiftsunddragelse, menneskehandel, narkotikaforbrydelselser, illegalt arbejde m.v. Der vil også i hver politikreds være en analyse- og planlægningsenhed, som vil have til opgave løbende at indsamle, bearbejde og analysere oplysninger om kriminalitetsudviklingen og kriminalitetsbekæmpelsen mv. på forskellige områder i politikredsen. Der vil også generelt være mulighed for efter behov at afsætte flere ressourcer i politikredsene til at varetage løbende kontakter til relevante eksterne samarbejdspartnere, herunder i relation til bekæmpelse af særlige former for organiseret kriminalitet mv.
Ved siden af det løbende samarbejde om konkrete sager vil det være af væsentlig betydning, at politiet og andre offentlige myndigheder også mødes efter behov for at drøfte generelle spørgsmål om myndighedsindsatsen på området, som de konkrete sager giver anledning til.
Etableringen af større politikredse og de nævnte muligheder for øget specialisering og kompetenceudvikling i kredsene vil også give mulighed for efter lokalt behov at etablere mere faste kontaktfora mellem politiet og relevante myndigheder og organisationer m.v., hvis f.eks. kriminalitetsudviklingen på et bestemt område giver anledning til en særlig indsats i en periode eller i et bestemt geografisk område. Der vil f.eks. kunne være behov for at koordinere målrettede kontrolindsatser eller oplysningskampagner m.v., således at organisationer m.v., som har en særlig ekspertise på det pågældende område, bliver inddraget.
Som berørt i spørgsmålet har der de seneste år været etableret regionale netværk til bekæmpelse af illegal arbejdskraft i 14 regioner med deltagelse af ledelsesrepræsentanter for de relevante myndigheder og arbejdsmarkedets parter. Disse særlige netværk har til formål at sikre klarhed over den aktuelle situation på området og at skabe mulighed for løbende at drøfte eventuelle nye tiltag. Disse netværk vil i lyset af erfaringerne fra evalueringen af indsatsen mod illegal arbejdskraft og med de fornødne geografiske tilpasninger blive videreført efter en gennemførelse af den foreslåede politireform.