Indstilling vedrørende konfliktråd                                                                                                                     Maj 2006

 

Bilag 2.

 

 

Mæglingsvirksomhed i  Sverige:[1]

I  Sverige startede de første mæglingsvirksomheder i slutningen af 1980erne. 1998 påbegyndtes et forsøg med 30 projekter rundt omkring i Sverige, der fik økonomisk støtte til at udvikle mæglingsvirksomheden. Brottsförebyggande Rådet (BRÅ) stod for forsøgene og evaluerede dem.

 

I 2002 blev der i Sverige udarbejdet en speciel lov om mægling, som var en rammelov for mæglingsvirksomheden i kommunerne, som specielt var rettet imod unge lovovertrædere. Den trådte i kraft 1. juli 2002 og BRÅ stod for at fordele de økonomiske midler til kommunerne, der ansøgte herom samt faglig, metodisk og evalueringsmæssig støtte.

 

Fra 1. januar 2008 vil mægling imidlertid være obligatorisk for alle landets kommuner og skal tilbydes alle gerningsmænd under 21 år. Socialstyrelsen skal være den øverste tilsynsmyndighed.

 

I dag foregår der i Sverige mægling i 154 af Sveriges kommuner, der omfatter mere end to tredjedelen af landets befolkning. De forskellige mæglingsvirksomheder ude i kommunerne varierer dog i størrelse og organisering af mæglingen. Mæglingsprojekterne kan have forskellige samarbejdspartnere, som f.eks. politi, anklagere, socialtjenesten, andre kommuner og ofrene.

Det er for det meste politiet eller socialtjenesten, som formidler sager til mægling.

 

Af de sager, som er påbegyndt er 74%  blevet gennemført som mægling.

 

De fleste gerningsmænd som har deltaget i mægling er mellem 14 og 17 år. 2/3 er drenge og 1/3 er piger.

 

Af de gennemførte mæglinger er 40% afsluttet med en egentlig aftale. De fleste aftaler handler om fremtidig adfærd, økonomisk erstatning eller arbejde.

 

Der er udarbejdet en lov om mægling i Sverige og den giver mulighed for mægling indenfor de fleste typer af kriminalitet, men offerløse forbrydelser, seksuelle forbrydelser og grove voldsforbrydelser mod nære bekendte anses dog for at være mindre anvendelige til mægling. Der refereres til videnskabelige studier, der viser de bedste resultater i de tilfælde, hvor der er et offer, der føler sig personligt krænket, hvilket betyder, at mægling specielt skal rette sig mod disse typer af sager. De fleste sager der førte til mægling i Sverige har drejet sig om mindre grov volds og tyveri kriminalitet.

 

Det er for det meste politiet, ofte den person, som har haft sagen, som spørger gerningsmanden om han/hun er interesseret i mægling. Såfremt den unge er interesseret, gives sagen videre til den kommunale mæglingsvirksomhed. Derefter tager en mægler ofte kontakt med den unge samt ofret og fortæller, hvad mæglingen går ud på og spørger om de pågældende kunne tænke sig at deltage i et mæglingsmøde. Der kan i nogle tilfælde være tale om individuelle formøder med parterne inden selve mæglingsseancen.

 

Mæglingsvirksomheden hører, i Sverige ind under Socialtjenesten,  og det er ofte socionomer, som er mæglere som en del af deres ordinære arbejde. Politiet har i følge den svenske politilov en speciel forpligtelse til at samarbejde med Socialtjenesten.