Justitsminister Lene Espersen

sendt pr. mail.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er efterhånden skrevet og sagt meget i forbindelse med den forestående retsplejereform. Lovforslaget har været sendt i høring og talrige svar er fremkommet.

 

Blandt de indkomne forespørgsler (adv. Djurtoft’s brev af 12/1-2006 L-168 bilag 8) er der peget på forsvarsadvokaternes honorering i forbindelse med de meget store afstande fra de nuværende forretningssteder til de kommende byretter. Det vil betyde stort merforbrug af tid og kørsel.

 

Der er ikke i reformen stillet forslag om ændring af advokaternes honorering, således at dette merforbrug af tid og kørsel ikke skal honoreres.

 

Justitsministeriets proceskontor har i et svar til ministeren (dok. JLY 40192) anført ”at den merudgift som en advokat med kontor i en by udenfor hovedtingstedet i visse tilfælde vil kunne have i sammenligning med en advokat med kontor ved hovedtingstedet, må efter justitsministeriets opfattelse i almindelighed antages at være af forholdsvis begrænset størrelse, at det i sig selv vil være afgørende for, i hvilket omfang parter vil efterspørge bistand fra advokater i lokalområdet.”

 

Det er min opfattelse at denne bemærkning er en lodret vildledning af minister og folketing. Med det aktuelle lovforslag om retskreds inddelinger så har justitsministeriets svar ingen forbindelse til virkeligheden.

 

Fra Skjern til Holstebro er der ca. 50 km, ingen relevant offentlig transportmulighed. Der må påregnes transporttid à 2 gange 1 time og kørselsudgift à 2 gange 50 km. Det betyder med de i dag gældende takster 2 gange 1350,- timehonorar og ca. 300,- i befordrings godtgørelse. Altså en ”merpris” på 3750,- incl. moms.

 

I de mindre retshandlinger småsager, indenretlige afhøringer, grundlovsforhør, retsmøder vedrørende indgreb i meddelelseshemmeligheden mm. vil klienten, den sigtede, den anklagede blive pålignet de nævnte ekstra-omkostninger. Retsmøder som i øvrigt ofte ikke vil være af længere varighed, men som til gengæld ofte forekommer.  I de større sager vil der ofte være en række retshandlinger af den nævnte karakter, så merudgiften vil meget hurtigt beløbe sig til 5 cifrede beløb.

 

Er dette af forholdsvis begrænset størrelse??

 

Erfaringen her hos os i Skjern er den, at også strafferetsklienter interesserer sig for omkostningerne ved sagen, det gør dommer og anklager i øvrigt også.

 

Eksemplet her fra Skjern er ikke et enestående tilfælde, men er generelt for store dele af landet efter reformen.

 

Et andet eksempel: Det siges i bemærkningerne til lovforslaget vedrørende videoretsmøder, at der har været kørt forsøg med dette 2 steder. Det er mig bekendt positivt urigtigt, forsøgene er aldrig kommet i gang. Jeg skal anmode om, at Justitsministeren dokumenterer den påstand, at videoforsøget er gennemført.

 

Holder min påstand er der da tale om vildledning??

 

Der er tale om den største reform af retsvæsenet siden indførelsen af retsplejeloven i 1919. Det fortjener en større grad af omhu, end den som for nærværende udvises af justitsministeriet.  Der er mere tale om vildledning end vejledning.

Med venlig hilsen

Henrik Thorstholm