16. maj 2006
Hermed fremsendes i 5 eksemplarer svar på spørgsmål nr. 36-43 (L 166), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen), stillet af Folketingets Kulturudvalg den 9. maj 2006.
Spørgsmål nr. 36-43
(L 166), Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven
(Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen)
Skrivelse af 9. maj 2006
Svar til Folketingets kulturudvalg fra kulturministeren.
Spørgsmål nr. 42:
"Under henvisning til svarene omkring udmøntningen af DVD-garantien vil ministeren oplyse, hvorvidt rettighedshaverne kan være sikre på, at de får eventuelle DVD-garanti-vederlag for 2006 udbetalt inden udgangen af 2007?"
Svar:
Under henvisning til mit svar på spørgsmål nr. 18 skal jeg gentage, at følgegruppen efter en periode opgør udviklingen i dvd-provenuet i forhold til dvd-provenuet i 2005, men at der endnu ikke er fastlagt et tidspunkt for, hvornår garantien eventuelt kan blive realiseret. Det vil blandt andet afhænge af, hvad der sker de kommende år, når det nedsatte dvd-vederlag har været i kraft i en periode, og når der således foreligger regnskaber herfor. Rettighedshaverne kan således ikke være sikre på at få en evt. dvd-kompensation udbetalt inden udgangen af 2007.